Viser opslag med etiketten Out of Balanz. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Out of Balanz. Vis alle opslag

lørdag den 9. marts 2024

Anmeldelse: "Det sidste måltid", "The Bird Experience" & "Lovely cheeks dissolved in tears"

Fotos: Per Morten Abrahamsen ("The Bird Experience") 
og Jan Vesela ("Lovely cheeks dissolved in tears")


To fantastiske og én der er på vej.
To forestillinger der begejstrer og en tredje, der har meget at byde på.
Stemning er der alle tre steder. Det handler om sorg, om det sidste måltid og om et opgør med Odysseus. Penelope er blevet træt af at vente. Der er dans, akrobatik og sang & musik


Foto: Jan Vesela.


LOVE  CHEEKS DISSOLVED IN TEARS
af Out of Balanz
på AFUK Scene


Penelope er blevet godt træt af at vente på husbonden, Odysseus´ hjemkomst. Nu tager hun til genmæle for al sin forsmåelse. Camilla Bang/aka Tigermor giver hende stemme og lyd i 10 sange. Sammen med Troels Hagen Findsen står hun på scenen i Katrina Bugajs instruktion. Katrina Bugaj og Troels Hagen Findsen står for konceptet. Alle tre har været sammen om at skrive forestillingen, der er sat i musik af Camilla Bang selv. Palle Nothlev er tekniker på den lækre lyd, mens Filippe Berglund har skabt den skrabede scenografi, der fungerer optimalt og meget smukt. Den visuelt betagende forestilling er belyst af Vila Vantola.



Foto: Jan Vesela.



Det må have været et meget lykkeligt samarbejde hele vejen rundt. Forestillingen er et inspirerende eksempel på, hvor godt noget kan fungere, når alt det overflødige er væk. Jeg forstår knapt nok min egen fascination, for der er næsten ikke noget tilbage: blot sange og en spinkel tråd, der holder det hele sammen. Men sammenspillet mellem de forskellige elementer er ypperligt. Mere skal der ikke til, når det kun er alt det bedste, der er på banen.



Foto: Jan Vesela.



Jeg er betaget af Camilla Bangs vokal. Hun er lyrisk, hun er blød og følsom, og så kan kun krumme sig sammen og skrige og brøle helt nede fra tæerne af, og det lyder stadigvæk smukt, selv om alt i hende krænges ud. Der er musik i hele kroppen på hende. Også som musiker er hun noget ganske specielt.



Foto: Jan Vesela.



Selv et lille gentagent mellemaktsnummer med en glasskål med vand, der er sat en mikrofon til, bliver til noget magisk og lokkende. Camilla Bang er en sirene og en hystade. Hun er en gudinde og en heks. Hun rummer det hele. Det er fascinerende.



Foto: Jan Vesela.



En harpe er placeret på et højt podie i midten. Det er i bedste græske stil, at dens spil både lokker og hidser. Forestillingen er et oprør. Et skrig og en protest over at blive efterladt hjemme. Det er også et forsøg på at ovetage historien - og skrive den på ny, set fra Penelopes side. 


Foto: Jan Vesela.


Jeg nød den lille times tid, forestillingen varede. Egentlig var det "bare" en teaterkoncert, men alting var så nøje doseret, at det virkede som en regulær forestilling. Alle grimasser, alle pauser og al lyd og færden var koreograferet med en legende lethed, der fik det hele til at virke som de bølger, der blæser mod Penelope/Camilla Bang i den afsluttende sang.

"Der er ikke andet at gøre end at skynde sig til AFUK  Scene og nyde "Lovely cheeks dissolved in tears". Den spiller næste uge med, før den drager til Teater Momentum i Odense,


Foto: Jan Vesela.


LOVE  CHEEKS DISSOLVED IN TEARS
af Out of Balanz
på AFUK Scene
Enghavevej 82B, 2450 København SV
7. - 15. marts 2024
1 time

Director/Co-creator: Katrina Bugaj (US/DK)
Performer/Co-Creators: Troels Hagen Findsen (DK), Camilla Bang/aka Tigermor (DK)
Concept: Troels Hagen Findsen, Katrina Bugaj
Co-writers: Troels Hagen Findsen, Katrina Bugaj, Camilla Bang
Composer/Sound Design: Camilla Bang
Sound technician: Palle Nothlev
Set Design: Filippa Berglund (DK)
Lights: Vilma Vantola (FIN)
Co-Producers: Teater Momentum and AFUK Scene




Tidligere anmeldte  AFUK-forestillinger:

2023:

2021.

2020:





DET SIDSTE MÅLTID
af GLiMT Amager

7.-9. marts 2024: Maskinhallen, Sundholmsvej 28A, 2300 Kbh. S
18. - 23. marts 2024: Dynamo, Odense


Da vi træder indenfor i Maskinhallen på Sundholmsvej 28 A, er der dækket op til os. Det er et hvidt rektangulært rum, hvor der er sat hviddækkede langborde i hesteskosform. Der er helt stille og der er en let dis i lokalet. Vi sætter os til bords, og har ikke for ingenting følelsen af, at det er det sidste måltid, som titlen også lægger op til. Langsom fyldes pladserne omkring bordet.

Et serveringsbord køres frem og vi inviteres til en indledende drink med supplement. Der står et glas ud for hver kuvert. På kanten af glasset balancerer en lille stykke candyfloss, der syder og knitrer, når det puffes ned i vandet. Det farver svagt vandet i glasset, og det er som at vælge den røde pille i Matrix-filmen og følge efter kaninen. Eller som at gå gennem spejlet i Alice i Eventyrland og dale ned i en anden verden. Det samme sker i GLiMTs forestilling, hvor vi er i selskab med de 5 performere: Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot og Lars Lindegaard Gregersen. Det er sidstnævnte, der også står for iscenesættelsen, og som også er kunstnerisk leder af scenekunstkompagniet GLiMT, der blev skabt i 2002 af Camila Sarrazin og Lars Lindegaard Gregersen. GLiMT Amager har status som lille storbyteater, og har netop af Københavns kommune fået de næste 4 år sikret. GLiMT arbejder med at kombinere cirkus, dans og fysisk teater til nye, udfordrende former. De har skabt 15 forestillinger, og har turneret i Europa og spillet i Chile.





Lars Lindegaard Gregersen er forestillingens sprechstallmeister og som han står ved serveringsvognen med opspilede øjne og håret ret i vejret, er det tydeligt, at vi er inviteret til noget uforudsigeligt. Hans lidt diabolske blik inviterer til det ukendte og forbudte. Han er som troldmanden, der slår ud med sin kappe og byder os indenfor til "en samtidscirkusforestilling med akrobatik, fysisk teater, livemusik og humor på programmet" som der står i programmet. Men endnu ved ingen, hvad der venter, og publikum holdes længe hen i det uvisse, og det er forestillingens styrke. 

Fridamy Roth er svensk cirkusartist fra Malmø med speciale i danseakrobatik. Karl Dahl er dansk cirkusartist, netop hjemvendt og færdiguddannet fra Ecole Supérieure des Arts du Cirque i Belgien. Ambre Ros og Antoine Dupeyrot er franske akrobater. Ambre Ros er fra omegnen af Avignon, mens Antoine Dupeyrot voksede op i Bourg-en-Bresse, men nu bor i Avignon.





De fem performere spiller, synger, hvisker og udfører alskens halsbrækkende akrobatiske øvelser rundt om os. Nogle direkte med afsæt fra bordene, som vi sidder ved, indtil bordene brydes op i forestillingens anden del, hvor usikkerheden træder tættere ind på os og puster os i nakken. Men selv om stemningen er god og performerne dygtige, lyset fungerer godt og hele opsætningen også er godt tænkt, forsvinder den røde tråd midtvejs, og resten fortoner sig i akrobatiske øvelser. Det kommer til at virke lidt for spredt, som om forestillingen endnu ikke er kommet helt på plads, men stemningen er skøn, og blandingen af det kendte og det ukendte er fascinerende. Det er som at bade i ukendte vande. Vi ved ikke, hvad der gemmer sig under vandets overflade, mens vi langsomt synker dybere og dybere ned i det og går i ét med det ukendte. Det er et dejligt besøg i en uforudsigelig verden, og hvis man kan forlige sig med, at den røde tråd ikke er alt for skarpt defineret, gælder det bare om at sætte sig tilbage og nyde det.




Der er en nænsomhed i tilgangen, der virker forførende. Der inviteres indenfor, og det er altid rart som publikum, når vi faktisk tages med på rejsen. Det er ikke bare på skrømt. Det giver fornemmelsen af, at det er noget vi er igang med sammen. Denne rækken ud og inviteren indenfor er en vigtig forudsætning for, at teater og akrobatik kan fungere sammen, men hvor ville jeg bare ønske, at fortællingen stod lidt stærkere, når de enkelte dele faktisk er så gode og forførende.

Lysdesignet er af Martin Danielsen, kostumer er af Camila Sarrazin og Joen Højerslev har været dramaturgisk konsulent på forestillingen.





DET SIDSTE MÅLTID

Aldersgrænse: + 14

Varighed: 65 min.

7.-9. marts 2024: Maskinhallen, Sundholmsvej 28A, 2300 Kbh. S
18. - 23. marts 2024: Dynamo. Odense
Kl. 19.30.


Medvirkende:
Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen
Iscenesætter: Lars Lindegaard Gregersen
Co-Komponist: Camilla Bang
Lysdesigner: Martin Danielsen
Kostumer: Camila Sarrazin
Dramaturgisk konsulent: Joen Højerslev
Konsulenter: Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm
Instruktørassistent og koreografisk arbejde: Liv Mikaela Sanz



Tidligere anmeldte forestillinger af GLiMT Amager:

2023:

2022:

2015:




Foto: Per Morten Abrahamsen


THE BIRD EXPERIENCE
med NextDoor Project
i De Gamle Bys kirke
9. - 11. marts 2024


Hvad stiller man egentlig op med sig selv – og sorgen?

I november 2020 anmeldte jeg NextDoor Projects "Sorgfugl". Jeg genså den i går, efter at den med EU-støtte har rejst rundt i Europa med titlen "The Bird Experience". Sorgfuglen har fået fire andre fuglevenner, således at der samtidig med forestillingen i De Gamle Bys kirke også blev spillet på en skole (for 300 børn!) i Granada i Spanien, for flygtningekvinder i Athen, for udviklingshæmmede i Budapest, Ungarn og i Moskosel, Nordsverige - tæt på Finland.
Forestillingen her i København var i samarbejde med gamle på Plejehjemmet Slottet og børn fra Welcome House - Dortheagården, Frederiksborgvej 77, der er et mangfoldigt hus, hvor nye københavnere fra hele verden og frivillige med forskellige baggrunde mødes. "The Bird Experience" består af nye fortællinger og en ny kontekst, men bygger på samme koncept som "SorgFugl".



Foto: Per Morten Abrahamsen



Da jeg sidst så forestillingen, syntes jeg, ikke at en afsluttende papirflyver-scene passede ind med det øvrige, men det var nu i den nye forestilling blevet fint integreret med det øvrige.
Det er en forestilling, der er så såre smuk og så nænsom, at den fortjener at få et par ord med på vejen her i den nye udgave, der er blevet til et tvær-europæisk community projekt om sorg, der sammenknytter København, Athen, Granada, Budapest og Moskosel.



Foto: Per Morten Abrahamsen



Dukker og objekt-teater har den store fordel, at vi glemmer dukkeføreren og ofte kun ser dukken. Det rører noget inde i os, og det udnyttes på smukkeste vis i forestillingen, hvor det især var betagende at se en gammel dame i kørestol kærtegne sorgfuglen. Det er svært ikke straks at lægge en masse ind i det. For med hendes fremskredne alder  opfattes det hurtigt som at forlige sig med det kommende og uundgåelige: Den store stilhed, der venter på os for enden af tunellen. 




Foto: Thomas Wittrup.



I "The Bird Experience" træder vi direkte ud i dansen mellem liv og død sammen med de tre dansere. Det er meget rørende, og hvis jeg var begejstret sidst, da jeg så forestillingen, var jeg det endnu mere i går i De Gamles By på Nørrebro.

I den oprindelige udgave var der meget mere materiale, men årene er gået siden forestillingen i KU.BE i 2020 og forestillingen har siden udviklet sig og er blevet enklere og mere koncentreret. Det holder stadigvæk hele vejen igennem. Samtidig med forestillingen i De Gamle Bys kirke samsendtes fra de 4 andre opførelser rundt i Europa. Det kunne brudstykkevis ses opprijiceret på hvide stofskærme for enden af rummet. Det var stærkt på den måde at oplevelserne, lidt forskudt, blev ført sammen. Det samme blev sorgen, for selv om den har forskellige ansigter, rammer den samme sted i hjertet. Sorgen er international og angår os alle, på hver sin måde.



Foto: Thomas Wittrup.



Dansen med sorgfuglen i forestillingen bragte det hele sammen, for det der ikke kan siges, kan danses. Sorgfuglen både døde og blev vakt til live igen. Igennem dansen og lydklippene, hvor ældre stemmer fortalte om, hvordan sorgen havde mærket dem. Det eneste jeg manglede var børnestemmerne, der var med sidst, men man kan ikke få det hele. Der var i forvejen så meget andet at få med hjem i "The Bird Experience". Sikke et imponerende initiativ!

Her er anmeldelsen af "Sorgfugl" fra 2020.




Foto: Per Morten Abrahamsen


THE BIRD EXPERIENCE
med Nextdoorproject
i De Gamle Bys kirke
Edit Rodes Vej 6 . 2200 København

Fredag 8. marts kl. 11.00 og 19.00
Lørdag 9. marts kl. 20.00
Søndag 10. marts kl. 11.00

Koncept og kunstnerisk ledelse: 
Ingrid Tranum Velásquez
Komponist: Henriette Groth
Dukkemager: Anette Asp Christensen
Koreografi: 
Ingrid Tranum Velásquez i samarbejde med de medvirkende

Medvirkende:
Dansere: Frej Stenholt Mortensen, Aldo Tranum Velásquez, Ingrid Tranum Velásquez
Musiker: Henriette Groth
Samt beboere fra plejehjemmet Slottet og børn fra Welcome House
Kamera, streaming og afvikling: Andreas Graham
Teknisk konsulent: Mikkel Peter Larsen
Koordinator: Karin Ahnfelt-Rønne
Bogholder: John Gottenborg Bruun
Foto: Per Morten Abrahamsen




Tidligere anmeldelser af forestillinger med  Next Door Project:

2023:

2020:

2019:


Se oversigten over de 

278 andre anmeldelser




*



onsdag den 8. marts 2023

Anmeldelse: GOING NOWHERE på AFUK Scene

Foto: Cosmin Cirstea.


Det er ligegyldigt om man har mobil eller ej (og jeg hører til i den sidste gruppe), så er GOING NOWHERE en underfundig og sprælsk satire over vores moderne liv, hvor vi på den ene side befinder os i en flimrende digital strøm af indtryk og stimuli, mens vi på den anden side overhovedet ikke flytter os. Det er forestillingens stærke og uafviselige påstand, at vi er på evig fart, og samtidig flytter vi os ikke ud af stedet. Vi synker bare dybere ned i sofaen eller i eksistensen. Evigt alene og adskilt fra hinanden. Netop det kommer til udtryk i titlen og  forestillingen GOING NOWHERE, der præsenteres af Out of Balanz og AFUK Scene med Villads Bugge Bang alene på scenen. Skræmmende alene, faktisk.  


Foto: Cosmin Cirstea.


Det er umådelig dygtigt lavet, at kunne skabe en så satirisk forestilling uden at ytre et eneste ord. Alt siges med kroppen. Troels Hagen Findsen har instrueret denne lille perle af en forestilling. Det er en tour de force med Villads Bugge Bang. Med en baggrund fra AFUK (Akademiet for utæmmet kreativitet) og senere AMoC (Akademiet for moderne cirkus) har Bugge Bang haft berøring med utallige kunstneriske genrer som objekt-manipulation, jonglering, tap dance, funk, loopstation, bodypercussion, akrobatik, klaverspil, klovneri, magi og vild, minimalistisk dans. Det er utroligt, hvad han kan. Men det mest imponerende er alligevel, at det lykkes at fortælle en historie, hvor publikum fra start til slut bliver holdt fast.


Foto: Cosmin Cirstea.


Hvorfor bruges der så lang tid på at spise et æble i begyndelsen 
- og hvorfor fungerer det så godt?

Det er langt fra alle spørgsmål, der besvares i GOING NOWHERE.
Forestillingen foregår i et nutidigt poetisk rum, hvor Chaplin, Keaton og Tati smiler fra deres himle, for de er alle tre med på hver deres måde.
Katrina Bugaj har været dramaturg på den ordløse forestilling, der er dygtigt lyssat af Kenneth Danielsen. Med et forførende stramt orkestreret lyddesign af Mika Forsling. Camilla Lind har skabt kostumet, der passer så fint med scenografien bygget af Mads Find.


Foto: Cosmin Cirstea.


Så at sige alt i forestillingen er set før. Det føles umiddelbart som at bladre i et katalog over alle mulige forskellige slapstick-situationer, og så alligevel ikke. For det underfulde er, at det hele virker helt frisk, som om det aldrig har været bragt i spil før. Som om det hele vises for allerførste gang. Jeg ved slet ikke, hvordan det kan lade sig gøre, ud over at det er en lykke, når det lykkes. Når lys, lyd, og bevægelser falder i sync, synger englene - eller også er det djævelen, der ler af os, for vi sidder fast i saksen - GOING NOWHERE.


Foto: Cosmin Cirstea.


Goethes FAUST lurer i baggrunden, når vi sælger vores sjæl for at blive en del af livets mangfoldighed. Vi får lov til at surfe hen over forlokkende flimrende digitale verdener, men uden lyst og evne til fordybelse og nærhed. Vi er forlokkede og skændigt forførte - og er selv gået ind i denne formørkede verden, helt forblændede af dets tivolisering af alt det, der virkelig betyder noget. Men det er det holdt op med  for os. Det er ophørt,  vi har for travlt med at komme rundt i den omgivende verden. Vi vil være del af det hele. Vi vil bade og dykke i  flimrende digitale lyshave. Vi vil fortabe os selv i den flygtige digitale candy-flossede verden som vi hele tiden er så tæt på og alligevel aldrig bliver en del af, for det foregår bare på en skærm, vi holder i hånden. Evigt fordømte og formørkede, mens vi  smiler til den triste afglans af den verden, som vi er så tætte på og alligevel aldrig træder ind i, selv om vi føler, at vi selv er centrum for det hele. Det er så grumt - og forførende.

GOING NOWHERE.
Tak for at formulere alt dette - uden et eneste ord.


*



GOING NOWHERE

8.- 11. marts 2023
på AFUK Scene
Enghavevej 82b 2450 København


MEDVIRKENDE

Performer Villads Bugge Bang
Instruktør Troels Hagen Findsen
Dramaturg Katrina Bugaj
Lyddesign Mika Forsling
Lysdesign Kenneth Danielsen
Kostume Camilla Lind
Scenografi & bygger Mads Find
Foto Cosmin Cirstea

ALDER
Fra 14 år

VARIGHED
Ca. 1 time uden pause

Forestillingen vises med støtte fra Statens Kunstfond & Odense Kommune





*

Se oversigten over de 

243 andre anmeldelser

*


mandag den 23. maj 2022

Anmeldelse: HR. X på Teater Får302

 

Foto: Jan Vesala.


“Du starter dit arbejde, når de fleste går hjem. Og du lægger rigtig meget af dig selv i arbejdet. Du føler en total følelse af engagement. Indtil du endelig befinder dig, som jeg gjorde, i en tilstand af udmattelse.”

Med "Hr. X" sætter Out of Balanz fokus på stress og omsorg. Harald Voetmann har skrevet teksten, der er indfølt instrueret af Katrina Bugaj med Troels Hagen Findsen på scenen sammen med komponisten og musikeren Bebe Risenfors. En tragi-komisk forestilling på Teater Får302. 



Foto: Jan Vesala.


Hr. X er hovedpersonen, han er alle og ingen. Men mest ligner han det bedste i os alle. Vi møder ham, mens han står og snedkererer på et fuglehus. Han er en forjaget og opslidt forhenværende sygeplerske, der har villet favne det hele. Arbejdet gav ham en berettigelse, som han gladeligt tog på sig. Selv om arbejdet til sidst pressede ham længere og længere ud med uendeligt lange kørelister, der skulle afkrydses. Patienterne var der ofte alt for lidt tid til. Han rakte sine hænder ud i det uendelige for at favne dem alle på sine lange dage. Længere og længere har han strukket sig, indtil han fik overbalance. Det ender med at være ham, der går ned med flaget. 

Efter forestillingen sad jeg tilbage med en uafklaret følelse af, at det både havde været en opløftende og deprimerende forestilling. Humørmæssigt er det svært at greje, hvor forestillingen ender, og det er måske netop et præcist udtryk for, hvor godt forestillingen fungerer.


Foto: Jan Vesala.


Det er ikke en forestilling, der gør sig til på nogen måde. 
Den er hele tiden lige i øjenhøjde med publikum.
Troels Hagen Findsens særlige talent er, at han kan levere den tilstedeværelse og det nærvær, og ikke mindst den vedholdende øjenkontakt med publikum der gør, at vi fuldstændig overgiver os til historien, der flere steder afbrydes og suppleres af sange.


Foto: Jan Vesala.


Vi tror i starten, at han er den der har overskuddet, den favnende, den der har fået det hele til at hænge sammen for alle andre, og sådan har det også været, men det er også en forenkling. Sådan er det i hvert fald ikke længere. Han overlever det ikke, og måske gør han alligevel, eftersom det afsluttende scenebillede, der ikke skal røbes her, giver en sitrende fornemmelse af, at der alligevel er en vej videre. Selv når det ser mørkest ud, findes der måder at slippe lyset ind på. Sådan som det lykkedes for Hr. X.


Foto: Jan Vesala.


Undervejs kommer vi på en lang fortællende rejse, for hovedpersonen, sygeplersken, er nok alligevel én, der selv har haft brug for hjælp, men som ikke fik det i tide, men som en fugl Føniks rejser han sig af asken. Med sin ortopædiske støttepude har har tidligt stået uden for de andres fællesskab, og det er nok primært grunden til, at han finder sammen med skolekammeraten, der er endnu mere udsat end han selv er. Sammen med kammeratens familie tager de tilbage til landsbyen, hvor familien kommer fra. Det er nede sydpå, hvor landsbyboerne knokler i to måneder årligt, når der høstes kirsebær, mens de resten af året sidder udenfor på plastikstole og iagttager de besøgende. De sidder der bare - og er. Som om de har forstået noget, som hovedpersonen først langt senere får mulighed for at forstå. De er stået af ræset. Eller har aldrig været en del af noget hamsterhjul. De lever med andre værdier - og har måske en værdi i sig selv.  Én som vi har tabt. Det er forestillingens morale. En smuk morale.


Foto: Jan Vesala.


Det er en forestilling, der bringer os tættere på den menneskelighed som vi ofte er kommet alt for langt væk fra. Tonen er både smuk og barsk. Forestillingen er hjertevarm og meget indfølt håndteret.
Teksten er inspireret af samtaler med sygeplejersker i hjemmeplejen, og er baseret på en sand historie.  



Foto: Jan Vesala.


HR. X

Gæstespil af Out of Balanz 

på Teater Får302

21. maj - 4. juni 2022


Ide & Koncept: Out of Balanz
Instruktør: Katrina Bugaj
Tekst: Harald Voetmann
Komponist/Musiker: Bebe Risenfors
Skuespiller: Troels Hagen Findsen
Scenograf: Siggi Palmason
Lysdesigner: Maria Pi
Scenografisk assistent: Rikke Bjørn Kehlert
Foto: Jan Vesala
Øvrig musik og sangtekst: H. Voetmann, T. Findsen, B. Andersen, N. F. S. Grundtvig, T. Laub, J. Knudsen og O. Ring
PR: prfrm – produktion & formidling af scenekunst
Varighed: 85 min.


*