Den første Kærlighed
Indgår i serien ET ANDET BLIK
Græsplænen, dén tidlige morgen, inden byen vågner. Eller
rettere inden jeg vågner.
Jeg har taget bybussen ude fra lufthavnen ind til det
centrale Mumbai, og er gået over i den store park ved siden af togstationen.
Solen står endnu lavt på himlen, der er skygge under de store træer, men det
varer ikke længe, inden solen rigtig får fat. Jeg må knibe mig i armen for at
sikre mig, at jeg virkelig er tilbage. Det er en drøm, jeg atter er steget
ombord i. En skræddersyet drøm, der passer til mit hjerte. Den morgen, den dag
og jeg alene midt i Mumbai omgivet af alt det, jeg holder af. Jeg rejser let,
har kun en skuldertaske med det allermest nødvendige, men det er nok til at
gøre mig lykkelig.
Jeg har taget et skridt ud i det ukendte, væk fra det vante. Venter på at alt det fremmede skal gribe mig i faldet. Jeg ved, at jeg falder ned et sted, jeg gerne vil være. Det er lige her.
Nattens kølighed blandes med solens hede ånde. Snart vil
der være intet tilbage af den. Varmen flyder ind under træernes skygge, men i
nat vender kulden tilbage. Varme og kulde mødes og skilles i favntag efter
favntag. Måske er det derfor, jeg føler mig så godt tilpas her. Lige dér mellem
dag og nat. Jeg ved, at det næste er, at jeg skal ind og drikke chai, og går mod
morgenmadsstedet et par gader herfra. Der kan jeg få det hele. Også omelet,
hvor de gerne hakket en hel chili ned i, så det gibber i kroppen og brænder i
munden. De kan ikke lade være. Der er også chili i isen. De forstår det på deres
måde, når jeg siger, at jeg ikke vil have chili i og tror, at jeg ikke vil have
så meget i. Kun chaien er chili-fri.
Mit åndedrag falder til ro. Mit hektiske europæiske åndedrag daler ned fra tinderne inde i mig og lægger sig til rette i gadeniveau, det er der, jeg er. Elsker at sidder i timevis og drikke chai, mens jeg studerer menneskene omkring mig. De vil i kontakt. For dem er jeg dén fremmede, der kan fortælle dem noget nyt. Ligegyldigt hvad – alt er nyt og spændende for dem. Vi konverserer og formindsker afstanden imellem vore kontinenter, pludselig tilhører vi én stor menneskebefolkning, der måske nok er forskellig, men også så ens, at vi alle mødes ved en lille gadebod i denne del af verden. Sådan er det hver dag og hele tiden med disse menneskemøder - og jeg elsker det. Det er som om jeg bader i deres fremmedhed - og de i min. Vi bader i hinandens liv og fortællinger. Det er fortællingerne, der knytter os sammen. Det er dem, der udspænder usynlige tråde imellem os – og væver os sammen. Fremmede, der ikke længere er fremmede, men som nu er trådt afgørende skridt nærmere hinanden. Nogle gange er det uden sprog, og vi må klare os med smil og gestus. Alting lykkes her, hvor afstanden mellem os bare er smil og massevis af små glas chai i skyggen, mens trafikkens menneskehav skyller forbi os. Vi er på en fredelig ø i et oprørt hav, og kigger efter fastlandsforbindelser. Jeg er taget ud på min egen lille ø og er vild efter at blive landfast med den verden, jeg er draget ud for at møde.
Det indiske har aldrig rigtig sluppet mig.
Jeg har stadig den indiske smag af chai på tungen her mange år efter.
Igennem 10 år rejste jeg årligt til Indien. Det kom der to bøger ud af: ”I forlængelse af koens horn” (Attika, 2004) og ”Ørkendrømme”(Epigraf, 2008 - begge udsolgt, men kan fås på bibliotekerne) og senere fandt inspirationen også ned i monologen ”Indisk kærlighed”, delvist baseret på en af samtalerne fra Malene Fengers-Grøndahls & Marianne Nøhr Larsens interviewbog "Den forbandede kærlighed" (CDR Forlag, 2007) . Det var i samme periode, at jeg på forlaget Epigraf udgav en lang række bøger, der blev trykt i Indien. Det forløb har jeg beskrevet i artiklen ”Et indisk trykkeeventyr” i ”Forfatteren” (Dansk Forfatterforenings medlemsblad, 2008).
Som noget nyt bliver festivalen udbygget med to digitale serier i år. Den første serie hedder ET ANDET BLIK, og består primært af tekster & podcasts, der handler om at se verden fra en ny vinkel – eller om at se det vi allerede kender på en ny måde. Det er en slags åbent vindue ud til den omgivende verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar