Mød Asef Soltanzadeh

Asef Soltanzadeh, forfatter og dramatiker, f. 1964 i Kabul, Afghanistan. Forlod Afghanistan i 1985. Efter ophold i Pakistan bosatte han sig i Teheran, Iran, hvor han skrev og fik opført sit første skuespil.  Fik stor litterær opmærksomhed, men vakte også vrede blandt religiøse kræfter.

I 2000 udkom novellesamlingen Mennesker på flugt og Soltazadeh modtog Prix de la Critique sammen med den mest prestigefyldte iranske litterære pris - Golshiri-prisen i 2001. I 2004 kom Asef Soltanzadeh til Danmark. Medlem af Dansk PENs bestyrelse.

Uddrag fra Mennesker på flugt 

(2005, Per Kofoeds Forlag). 

På dansk ved Marianne Madelung.

"Jeg ved ikke hvor lang tid der er gået, da jeg når frem til endestationen. De sidste taxaer er klar til at tage af sted. Der er ikke skyggen af passagerer, ikke en bus i det fjerne,. men så dukker der en rutebil op i udkørslen. Måske er den sidste rutebilstation ved at lukke. Jeg løber den i møde og gør tegn til chaufføren. Han sætter farten ned, og hans kontrollør stikker hovedet ud af vinduet. Da han er ud for mig, spørger han:

-Hvor skal du hen?

Jeg har bare lyst til at svare: 
-Ingen steder. Det er mig fuldstændigt ligegyldigt, når bare jeg kommer ud af Teheran. Ligegyldigt hvorhen. Et eller andet sted hvor folk ikke ved hvem jeg er, hvor ingen siger til mig: 
-De har slået din far ihjel... forstår du, og din bror med.

Hvad kommer det dem ved, hvilken smerte jeg har måttet lide? Så jeg svarer:

-Jeg tager derhen, hvor du skal.

Kontrolløren opregner alle de byer som rutebilen kører igennem: Qom, Isfahan, Chirâz, Bandar Abbas.

-Det er fint, jeg skal hen et sted i den retning.

Da han åbner døren for mig, spørger han igen:

-Hvor er det du skal hen?

-Til en af de byer.

Han flytter sig for at lade mig stige på. Jeg har en følelse af, at han ser på mig med mistroiske øjne, men ignorerer det. Jeg sætter mig på den første og den bedste plads. Chaufføren sætter i gang, mens han betragter mig i bakspejlet. måske ligner eg én, der er på flugt. jeg er ligeglad og klemmer mig ind på mit sæde. Tilfældigvis har jeg taget et sæde, der er lier over et hjul. Skidt med det. Jeg kunne godt sætte mig et andet sted, finde et mere behageligt sæde. Men det vil jeg ikke. Hvorfor skulle jeg sætte mig godt til rette?"

Mød Asef Soltanzadeh

på festivalen MØD VERDEN

på den 4. festivaldag,

torsdag den 15. august kl. 19-21

i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.

Send Flere Krydderier - MED OG UDEN SMYKKER (1.)

Tolerancen 3

MED OG UDEN SMYKKER 

1. blogtekst 

 

Med et glimt i øjet er der ophængt en plakat fra en indisk lufthavn med ordene ”Eating on carpet prohibited”. Jeg har sat mig til rette i VerdensKulturCentret med dagens lækre fiskeret med dal og pasta. Det er farverigt, velduftende og velsmagende.

Fredag den 3. juni var der åbningsreception for Send Flere Krydderier og derefter vil der ikke bare være eftermiddagsservering, men også aftenservering. Under den kommende festival er det Send Flere Krydderier der står for maden.

 

På hjemmesiden bliver det beskrevet sådan:

 

”Vores mål er at skabe arbejdspladser og integrere etniske minoritetskvinder på det danske arbejdsmarked. Det økonomiske overskud går i vores tilfælde til at ansætte flere kvinder og på sigt etablere køkkener i flere dele af København. For mange af kvinderne er det aldrig lykkedes at få et arbejde. Det vil vi hjælpe dem med at ændre på. Vi tror på, at alle kan være en ressource for vores samfund, hvis de bare får chancen for det. Vi vil derfor gerne skabe mulighed for, at disse kvinder kan få en fod inden for på det danske arbejdsmarked. Det gør vi ved både at opkvalificere og ansætte kvinderne i vores bæredygtige socialøkonomiske cateringvirksomhed samt bygge bro til andre arbejdspladser.”

 

 

 

Køkkenlederen Sara Stevens (ST) og jeg (MS) mødtes for nylig, hvor jeg fik Sara til at fortælle om Send Flere Krydderier:

 

ST: -Det er en socialøkonomisk forretning, der udspringer af Indvandrer Kvindecentret i Blågårdsgade, men i april rykkede vi over i VerdensKulturCentret. Vi er social-økonomiske i den forstand at vi bruger vores overskud på at ansætte kvinder af anden etnisk baggrund end dansk som har stået uden for arbejdsmarkedet i mange år og som er fantastisk gode til at lave mad.

 

MS: -Hvor mange nationaliteter er der i køkkenet?

 

ST: -Af de fastansatte har vi fire, der er fra henholdsvis Marokko, Somalia, Pakistan og Libanon. Derudover har vi et opkvalificeringsprojekt i samarbejde med Københavns Kommune fra jobcentrene i 6-7 måneder.

 

MS: -Er det jobtræning?

 

ST: -Opkvalificering er noget med at få nogle færdigheder inden for det danske jobmarked. Det er køkkenarbejde vi gør det i. Så de kommer og er med i køkkenet her og ovre på kvindecentret, har danskundervisning, hygiejneundervisning og gymnastik. De får en alsidig uge, der bliver skemalagt individuelt.

 

MS: -Hvem sammensætter menuerne?

 

Sara: -Det gør de selv.

 

MS: -Er der en fast kok eller skiftes de?

 

ST: -Der er tit én der står for dagens ret og en anden der står for sambussaer (somaliske samosaer) og små falafler. De har hver især en eller to ting som de mestrer. Men ellers kan alle stort set lave det der bliver lavet i køkkenet. Damerne der er i praktik får også af og til mulighed for at prøve kræfter med dagens ret. Det går efter tur.

 

 

MS: -Hvordan startede det, for nu har I jo også catering-virksomhed samt cafe i VerdensKulturCentret?

 

ST: -Vi startede i Indvandrer Kvindecentret, hvor vi begyndte at lave lidt mad til venner og folk i gaden og det udviklede sig til at blive en hel catering-virksomhed. Lidt efter lidt voksede vi ud af lokalerne og åbnede vores eget sted i Blågårdsgade.

 

MS: -Hvor kom ideen fra?

ST: -Selv var ikke med på det tidspunkt. Jeg startede i september 2015, men dem der var der dengang kunne se kvaliteterne i kvinderne og i deres køkkenarbejde. De lavede mad i Indvandrer Kvindecentret til dem der brugte stedet, til sig selv og til personalet. Det var tydeligt at der var en masse ubrugt potentiale i dem.

 

MS: -Hvem fandt på navnet: Send flere krydderier?

ST: -Det er der mange historier om, men det siges at det var Rahmat, der på et tidspunkt, da hun kom hertil i 80´erne, bad sin familie fra Pakistan om at sende nogle flere krydderier, fordi man ikke kunne få noget som helst i Danmark på det tidspunkt.

 

 

MS: -Hvad er din egen baggrund?

ST: -Jeg har en ernæringsfaglig uddannelse.

MS: -Hvordan er arbejdet organiseret?

ST: -Vores crew, alle vores damer, der laver maden, er på arbejde mandag til fredag i dagtimerne. Lærke og jeg er køkkenledere. Derudover er der også nogle frivillige, men også en del timelønnede som er på aften- og weekendvagter, for nu skal vi jo til at have aftenåben. Det er vi meget spændte på, så kik forbi. Det er åbent for alle.

MS: -Vil I lave den samme mad til festivalen som I laver til daglig?

ST: -Ja, det bliver en varm hovedret. Vi laver nogle ret gode tagine-gryderetter. Og så har vi jo altid nogle snacks, arabiske brødchips og humus. Der kommer ikke til at mangle noget.

 

 

 

 

Hver dag under festivalen præsenterer SEND FLERE KRYDDERIER dagens menu før spisningen kl. 18-19. Der bliver også lagt billeder af menuen ud på festivalens FB-side, fra morgenstunden af.

Dagens ret: 68,- kr.

Snacks: arabiske brødchips med krydderier og humus: 25,- kr.

Festival-tilbud: spisebillet til dagens ret - alle tre dage: 150,- kr.

 

Foto: Karen Juel Harmsen

 

 

Læs mere om Send Flere krydderier - FB

 

Læs mere om MED OG UDEN SMYKKER - FB

 

Se festivaltrailer

 

VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N.