Anmeldelse: GENERATION KROP i Dansekapellet

Foto: Hilmar Guðjónsson

Forestillingen om kvindelige kropsfornemmelser slutter med opråbet ”Giv plads til en brownie i dit liv”. Det er også betegnende for forestillingens tone og stil. Den bliver (gen)opført i herrernes omklædningsrum i Dansekapellet på Bispebjerg. 

Foto: Fanny Lindström

Det lød umiddelbart lidt kinky, at det handlede om kvindelige kropsfornemmelser, men skulle opleves i herrernes omklædningsrum, så stor var overraskelsen, da vi blev ført ned til, hvad der mest af alt mindede om et tyrkisk hamam. Vi var på forhånd blevet bedt om at iføre os varmt tøj, da stedet ville være uopvarmet, men siden var varmen åbenbart vendt tilbage, for der var hamam-varmt, og de tre kvinders kropscabaret blev gennemført i kropsvarme omgivelser. Det var simpelthen et rart sted at være. 

Det var meget intimt, og selv om jeg sad på en hård taburet, sad jeg alligevel umådelig bekvemt, velsagtens fordi stemningen var så varm og favnende. Ligesom forestillingen - eller kropscabaretten som det rettere var.

Foto: Fanny Lindström

De tre dygtige skuespillere og sangere: Ann Hølund, Cipa Pape og Christina Bonde, tog os venligt med sig ind i deres intime kropsuniverser. Både jeg og min 21-årige kvindelige ledsager nød at blive ført med ind i de kvindelige universer, der for vore begges vedkommende syntes langt væk, men alligevel var genkendelige. 

Undervejs kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville se ud, hvis det i stedet havde været mænd, der opførte cabaretten. Eller rettere ville det overhovedet være muligt? Næppe, men hvorfor egentlig ikke? Godt nok har vi ikke samme nedtrådte traditioner for at dyrke vores krops-utilstrækkeligheder, men så er der til gengæld andre steder at hænge hattene. Det kunne fx handle om, hvordan vi positionerer os via kroppen. Om at kroppen også giver os en plads i et kropsligt hierarki som vi er en del af, hvad enten vi vil det eller ej. For vi må jo også falde igennem eller i hvert fald ved siden af lige så meget som kvinderne i forestillingen, men alligevel mangler vi selvfølgelig traditionen for at  udstille vore svagheder - offentligt. Det ville selvsagt være et statustab. Det må være den væsentligste forskel. Men vi har heller ikke sproget til det. Det må opfindes først.  Det ville  føles meget umandigt. Hvor det netop føles meget kvindeligt, når det gælder kvinderne. Det er en sær ubalance, som blotter kønnenes ulighed. For med de tre kvinder på scenen var det en fornøjelse at kigge med på.

Foto: Fanny Lindström

Selve set-uppet, at det skulle opleves i et omklædningsrum, gav fornemmelsen af at være voyeur til noget, der kun kunne hviskes eller opføres i smug. Som om vi blev ført med ind i et hemmeligt intimt rum. Det var et dejligt incitament, der lovede en masse – og det blev overraskende nok fuldt indfriet.

De tre gled ud og ind mellem en masse figurer. Stærkest var det, når de slet ikke sagde noget, for det var det mest sigende. Det kom til udtryk i blikke, i dansen mellem dem og i deres egne modsigelsesfulde fysiske udsagn, der ofte var meget ironiske og smertefulde. Alligevel blev der heller ikke sagt for meget i denne udsigelse af det hele. Det var en slags kropshadets Melodi Grand Prix, der blev sunget sikkert og trygt i land af de tre, hvor det var Cipa Pape, der satte tonen og sang for og holdt det musikalske niveau på et inspirerende højt niveau. Smukt iscenesat af Mille Maria Dalsgaard, der er drivkraften bag Sydhavn Teater, der er et lille storbyteater under Københavns Kommune, der nytænker scenekunsten i samarbejde med dygtige unge instruktører med fokus på stærke nye og klassiske tekster og i form af vilde eksperimenter i byens mange rum. Det er med andre ord et teater uden noget faktisk teaterrum. Et teater, der i lighed med Teatergrad optræder rundt omkring i byen – og gør det med stor iderigdom. Ud over Sydhavn Teater er Kalder på Venus den anden aktør bag forestillingen. Kalder på Venus er en tværkulturel performancegruppe bestående af fire aktører; en musiker, skuespiller, danser og instruktør. Gruppen opstod ud fra en fælles nysgerrighed om at forene de tre kunstformer.

For mig startede forestillingen allerede da den smukke og meget voluminøse kvindelige billetkontrollør bød velkommen i en stor hvidprikket sort kjole. Det var en dejlig smilende velkomst. Bagefter viste hun os ned til forestillingen. Hendes Rubensagtige skønhed og tilstedeværelse var en sigende kommentar til forestillingens dellejagtende slanketemaer. For verden er sammensat – heldigvis.

Det sluttede med en brownie – i bogstavelig forstand – og bagefter blev vi alle siddende, for det var slet ikke behageligt igen at skulle forlade det varme og trygge rum, som var blevet skabt omkring os i herrernes omklædningsrum i Dansekapellet på Bispebjerg. Det er faktisk det største kompliment, når publikum bagefter bare bliver siddende. Når publikum slet ikke vil hjem.

Foto: Hilmar Guðjónsson

GENERATION KROP

Sydhavn Teater & Venter på Venus

Dansekapellet

fra den 13.-29. september 2019

65 min.

Medvirkende: 
Ann Hølund, Cipa Pape, Christina Bonde

Idé: 
Ann Hølund, Cipa Pape, Christina Bonde, 
Stinne Vilde Vium

Instruktør konsulent: Mille Maria Dalsgaard

Lysdesigner: Katja Andreassen

Producent: Marie Egetoft

Foto: Forestillingsbilleder, pressebilleder, trailer: 
Fanny Lindström.

Pressebillede (med tråde): Hilmar Guðjónsson

Læs mere

Trailer 

Billetter

Spillested: 

Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV

Forestillingen spiller fra 13. – 29. september

Alder: Fra 12 år

Varighed: 65 minutter 

Anmeldelse: VIEW af Tom Sonntag

At lytte til Tom Sonntags cd ”View” (2017) er som at rejse med ham igennem storslåede landskaber. Lydbillederne er store, og musikken er meget visionær. Der er en elegant balance mellem de store flydende lydflader og så de konkrete instrumentale indslag.  Det er verdensmusik i den flotteste betydning af ordet. Uden at det bliver folkloristisk af den grund. For stemmer, instrumenter og samplinger flyder ind og blander sig i musikkens strøm. Det er lydligt utroligt smukke overflyvninger. Musikalsk er det en strøm, der på en gang er meget konkret og samtidig flydende. Det er musik, der har et mål og et sigte, uden at det af den grund bliver så luftigt, at det forsvinder. Det byder lytteren indenfor med flot bevægelse.

Cd´en indledes med et tordenskrald på nummeret ”Alone Two”. Det er ikke højt og voldsomt, men man kan sige, at det er med til at fortætte musikken og energien. Toms modersmål er finlands-svensk, og det lader han klinge sammen med en indiansk rammetromme. I det hele taget er der shamanistiske overtoner i musikken, men selv om der også enkelte steder er fuglestemmer og naturlyde, så forsvinder det ikke i sfærisk intethed. Det er på én gang både flyvende og meget jordnært. En smuk – og svær balance, der er en fornøjelse at lytte til. Det bliver aldrig til udvendige lydeffekter. Det hele er bundet sammen af en stærk og løfterig vision - ja, af et fast VIEW.

På nummeret ”Aramic” er der en didgeridoo, der fletter sig ind og blandes med Toms spil på sit Steinway koncert B flygel, der igen flyder sammen med slagstøj og vokalimprovisationer. Poul Poclage spiller akustisk guitar, rør og slagtøj. Samme Poul er leadvokal på det efterfølgende nummer ”Dark love”, hvor en vemodig harmonika anslår stemningen. 
Tom slutter med at recitere: 

“I can see you/

Walking Slowly/

May I carry you home/ 

Through the wild/

Home.”

Den smukke, let sprukne og lidt overjordiske leadvokal af Camilla Sonntag-Backman på nummeret "Child Chill" skal også nævnes. 

Jeg havde lyttet til forskellige optagelser på YouTube med Tom forinden, og det havde mere forvirret end samlet mit indtryk af hans musik, men da jeg for noget tid siden modtog en invitation til at høre hans musik live på Dansepladsen i Fælledparken, drog jeg af huse for at få mig en overvældende flot og helstøbt musikalsk oplevelse udendørs i sensommeren under en skyhimmel, der havde svært ved at bestemme sig til, om den skulle smile eller råbe. Af og til klarede det op, og blå himmel sejlede hen over musikken. Lyden udendørs var lige så flot, som da jeg hjemme satte cd´en VIEW i min cd-afspiller.

 

Foto: Sanna Hellman

Sonntag bæres af musikken og lader musikken strømme igennem sig. Hvilket altid er noget særligt, for hvert menneske og kunstner har sit eget udtryk, men måske forstærkes det, når det frembringes af Tom, der ud over at være en så dygtig, talentfuld og visionær kunstner også har nogle rent fysiske begrænsninger, der først skal klares, før han overhovedet kan begynde sit kunstneriske arbejde. Tom har muskelsvind og er elkørestolsbruger. Til koncerten i søndags havde han to medhjælpere. Den ene var Shohreh Shahrzad, der selv er kunstner (daf-spillende, dansende og dertil grafisk designer) samt Martin Hagedorn Larsen, der havde designet den anordning, der gjorde det muligt for Tom at optræde, for oven over hans to klaviaturer var der placeret et 2½ meter højt stativ, hvorfra gummisnore hang ned over klaviaturerne og var fæstnet til Toms håndled, således så han selv kunne betjene og skubbe klaviaturerne frem og tilbage monteret på en skinne. Der var også en mikrofon, der gjorde det muligt for Tom at synge vokalerne. Stemmer fra nær og fjern samplede sig ind igennem musikken. Noget som Tom også styrede samtidig med alt det øvrige.

Eftersom Tom skal overkomme fysiske forhindringer for at kunne skabe musikken, tænker jeg at det må gøre den endnu mere koncentreret i sit udtryk, for musikken bliver det medie, hvorigennem Tom genfinder sin førlighed, for i den danser han rundt i en imaginær dans med elementerne, hvor alle grænser ophæves såvel for ham som for os, der lytter. En dans som det ikke er ham forundt at danse i det virkelige liv.

Tom Sonntag er 54 år, født og opvokset i Ingelå, Finland, men har siden 1989 boet i København, hvor han har sit studie.

-Der findes musik overalt, det gælder bare om at lytte, siger Sonntag. Melankoli er et gennemgående tema på den nye cd. I den gemmer sig en mørk kærlighed som skræmmer os, siger Sonntag, men også en ægthed. Han sammenligner det med den finske kultur - i den findes et dyb, et mørke, som vi burde tale om i stedet for vejret. Danskerne er mere udvendige og lettere at forholde sig til, men dybet i stilheden og pausen fascinerer mig. Den finlandske mentalitet har hjulpet Sonntag til at finde dybet i sig selv. Gennem musikken håber han, at lytteren også kan opdage noget uventet i sig selv eller udenfor. Han ser mennesker, som er ulykkelige og stressede og giver dem et redskab til bare at være til stede. Udsigt gennem indsigt, siger han og henviser til albummets titel.

Ovennævnte udtalelser er citeret fra Sonntags hjemmeside

(og oversat fra svensk af undertegnede).

Lyt og læs mere på YouTube og Facebook.

Mail: sonn@sonnmusic.com

VIEW er udgivet på CD og som en dobbelt VINYL-LP.

Maleri af Tom Sonntag. Se flere på hjemmesiden.


*

Oplev Tom Sonntag m.fl., 

lørdag den 7. september kl. 19.30 

i Brønshøj Vandtårn til arrangementet 

"Tvelyd - sang og musik i unik akustik"

+

Onsdag den 18. september kl. 19.00 
i Stefanskirken på Nørrebro.