Meget mere end bare ord.

Fortællinger & livshistorier er meget mere end bare ord.
Til festivalåbningen i overmorgen, tirsdag, er der  3 billedkunstnere, 2 dansere, 3 musikere og et band samt 2 film. For det at fortælle historier og lade sig fortælle er mange ting.
Oplev to udstillinger, hvor arktiske isfjelde glider sammen med skrotsmykker sat sammen af adskilte dele fra gamle ure og antikviteter, der repræsenterer hver deres tid og epoke. Mærk kroppens eget ordløse sprog, når tekst bliver omsat til dans, eller når det møder den moderne teknologi, når vi overfører bevægelser og sprog i en direkte transmission fra den anden side af kloden og omsætter det til et scenisk sprog på Betaniahjemmet, når kulturerne og deres sprog blandes i et rum, hvor der stadig er ord, men hvor det fysiske udtryk er så meget vigtigere.
Mærk hvad de gamle sange gør ved sindet og kroppen, men mærk også hvor helt nykomponerede lyde og lydbilleder bringer dig hen. Vi er sammen i et dirrende nu, hvor skabelsen bliver til, men vi befinder os også i et sprogløs verden, hvor der er muligt at åbne døren og vinduet ud til de mange andre virkeligheder, der drejer rundt om os. Så vær med, når hele festivalen slippes løs i overmorgen.
 

 

Festivalprogrammet er så vidtforgrenet at det tager pusten og overblikket fra de fleste, men kom til åbningen og mærk historierne omkring dig. Imellem dig og mig. Imellem os og verden. Både dem vi betragter og kun forsigtigt berører - og dem vi selv er en del af. Tag vel imod invitationen til at træde dansen. Både sammen med andre – og selv, når aftenen kulminerer med åbningskoncerten med Markussen & Raabo, hvor ”Looking in the sky” er en af mine favoritter. Efter en sving om  (der er åben bar) slutter aftenen med præsentation af 2 nye bogudgivelser, så der er også masser af ord. Faktisk er der hele 3 nye bogudgivelser:

 

Stine Bitsch-Larsens SVANEVINGER. En erindringsbog, hvor den 97-årige forfatter fortæller om barndommen, opvæksten, besættelsen og Afrika.

 

 

Henning Carlsens MEMORIA – om aftenens afsluttende film: ”Erindring om mine bedrøvelige ludere”. Filminstruktørens vidunderlige svanesang, der er en filmatisering af den colombianske forfatter og nobelpristager Gabriel García Márquez´ roman af samme navn.

 

Men også artikelsamlingen: MINE MENINGERS DUMDRISTIGHED, hvor Henning Carlsen kommenterer en større samling af sine artikler fra årene 1952-2014.

Som forfilm i festivalbio vises hver aften FESTIVALFILMEN med uddrag fra noget af alt det man opleve på festivalen: skrotsmykkedesigneren i sit værksted, uddrag fra den musikalske suite ”Svanevinger”, uddrag fra teaterteksterne ”Franz Pander” og ”Bare en flygtning”, en fortælling om barndommens Bagdad, en samtale om at danse til tekst og oplæsning fra romanen ”Støj og stilhed”. Så hvis du ikke har mulighed for at være med til selve festivalåbningen, så oplev alligevel en del af det på FESTÍVALFILMEN:

 

Her er et link til hele filmen.

Så der er nok at glæde sig til, når de fortalte historier og livshistorier træder dansen og bliver til bøger, film, musik og dans. Midt i al denne kunstneriske overdådighed bliver der også mulighed for at kunne spise mad inspireret af festivalens mangekulturelle program, når Betaniahjemmet eget køkken digter med og serverer mad inspireret af mange forskellige lande hver aften kl. 18-19, hvor et måltid med dessert (inkl. drikkevarer) koster bare 75,- kr. Det er det eneste, der koster noget under festivalen – med mindre man ønsker sig at erhverve sig et maleri, et skrotsmykke eller en af de nyudgivne bøger. Så hjerteligt velkommen til festivalåbningen i overmorgen – på tirsdag fra kl. 14-22.30.

Slå sanserne ud og mød suset fra verden omkring os.rcía Márquez

Se det trykte program.

FB.

Hjemmeside.

 

 

-Hvorfor ikke prøve at cykle en tur gennem Cuba?

"Lavede lidt research, og fik det indtryk hjemmefra, at det nok kunne byde på vanskeligheder, men at det var muligt. Snart stod jeg så i Havana lufthavn, klar til at skrue tiden 20 - 30 år tilbage.
Vejen ind til Havana var fyldt med huller og jernbanespor, politi og militær, jeps og ladaer. Det tegnede rigtig godt det hele. 5 dage senere var jeg klar til at drøne derudad. På gaden i Havana havde en flink ældre mand solgt mig sin gamle kinesiske "Forever Bicycle" for 35 US $. Med støttefod, ét gear og flotte kinesiske tegn på. Tung som en flodhest, men robust at se på."

Sådan fortæller instruktøren Stig Hartkopf.

 

 

 

"VÆRD AT SE... Ikke en rejsefilm, men en roadmovie.
En dansk produktion fra Det Danske Filmværksted vakte furore ved den internationale filmfestival i La Habana. Det var Stig Hartkopfs timelange "Cuba på Cykel".
Stig Hartkopfs første produktion hed meget betegnende "Jeg rejser for at overleve", om Den Transsibiriske Jernbane, Kina og Vietnam. Året efter besluttede han med fornødne spanskkundskaber at cykle Cuba igennem på en lokalt købt kinesisk cykel ($ 35), med dansk sparsomt ekstratilbehør og lappegrej samt et Hi-8-kamera."

Sådan skrev Carl Nørrested i Kosmorama, da filmen kom frem.

Senere er den blevet vist på et utal af festivaler rundt i verden.

 

 

 

Nu kan den opleves på den kommende Festival om fortællinger & livshistorier, hvor Stig Hartkopf introducerer filmen. Festivalen åbner på tirsdag, og strækker sig over 9 dage med 70 medvirkende. "Cuba på cykel" kan opleves på torsdag kl. 19.00 på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3 på Frederiksberg. Alle arrangementer på festivalen er gratis, men kom i god tid.

 

Se det trykte program:
http://michaelsvennevig.weebly.com/uploads/1/3/2/5/13259657/a4_program.pdf

Hjemmeside: http://michaelsvennevig.weebly.com/festivaler-2016.html

FB: https://www.facebook.com/events/104503363256720/

Se uddrag fra den kommende festival på FESTIVALFILMEN:
https://www.youtube.com/watch?v=Xl9EhBZbdjw&feature=youtu.be

 

 

 

Carl Nørrested slutter anmeldelsen med ordene:
 

”Havanafestivalen havde accepteret Hartkopfs skriftlige oplæg og en arbejdskopi uden instruktørens private kommentarer. Da de så den endelige version, fortrød de straks, men da var filmen allerede sat på programmet. Ved visningen blev den rykket over på festivalens mindste forevisningssal. UNEAC, kunstnersammen-slutningen, programsatte den dagen efter, hvilket førte til et TV-interview med den danske instruktør, hvor en censureret version af filmen blev vist. Det gav genlyd. Selveste den gamle instruktør Tomas Guiterrez Alea (”Jordbær og Chokolade” ), gav den det bedste skudsmål med på vejen. Aldrig har en dansk film vakt så meget postyr å Cuba."

Skal vi mon til Bollywood?

 

Festival om fortællinger & livshistorier fra den 2.-10 februar 2016

 

”Skal vi mon til Bollywood?
Jeg var syv år gammel, da min familie og jeg flygtede fra Taliban.
Dengang troede jeg, vi bare skulle på ferie.
Det skulle vi ikke.”

Manilla Ghafuri, 22 år, studerer dansk på KUA. Manilla kommer fra Afghanistan.
I sidste uge stod hun for et stort arrangement på Københavns Hovedbibliotek, hvor hun fortalte om sin flugt fra Afghanistan.

”Det var første gang jeg fortalte om flugten og jeg var meget nervøs. Det kan jeg gøre meget bedre næste gang.”

Næste gang er allerede på tirsdag den 2.2. kl. 15.00-15.15, hvor hun er med til at åbne Festival om fortællinger & livshistorier på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3 på Frederiksberg.

”Jeg kan huske bomberne, der tvang os ned i kælderen. Fra den ene dag til den anden var vi tvunget til at vende hele vores liv ryggen og flygte fra vores hjem.
Sammen med sin mor, far og seks søskende flygtede jeg fra det Nordlige Afghanistan, hvor Taliban var ved at overtage vores by.”

Som hun sidder der foran mig og smiler, er det svært ikke at blive fanget ind af den smukke mørklødede afghanerinde. Hendes danske er fejlfrit.

”Jeg husker tydeligt, hvordan mit liv ændrede sig. Hvordan vi delte vores ejendele og tog ud på den lange tur. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det var for evigt. Måske skulle vi bare på ferie, tænkte jeg. Det skulle vi ikke.”

Hun tager en bog frem fra tasken og beder mig læse et afsnit om kulturmøder… det er noget hun ved meget om, og har gjort sig endnu flere tanker om.

”Der gik næsten to år, før min familie blev genforenet.   … endelig fik vi alle opholdstilladelse i Danmark og kunne flytte ud af asylcentret. Jeg kan huske, hvordan det føltes at være en af de eneste flygtningefamilier i Vordingborg, hvor vi flyttede til. Hvordan naboerne tog godt imod os, og var nysgerrige på den gode måde.”

Hun har mange planer.

”Det har længe været min drøm at skrive en bog om min rejse herop. Det er så meget mere end en flugt. Det er noget, der har defineret hele mit liv, og det er forfærdeligt, men det er noget, jeg ikke kan flygte fra.”

Nu bliver hendes oplevelser måske også til et teaterstykke.

”…jeg brænder for … de gode historier. Men også fordi, jeg kan gøre noget for dem, der er i samme situation. Nemlig give dem en følelse af ikke at være alene med deres oplevelser.”


Citaterne er fra Dagbladet Information, hvor Manilla fortalte sin historie til Johanne Ramskov Erichsen den 9.10.2015 (med undtagelse af det 2. citat, der er fra i eftermiddags).

2016: Ved indgangen til det nye år

 

 

Det kan være umuligt at forstå, hvad det egentlig betyder, når man - og ens tilværelse - er sat til tælling. Hvad er det som det gør ved én, hvad betyder det konkret? Jo, vi ved eller kan måske forestille os, hvad det MÅSKE kan betyde. Men vi evner ikke at forstå dybden af det. Ikke at forstå, hvordan usikkerheden æder sig ind i os og spiser af vores medmenneskelighed. Men måske gør vi alligevel, når det MODSATTE sker. For når en asylansøger får midlertidig opholdstilladelse, så er der straks et nyt håb der tændes. Nye muligheder, der bliver synlige og konkrete. Jeg fik for nogle dage siden en mail, der med ganske få ord fortæller, hvad den besked har betydet. Det er en fantastisk glæde som det er meget lettere at forholde sig til end til det forfærdelige langstrakte forløb i et tidsløst ingenmandsland, uden mål og retning, som det må være bare at vente og vente. Sådan som så mange er henvist til.

Mailen er skrevet af en frivillig: ”Jeg fik opholdstilladelsen i julegave og har fløjet på skyerne siden! Hun er et helt nyt menneske. Vi har gået og holdt vejret, da hun, som du ved, ifølge alle advokater kun kunne få afslag med øjeblikkelig varsel. Nu kan hun sove roligt om natten, og vi er alle meget lykkelige. Det er som at trække vejret igen. Hun viser synlige tegn på, at hun er et helt andet sted nu. For første gang kan hun sove længe, hvilket er hende vel undt. Hun dukker på eget initiativ op for at socialisere, hvilket aldrig er sket før, så vi nyder at se hende være fri.”

Michael Graversen, filminstruktøren, der i ”Drømmen om Danmark”, følger Wasis flugt fra Danmark til Italien, hvor han nu håber at han kan få prøvet sin asylsag igen. Michael viste et uddrag fra filmen ved det ene af de to arrangementer og har lavet en indsamling, hvor man kan støtte Wasi, for at han kan uddanne sig i Italien, så han stadig kan vende tilbage til DK, når han forhåbentlig en dag får mulighed for at virkeliggøre drømmen om Danmark. Støt Wasi med at få en uddannelse og et job, ligesom så mange andre allerede har gjort, for hvis han ikke bliver hjulpet ser hans fremtid problematisk ud og han risikerer at ende som hjemløs igen: https://www.caremaker.dk/nc/fr/i/hjaelp_wasi_med_at_komme_i_gang_med_en_fr/?L=wojxfbnxgtdh

 

I Kongelunden er en dansk/amerikansk billedkunstner, Maria Dubin - for egne midler - ved at dekorere væggene med fabeldyr. Søheste springer frem og kigger på de besøgende med deres store åbne og imødekommende øjne. Søhestene, fra gulv til loft, står der som tidsløse væsener, der lover varme og indgyder håb. Et næsehorn er der også til at indgyde ro og styrke. Dyrene er der til at tage imod, når det bliver for meget for dem, der netop nu befinder sig i ingenmandslandet mellem opholdstilladelse og udvisning. Der er så mange måder at gøre noget på. Så mange måder at udvise initiativ og imødekommenhed på. Maria har inviteret udenlandske kunstnere hertil for at fortsætte arbejdet i Kongelunden. Kunstnere fra Tunesien, Serbien, Sverige, USA og Frankrig har sagt ja til udfordringen. Maria fortæller at hun har nydt kæmpe lokal opbakning til støtteprojektet "Kongelunden Blomstrer" fra de handelsdrivende i Vanløse. Hendes søheste befinder sig allerede hjemme på væggene i mange hjem i Vanløse, hvor hun selv bor. Støt hendes fortsatte arbejde ved at købe håndkolorerede særtryk af søhestene, der bliver solgt til fordel for udsmykningen i Kongelunden, hos Glarmester Per Lang, Jernbane Alle 50 i Vanløse. Søhestene er symbol på internationalt venskab. https://www.facebook.com/events/423287657846396/

Her i begyndelsen af det nye år vil jeg glæde mig over opholdstilladelsen til den ene, indsamlingen der er sat i gang til den anden og søhestene, der på eget initiativ og af egen lomme i disse dage er ved at brede sig over væggene i Kongelunden, det er en varm og smuk gestus. For kan man ikke andet, så kan man male søheste (eller hvad vi nu hver især kan gøre for at trodse ligegyldigheden der lurer lige rundt om hjørnet, hvis vi ikke passer på).

Tak for de livshistorier, der blev fortalt ved de to arrangementer i efteråret/vinteren i 2015. Jeg tror på at vi skal lægge ører til disse historier for selv at bevare vores medmenneskelighed. Det gælder ikke kun de andre, men også os selv. I februar vil der være 70 nye historier som man kan lytte til på Festival om fortællinger & livshistorier. Det er alle mulige historier – også flygtningehistorier. Om folk, der kommer hertil og tilbyder os et nyt blik på os selv. Men der er også mulighed for at møde én der rejser den modsatte vej, for der er også danskere, der rejser ud for at hjælpe dem, der driver i land på Lesbos. Jeppe Bang Khalil Krabbe er tilbage på Lesbos nu, hvorfra han skriver:
"Indsatsen hernede er mudret. Nogle hold gør et fint job, og jeg er ved at få et fint samarbejde med de hold jeg sætter højest. Samtidig er der hold der burde holde sig langt langt væk fra kysten. Jeg modtog egenhændigt med min ven som backup på kysten et skib med 100-150 flygtninge den anden nat. Det tog os omkring halvanden time at få alle i land. Heldigvis var havet roligt, havde vi haft bølger aner jeg ikke hvordan jeg havde kunnet hjælpe dem, og det havde med stor sandsynlighed kostet menneskeliv."
Støt Jeppes frivillige arbejde på Lesbos via bank-konto-nr: 6509-3052455285 eller via mobile-pay til: 91707022 - og hør hans beretning på festivalen.
For hvad er der det der får én til at tage ned og hjælpe?
Hvad er det for en nødvendighed som det er umuligt at sidde overhørig?
Hør de menneskelige fortællinger om det – og meget andet.
Velkommen til Festival om fortællinger & livshistorier fra den 2.-10. februar på Frederiksberg og i Farum.
Se traileren her:
http://michaelsvennevig.weebly.com/festivalfilm-om-fortaeligllinger--livshistorier.html

Læs mere:
http://michaelsvennevig.weebly.com/festivaler-2016.html