Fotograf: Per Rasmussen.
På
mørkets bund, hvad finder man der? Helt dernede, hvor lyset ikke når ind, og
hvor mørket lukker sig omkring én? Det var det, som jeg sammen med en 6. klasse
fra en lokal skole i Vordingborg blev inviteret indenfor på Vordingborg Teater
i selskab med Cantabile 2 for at udforske. Vi var ikke publikum, men snarere
deltagere.
Vi
fik udleveret sorte tykke sokker og et bælte, hvor der var plads til en
lommelygte og en pose med kridt i. Én for én blev vi ledt gennem
scenetæppet ind på den mørklagte scene og placeret foran hver sin sten, oplyst
af en lommelygte, og derfra vandrede vi længere og længere ned mod mørkets bund.
Da
jeg først trådte ind og kiggede mig rundt, tænkte jeg lidt skuffet: ”Nå, er der
ikke andet - og er det ikke større! Men en time senere, da vi skulle samme vej ud
igen, følte jeg mig trist over at skulle forlade det intime og trygge rum, som
teatret havde anbragt mig og børnene i. Det ville være synd at fortælle, hvad
man oplever undervejs, for det er så afgørende, at det netop sættes frit i den
overraskelse, der ligger i mødet med det ukendte. For mødet med mørkets bund er
også mødet med det ukendte inde i os selv. Angsten og mørket. Den lukkede kasse, som vi hver især bærer på, blev vi i løbet af forestillingen modige nok til at åbne,
fordi angsten og mørket ikke længere var en skjult del af os.
Det
er en smuk intention, og det lykkedes. Noget meget uhåndterligt og svært
tilgængeligt lykkedes til fulde i den meget fine og bevægende interaktive forestilling,
der var en poetisk vandring med børn, så sårbare og åbne som man kan være, når
man kun er 13 år.
Inden
vi gik ind, var der en lille kvik fyr fra 6.J. med strithår og gul hættetrøje,
der kiggede drilsk og undersøgende på mig og spurgte: ”Er du én der skal lære
os noget?” Jeg rystede på hovedet og svarede: ”Vil du da gerne lære noget?”
Han kiggede tøvende på mig, og det var tydeligt at han havde mest lyst til at svare JA, men alligevel svarede: ”Naej”
Spørgsmålet
er, om man kan lære børn noget? Men hvis man kan gøre dem så trygge, som det
lykkedes med Cantabile 2’s ”På mørkets bund”, en interaktiv forestilling med to
skuespillere i et mørklagt rum belyst magisk og manende, så er meget nået.
For det handler selvfølgelig om at turde. Turde gå ind i mørket og tage imod
det, tage bolig i det. Ikke for at forsvinde, men for derimod at overtage det.
Det eneste jeg vil røbe om selve handlingen er, at på et tidspunkt befandt
vi os inde i en hule, og i ly af mørket gik en sten fra hånd til hånd, og
når man fik stenen i hånden, kunne man fortælle, hvad der gemmer sig i
mørket - og røbe, hvad vi hver især er misundelige over. Det var påfaldende, hvor mange af børnene, der
talte om, at de var misundelige på dem, hvis forældre ikke var skilt.
En pige fortalte, at hun var misundelig på dem, der stadig havde en far. En
dreng sagde, at han var misundelig på dem, der kunne stave. Én sagde, at han
var misundelig på dem, der kunne holde rigtigt på blyanten. En journalist fra den
lokale avis røbede, at han var misundelig på dem, der kunne skrive bedre end
ham. Selv sagde jeg, at jeg var misundelig på dem, der er dygtigere end jeg er.
Jeg tror, at alle gik klogere derfra. Tak til Cantabile 2 for det mod de udviser,
når de vælger at lave en så poetisk og udfordrende forestilling, der var smukt og indfølende instrueret af Sandra Yi Sencindiver (Teatergrad). Det var overordentligt vellykket og modigt teater i Vordingborg.
PÅ MØRKETS BUND
- en performance om at møde dybden i sig selv
for de 10-14 årige.
60 minutter for max. 30 deltagere
af og med Cantabile 2 og Sanseværk (inddragende scenekunst
for børn)
Spillested: Vordingborg Teater.
Idé, koncept og performere:
Karolina Pietrzykowska og Siri Facchini
Haff
Instruktør:
Sandra Yi
Sencindiver
Konsulent og produktionschef: Nullo Facchini
Konsulent på scenografi: Mie Riis Christiansen
Instruktørassistent: Katrine Laursen
Konsulent på lys: Pernille Plantener Holst
Komponist: Marc Facchini
Rekvisittør: Sanne Mejse Ystrøm
Scenebygger: John Nyby
*
Læs mere om Cantabile 2
– se trailer
*
Fra den 25.-31. august 2019 står Cantabile 2
for den
store internationale teaterfestival WAVES
*
”Tiggeroperaen” om traficking, instrueret af teatrets
leder, Nullo Facchini, var den første af Cantabile 2’s forestillinger som jeg så
for 10 år siden, i 2009, i Kanonhallen på Østerbro. Det var en forestilling,
der forundrede og forstyrrede mig. Selv 10 år efter ved jeg ikke, hvad det var
jeg oplevede dengang. Marilyn Mazur spillede på et bilskrog, der langsomt blev
skilt ad. Det var både vredt og poetisk.
*
Tidligere anmeldte Cantabile 2-forestillinger:
Skjult nummer – i samarbejde med Teatergrad
(Reumert for bedste performance 2018)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar