lørdag den 9. juni 2018

”Det er sjovt så forskellige vi er, selv om vi har samme udgangspunkt”


Samtale med maleren Anne-Mette Nyland

                         Anne-Mette Nyland: ”The Tree and the Sea” - logo for festivalen "Billeder af liv" 

På den første Venligbo-kunstauktion til fordel for de uledsagede flygtninge købte jeg et drømmende s/h-fotografi af Jens Brink af en vestjysk betonbunker i strandkanten under store hvide skyer. Det spejlede sig i sin egen midterakse og lignede mest af alt noget fra en forladt ørken. Jeg havde sparet sammen, inden den næste kunstauktion på Borups Højskole, hvorfra jeg hjemførte fire malerier. Det største var af den norske malerinde Anne-Mette Nyland, fra Århus. I løbet af vinteren havde jeg det over for min seng, og langsomt voksede det sammen med mine planer for den kommende festival: ”Billeder af liv”. Jeg kendte hende ikke forud, men fandt telefonnummeret på nettet og ringede til hende. Jo, jeg måtte gerne bruge hendes maleri, ”The Tree and the Sea”, som blikfang for festivalen. Vi aftalte at mødes næste gang hun kom til København, for vi talte også om muligheden for at hun kunne lave en malerworkshop på festivalen.
 
Anne-Mette Nyland i HF Prøvestenen. Foto: Michael Svennevig


Jeg hentede hende på hotellet på Vesterbro, og sammen fulgtes vi ad ud i min kolonihave. Det var inden sommeren kom buldrende, mens det stadig var lunt i solen, men endnu inden alt var blevet grønt – som man også kan se på de ledsagende fotos.
Vi mødtes for at tale om Anne-Mettes malerier, om ”dialog-bænke” og om at komme fra Nord-Norge til Århus.
Anne-Mette taler en charmerende blanding af norsk og dansk, der næsten er syngende. Eller også taler hun bare dansk på en norsk måde. Hun virker rolig og afbalanceret, og befinder sig tydeligvis godt, dér i min hængesofa i H/F Prøvestenen. Det med naturen og fuglesangen bekommer hende godt – og hjemligt. Fra tid til anden lægger hun hovedet tilbage og ler, mens hun misser med øjnene mod solen. Jeg spørger hende om betydningen af hendes malerier, om forholdet mellem liv og kunst – og om, hvad hun gerne vil have at vi skal få ud af dem?
Anne-Mette Nyland (A-MN): Jeg har beskæftiget mig med kunst hele livet og når jeg kigger tilbage synes jeg både livet og kunsten i overskrift har handlet om relationer, relationer mellem mennesker og relationer til naturen. Som mennesker udvikler vi os gennem relationer. At mødes og undres og lære af hinanden gør at vi kan tage herfra som lidt større mennesker. Så hvad der holder os sammen, har altid interesseret mig.
Michael Svennevig (MS): Hvad er det som knytter os sammen?
A-MN: Jeg tror det er kærlighed, empati og bevidsthed - og lige i dag er empatien udfordret. Vi er jo alle mennesker og det skulle jo knytte os sammen i sig selv, men jeg tror også at dialogen knytter os sammen. Jeg synes vi skal være mere nysgerrige… nysgerrige efter at lære nye mennesker og kulturer at kende.
 
Anne-Mette Nyland i HF Prøvestenen. Foto: Michael Svennevig
 

MS: Er det spirituelle malerier du maler?

A-MN: Jeg bruger både symboler og arketyper som redskaber og prøver at finde et kollektivt sprog, et sprog som taler til noget fælles. Jeg prøver også at tale til noget dybere i os, noget vi må lytte efter, ikke kun en mental forståelse eller oplevelse.
MS: Hvad vil det sige – ”et kollektivt sprog”?
A-MN: Det handler om hvordan jeg kommunikerer med andre gennem billederne. I det maleri som du f.eks. købte, ”The Tree and the Sea”, repræsenterer havet de dybder vi har, og som alle har. Det ubevidste, hvor der ligger en masse gaver til os, og som træernes rødder vokser ned i, og kan bringe det op i lyset.
MS: Hvad symboliserer træet?
A-MN: Træet symboliserer mennesket, som kan række op mod himlen, samtidig med at det har rødderne helt nede i underverdenen. Der er dette spænd mellem lyksaligheden og det dybeste mørke, for rødderne er lige så store som træets krone. Når du har oplevet dyb, dyb smerte, er der også en potentiel åbning for samme sving den modsatte vej.
 
Anne-Mette Nyland i HF Prøvestenen. Foto: Michael Svennevig


MS: Så jo mere smerte, des mere glæde?
A-MN: Nok snarere, jo mere smerte, des mere indsigt. Jeg tænker nok mere på den store spændvidde og mulighed vi alle har.
MS: På billedet har du malet en rund cirkel og en masse spirer, der går ud derfra, som om det er energistråler. Hvad tænkte du, da du malede dem?
A-MN: Det handler om det samme, jeg finder symboler, der understøtter det jeg ønsker skal være maleriets budskab. I første del af min malerkarriere arbejdede jeg meget med kærligheden som tema og omdrejningspunkt, mens det nu mere handler om bevidsthed. Forskellige måder at knytte sammen på. Bevidstheden forbinder os som mennesker, for uanset hvor udviklet din bevidsthed er, forbinder vi os alle ind i et kollektivt lag, som om vi er en tråd i det store væveri.
MS: Hvad er din arbejdsproces, når du maler?
A-MN: Jeg mediterer inden jeg går i gang og forsøger at holde mig tanketom. Hvis jeg tænker for meget, fungerer det ikke, så kan jeg lige så godt lade være. Men jeg har gjort det gennem så mange år, at jeg er ganske god til at gå ind i processen.
MS: Går du så rundt og venter på inspirationen?
A-MN: Nej, jeg er meget disciplinær i mit arbejde, og arbejder fra kl. 8-16. Der skal være en kontakt til maleriet, som jeg nogen gange skal ’vente’ på.
MS: Men hvis der ikke sker noget, hvad gør du så?
 
Anne-Mette Nyland i HF Prøvestenen. Foto: Michael Svennevig

A-MN: Der er mange små teknikker og tricks man kan gøre brug af, for billedet bliver jo ikke færdigt på én dag, så jeg prøver at bruge alle sanser. Jeg bruger sanserne på den måde, at hvis jeg f.eks. lugter citron vil jeg vælge den gule farve at male med... noget kan også ’føles’ grønt, hvis det giver mening.
MS: Efter at jeg købte dit maleri, gik jeg ind på hjemmesiden og så at billedet adskiller sig fra dine andre malerier
A-MN: Ja, det er fordi jeg arbejder i serier. Jeg dykker ned i et eller andet tema, og så kommer der normalt 20-30 billeder ud af det. På min hjemmeside er der kun malerier fra de to sidste serier jeg har arbejdet med.
MS: Det lyder ret voldsomt, for det må tage dig mindst en måned at male ét enkelt billede?
A-MN: Jo, men et tema varer ofte 2-3 år, og der er jo også mange billeder, der slet ikke kan bruges. De er bare trin på vejen frem mod det jeg forsøger at indfange og fastholde. Nye temaer giver nye landskaber og andre udtryksmuligheder, og det kommer tit fordi jeg er inde i noget og så opdager noget andet, noget nyt, der kunne være spændende at udforske, og det fører mig videre.
MS: Sker det når du laver fejl, og derved opdager, at sådan kunne det også gøre?
A-MN: Ja, fejl er lærerigt værdifulde.  

Anne-Mette Nyland, workshop med spejdere i Australien, 2017
 
MS: Jeg kan gribe mig selv i at jeg planlægger at tage fra det ene til det andet, fordi der sker så meget spændende, som jeg gerne vil opleve. Men det må være det samme i Århus, det er jo også en stor by...
A-MN: Nej, det er provins. Jeg kan tydeligt mærke pulsen er anderledes her i København. Det er ikke noget negativt i det, det er bare forskelligt. Jeg kunne ikke tænke mig at bo i København. Jeg har det fint ude i provinsen, men vil dog heller ikke bo helt ude på landet, så jeg har det fint med at bo midt i Århus C med grønne træer omkring, så jeg dagligt er i kontakt med naturen
MS: Hvad var grunden til at du kom til Danmark?
A-MN: Jeg kommer fra Nord-Norge, men boede i begyndelsen af 80’erne i Bergen, hvor jeg havde en kunsthåndværkerforretning sammen med en kollega. Samtidig søgte jeg ind på kunstakademiet. I påskeferien mødte jeg en dansker, der talte glødende om Århus og kunstakademiet, så da jeg fik afslag i Bergen gik turen til Århus.
MS: - og nu vil du lave dialogbænke?
A-MN: (smiler) Ja!
MS: Hvordan fik du på dén tanke?
A-MN: For flere år siden løste jeg en opgave for Dansk Flygtningehjælp, sammen med den spanske kunstner Oskar S.J. Buetas. Det blev til ”Dialogbænken”. En bænk der var sat sammen af forskellige stole, alle benene på bænken repræsenterede forskellige stilarter og designs. I overført betydning symboliserede de for os alle de forskellige menneskeracer. På bænkehynden var der påtrykt et verdenskort og de 20 små puder havde hver påtrykt ordet dialog på 20 forskellige sprog. Så til festivalen i august skal vi bygge og dekorere (male) bænkene, så de indbyder til dialog. Det glæder jeg mig til.
MS: Så det er grunden til at du ville have os til at samle stole ind til at lave bænke af?
A-MN: Ja, stole, men også gamle bænke, og malingsrester. Jo mere jo bedre, så vi har noget at lege med.
MS: Kan vi lakere det bagefter, så det kan holde, for så kunne det simpelthen blive en tradition at vi hvert år laver noget nyt til brug i haveforeningen.
A-MN: Ja, ja... sagtens.
MS: Din ide ligger meget tæt på mit ønske om at det ville være herligt at have noget varigt EFTER festivalerne, men jeg var endnu ikke kommet på, hvad det skulle være – men den ide er du nu kommet med!
A-MN: Jeg tænker også på at det skulle spille samen med dine dialog-bøger. Jeg kan også godt lide den måde at arbejde med mennesker på, så det hele ikke bliver så ordnet, og det heller ikke bliver for stramt.
MS: Det tror jeg vil passe rigtig godt til lige præcis vores haveforening.
A-MN: Det er vigtigt med forskelligheden, for det er sjovt så forskellige vi er, selv om vi har samme udgangspunkt.
 

 

***
 
Læs om festivalens malerworkshop i HF Prøvestenen, lørdag den 11. 8. kl. 12-18: 
Festivaltrailer med Anne-Mettes maleri ”The Tree and the Sea”:

  
 

Anne-Mette Nyland: "The Tree and the Sea"
 
 
 
***

Ingen kommentarer: