Anmeldelse: GENNEM EN HINDE AF IS af Maria Lundborg

MØD VERDEN: 1. festivalopslag:

Maria Lundborgs debutroman GENNEM EN HINDE AF IS handler om svigt og menneskelig uformåen. Moren svigter sin lille søn – og den voksne søn svigter sin mor. Så kort kan bogen beskrives, men bag det rumler det med følelser og svære beslutninger. Hovedpersonen, Anne, er dokumentarfilminstruktør, der gennem livet har vægtet karrieren på bekostning af familien. Sønnen, Thomas, parkerer hun hos forældrene og derved bliver de en slags plejeforældre. Den biologiske far, Jeppe, køres hurtigt ud på et sidespor. Fotografen Noa springer til og påtager sig farrollen, men bliver senere udmanøvreret.

Romanen åbner med en scene, hvor Thomas tager afsked med sin mor. Han siger farvel, giver hånd og er væk. Han ønsker ikke kontakten med moren – og ønsker sig langt væk. Moren sporer ham til Indien og Mysore, og det bliver også en rejse tilbage til dengang, hvor hun var gravid rejsende i Indien. Roman er fint komponeret med krydsklip som var det en dokumentarfilm på skrift. Sproget er enkelt. En anelse nøgternt, men kompositionen er spændende stykket sammen, og giver glød og farve til fortællingen.

Romanen er et studie i sårede følelser. Hovedpersonen, Anne, fremstår ikke særlig positivt. Hun er nærmest en forvokset teenager, og det kan godt være hun i sit arbejde har en særlig evne til at trænge ind på folk og få dem til at betro sig til hende og kameraet, men selv virker hun overfladisk og manipulerende. Det er hele tiden projekterne og filmene, der betyder alt for hende. Andre mennesker kommer først i anden række, så det undrer ikke at hendes forbindelser med andre tørrer ud. Samtidig er det et skarpt og på sin vis også nådesløst portræt af hovedpersonen. Jeg genkender og tænker at mange andre også vil genkende hende. Enten i sig selv eller som mennesker, der er så mange af. Hendes arbejdsmæssige stræben virker vampyragtig, og hun skyr ingen midler for at opnå det hun har sat sig for. Hun er et farligt bekendtskab, for alle menneskelige relationer går i stykker for hende. Hun kan sagtens undskylde, for det betyder ikke noget for hende. Det er kun ord.

Så selv om det lyder som et hårdt bekendtskab med en roman, med en så sølle hovedperson, er der flettet et så nuanceret persongalleri rundt omkring Anne, at det gør læsningen til en fornøjelse. Jeg nærmest rutchede igennem romanen.

Det er regulært spændende – som en film uden nogen decideret slutning – at vi aldrig finder ud af, hvad sønnen føler og hvorfor han har valgt at gå sine egne veje. Dog har vi en masse flashbacks fra en opvækst, hvor moren aldrig rigtig slog til. Hun forsøgte, men blev skubbet væk af sønnens afvisninger. Hun tænkte at det ville gå over, at det bare var en periode. Men perioden kom til at være hele sønnens opvækst, så da han var gammel nok til at søge væk, var der ikke længere nogen bånd imellem dem. Det havde der aldrig været. Eller også var de gennem årene bliver stadigt tyndere og tyndere for til sidst helt at opløse sig bag en hinde af is...

Forlaget Apuleius´ Æsel (2018). 297 sider

Hør festivalpodcasten
- og læs mere.

Foto: Michael Svennevig

Mød Maria Lundborg på festivalen

MØD VERDEN.

Om at være der når det gælder,

hvor hun medvirker på
3. dagen i GLOBAL ART GALLERY i Vanløse,
hvor hun fortæller og læser op fra romanen "Gennem en hinde af is".  

Festivalen på Facebook og festivalens 3. dag

Podcast-samtale med Maria Lundborg offentliggøres  den 23.5.2019