Kasper Hoff: SNIPER (Gyldendal, 2015)
”Jeg
hedder Christopher. Christopher Leboucher Larsen, men folk kalder mig Stoffer.”
15-årige Christopher bor alene med sin mor.
Han har to venner, Hassan og Emil. De mødes nede på pladsen bag idrætscentret, hvor
de mest laver ingenting eller slås for sjovt, men det er nu mest Emil og
Hassan. Christopher er varm på Petra fra klassen, men det er langt fra
gengældt. Det længste Christopher kan drive det til, er at låne en blyant af
hende. Men en dag får han et brev, der inviteret ham til et møde med en
advokat, der overrækker ham en konvolut med en nøgle. Nøglen passer til en
garderobeboks i lufthavnen, hvor der også befinder sig et gevær og et charteque
med mordplaner. Christopher og hans to venner prøveskyder med geværet nede i
den nærliggende mose, og da en afrikansk politiker med en blakket fortid kommer
på besøg i København, tager Christopher med til klassens moddemonstration, men tager
også geværet med – og går i aktion. Politikeren bliver dræbt. Det gælder også
den næste på listen i chartequet. Da Christopher mødes med den 3. på listen,
viser det sig at være hans forsvundne fars tidligere elskerinde. Den forsvundne
far, som måske alligevel ikke er helt så død som han først troede.
I
skolen prøver klasselæren at undervise i etik, og forsøger at anskueliggøre
forskellen på at gøre noget godt, fordi man er nødt til det, eller fordi man
vælger at gøre det. Christopher er i tvivl om man må slå ihjel, for hvis det nu
tjener et større og højere formål?
På
et tidspunkt konstaterer han: ”Retfærdighed er sgu noget mærkeligt noget”.
Bogen
slutter med ordene: ”I virkeligheden tror jeg, de fleste er enig med mig i, at
verden er et bedre sted uden mennesker som dem. Folk tør bare ikke sige det
højt.”
Ligesom
i Hoffs efterfølgende roman, ”Rygtet om hendes død” (Modtryk, 2016) er det igen en
dreng med en manglende far, der udsættes for mangt og meget. Det er igen større
etiske dilemmaer, der sættes i spil. Hvad kan man? Hvad skal man? Hvordan skal
man leve bedst muligt? Hvordan gør man det på den bedst mulige måde?
Begge
sønner i de to romaner presses ud i absurde situationer, men figurtegningen er
så fin, at det ikke skorter på indre motivation. Hoff satser det hele og
vinder, for han træffer den 15-årige pubertære knægt lige på kornet. Det er en
fornøjelse at følge ham gennem bogens etiske dilemmaer, der er ekstra
presserende i lige netop den alder, hvor alting skal stå sin prøve. Det giver
et ekstra spændingslag til bogen.
Den
umulige historie ender faktisk godt, og det er ikke synd at afsløre, for det er
vejen dertil, der er det vigtige. Ikke udfaldet i sig selv. Det er en regulær
spændingshistorie, der samtidig kommer til at fungere som en lære i etik. Det
er flot håndteret.
Kasper Hoff: SNIPER (Gyldendal, 2015)
Mød Kasper Hoff til festivalafslutningen
Læs mere om festivalen
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar