Her er en præsentation af alle de skønlitterære festivalstemmer.
Til festivalåbningen, lørdag den 6. 8. kl. 12-21 i Hf Prøvestenen på Amager
kan man møde:
.jpg)
Musik og ord blander sig sammen i Gustav Foss´ liv. Musikken var der først, og siden kom ordene til, der nu er resulteret i manuskriptet til det, han selv kalder for ”en skiveskåret rugbrødsroman i fire dele”. Universet i teksterne er kulsort, men også kradsende morsomt. Alligevel skal der bare den mindste lille flamme til, for at mørket viger – og håbet alligevel vinder indpas. Gustav fortæller om ord og musik.
Foto: Michael Svennevig
Sidste år, på festivalen ÆG & HÅB, fortalte Christine Tjalve om sin roman “Fugleflugt” (Brændpunkt, 2020), hvor rodløse Thea vender hjem efter mange år i USA. Mormoren i Ribemarsken var et ankerpunkt, men nu er mormoren død og Thea overvejer, om det er her i hendes hus, hun kan finde sig selv. I år læser Christine op fra sin debutroman "Ræven har sin hule" (Mellemgaard, 2011), hvor Sarah i romanens begyndelsen funderer over træerne i haven og deres evne til at bære frugt, men også over sin egen begyndende barsling og om at skrive.
---------------------------------
På 2. festivaldag,
tirsdag den 9.8. kl. 15-21
i Global Art Gallery, Skalbakken 8A i Vanløse
kan man møde:
Foto: Michael Svennevig
Forfatteren Birte Kont & skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har været med på festivalen gennem flere år. Blandt andet har de optrådt i Global Art Gallery med en gribende monolog baseret på Birte Konts kortprosa-samling ”Ingen har ordet”, en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. I år fortsætter de samarbejdet, og hvad det har resulteret i, kan opleves i Global Art Gallery.
Foto: Michael Svennevig
Peter-Bastian Halberg debuterede med novellesamlingen ”MAN-AT-WAR BAY”, der udkom på Forlaget Silkefyret i 2019. Det er noveller, der skildrer mænd under pres. Mænd, der er flyttet ind i en ”fremmedhed”, der helt har bemægtiget sig dem. Det er mørke fortællinger, der udspiller sig i pressede situationer, hvoraf flere foregår i direkte krigszoner, hvor fejltagelser er dødelige: ”Jeg synes også, at der er meget humor. Men primært skildrer jeg, hvad der sker, når der opstår situationer, hvor hovedpersonerne skal agere under pres. Det er det, der interesserer mig, for hvad gør vi i de situationer? Det er sådanne situationer, som vi hele tiden ender i – også selv om vi lever ganske almindelige liv, uden krig. Livet er fyldt af pressede situationer.” Peter-Bastian Halberg har arbejdet for medier og internationale organisationer i Afrika, Caribien og Nær- og Fjernøsten. Senest har han været i Libyen. Bogens noveller er fiktive historier med afsæt i de steder, hvor Peter-Bastian Halberg har arbejdet.
Foto: Michael Svennevig.
Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat: ”Ljubljana. Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa. Korte, nøgterne sætninger beskriver rejserne med detaljer og fakta om antallet af mennesker bag i varevognen, antallet af druknede på vej over Middelhavet, prisen for at krydse grænsen. Vi bliver i adskillige timer, nærstuderer hver og én af de meterlange plancher, fotograferer dem alle i så store bidder som afstanden til den anden væg tillader. Kortene bliver hos os, da vi går derfra.” 5 år efter resulterer det i et flugtkatalog. Et website med overskriften: ”HearSay HørtSagt”.
Foto: Hugin Eide.
Katrin Ottarsdóttir (1957) tager os i sin romandebut, ”Pigen i verden” (L& R, 2021) med tilbage til sin barndoms Færøerne. Mellem regnvåde klipper, havgus og tåge stifter vi bekendtskab med alle bygdens excentriske sjæle og får indblik i de ejendommelige forviklinger, der kan opstå, når alle kender alle, og Jesuspâpi også er til stede. Er født og opvokset i Tórshavn, og har siden hun dimitterede fra Den Danske Filmskole i 1982, boet i Danmark. Som manuskriptforfatter og instruktør har hun været en pioner inden for færøsk film.
Foto: Michael Svennevig
En processamtale med forfatteren Anne Nielsen om en kommende roman, men også om en vandring tilbage til barndommen og de istidsskabte landskaber ved Klint i Odsherred. Familien var udflyttere fra København, og Anne tager os med på en af sine rituelle vandringer i landskabet fra dengang. Hun fortæller blandt andet om det at bære en form for tyngde, der afspejles i de to første romaner ”Snefald” og ”Natbog” – og om det aftryk, der allerede nu tegner sig for den tredje roman med arbejdstitlen: ”Et sted indeni, der hedder Klint”. Anne fortæller om arbejdsprocessen: "Tvivlen er hård ved mig, fordi det er så vigtigt, men svært for mig at finde ind til det punkt, der føles rigtigt at fortælle fra, den eller de stemmer, der tegner sporene i fortællingen frem, så det falder i hak indeni. Det trækker i langdrag, og jeg kan nærmest blive bange for det. Men det handler også om, at jeg inden for fire år mistede først min far, så min mor og siden min lillebror.”
Hvordan undgår vi af få hård hud på følelserne? Filminstruktøren Michael Graversen fortæller om filmen MORIA in memoriam, der også er udkommet som en betagende fotobog. Den er ligesom filmen både dragende, betagende og oprørende på en stille inderlig måde. Det er mærkeligt at skrive det, for det er en umådelig smuk film og bog. Filmen er dygtigt understøttet af Sune Køter Kølsters følsomme og lyrisk ledsagende musik. Der var ikke mange ord, men scenerne er forbundne af få forklarende tekster. Der blev zoomet ind på Khalil og Ayham i den udbrændte græske Moria flygtningelejr på øen Lesbos. Vi kommer helt tæt på dem og får mulighed for at opleve dem som mennesker i deres hverdag, hvor de knokler hele dagen for at finde jern i den udbrændte lejr, som de sælger på en skrotplads, hvor de som flygtninge får en langt mindre pris for arbejdet end grækerne. Vi er med, når de fortæller dele af deres historier på en nærmest henkastet hverdagsagtig måde til hinanden. Der er ingen sindsbevægende skæbnehistorier. Det, de fortæller, bliver sagt konstaterende uden nogen form for føleri. Billederne i sig selv er – og igen er det mærkeligt at skrive det – smukke. Alle de forbrændte og tilsodede flader fremstår nærmest poetisk, selv om der ikke er plads til nogen poesi imellem syriske Khalil og Ayham, der må arbejde for at få råd til næste måltid – og for at overleve.
Benthe Plougs ”Fortællinger om fortvivlelse og forvandling” er et værk, der består af 20 fortællinger, der omhandler forskellige eksistentielle livskriser. Hver fortælling indledes med en kort faglig/psykologisk introduktion. For hvordan kan tilsyneladende håbløse og smertefulde situationer forstås, integreres og forvandles? Selv om værket endnu ikke er udgivet, er der mulighed for at dykke ned i 2 af værkets fortællinger på festivalen, hvor Benthe fortæller om tilgivelsens pris og om at skabe sin egen virkelighed.
Foto: Michael Svennevig
Madame Garborg causerer inden spisningen om mad og passion: ”…jeg koger supper, pisker dressinger og bager brød, så det er en lyst. Glæden ved at arbejde med gæren som den levende organisme den er, eksperimentere med hævetider, gærmængde og smagsstoffer, alt fra havregrød, fuglegræs og græskarpuré. Følelsen i hænderne af dejen, når den viser, at den både har fået nok mel og æltning. Og glæden når andre ikke så spændende daglige pligter afbrydes, for at se til bagepladen, hævekurven eller formen. Jeg elsker det. Mit hjem dufter af mig, mine marmelader, vanilje og nybagt brød, ret ofte.” Madame Garborg debuterede med kortprosasamlingen ”Alt var kun en drøm” (Epigraf, 2019).
Foto: Mariana Gil
Daniel Boysen optræder med oplæsning fra sin roman ’gå til grunde’ kombineret med musik, han selv har skrevet. Romanen er en poetisk og unik skildring af en fertilitetsbehandling set fra mandens synsvinkel. Boysen har altid arbejdet tværkunstnerisk med en kombination af fx bog, film, fotografi og musik. Denne aften bliver det med udgangspunkt i den EP, han indspillede i forbindelse med udgivelsen af romanen.
Forfatteren Stig Dalager fortæller om romanen ”Rejse i blåt” om H.C.Andersen, der er en mester i forvandlingens kunst. Utallige er de eventyrfigurer og romanpersoner, Andersen udprojicerer sig i, mange gange med synlige eller dækkede træk fra hans egen biografi og personlighed, ømskindetheden eller hyperfølsomheden i "Prinsessen på ærten" eller hans oplevelse af forkastelse i kærlighedslivet som i "Den lille havfrue" for at nævne nogle få eksempler. Samtidig forvandler han med sine mange af sine eventyr - som også i "Den grimme ælling" - det uheldige eller ulykkelige til en vision om noget finere, ja, ligefrem et adelsmærke ved figurerne, selv i "Den lille havfrue" bliver tragikken i havfruens kærlighed overtrumfet af Guds kærlighed til hende som en anerkendelse af hendes ægte følelser. Et sandt romantisk verdenssyn med tragiske undertoner!
Andersen åbner for sluserne hos den enkelte til et dybere og fantasibåret liv med muligheder for forvandlinger og indre vækst op imod en gennemsnitligt småborgerlig eller spidsborgerlig livsform. Skuespilleren Anna Sophie Thalbitzer Lübeck læser op fra værket.
Foto: Michael Svennevig.
Hvad laver en dansk politimand i Bagdad? Krigsrøgen havde dårligt lagt sig, da kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen kom derned. Frode skriver om det, han har erfaret, men især om det, som aldrig kom med i politirapporterne. ”Jeg blev sendt til Irak i efteråret. På det tidspunkt havde Danmark sammen med det, som man kaldte koalitionen under ledelse af amerikanerne, angrebet Irak og væltet styret. Sadam var drevet på flugt. Der var stadig borgerkrig. Men hvorfor var vi der? Hvad kunne vi gøre? Rent historisk synes jeg, at det er vigtigt, at det er fastholdt på en eller anden måde. Derfor skriver jeg om det.”
Foto: Tina Linop
Benedicte Riis/Tante Andante har en lang række bogudgivelser bag sig. Lige så mange rejser og mange flere sangkompositioner. Geografisk strækker det sig over hele kloden. Senest med ”The Trick of Hans Christian Andersen” (2020) gjaldt det Kina, hvor over 1000 børnehaver stiftede bekendtskab med pædagogikken bag. Benedicte har rejst rundt med sine sange og historier gennem mere end 40 år. Først med etableringen af Tante Andante-huse rundt omkring i verden. Siden har hun sejlet havene tynde – og nu gælder det så H. C. Andersen og bagefter Karen Blixen. ”Der var engang…” Benedicte Riis/Tante Andante har altid en historie og en sang i ærmet…
---------------------------------
På 3. festivaldag,
torsdag den 11. 8. kl. 19-21 i salonen, Østerbrogade 222, Østerbro
kan man møde:
Foto: Michael Svennevig
Forfatteren Knud Vilby (født 1942) har i det forgangne år kunnet fejre sin 80-årige fødselsdag. Igennem en menneskealder har han kæmper for retfærdighed og givet sin stemme til kende, når der er blevet begået uret. Global udvikling, herunder fattigdom og miljø, optager ham brændende. Som talsmand og formand for en lang række betydningsbærende institutioner (bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Forfatterforenig) har han gennem årene med stor troværdighed og grundige tilbundsgående research i såvel sin journalistik som i sine bogudgivelser altid været en lødig og værdifuld betragter og kommentator af vor verden og de politiske bevægelser, der har præget den. Meget sigende hedder hans seneste bog "Udsat. Optegnelser om liv og nød". Knud Vilby indleder festivalarrangementet på Østerbro og holder den afsluttende båltale til festivalafslutningen på Christianshavn.
Foto: Michael Svennevig
I 1974 løsrev Mocambique sig fra Portugal. I 1979 bosatte forfatteren Nadja Manghezi sig første gang i hovedstaden Maputo. I 1990 bliver Mandela løsladt og med apartheidregimets fald fik borgerkrigen i Mocambique en ende. I 1992 kom der en fredsaftale, og to år efter de første demokratiske valg både i Sydafrika og Mocambique. I 1995 – 20 år efter - vender forfatteren tilbage og starter Capulana Fabrikken, der er en syfabrik, hvor de lokale kvinder fremstiller billedtæpper. Meget har ændret sig i mellemtiden, og så alligevel ikke… Det er der kommet en varm fortælling ud af. Nadja Manghezi fortæller om ”Capulana Fabrikken” (2020).
Foto: Morten Corneliussen
Den dansk/somaliske forfatterinde Qaali Schmidt-Sørensen har skrevet et nyt afsnit i den fortløbende satiriske tekst "Den snobbede afrikaner", og beviser med den, at humoren kan nå ind på steder, hvor alle andre må give op. Teksten læses af skuespilleren Lise Kamp Dahlerup.
Den dansk-kurdiske/tyrkiske forfatter Orhan Dogru, der har skrevet en række kulturhistoriske værker og oversat en del tyrkiske og kurdiske klassikere, tager nu i sin debutroman ”En nydanskers kontrabog” med undertitlen ”Ordene flyver skriften forbliver”, læseren med på en rejse i både tid og rum. I romanen møder vi indvandreren Yusuf, der på sit dødsleje på Bispebjerg Hospital gør status over de sidste 50 år af sit liv. Fra oprindelig blot at have set sig selv som en gæstearbejder fra Anatolien er han trods fordomme og udfordringer på godt og ondt både fra ”gammeldanskernes” og ”de fremmedes” side kommet til at føle sig som nydansker.
Foto: Michael Svennevig.
Razan Haugaard fortalte sidste år på festivalen i salonen med udgangspunkt i bogen, "Det er kvinder som mig, de kalder ofre", om sit liv, om at blive tvangsgiftet som 13-årig, om at skulle leve skjult i bjergene som kurdisk oprører, om flugten fra Irak til Iran og videre til Syrien og Danmark - og ikke mindst om sit nuværende arbejde med at få kvinder fra Mellemøsten ud på det danske arbejdsmarked. Siden da har Razan lanceret sin podcast-kanal ”Min mors korset”, hvor hun samtaler med herboende kvinder af anden etnisk herkomst om at ”tage korsettet af”. Hun vil fortælle om, hvordan det er gået med det.
Salim Abdali har oversat Stig Dalagers Kierkegaard-roman ”Smertens Mester” til arabisk. Forfatteren Stig Dalager taler med sin arabiske oversætter om, hvad det vil sige, at romanen nu foreligger på arabisk. Salim Abdali fortæller: ”At oversætte en roman er én ting, men at oversætte en roman, der omhandler en historisk personlighed af global betydning, som Kierkegaard, er noget helt andet, idet det kræver at man genbesøger Kierkegaards bøger, og tænker på det han efterlod, samt bearbejder det man har lært af ham, gennem oversættelsesarbejdet. Og når man normalt går i dialog med teksten af den roman man oversætter, går man yderligere i diskussion med den person romanen omhandler, og i dialog og diskussion med sig selv! Det vil sige, at lige så krævende det er, lige så berigende en proces er det."
Foto: Søren Bidstrup
Holger Dahl debuterede med romanen ”MING Selskabet” på forlaget Grønningen 1. ”Året er 1982. En ung dansker lander tilfældigt i Kina – dengang verden var analog, og landet var som en ø. Han skal overtage salget af trykmaskiner for en tysk virksomhed. Langsomt suges han ind i en underlig kinesisk verden, hvor intet er, som det ser ud, og hvor tiden er gået i stykker. Det eneste virkelige synes at være Maya med de grønne øjne, en gådefuld pige han møder en dag i Beijing.” Holger fortæller og læser op fra romanen.
---------------------------------
Til festivalafslutningen,
søndag den 14. 8. kl. 13-16 i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14 på Christianshavn (i tilfælde af dårligt vejr bliver arrangementet i stedet afholdt i Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandsgade 6 - et par gader derfra)
kan man møde:
Foto: Majka Bjørnager
Forfatteren Mads Nygaard er lige så meget hjemmefødning som Nicol ikke er det. Mads beskriver selv sin opvækst som noget, der foregik inden for landsbyens snævre rammer. I stedet var det i fantasien, at han sprængte alle rammer, for rent geografisk har han aldrig rykket sig særligt lang, og han fik i mange år nervøse trækninger, når han skulle længere væk end Aalborg. Mød Nicol og M
ads i en samtale om nær og fjern, om forskelle og variationer. Fælles for dem begge er deres utrolige flair for at række ud efter mennesker og forbinde mennesker på kryds og tværs.
Foto: Michael Svennevig
Det er en stor glæde at have forfatteren Hanne Marie Svendsen (født 1933) tilbage på festivalen. Det har hun været mange gange tidligere. Senest i 2019 efter udgivelsen af ”Mellem regndråber” (Gyldendal), hvor hun fortalte om savn og længsel, om asketåger og vågne drømme. Hendes forfatterskab er en stor hyldest til det fabulerende og drømmende.
anmeldelse & podcast (2019)
%20(1).jpg)
Foto: Søren Lynggard Andersen
Elvir Maleškić er født i 1977 i Bosnien-Hercegovina og har boet i
Danmark siden 1992, ”I stød finder jeg læ” (Gladiator, 2021) er hans debut og i
maj 2022 udkom hans 2. digtsamling: "Vi væskende brødre" (Gladitot.
2022). Elvir vil læse udvalgte digte fra de to digtsamlinger: ”STIK NU FINGEREN
GENNEM DE KØDFULDE NATLÆBER/EN DAG BLIVER DE TIL VINGER/ VED JEG./OG NÅR DEN
DAG KOMMER, VIL JEG VISE DIG DE NYFØDTE BOSNISKE BJERGE./VISE DIG, HVORDAN BIER
OG BJERGE BLINKER, NÅR IMAMEN KALDER TIL BØN.
Ole Bundgaard er maler, musiker, komponist, digter og saxofonist. Gennem et mangeårigt virke er der ikke mange steder, hvor han ikke har været med sin kunstneriske ageren. Men hans medvirken til festivalafslutningen afskiller sig alligevel fra alt det øvrige. Ole vil blæse Katrin et stykke. Som en hyldest til hans bedre halvdel, der nu ikke længere er her, og som i det forgangne år rejste videre. Årets tema er forvandling, så om det bliver en musikalsk skildring af den forvandling som mødet med hende har afstedkommet hos Ole, finder vi først ud af til festivalafslutningen.
Foto: Jacob Boserup
For Karen Siercke startede det hele med tændstikæsker: ”En dag
lå der bare sådan en tom tændstikæske i min lomme. Det var i 2002, at jeg fandt
denne her lillebitte tændstikæske i lommen på min vinterjakke. Den gik mine
fingre og fnuldrede lidt med i det efterår, og jeg begyndte også at komme små
ting ned i den.” Siden voksede æskerne til at blive så store, at hun selv kunne
være nede i dem. Nu gælder det Poesiens Hus og den tilhørende bus, Poesiens
Bus, der skal på tour i Norden med ‘Nordens Allerbedste Pensumløse Poesi’.
Karen fortæller mere om tændstikæsker og tændstikker, der kan flamme op og
antænde poesien.
Læs mere om festivalen
*
Foto: Michael Svennevi |
