15: Christian Kronman: Hvor har det været sjovt at være menneske!

Foto: Michael Svennevig.

Mød gadedigteren

 Christian Kronman

på denne 15. festivalpodcast

Er også på YouTube.

 (offentliggjort den 28. maj 2022)  

Foto: Michael Svennevig.

Gadedigteren Christian Kronman viser rundt på Assistens Kirkegaard, der blev anlagt i 1760 og slet ingen succes var dengang. Det var først langt senere, at alle der var noget ved musikken, ville begraves der. Christian låner deres ord og digte og giver stemme til de døde, når han energisk viser rundt blandt gravene. 

 

Foto: Michael Svennevig.

Christian mærker selv forvandlingen: 

”Der sker mange forvandlinger med én, når man bliver gammel. 

I hvert fald med mig. Selv om jeg er meget optaget af at gøre, 

så fylder det med at være stadigt mere. Bare det at være her. 

Det giver mig en stor, dyb, ægte glæde.” 

Mød Christian Kronman

til festivalåbningen, lørdag den 6. august 2022 kl. 13-21

i HF Prøvestenen på Amager

på den kommende festival

FORVANDLING eller ej. Om at finde nye veje videre.

Foto: Michael Svennevig.

*

Næste uges podcast:

Anne Nielsen:

Med døden som en form for drivkraft

En processamtale om en kommende roman, men også en vandring tilbage til barndommen og de istidsskabte landskaber ved Klint i Odsherred. Familien var udflyttere fra København, og Anne tager os med på en af sine rituelle vandringer i landskabet fra dengang. Hun fortæller blandt andet om det at bære en form for tyngde, der afspejles i de to første romaner ”Snefald” og ”Natbog” – og om det aftryk, der allerede nu tegner sig for den tredje roman med arbejdstitlen: ”Et sted indeni, der hedder Klint”. Anne fortæller om arbejdsprocessen: "Tvivlen er hård ved mig, fordi det er så vigtigt, men svært for mig at finde ind til det punkt, der føles rigtigt at fortælle fra, den eller de stemmer, der tegner sporene i fortællingen frem, så det falder i hak indeni. Det trækker i langdrag, og jeg kan nærmest blive bange for det. Men det handler også om, at jeg inden for fire år mistede først min far, så min mor og siden min lillebror.”

Offentliggøres den 4. juni 2022.

*

Der offentliggøres en ny festivalpodcast hver weekend frem til august.

Hør også den 1. præsentationspodcast og læs mere.

Hør også 2. præsentationspodcast og læs mere.

Hør den 3. præsentationspodcast - og læs mere.

Alle podcasts er også tilgængelige på YouTube

Foto & layout: Michael Svennevig.

Hver weekend er der en ny festivalpodcast. Lyt med her

Kan også høres på YouTube.

Læs mere om festivalen her.

#forvandling

*

Anmeldelse: HR. X på Teater Får302

 

Foto: Jan Vesala.

“Du starter dit arbejde, når de fleste går hjem. Og du lægger rigtig meget af dig selv i arbejdet. Du føler en total følelse af engagement. Indtil du endelig befinder dig, som jeg gjorde, i en tilstand af udmattelse.”

Med "Hr. X" sætter Out of Balanz fokus på stress og omsorg. Harald Voetmann har skrevet teksten, der er indfølt instrueret af Katrina Bugaj med Troels Hagen Findsen på scenen sammen med komponisten og musikeren Bebe Risenfors. En tragi-komisk forestilling på Teater Får302. 

Foto: Jan Vesala.

Hr. X er hovedpersonen, han er alle og ingen. Men mest ligner han det bedste i os alle. Vi møder ham, mens han står og snedkererer på et fuglehus. Han er en forjaget og opslidt forhenværende sygeplerske, der har villet favne det hele. Arbejdet gav ham en berettigelse, som han gladeligt tog på sig. Selv om arbejdet til sidst pressede ham længere og længere ud med uendeligt lange kørelister, der skulle afkrydses. Patienterne var der ofte alt for lidt tid til. Han rakte sine hænder ud i det uendelige for at favne dem alle på sine lange dage. Længere og længere har han strukket sig, indtil han fik overbalance. Det ender med at være ham, der går ned med flaget. 

Efter forestillingen sad jeg tilbage med en uafklaret følelse af, at det både havde været en opløftende og deprimerende forestilling. Humørmæssigt er det svært at greje, hvor forestillingen ender, og det er måske netop et præcist udtryk for, hvor godt forestillingen fungerer.

Foto: Jan Vesala.

Det er ikke en forestilling, der gør sig til på nogen måde. 

Den er hele tiden lige i øjenhøjde med publikum.

Troels Hagen Findsens særlige talent er, at han kan levere den tilstedeværelse og det nærvær, og ikke mindst den vedholdende øjenkontakt med publikum der gør, at vi fuldstændig overgiver os til historien, der flere steder afbrydes og suppleres af sange.

Foto: Jan Vesala.

Vi tror i starten, at han er den der har overskuddet, den favnende, den der har fået det hele til at hænge sammen for alle andre, og sådan har det også været, men det er også en forenkling. Sådan er det i hvert fald ikke længere. Han overlever det ikke, og måske gør han alligevel, eftersom det afsluttende scenebillede, der ikke skal røbes her, giver en sitrende fornemmelse af, at der alligevel er en vej videre. Selv når det ser mørkest ud, findes der måder at slippe lyset ind på. Sådan som det lykkedes for Hr. X.

Foto: Jan Vesala.

Undervejs kommer vi på en lang fortællende rejse, for hovedpersonen, sygeplersken, er nok alligevel én, der selv har haft brug for hjælp, men som ikke fik det i tide, men som en fugl Føniks rejser han sig af asken. Med sin ortopædiske støttepude har har tidligt stået uden for de andres fællesskab, og det er nok primært grunden til, at han finder sammen med skolekammeraten, der er endnu mere udsat end han selv er. Sammen med kammeratens familie tager de tilbage til landsbyen, hvor familien kommer fra. Det er nede sydpå, hvor landsbyboerne knokler i to måneder årligt, når der høstes kirsebær, mens de resten af året sidder udenfor på plastikstole og iagttager de besøgende. De sidder der bare - og er. Som om de har forstået noget, som hovedpersonen først langt senere får mulighed for at forstå. De er stået af ræset. Eller har aldrig været en del af noget hamsterhjul. De lever med andre værdier - og har måske en værdi i sig selv.  Én som vi har tabt. Det er forestillingens morale. En smuk morale.

Foto: Jan Vesala.

Det er en forestilling, der bringer os tættere på den menneskelighed som vi ofte er kommet alt for langt væk fra. Tonen er både smuk og barsk. Forestillingen er hjertevarm og meget indfølt håndteret.

Teksten er inspireret af samtaler med sygeplejersker i hjemmeplejen, og er baseret på en sand historie.  

Foto: Jan Vesala.

HR. X

Gæstespil af Out of Balanz 

på Teater Får302

21. maj - 4. juni 2022

Ide & Koncept: Out of Balanz

Instruktør: Katrina Bugaj

Tekst: Harald Voetmann

Komponist/Musiker: Bebe Risenfors

Skuespiller: Troels Hagen Findsen

Scenograf: Siggi Palmason

Lysdesigner: Maria Pi

Scenografisk assistent: Rikke Bjørn Kehlert

Foto: Jan Vesala

Øvrig musik og sangtekst: H. Voetmann, T. Findsen, B. Andersen, N. F. S. Grundtvig, T. Laub, J. Knudsen og O. Ring

PR: prfrm – produktion & formidling af scenekunst

Varighed: 85 min.

Hjemmeside & billetter

*

Tidligere anmeldte forestillinger på Får302:

2022:

Restaurant Europa

2021:

Love is enough (part 2 & 3)

Heroin

2020:

Katalog over kommende katastrofer

2019:

Drømme om noget andet

Fashion

2018:

Hvid uskyld

2017:

Et hus på sand og håb

2016:

Jeg, Händel 

2015:

Sange om mor

Turister

2014:

Sympati for djævelen

2013:

Ritualet

2012:

Man skulle tro jeg var en anden

*

Se oversigten over de

117 andre anmeldelser

*

  

FORVANDLING: 3. Præsentationspodcast

Foto & lay-out: Michael Svennevig.

Lyt til uddrag fra de kommende 5 festivalpodcasts

på denne 3. præsentationspodcast.

Også på YouTube.

Offentliggjort lørdag den 21. maj 2022.

Foto: Michael Svennevig

Christian Kronman: 

Hvor har det været sjovt at være menneske!

Gadedigteren Christian Kronman viser rundt på Assistens Kirkegård, der blev anlagt i 1760 og slet ingen succes var dengang. Det var først langt senere, at alle der var noget ved musikken, ville begraves der. Christian låner deres ord og digte og giver stemme til de døde, når han energisk viser rundt blandt gravene. Christian mærker selv forvandlingen: ”Der sker mange forvandlinger med én, når man bliver gammel. I hvert fald med mig. Selv om jeg er meget optaget af at gøre, så fylder det med at være stadigt mere. Bare det at være her. Det giver mig en stor, dyb, ægte glæde.” Læs mere. Hør podcast. Offentliggjort den 28. maj 2021.

Foto: Michael Svennevig

Anne Nielsen: 

Med døden som en form for drivkraft

En processamtale om en kommende roman, men også en vandring tilbage til barndommen og de istidsskabte landskaber ved Klint i Odsherred. Familien var udflyttere fra København, og Anne tager os med på en af sine rituelle vandringer i landskabet fra dengang. Hun fortæller blandt andet om det at bære en form for tyngde, der afspejles i de to første romaner ”Snefald” og ”Natbog” – og om det aftryk, der allerede nu tegner sig for den tredje roman med arbejdstitlen: ”Et sted indeni, der hedder Klint”. Anne fortæller om arbejdsprocessen: "Tvivlen er hård ved mig, fordi det er så vigtigt, men svært for mig at finde ind til det punkt, der føles rigtigt at fortælle fra, den eller de stemmer, der tegner sporene i fortællingen frem, så det falder i hak indeni. Det trækker i langdrag, og jeg kan nærmest blive bange for det. Men det handler også om, at jeg inden for fire år mistede først min far, så min mor og siden min lillebror.” Læs mere.

Offentliggøres den 4. juni 2022.

Foto: Michael Svennevig

Kirsten Mols: 

Kvinden, der gemte sig i en dreng

En kærlighedshistorie, der starter med en gift mand, der ikke længere ønskede at være gift - og heller ikke at være mand. Kirsten Mols beretter om en forvandling, der nok virker meget større for os andre og omverdenen, end den egentlig gjorde for hende, for der var jo noget, der allerede længe havde været et stort ønske, og noget hun havde længtes imod. Andre var fulde af gode råd og advarede hende, måske ville hun komme til at leve alene resten af livet, og fandt måske heller aldrig en kæreste. Men sådan gik det ikke. Kirstens fortælling er en modig beretning om at møde kærligheden på en anden måde end de fleste kender til. "Hvad er sandheden - og hvem kender den? Vi går alle sammen og leder efter sandheden og meningen om os selv. Jeg tror, de fleste af os har svært ved at finde den. Det er en livslang proces. Jeg tror, at vi får nogle dejlige indsigter undervejs. Det kan godt være, at vi får en flig af sandheden og meningen, og at vi afdækker dele af os selv, men at lære os selv fuldstændig at kende, det tror jeg er de færreste beskåret.”

Offentliggøres den 11. juni 2022.

Foto: Michael Svennevig

Ida Krabbe: 

SKOVBADNING

Tag med til skoven ved Vemmetofte Kloster ved Fakse Ladeplads nær Præstø. Mød foråret lige på dét tidspunkt, hvor alt befinder sig i den store venten, men hvor fuglesangen allerede har lydt nogen tid. Mød det hele på denne naturrejse, hvor kun lyden af naturen og Ida Krabbes få anvisninger høres. Det er en rejse ind i skoven, ind i fordybelsen og ind i den ro, der indfinder sig, når vi bliver ét med naturen og forbinder os med den. Men skovene i Danmark er ikke særligt vilde. Skoven ved Vemmelev er stadigvæk en skov, der bliver dyrket som skovbrug, men det særlige ved skoven er, at den støder lige ned til kystlinjen, så der pågår en stadig kamp mellem hav og land. Selv om det kan være et forblæst sted, hviler der en dyb fred over stedet. Skovbadning er helt uden badetøj. Ja, det er helt uden badning i traditionel forstand. Skovbadning kommer fra Japan og er egentlig udviklet for at modvirke stress og skabe en større tilstedeværelse og balance mellem krop, sjæl og natur. Ida Krabbe er certificeret Nordisk Skovbadningsguide.

Offentliggøres den 18. juni 2021.

Foto: Michael Svennevig

Harald Havsteen-Mikkelsen: 

”Bare et hvæs” (2021)

Forfatteren Harald Havsteen-Mikkelsen fortæller om grænseløs fantasi, gammel overtro og islandske landskaber i hans 3. roman, ”Bare et hvæs”. Det er en rablende skæv roman, hvor alting går fra værre til værst. Meget af det kan tilskrives landet, fortæller Harald: ”Der er et eller andet ved Island. Som om alting bliver maksimeret. Man ryger helt op og helt ned. Jeg har ikke oplevet noget lignende andre steder. Jeg er lige flyttet derop for en periode. Halvdelen af tiden vil jeg være her, og halvdelen af tiden vil jeg væk igen.” Harald beretter om sit skriveforløb: ”Det er som at blive besat. Det bombarderer én. Man vågner midt om natten. Det har ligget som en ramme, man ikke har kunnet slippe ud af. Ikke som et fængsel, men som en fodlænke. Man føler sig ikke helt fri, før man kommer ud af det.”

Offentliggøres den 25. juni 2021.

*

Der offentliggøres en ny festivalpodcast hver weekend frem til august

Læs mere om festivalen FORVANDLING eller ej - også på Facebook.

12 & 13: Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat: ”HearSay HørtSagt” - et Flugtkatalog

Foto: Michael Svennevig.

Mød lyrikerne

 Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat

på denne podcast i to dele.

1. del  (offentliggjort den 14. maj) 

& 2. del (offentliggjort den 15. maj).

Kan også høres på YouTube: 1. & 2. del

Foto: Cindy Lynn Brown

”Ljubljana. Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa. Korte, nøgterne sætninger beskriver rejserne med detaljer og fakta om antallet af mennesker bag i varevognen, antallet af druknede på vej over Middelhavet, prisen for at krydse grænsen. Vi bliver i adskillige timer, nærstuderer hver og én af de meterlange plancher, fotograferer dem alle i så store bidder som afstanden til den anden væg tillader. Kortene bliver hos os, da vi går derfra.”  5 år efter resulterer det i et flugtkatalog. Et website med overskriften: ”HearSay HørtSagt”. 

Fra indledningen på websitet ”HearSay HørtSagt”:

"Flygtningesituationen er fyldt med så megen brutalitet og umenneskelighed, at den kan synes umulig at tale om og endnu mere umulig at skrive digte om. Hvad hjælper det at skrive, når mennesker med politikernes billigelse efterlades til at dø uregistrerede på havet eller i en skov?

De utallige historier fra hverdagen gør, at vi nemt bliver immune og begynder at opfatte menneskelige tragedier og komplekse problematikker som “normale” – som fakta, der glider igennem hjernen uden at gøre indtryk.

Gennem kortlægning af foreløbig 83 måder at skrive om flugt og flygtninge på undersøger HearSay/HørtSagt – et flugt-katalog muligheden for digterisk at bearbejde det ubegribelige for at holde samtalen om det i live."

*

Lyrikerne Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat 

har gentagne gange været med på festivalerne gennem årene.

På podcasten er der uddrag fra:

Deres tidligere medvirken på festivalen MØD VERDEN, 2019, hvor de læste op fra deres digtroman "a til b - z til fisk" (forlaget tabognar, 2019) og fortalte om deres digteriske samarbejde (indslaget kommer ved 37:39).

 

Illustration: Ole Comoll . Bogforside: Andreas Kjærgård

Fra podcasten BLEV DU SÅ LYKKELIG?, hvor énakteren "Erling møder sin gamle flamme" fra Kenneth Krabats "Hårdt omtalte fjerkræ, 17 énaktere,  cirka" (Forlaget Se, Sne!, 2016) blev fremført af skuespillerne Trine Runge og Poul Storm. Fra festivalen BILLEDER AF LIV, 2018. Se videoptagelsen fra Global Art Gallery i Vanløse.

Hør også podcasten:  

Cindy Lynn Brown: Digter og småkagebager Læs mere.

(fra festivalen HVOR REGNBUEN ENDER, 2010)

*

Musikken på podcasten:  

uddrag fra nummeret "Akropolis" af George Prokopiou

*

Mød Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat 

på 2. festivaldag, tirsdag den 9. august 2022 kl. 15-21

i Global Art Gallery i Vanløse 

på den kommende festival 

FORVANDLING eller ej. Om at finde nye veje videre.

*

Næste uges podcast:

Den 3. præsentationspodcast  rummer uddrag fra de næste 5 podcasts

 Der offentliggøres en ny festivalpodcast hver weekend frem til august. 

Hør også den 1. præsentationspodcast og læs mere. 

Hør også 2. præsentationspodcast og læs mere. 

Hør den 3. præsentationspodcast  - og læs mere.  

Alle podcasts er også tilgængelige på YouTube

Foto & layout: Michael Svennevig.

 

Hver weekend er der en ny festivalpodcast. Lyt med her

Kan også høres på YouTube.

Læs mere om festivalen her. 

#forvandling

*

 

STEMMENS KRAFT: Ulla Henningsen er med på festivalen

 

Foto: Majka Bjørnager, ÆG & HÅB, Enghave Kirke, 2021.

Ulla Henningsen tager turen fra Nordjylland for at være med på festivalen, og i år, hvor det er det 15. festivalår og derfor jubilæumsfestival, gør det mig ekstra glad, når nogle af de kunstnere, jeg skatter højest, stiller op på festivalen.

Ulla var med første gang på festivalen for en del år siden, og hun har i den forbindelse indtalt en monolog af Stig Dalager og en festivalprolog af mig.

Vi optog min festivalprolog ude i mit 6 kvadratmeter store kolonihavehus, og Ulla Henningsen bekræfter mig igen og igen i, at de virkelig store kunstnere er de mest ydmyge. Kunstnerisk set. Efter hendes altid meget velforberedte indtalinger, kigger hun spørgende hen på mig: ”Vil du have at jeg gør det igen? Var den god nok?” 

 

Foto: David Blazek, MED & UDEN SMYKKER, Verdenskulturcentret, 2016.

Vi var sammen i flere timer, og jeg nød at arbejde med teksten i hendes selskab. Hun bragte min tekst helt andre steder hen, end jeg havde forestillet mig. Hendes diktion og stemmemæssige intonation er uforlignelig. Jeg hører helt nye ting i teksten. Hun åbner teksten for mig. Selv om jeg kender den til bunds, kan hun stadig tilføre teksten så meget nerve og tilstedeværelse, at jeg glemmer at det er min egen. Hun kan med sin stemme løfte en tekst, så det ikke længere bliver min/forfatterens. Hun gør det til sin egen, og det er en fryd at opleve.  

Jeg har oplevet det samme med Kirsten Olesen. For mange år siden havde jeg skrevet en monolog til en græsk skuespiller og været i Athen for at hjælpe med at få den opført, men det blev aldrig til virkelighed. Det samme gjaldt en opførelse herhjemme, men Kirsten Olesen stillede op i Træstubben under en teaterfestival, jeg arrangerede på Vesterbro, og lavede en reading på den 45 minutter-lange monolog. Der oplevede jeg, at teksten på samme måde gled mig af hænde. Den fik sit eget liv og fløj fra mig og videre ud i verden. Det er samme fryd jeg oplever, når Ulla påtager sig at læse en festivalprolog. 

Selv om jeg egentlig synes, at jeg allerede har skrevet det, jeg skal skrive (hvad angår bøger og teater), elsker jeg sådanne opgaver. Eftersom jeg under arbejdet med teksten hører den pågældende skuespillers særegne diktion. 

Foto: David Blazek, MED & UDEN SMUKKER, Verdenskulturcentret, 2016

Det gjaldt også, da jeg for et pa år siden skrev en prolog til Bodil Jørgensen, som mestrer både komikken og det tragiske. Det er noget ganske særligt at få lov til skrive til en skuespiller med dén formåen og det format. (se film med prolog og samtale)

Og nu kan jeg så glæde mig til at skrive jubilæumsprologen til Ulla Henningsen.

Det endelige festivalprogram offentliggøres sidst i denne måned.

Lyt med her:

Ulla Henningsen på Festivalåbningen 2021. 

Uddrag fra festivalprologen 2021.

Uddrag fra festivalprologen fra podcast med festivalhøjdepunkter 2021. (Også på YouTube)

Ulla Henningsens festivalindtaling af Stig Dalagers monolog: 

”Jeg kunne ikke fortælle min historie”, 2018.

Foto & layout: Michael Svennevig.

 

Hver weekend er der en ny festivalpodcast. Lyt med her

Kan også høres på YouTube.

Læs mere om festivalen her. 

#forvandling

*