De 100 publikummer inviteres til at bidrage med hver sin drøm, der skrives på små sedler og afleveres til de tre på scenen. Drømmene inddeles i forskellige kategorier. Hver kuffert på scenen rummer opfyldelsen af en kategori inden for drømmene. Bagefter går forestillingens Dream Team igang med opfyldelsen af drømmene. Det hele er lækkert sat op med musik og koreografi, som var det X-Factor eller et andet følelsesudkrængende TV-show. Men af og til springer der gnister fra Dream Teamet, når de skønt spildte kræfter ikke rigtig slår til - eller er dækkende. Når løsningerne bliver lidt for hurtige og smarte, slår de medvirkende sig i tøjret og mister troen på projektet, for mon ikke vi kan finde på en bedre løsning selv? Det spørgsmål får flere gange lov til at hænge i luften over forestillingen.
"Ambitionen er altid at skabe teater, der perspektiverer og sætter gang i dialogen om de tematikker, de udfordres af på vejen til at blive voksne. Forestillingerne er skabt i tæt samarbejde med unge, så de ikke blot reproducerer voksnes forestillinger om, hvordan unge tænker og har det." - står der er i forestillingens pressemateriale.
Det kræver mod og selvransagelse at lave teater for unge, som sætter spørgsmål ved alting og tager intet for givet. Af samme grund er det så befriende at se og opleve MÆRKVÆRKs forestillinger.
Der tages fat i de store spørgsmål om, hvem vi er og hvorfor vi er som vi er - og hvorfor vi ikke er noget helt andet? Undervejs i forestillingen læses alle drømmene op. Det sker som en del af spillet, i højt tempo og fuldt af sjov og ballade. Lidt på den pjankede uforpligtende måde som TV efterhånden har vænnet os til, men kun som oplæg til forestillingens stille passager, hvor spørgsmål pludselig slynges ud til publikum - som en del af legen. Det sker hver gang, inden vi mentalt lægges ned af vægten bag de oplæste drømme. Nogle er morsomme. Andre er dødsens alvorlige, og der var mange gange i løbet af forestillingen, hvor jeg følte et stik i hjertet, da de forskellige drømme blev læst op. Det blev gjort slagfærdigt og direkte, men uden at nogen af den grund kan have følt sig udleveret. Tværtimod tror jeg, at alle har følt sig set, og måske for en stund har følt sig til stede og måske endda en lille smule elsket, for her var der pludselig en fyldt teatersal, der måske lyttede til noget, der aldrig var blevet sagt højt før. Måske oplevede vi den allerførste gang det fik mæle. Det er fornemt at kunne opnå det med en så energibåret forestilling. Det gjorde, at jeg sad tilbage, rørt og taknemmelig.
Den ganske unge og meget høje skuespiller, Ludvig Brostrup, lignede ligesom de to andre på scenen en funklende guldfisk i skinnende trikot. Måske også et dansende rumvæsen. Hans ligefremhed var befriende. Danseren Jeppe Kaas Vad dansede, så det var en fryd, og var skøn at se på, mens Anne Gry Henningsen mest af alt lignede en trutmundet dansemyg, der gjorde sit bedste for at leve på til den dansende lethed, som det hele skulle leveres med, men som gang på gang alligevel måtte stå lidt udenfor og føle sig forkert, for hvad var det egentlig de sagde og gjorde. Gav det overhovedet mening? Hun kan lyde forurettet og mopset på en vidunderlig underholdende måde. Som om vi andre bare er tavse vidner til, at alting falder sammen for hende, mens hun febrilsk forsøger at skabe sammenhæng i det, der slet ingen mening har. Hun havde vores fulde sympati.
Da vi forlod salen, sagde min sidemand stolt: "Min drøm blev læst op!"
Tak til MÆRKVÆRK for alle drømmene som forestillingen satte fri!
Her er nogle af drømmene fra premiereaftenen i ZeBU:
"Jeg drømmer om at få en ven"
"Jeg drømmer om at kunne flyve"
"Fred på jord"
"At bo sammen med mor"
"Bare jeg ikke var så bange for piger"
"Jeg drømmer om at min bedste ven bliver rask igen"
"Jeg drømmer om at blive fodboldspiller"
"Jeg drømmer om at blive striptease-danserinde"
"Andre ved ikke at mit køn er forskelligt fra det de ser"
"Jeg drømmer om at danse ballet"
"Jeg drømmer om at bo sammen med min mor og far"
"Bare jeg vidste, hvor jeg skal kigge hen i omklædningsrummet"
"En verden uden krig og vold"
"Jeg drømmer om at bliver FNs generalkommissær og arbejde for fred i verden"
"Jeg drømmer om et spændende liv"
DRØM DRØM DRØM
21.-31. marts 2023
på Teater ZeBU
af MÆRKVÆRK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar