Anmeldelse: "Det sidste måltid", "The Bird Experience" & "Lovely cheeks dissolved in tears"

Fotos: Per Morten Abrahamsen ("The Bird Experience") 

og Jan Vesela ("Lovely cheeks dissolved in tears")

To fantastiske og én der er på vej.

To forestillinger der begejstrer og en tredje, der har meget at byde på.

Stemning er der alle tre steder. Det handler om sorg, om det sidste måltid og om et opgør med Odysseus. Penelope er blevet træt af at vente. Der er dans, akrobatik og sang & musik

Foto: Jan Vesela.

LOVE  CHEEKS DISSOLVED IN TEARS

af Out of Balanz

på AFUK Scene

Penelope er blevet godt træt af at vente på husbonden, Odysseus´ hjemkomst. Nu tager hun til genmæle for al sin forsmåelse. Camilla Bang/aka Tigermor giver hende stemme og lyd i 10 sange. Sammen med Troels Hagen Findsen står hun på scenen i Katrina Bugajs instruktion. Katrina Bugaj og Troels Hagen Findsen står for konceptet. Alle tre har været sammen om at skrive forestillingen, der er sat i musik af Camilla Bang selv. Palle Nothlev er tekniker på den lækre lyd, mens Filippe Berglund har skabt den skrabede scenografi, der fungerer optimalt og meget smukt. Den visuelt betagende forestilling er belyst af Vila Vantola.

Foto: Jan Vesela.

Det må have været et meget lykkeligt samarbejde hele vejen rundt. Forestillingen er et inspirerende eksempel på, hvor godt noget kan fungere, når alt det overflødige er væk. Jeg forstår knapt nok min egen fascination, for der er næsten ikke noget tilbage: blot sange og en spinkel tråd, der holder det hele sammen. Men sammenspillet mellem de forskellige elementer er ypperligt. Mere skal der ikke til, når det kun er alt det bedste, der er på banen.

Foto: Jan Vesela.

Jeg er betaget af Camilla Bangs vokal. Hun er lyrisk, hun er blød og følsom, og så kan kun krumme sig sammen og skrige og brøle helt nede fra tæerne af, og det lyder stadigvæk smukt, selv om alt i hende krænges ud. Der er musik i hele kroppen på hende. Også som musiker er hun noget ganske specielt.

Foto: Jan Vesela.

Selv et lille gentagent mellemaktsnummer med en glasskål med vand, der er sat en mikrofon til, bliver til noget magisk og lokkende. Camilla Bang er en sirene og en hystade. Hun er en gudinde og en heks. Hun rummer det hele. Det er fascinerende.

Foto: Jan Vesela.

En harpe er placeret på et højt podie i midten. Det er i bedste græske stil, at dens spil både lokker og hidser. Forestillingen er et oprør. Et skrig og en protest over at blive efterladt hjemme. Det er også et forsøg på at ovetage historien - og skrive den på ny, set fra Penelopes side. 

Foto: Jan Vesela.

Jeg nød den lille times tid, forestillingen varede. Egentlig var det "bare" en teaterkoncert, men alting var så nøje doseret, at det virkede som en regulær forestilling. Alle grimasser, alle pauser og al lyd og færden var koreograferet med en legende lethed, der fik det hele til at virke som de bølger, der blæser mod Penelope/Camilla Bang i den afsluttende sang.

"Der er ikke andet at gøre end at skynde sig til AFUK  Scene og nyde "Lovely cheeks dissolved in tears". Den spiller næste uge med, før den drager til Teater Momentum i Odense,

Foto: Jan Vesela.

LOVE  CHEEKS DISSOLVED IN TEARS

af Out of Balanz

på AFUK Scene

Enghavevej 82B, 2450 København SV

7. - 15. marts 2024

1 time

Director/Co-creator: Katrina Bugaj (US/DK)

Performer/Co-Creators: Troels Hagen Findsen (DK), Camilla Bang/aka Tigermor (DK)

Concept: Troels Hagen Findsen, Katrina Bugaj

Co-writers: Troels Hagen Findsen, Katrina Bugaj, Camilla Bang

Composer/Sound Design: Camilla Bang

Sound technician: Palle Nothlev

Set Design: Filippa Berglund (DK)

Lights: Vilma Vantola (FIN)

Co-Producers: Teater Momentum and AFUK Scene

Hjemmeside & billetter

Tidligere anmeldte  AFUK-forestillinger:

2023:

Going Nowhere

2021.

Cul de sac

2020:

Genlyd

DET SIDSTE MÅLTID

af GLiMT Amager

7.-9. marts 2024: Maskinhallen, Sundholmsvej 28A, 2300 Kbh. S

18. - 23. marts 2024: Dynamo, Odense

Da vi træder indenfor i Maskinhallen på Sundholmsvej 28 A, er der dækket op til os. Det er et hvidt rektangulært rum, hvor der er sat hviddækkede langborde i hesteskosform. Der er helt stille og der er en let dis i lokalet. Vi sætter os til bords, og har ikke for ingenting følelsen af, at det er det sidste måltid, som titlen også lægger op til. Langsom fyldes pladserne omkring bordet.

Et serveringsbord køres frem og vi inviteres til en indledende drink med supplement. Der står et glas ud for hver kuvert. På kanten af glasset balancerer en lille stykke candyfloss, der syder og knitrer, når det puffes ned i vandet. Det farver svagt vandet i glasset, og det er som at vælge den røde pille i Matrix-filmen og følge efter kaninen. Eller som at gå gennem spejlet i Alice i Eventyrland og dale ned i en anden verden. Det samme sker i GLiMTs forestilling, hvor vi er i selskab med de 5 performere: Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot og Lars Lindegaard Gregersen. Det er sidstnævnte, der også står for iscenesættelsen, og som også er kunstnerisk leder af scenekunstkompagniet GLiMT, der blev skabt i 2002 af Camila Sarrazin og Lars Lindegaard Gregersen. GLiMT Amager har status som lille storbyteater, og har netop af Københavns kommune fået de næste 4 år sikret. GLiMT arbejder med at kombinere cirkus, dans og fysisk teater til nye, udfordrende former. De har skabt 15 forestillinger, og har turneret i Europa og spillet i Chile.

Lars Lindegaard Gregersen er forestillingens sprechstallmeister og som han står ved serveringsvognen med opspilede øjne og håret ret i vejret, er det tydeligt, at vi er inviteret til noget uforudsigeligt. Hans lidt diabolske blik inviterer til det ukendte og forbudte. Han er som troldmanden, der slår ud med sin kappe og byder os indenfor til "en samtidscirkusforestilling med akrobatik, fysisk teater, livemusik og humor på programmet" som der står i programmet. Men endnu ved ingen, hvad der venter, og publikum holdes længe hen i det uvisse, og det er forestillingens styrke. 

Fridamy Roth er svensk cirkusartist fra Malmø med speciale i danseakrobatik. Karl Dahl er dansk cirkusartist, netop hjemvendt og færdiguddannet fra Ecole Supérieure des Arts du Cirque i Belgien. Ambre Ros og Antoine Dupeyrot er franske akrobater. Ambre Ros er fra omegnen af Avignon, mens Antoine Dupeyrot voksede op i Bourg-en-Bresse, men nu bor i Avignon.

De fem performere spiller, synger, hvisker og udfører alskens halsbrækkende akrobatiske øvelser rundt om os. Nogle direkte med afsæt fra bordene, som vi sidder ved, indtil bordene brydes op i forestillingens anden del, hvor usikkerheden træder tættere ind på os og puster os i nakken. Men selv om stemningen er god og performerne dygtige, lyset fungerer godt og hele opsætningen også er godt tænkt, forsvinder den røde tråd midtvejs, og resten fortoner sig i akrobatiske øvelser. Det kommer til at virke lidt for spredt, som om forestillingen endnu ikke er kommet helt på plads, men stemningen er skøn, og blandingen af det kendte og det ukendte er fascinerende. Det er som at bade i ukendte vande. Vi ved ikke, hvad der gemmer sig under vandets overflade, mens vi langsomt synker dybere og dybere ned i det og går i ét med det ukendte. Det er et dejligt besøg i en uforudsigelig verden, og hvis man kan forlige sig med, at den røde tråd ikke er alt for skarpt defineret, gælder det bare om at sætte sig tilbage og nyde det.

Der er en nænsomhed i tilgangen, der virker forførende. Der inviteres indenfor, og det er altid rart som publikum, når vi faktisk tages med på rejsen. Det er ikke bare på skrømt. Det giver fornemmelsen af, at det er noget vi er igang med sammen. Denne rækken ud og inviteren indenfor er en vigtig forudsætning for, at teater og akrobatik kan fungere sammen, men hvor ville jeg bare ønske, at fortællingen stod lidt stærkere, når de enkelte dele faktisk er så gode og forførende.

Lysdesignet er af Martin Danielsen, kostumer er af Camila Sarrazin og Joen Højerslev har været dramaturgisk konsulent på forestillingen.

DET SIDSTE MÅLTID

Aldersgrænse: + 14

Varighed: 65 min.

7.-9. marts 2024: Maskinhallen, Sundholmsvej 28A, 2300 Kbh. S

18. - 23. marts 2024: Dynamo. Odense

Kl. 19.30.

Medvirkende:

Fridamy Roth, Karl Dahl, Ambre Ros, Antoine Dupeyrot, Lars Lindegaard Gregersen

Iscenesætter: Lars Lindegaard Gregersen

Co-Komponist: Camilla Bang

Lysdesigner: Martin Danielsen

Kostumer: Camila Sarrazin

Dramaturgisk konsulent: Joen Højerslev

Konsulenter: Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm

Instruktørassistent og koreografisk arbejde: Liv Mikaela Sanz

Hjemmeside & billetter.

Tidligere anmeldte forestillinger af GLiMT Amager:

2023:

Hidden Spaces 

2022:

Bohr

2015:

Underskoven

*

Foto: Per Morten Abrahamsen

THE BIRD EXPERIENCE

med NextDoor Project

i De Gamle Bys kirke

9. - 11. marts 2024

Hvad stiller man egentlig op med sig selv – og sorgen?

I november 2020 anmeldte jeg NextDoor Projects "Sorgfugl". Jeg genså den i går, efter at den med EU-støtte har rejst rundt i Europa med titlen "The Bird Experience". Sorgfuglen har fået fire andre fuglevenner, således at der samtidig med forestillingen i De Gamle Bys kirke også blev spillet på en skole (for 300 børn!) i Granada i Spanien, for flygtningekvinder i Athen, for udviklingshæmmede i Budapest, Ungarn og i Moskosel, Nordsverige - tæt på Finland.

Forestillingen her i København var i samarbejde med gamle på Plejehjemmet Slottet og børn fra Welcome House - Dortheagården, Frederiksborgvej 77, der er et mangfoldigt hus, hvor nye københavnere fra hele verden og frivillige med forskellige baggrunde mødes. "The Bird Experience" består af nye fortællinger og en ny kontekst, men bygger på samme koncept som "SorgFugl".

Foto: Per Morten Abrahamsen

Da jeg sidst så forestillingen, syntes jeg, ikke at en afsluttende papirflyver-scene passede ind med det øvrige, men det var nu i den nye forestilling blevet fint integreret med det øvrige.

Det er en forestilling, der er så såre smuk og så nænsom, at den fortjener at få et par ord med på vejen her i den nye udgave, der er blevet til et tvær-europæisk community projekt om sorg, der sammenknytter København, Athen, Granada, Budapest og Moskosel.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Dukker og objekt-teater har den store fordel, at vi glemmer dukkeføreren og ofte kun ser dukken. Det rører noget inde i os, og det udnyttes på smukkeste vis i forestillingen, hvor det især var betagende at se en gammel dame i kørestol kærtegne sorgfuglen. Det er svært ikke straks at lægge en masse ind i det. For med hendes fremskredne alder  opfattes det hurtigt som at forlige sig med det kommende og uundgåelige: Den store stilhed, der venter på os for enden af tunellen. 

Foto: Thomas Wittrup.

I "The Bird Experience" træder vi direkte ud i dansen mellem liv og død sammen med de tre dansere. Det er meget rørende, og hvis jeg var begejstret sidst, da jeg så forestillingen, var jeg det endnu mere i går i De Gamles By på Nørrebro.

I den oprindelige udgave var der meget mere materiale, men årene er gået siden forestillingen i KU.BE i 2020 og forestillingen har siden udviklet sig og er blevet enklere og mere koncentreret. Det holder stadigvæk hele vejen igennem. Samtidig med forestillingen i De Gamle Bys kirke samsendtes fra de 4 andre opførelser rundt i Europa. Det kunne brudstykkevis ses opprijiceret på hvide stofskærme for enden af rummet. Det var stærkt på den måde at oplevelserne, lidt forskudt, blev ført sammen. Det samme blev sorgen, for selv om den har forskellige ansigter, rammer den samme sted i hjertet. Sorgen er international og angår os alle, på hver sin måde.

Foto: Thomas Wittrup.

Dansen med sorgfuglen i forestillingen bragte det hele sammen, for det der ikke kan siges, kan danses. Sorgfuglen både døde og blev vakt til live igen. Igennem dansen og lydklippene, hvor ældre stemmer fortalte om, hvordan sorgen havde mærket dem. Det eneste jeg manglede var børnestemmerne, der var med sidst, men man kan ikke få det hele. Der var i forvejen så meget andet at få med hjem i "The Bird Experience". Sikke et imponerende initiativ!

Her er anmeldelsen af "Sorgfugl" fra 2020.

Foto: Per Morten Abrahamsen

THE BIRD EXPERIENCE

med Nextdoorproject

i De Gamle Bys kirke
Edit Rodes Vej 6 . 2200 København

Fredag 8. marts kl. 11.00 og 19.00
Lørdag 9. marts kl. 20.00
Søndag 10. marts kl. 11.00

Koncept og kunstnerisk ledelse: 

Ingrid Tranum Velásquez
Komponist: Henriette Groth
Dukkemager: Anette Asp Christensen
Koreografi: 

Ingrid Tranum Velásquez i samarbejde med de medvirkende

Medvirkende:
Dansere: Frej Stenholt Mortensen, Aldo Tranum Velásquez, Ingrid Tranum Velásquez
Musiker: Henriette Groth
Samt beboere fra plejehjemmet Slottet og børn fra Welcome House
Kamera, streaming og afvikling: Andreas Graham
Teknisk konsulent: Mikkel Peter Larsen
Koordinator: Karin Ahnfelt-Rønne
Bogholder: John Gottenborg Bruun
Foto: Per Morten Abrahamsen

Hjemmeside 

Tidligere anmeldelser af forestillinger med  Next Door Project:

2023:

Unfinished Tales

2020:

Sorgfugl

2019:

Herfra min verden går

Se oversigten over de 

278 andre anmeldelser

*

Dobbeltanmeldelse: KÆRE FAR på Teater Vestvolden og GENLYD på AFUK Scene

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen.

To overraskende forestillinger om, hvordan vi ser og opfatter hinanden. På AFUK Scene i forestillingen GENLYD gælder det første datingmøde. Om hvordan vi genskaber os selv og hinanden via digitale universer, men også om, hvordan vi snyder på vægten, når vi på forhånd beretter om, hvem vi er. I KÆRE FAR på Teater Vestvolden gælder det billederne af os selv og det, der allerede er sket, og som ikke længere står til at ændre. For hvordan forstå fortiden og nutiden, når fremtiden pludselig ikke længere eksisterer?

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen

KÆRE FAR – et sidste farvel 

på Teater Vestvolden

Der drypper vand fra loftet, ned i en blikspand. Lyden er delvis forstærket. En gammel ramponeret metalpersienne danner baggrund. Der er et skrivebord, en enkeltstående polstret lænestol, et ophængt staldvindue, hvor den ene rude er knust og en metalvaskebalje halvt fyldt med vand. Det er placeret som elementer spredt rundt på scenen. Da lyset bliver tændt, står den unge kvinde forrest midt på scenen – og synger. Hun ser både bly og sart ud, som hun står der med sit lange lyse hår, men hendes stemme er imponerende stor og fyldig - og så falder hun. Efter black out´et kommer han ind: hendes far. Han kommer ind med en rejsekuffert, som han stiller midt på gulvet, og åbner. Indholdet bliver nærmest kastet ud på gulvet: børnelegetøj, en billedbog, bamser, en dukke, cassettebånd og en ghettoblaster. Han sætter et cassettebånd i ghettoblasteren. Det skratter fælt og lyder som Abbas ”The winner takes it all”, indsunget i østeuropæisk version, men bliver straks efter afbrudt af en barnestemme...

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen

Det er minder fra en barndom med en datter, der ikke er der mere. Forældrene er ladt tilbage i uvisheden efter datterens selvmord. Han er søgt hen til dette afsides sted for at være alene, for at forsøge at forstå det brev, som hun har skrevet til ham. Han vil prøve at forstå det uforståelige. Prøve at forstå, hvad det er hun mener. De første ord han siger, nærmest mumlende, er ”beskidte... øjne!”

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen

Ulver Skuli Abildgaard spiller faren, mens datteren spilles af Ulla Abildgaard. I virkeligheden er de også far og datter. Men de er ikke synlige for hinanden. Det nærmeste er, da hun puster til ham, og han fornemmer det som et strejf fra det hinsides. De befinder sig i adskilte verdener. Han er ladt tilbage i deres fortid og sammen med det uforståelige, der har ramt ham. Det er det, han forsøger at forlige sig med, mens han genlæser hendes brev og indtaler en besked til hustruen. Imens er datteren sunket hen i åndeverdenen ved siden af ham.

Det er egentlig en monolog, hvor faren læser brevet og reflekterer over det han læser, sammen med den indtalte besked til hustruen, som han er på vej væk fra. Brevet har for evigt adskilt ham fra den virkelighed, som han troede at de var fælles om, men nu er han kommet i tvivl, for var det bare noget han troede?

I den indtalte besked til hustruen forsøger han at være så nøgtern som mulig, men alligevel stikker ordene af fra ham, og han ender med flere raseriudbrud.

Ulver Skuli Abildgaard er en af mine favoritskuespillere. Jeg så ham første gang som den hovedrolleindehavende transvestit i Mammutteatrets Fassbinder-forestilling: ”I et år med 13 måner” i Pakhus 11. Sikke en præstation. Det var en frysende sårbar og meget smuk, men også voldsom, forestilling som jeg stadig husker 20 år efter. Senest har jeg set ham i de to forestillinger ROMANTIKER i Poesiens Hus (2016) og DØDSDANSEN 2.0 sidste år. I "Romantiker" blev jeg betaget af hans store sprogbeherskelse (i Mia Lipschitz´ instruktion), i "Dødsdansen 2.0" spillede han fyrigt og vildt Strindbergs tekst i en ambitiøs site-specific-forestilling i Danske Studenters Roklub på Østerbro i Teatergrads regi. Og han gør det lige så  godt i Limbus Teatrets gæstespil ”Kære far”.

Den svenske originaltekst er skrevet af Rolf Børjlind og Stefan Sauk, der også har arbejdet med tv-serien BECK. Det er en meget mundret tekst, oversat af Ulver Skuli Abildgaard selv. Der indgår skønne fyndige udtryk som ”at bade sin røv i champagne” eller når han klandrer konen og hendes mani med at ordne og arrangere alting, og nævner ”at hun lige kan nå at strø datterens aske ud inden morgendukkerten ”.

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen

Samspillet mellem de to på scenen er er en fornøjelse. De er både sammen og ikke-sammen. Ofte sidder hun i den polstrede lænestol, mens hun med engleblid luftfyldt stemme fx synger og nynner Jeppe Aakjærs ”Stille hjerte, sol går ned” eller stille griner, mens hun læser en børnebog, eller sidder bøjet ind over vaskebaljen, før hun dypper hele hovedet og slår hovedet op, så vandet står i en kaskade over hende – og skriger. Det får det til at isne gennem kroppen.

Da forestillingen slutter, bliver alle siddende. Vi VIL ikke hjem. Velsagtens, fordi vi vil have mere. Ikke at vi ikke har fået det, vi skal have, for det HAR vi til overmål. Men teater har en særlig kraft, og det kan føles som at blive trukket ind i en magisk tryllekreds, som det kan virke helt forkert at bryde og træde ud af. Det var den stemning som KÆRE FAR hensatte mig i.

Da jeg bagefter komplimenterer Ulver Skuli Abildgaard for forestillingen, fortæller han ”at jeg bare har ventet på at kunne spille den med min datter”. Det er anden gang, at han spiller teksten, for han har tidligere spillet den på Café-Teatret og turneret med den som monolog rundt i Danmark, og også spillet den i Belgien og Holland.

Teksten er baseret på et virkeligt selvmordsbrev:

“Hvad er det for et elendigt liv, man knokler, man græder, griner, elsker, hader, mens virkeligheden bare drøner derudaf med 180 km i timen, og man bliver sat af, med et stort skrigende hul i brystet.”

 

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen

KÆRE FAR - et sidste farvel

Medvirkende: 

Ulver Skuli Abildgaard (skuespiller)

Ulla Abildgaard (sanger og skuespiller)

Manuskript: 

”Smutsiga ögon” af Rolf Børjlind og Stefan Sauk

Oversættelse: Ulver Skuli Abildgaard

Procucent: Limbus Teatret

Foto: Emil Houman Abildgaard Andersen

Grafisk design: Hanne Grønlund

Forestillingen er støttet af Dansk Skuespillerforbunds produktionsstøtteudvalg og BUPL

Hjemmeside

 *

Foto: Clementine AM Waldelius

GENLYD på AFUK Scene

Jeg vidste ikke, at der er offentlige forestillinger på Akademiet For Utæmmet Kreativitet (AFUK).  Ikke før jeg fik invitationen til GENLYD på AFUK Scene, der har til huse i Remisen, 6 minutters gang fra Carlsberg Station. 

HAN (Petter Wadsten) er lille og kort, HUN (Anika Barkan) er stor og lang. De taler ned i hver deres mobiltelefon, der kaster deres ansigter op på to skærme bag dem. Han siger:

- Jeg er 1,88 cm og vejer 80 kg

Hun svarer:

-Jeg er 1,59 cm og vejer 60 kg.

Publikum smiler, for det er tydeligt, at det forholder sig lige omvendt.

Foto: Clementine AM Waldelius

Det er en forestilling om at mødes første gang. Om måder at mødes på. Om de billeder vi har af os selv og hinanden. Det handler om at tage sig bedst muligt ud – for det gælder om at at kunne tiltrække hinanden. 

I en anden scene sidder de tæt sammen i en sofa, men uden at være sammen og uden at ænse hinanden, mens de via deres mobiler sender beskeder og billeder til hinanden. Vi ser igen deres ansigter på skærmene bag dem, men nu iført forskellige visuelle forskønnelsesprogrammer, der gør dem skiftevist yngre og ældre, mens de får stadig nye digitale frisurer og omgivelser. Det bliver mere og mere bizart, og får dem til at opdigte små historier om sig selv og hinanden, mens de som fiktivt oppustelige og udsmykkede dukker svæver rundt om hinanden i cyberspace i en higen efter nærhed og kærlighed.

Foto: Cille Lansade 

Indimellem kravler de rundt på hinanden – i bogstavelig forstand. Som to akrobater (og de er faktisk tidligere elever fra AFUK), der ikke kan komme tæt nok på hinanden, men alligevel aldrig rigtigt mødes. 

På et tidspunkt stiller hun sig bag en mikrofon og synger Sinéads O´Connors ”Nothing compares 2U”, mens hun som fastfrosset synger det lidenskabelige kærlighedshit. Det akkompagneres af Mika Forsling, der skaber et inciterende og fængslende lydspor gennem hele forestillingen. Musikken aktiverer fire ophængte lamper på bagvæggen til at gløde i takt til musikkens rytmer. Det hele indgår i et bizart hele, hvor humoren gør det tragiske grotesk befriende.

Foto: Cille Lansade 

Instruktøren Cille Lansade får forestillingens mange adskilte dele til at smelte sammen og fungere upåklageligt sammen. Det gør det til en god oplevelse.

Som typer er Barkan & Wadsten som Gøg & Gokke eller Fyr & Bi. De har os i deres hule hånd med deres fortælling, der dog fremstår uafsluttet og fragmentarisk, men som ikke desto mindre lever og ånder og er kædet sammen af stor kunstnerisk vilje og kunnen. Jeg kan ikke blive træt af at kigge på de to. De er så befriende aparte i deres søgen efter hinanden, og så utroligt menneskelige.

Foto: Clementine AM Waldelius

GENLYD

Spilletid: 29. oktober - 7. november alle dage kl. 20.00 + den 5. november kl. 14.30

Spillested: AFUK REMISEN, Enghavevej 82B, 2450 København SV

Alder: fra 15 år

Varighed: 1 time uden pause

Co-produktion: 

AFUK Scene og Anika Barkan

Instruktør: Cille Lansade

Performere: Anika Barkan og Petter Wadsten

Komponist og livemusiker: Mika Forsling

Lysdesigner: Clementine AM Waldelius

Kostume designer: Camilla Lind

Foto: Clementine AM Waldelius

 

 Hjemmeside & Billetter

*

Se listen over 

de øvrige 

117 anmeldelser 

*