Om mad og digtning
af Madame Garborg
Jeg kendte engang en gammel dame med en årlig tilbagevendende passion for klejnebagning. Hun startede i november og gav væk til højre og venstre, men efterspørgslen steg, det gjorde lidenskaben også, og sidst jeg hørte noget til hende, startede klejneriet i september.
Jeg syntes, hun var lidt sær, men blikket bliver blødere, og jeg bliver blød, når jeg tænker på mine sengekammerater som 17-årig, antikverede kogebøger med opskrifter, og når jeg i min læretid efter to fridage trådte ind i elevatoren op til køkkenet og genkendte duften af fondene, der stod og kogte, mærkede jeg et sug af glæde. Alle fondene, lyse, mørke og de brændte.
Jeg kan ikke gå forbi et tilbud om økologiske appelsiner uden at eksaminere skallen, dufter den aromatisk og parfumeret, ender appelsinerne hjemme, og marmeladeproduktionen går i gang. Jeg drømmer lidt med mine små gryder i kog.
Drømmer om de dage jeg var bare 16 og befandt mig i eventyrland, mad alle vegne, koryfæer kom forbi og var chefer i køkkenet, ofte kun kort tid. Det var stjernedrys hver gang. Konditorer, der i sene aftener uden gæster, beredvilligt viste, hvordan en marcipanrose bare vokser ud af hænderne, hvis man øver sig nok.
Kokkene ville også gerne vise, hvad de kunne, selv om der ikke var bestillinger. Halve hummere ristet, stegt, flamberet med de vildeste garneringer
Jeg fik lov til mere og mere, og jeg erfarede, at det var muligt at skabe noget, ingen før havde forsøgt. Jeg købte flere gamle kogebøger og havde en fornemmelse af, helt uden at vide det, at der var noget bagude, der ville vise retningen forude.
År senere lå jeg stadig om natten og læste gamle opskrifter, og gik på job høj og drevet af den hellige ild. Når det daglige rutinearbejde var gjort, havde jeg frie hænder til at eksperimentere.
Endnu senere var jeg meget lykkelig for at opnå den styrke, der ligger i at udføre mit håndværk med så stor præcision, at der aldrig var tvivl om det færdige resultat.
Men jeg har altid hængt i lugen, bogstavelig talt...
Hvad siger de? Er der gæster til stede, der kan smage forskellen?
I rigtig mange år, 30 helt præcist, var min profession at tale om tilberedning og fremstilling af mad. Jeg blev underviser på Hotel-og Restaurantskolen i København.
Min passion for mad og ord blev det, jeg lever for. ORDET. At få ordet og skrive og fortælle, det bliver ikke større.
*
Foto: Michael Svennevig.
Madame Garborg introducerer sin menu på 2. festivaldag,
tirsdag den 9. august 2022 kl. 18.00 i Global Art Gallery, Skalbakken 8A i Vanløse.
Det gør hun med sine to tekster:
dels (den ovenstående) "Når suppen koger op..."
og dels med teksten "Min elsker bor i køleskabet".
Madame Garborg debuterede med kortprosamlingen
"Alt var kun en drøm" (Epigraf, 2019).
Fotoet er fra festivalopvarmningen til HVOR REGNBUEN ENDER (2020), hvor Torben Brandt fortalte om et langt liv med radiomontager
og hvor menuen skulle illudere kolonihave og dansk smørrebrød en miniature. Med karsehække, Dannebrog, pindemad med ost og druer, canapé med sommersalat af rygeost med radise og purløg samt små lune frikadeller. Med koldt nyskænket øl til.
Foto: Michael Svennevig.
Læs mere om bespisningen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar