Mød Mads Nygaard & Michael Graversen

Mads Nygaard & Michael Graversen

Michael Graversen feriedagbog fra Samos:

- ja, det handler måske ikke umiddelbart om den nye bog 
som de to netop er blevet færdige med 
om de uledsagede flygtningens rejse ned igennem Europa, 
men engagementet her fra Samos er stadig yderst relevant.

Mød dem begge til festivalåbningen på fredag i Apostelkirken.

Så Michaels tanker og overvejelser fra Samos får plads her.

15/7) I morgen tager vi til Samos. I dag er gået med forberedelse. Pengene bliver ved med at komme og samtidig opstår der flere logistiske udfordringer. Bettina Espersen som bor på Samos skrev, at tolderne kan være ret strikse og, at vi måske ikke kan have alt det tøj med, som pengene giver mulighed for. Hvad gør vi så? Jeg har lige skrevet til Ali om han kan skaffe 500 sokker og 100 shorts plus 100 boxershorts til samme pris som i går. Ketty Hjøllund gik ind i sagen og kontaktede flere mennesker og tilbød at sejle over med det vi ikke må have med, når hun kommer til Kusadasi. 

Samtidig er jeg kommet i kontakt med Medi’EqualiTeam som yder lægehjælp til flygtninge på øen. De har brug for penge til at kunne betale medicin og apotek regninger. Specielt antibiotika, astma medicin til børn, vitaminer til gravide, behandling af ofre for seksuelle overgreb og medicin til kroniske sygdomme som diabetes og højt blodtryk. Der er kommet så mange penge ind at det vil blive muligt også at støtte dem. 

Jeg har forsøgt at få en afklaring på told udfordringen. Her sidst på dagen fik jeg oplyst fra det lokale rejseselskab at vi ganske rigtigt ikke må have for meget tøj med. Maks 10 stykker hver! Så vi må købe resten på Samos selvom priserne er højere. Jeg får hele tiden beskeder med ting, der er brug for - eksempelvis shampoo - så det bliver ikke et problem af få omsat donationerne til konkret hjælp. 

Rejseselskabet skrev igen. Denne gang at vi kun måtte tage 3 ting med. Så jeg aflyste Ali, men det viste sig at der var tale om 3 papkasser med ting. Parcels. Så ned til Ali igen, hvor jeg købte 200 sokker, 100 shorts og 100 boxershorts foruden de 100 t-shirts  vi havde købt. Min kontakt på Samos skrev til mig, at shorts var på udsalg for 10 euro for et par, så der er virkelig penge at spare ved at købe i Kusadasi frem for Samos.

Ali hjalp med at pakke og var meget berørt bagefter. Han kommer fra en fattig familie og har selv fået hjælp til at læse på universitetet. Cornelius fik en Roblox t-shirt af ham og et kys på kinden, som Cornelius blev mega genert over. Ali hjalp os op på 5. sal med alt tøjet, og da jeg ville give ham 100 lira tog han dem og gav mig dem tilbage. “De er til Samos”. 

Nu sidder vi så her, og jeg er nervøs for, om jeg har gjort det rigtige. Hvad nu hvis vi ikke må tage tøjet med alligevel? Eller hvis vi skal betale en urimelig høj skat/gebyr? Hvad gør jeg så med alt tøjet? Skulle jeg have købt færre ting på Samos i stedet. Måske kan jeg betale for at få det fragtet for egen regning?...et skridt af gangen. 

Den sidste kasse med tingene fra i går er pakket. Jeg har været nede i byen og hævet dagens euro limit på vores kort, så vi har kontanter til i morgen. Gebyret dækker vi. Nu skal jeg lave regnskab. I morgen tidlig tager vi til Samos, og så skylder jeg vist resten af familien at komme tilbage til ferie-mode igen 😊

16/7) Dagen startede med at vi ankom til havnen i Kusadasi hvor vi tilfældigvis mødte (en anden) Ali som bor i samme opgang som os. Han arbejder for rejseselskabet hvor vi bookede vores billetter.

Han insisterede på at hjælpe os med kasserne og sagde at vi skulle gå ind gennem pas kontrollen, og så ville han få kasserne bragt til båden.

Det var ret nervepirrende at efterlade kasserne hos ham. Der var for over 9.000 kroner tøj. 

Vi kom igennem det første check og da vi stod i kø til at komme længere ind i afgangsområdet anråbte en mand os og viste at kasserne stod helt fremme ved Security check. Alt godt. Indtil vi kom helt frem. Så var kasserne væk! Jeg fik en mand i tale der ikke rigtig kunne engelsk. Han fægtede med armene og indikerede at vi skulle gå til færgen. Kasserne var “ok ok”. Jeg vidste ikke om han havde styr på hvor de var eller bare have os ombord. Da vi kom frem til båden stod kasserne lige foran båden.

Da vi sad på båden og trygt krydsede vandet kunne jeg ikke lade være med at tænke på alle de mennesker har mistet livet i havet. Det er ikke til at forstå...

Ved havnen i Samos gik det ikke så nemt. De åbnede kasserne og vi blev holdt tilbage. Chefen blev tilkaldt og jeg kom ind på hans kontor. Pas blev gransket, tøjet og e-mail korrespondance samt kvitteringer. Til sidst skulle vi regne ud hvor meget vi havde af værdi per person og han kiggede på Cecilie og drengene. Et par minutters betænkningstid og vi måtte gå. Kvit og frit uden at betale ekstra.

Nu skal vi ud med tøjet og aflevere resten af pengene!

Tekst og fotos fra Facebook er 

efter aftale med Michael Graversen 

gengivet her

.