TANKER I ET TELT

– om baggrunden for Menneskefestival om drømme og visioner
fra den 11. - 14. 8. 2011
på Vesterbro og Christianshavn



Illustration: Bodil Molich

Se festivaltraileren af Ole Bundgaard: http://www.youtube.com/watch?v=BSaDKEygZq0

Jeg er fascineret af mennesker, deres liv og deres fortællinger. Det at finde vej gennem livet er fælles for os alle, men vores veje er forskellige. Fortællingerne om hvordan vi finder vej fascinerer mig. Vores forståelse og empati for andre afhænger af, hvad vi selv har været igennem. Vore fortællinger er med til at udvide vores horisonter. Vor evne til at forstå andre afhænger af vores evne til at forstå os selv. Fortællingerne bekræfter os i, hvem vi er og hvorfor vi er det. Vores evne til at tage livet til os, er også udtryk for, hvor meget vi tør. At turde tro på det bedste i os selv og hinanden. Det er måske vores fornemste opgave at vi bevarer troen og håbet på noget bedre. Det er det som Menneskefestival om drømme og visioner handler om.

Jeg boede og arbejdede med en græsk kunstnergruppe, da jeg var ganske ung. Jeg havde mødt dem i Athen, dengang Athen var årets kulturelle hovedstad. I Athen blev det fejret med en festival for børn. Det var den græske gruppe, der stod for det. For foden af Akropolis, overfor Vindenes Tårn foregik alle deres aktiviteter. Det der gjorde størst indtryk på mig, var det, der foregik oppe på taget i et lille hvidt cirkustelt. Børnene blev iført hvide gevanter med forskellige farverige symboler på, og skulle gå i procession ind i teltet, hvor de hver især kunne tale med Athens første indbygger. Jeg sneg mig med ind, og så hvordan en lille gut kom ind og hviskede noget ind i øret på en stor hvid stoffigur med et stort lyttende øre. Drengen gav figuren et kram, og gik så ud igen. Jeg kiggede efter ham, da han gik tilbage til sine forældre. Han så hemmelighedsfuld ud, men han havde jo også talt med Athens første indbygger.

Billeder fra et liv IV

HELVEDES FRISTELSER
Når skjulte hjemlande nedpakkes i tasker


Der er tale om at kunsten tjener et større mål, når man læser Jan Pêt Khortos digte. Jan Pêt Khorto er 26-årig jounalist og digter. Han fik dansk opholdstilladelse sidste år. Hans baggrund er kurdisk. Han kommer fra Syrien, og fra et land, hvor det kurdiske spørgsmål er yderst betændt. Han blev fængslet og torteret for sin aktive politiske holdning til netop det.
Selv om det selvfølgelig er umuligt at læse hans digte uden at det klinger med i læseoplevelsen, er hans digte så smukt ciselerede, så kunstfærdigt udarbejdede, at man taber vejret. Som digter svæver han afsted på brede vinger højt oppe over menneskene, og iagttager deres stræben og higen efter berettigelse, efter land, efter mening. Samtidig smager hans digte af jord, af blod, af tryllestøv og grus. Der er aldrig langt fra de højeste tinder til den støvede fod i sandet. Disse punktnedslag må betage og fortrylle mange læsere.
Dette er Jans første oversættelse til dansk. Jeg er stolt over - som oversætter og udgiver - at have mulighed for at kunne lade endnu flere stifte bekendskab med dette betagende digteriske univers.


Digtsamlingen udkommer fredag den 12. august 2011 på Forlaget Epigraf.
På udgivelsesdagen kan man møde digteren til et større arrangement i Apostelkirken, på Vesterbro, til en aften om livsfortællinger. Efter arrangementet bydes der på chai, indiske kager og snacks. Alle er velkommen.
Arrangementet indgår i Menneskefestival om drømme og visioner fra den 11.-14. august 2011 på Vesterbro og Christianshavn - i samarbejde med Dansk PEN og de to forfatterforeningers internationale udvalg.


Her er digtet
”Rumîr ... kom hid, forlad din sti”,
der er gengivet på bagsiden og som også er bogens afsluttende digt:


Shhhhhhhh...
Gå parallelt med væggen
Vær opmærksom på alle lyde
Lad være med at vække ham
Forstyr ikke hans visioner,
han forsøger stadig
at undgå virkeligheden,

Gå hemmeligt
som en tyv om natten
rundt om ham – stjælende rublerne
overlad ham til sig selv
for over det ubevidste har han ingen magt
mens han søger efter enhed
for at blive genkendt,

Gå som et spøgelse
aldrig hviske
han er fuld af en jamrende rytme
den som han bliver gennemsøgt af
hymnen af hans urørlige tilstedeværelse.




Læs mere om digteren
- og læs uddrag fra digtsamlingen på forlagets hjemmeside.

Billeder fra et liv III

Om GIV MIG LIV.
En historie om en forlist barndom og en bortadopteret søster – og om hvordan vi igen fik kontakt med hende. Det er en historie der rummer det hele og hvor alting er vendt på hovedet. Det er også en historie om at høre til.

Når jeg har fortalt min historie, er der altid meget stille bagefter. Det er en historie der rammer noget almenmenneskeligt – og det har overrasket mig, hvordan denne meget personlige historie berører andre.



Kardinalpunktet er det store HVORFOR? Men det var på en tid, hvor abort ikke var mulig. Så hvis man blev gravid, fik man et barn, hvis man da ikke fik det fjernet hos englemageren. Så min mor blev gravid og fik et barn. Det var mig. To år efter fik hun ét mere, og det bortadopterede hun. Så jeg er vokset op som enebarn – men det er jeg ikke længere!
Min søster er også vokset op som enebarn – og som en hemmelighed.



Det er også historien om hvordan familien reagerede. Begge mine forældre giftede sig igen. Men det var først mange år senere. Min mor giftede sig med en amerikaner, og måske på grund af hans jødiske herkomst havde han har en særlig stærk familiefølelse. I hvert fald var det ham, der pressede på, da min mor tøvede. Og selvfølgelig var det svært for både hende og min far. Alligevel var min far meget mere umiddelbart emotionelt engageret. Sådan virkede det i hvert fald. Som om det ville være let for min far, og svært for min mor. Men i virkeligheden er det gået lige modsat.

Det er et tabu, når en familie ikke fungerer. Og hvorfor egentlig? Verden er fuld af dens slags familier. Ja, det virker næsten som alle familier har en slagside, men der er selvfølgelig forskel på at fortælle det som en sjov historie, og så til at trække en streg i sandet - og fortælle det som det var: det er et tabu. Jeg ved ikke hvorfor? Hvis nogen har et godt bud på grunden til det, så hører jeg det gerne! Måske fordi vi jo alle gør det så godt vi kan, også selv om det sjældent er godt nok. For mig var det ikke godt nok. Og hvem har lyst til at fortælle en historie om at de ikke slog til, at familien ikke slog til, at man var alene, overladt til sig selv – og ikke mærkede at der var nogen forældre. Sådan var mit udgangspunkt. Det har taget mig årevis at trevle historien op. Vi skriver selv vores livsberetning, og det er en livslang proces, men jeg har valgt at skrive den ned i en alder af 47 år, for at kunne komme videre. Det har taget 10 år at få den nedskrevet. Jeg har været nysgerrig efter at finde ud af sammenhængen. Jeg ville gerne forstå, hvad der skete og hvorfor.
Hvert menneske har deres syn på tingene. Det ser forskelligt ud alt efter hvorfra man ser det.

Jeg er draget på opdagelse i mit liv. Som en rapporter har jeg snust rundt på åstedet efter spor. Selv så mange år efter er der altid efterladte spor inde i én selv. Jeg har interviewet de involverede parter, og har givet dem den taletid som de skulle have. Jeg har på intet tidspunkt ønsket at stille dem til ansvar eller fælde nogen dom. Det har ikke været mit ærinde. I hvert fald er det blevet en beretning om et ungt par og deres 2 børn. Det ene barn beholdt de, mens de bortadopterede det andet.
Som det barn de beholdt, har jeg altid følt at der manglede noget. Måske har jeg kunnet føle min søsters fravær? Måske har jeg kunnet se det i øjnene på mine forældre?
Måske er børn bare så meget klogere end vi er klar over.
Dette er min beretning om hvordan jeg genfandt min søster – mange år efter.

Det hele startede med en drøm. En drøm, der fik mig til at huske det fortrængte.
Nu er det ikke længere en hemmelighed. Det er blevet til en roman. Det bliver til en musikalsk teaterforestilling baseret på romanen med musik og sang af Thulla.
Så forseglingen er brudt og døren ind til det lukkede rum er slået op.



----------------------------------------------------------------------------------

Velkommen til GIV MIG LIV – en erindringskabale.
Både som roman og som teaterforestilling, der opføres på bogens udgivelsesdag, lørdag den 13.8. kl. 19.00 i Apostelkirken, Kbh. V.
Forestillingen indgår i Menneskefestival om drømme og visioner
fra den 11.-14. august 2011 på Vesterbro og Christianshavn.

----------------------------------------------------------------------------------