Fotos: Amogh Pant (Hvorfor bliver det nat) og Per Morten Abrahamsen (Ind i mørket)
To fantastiske teateroplevelser dybt inde i mørket. Men også to diametralt forskellige oplevelser. Den ene, HVORFOR BLIVER DET NAT, forklarer os, hvorfor og hvordan vi fandt lyset, mens den anden, IND I MØRKET, trækker tæppet væk under os, så vi falder ned i et bundløst mørke. Begge forestillinger er betagende eksempler på, hvad teater kan, når det er lagt i hænderne på store teaterkreatører og tryllekunstnere.
Foto: Per Morten Abrahamsen.
IND I MØRKET
af Mærkværk og Teaterhuset Filuren
på Krudttønden
Normalt når jeg ser en god forestilling, er jeg bagefter fuld af ord. Ordene vokser ud af mig, for jeg vil gerne dele min glæde og begejstring, men det er anderledes med IND I MØRKET, der efterlader mig stum og forstenet.
Foto: Per Morten Abrahamsen.
Det er MÆRKVÆRKs første samproduktion med Teaterhuset Filuren (Århus). Julie Maj Jakobsen har skrevet stykket efter en ide af Anne Gry Henningsen, der er kunstnerisk leder af MÆRKVÆRK og som også står på scenen sammen med Rasmus Elbo. De er instrueret af Jonas Preben Jørgensen og spiller henholdsvis mor og søn. Rasmus Elbo spiller den 15-årige søn, Harald. Han virker aldersløs og han kunne være alt fra 15-25 år. Han er dermed jævnaldrende med de unge som forestillingen er skabt for, men forestillingen er også aldersløs - og kan ses af alle fra 13 år og op. Lad det være sagt med det samme: det er et brag af en forestilling.
Foto: Per Morten Abrahamsen.
Manuskriptet af Julie Maj Jakobsen er mesterligt. Det samme gælder instruktionen af Jonas Preben Jørgensen. Det går efter struben og virker dræbende. Hver replik er slebet til og virker træfsikker. Det er så godt, at det næsten ikke er til at holde ud. Det bygger langsomt op. Vi møder de to, moren og sønnen hjemme i lejligheden, hvor de bor. Moren kommer træt hjem fra en nattevagt, hvor en ung dreng, på alder med sønnen, er blevet bragt ind, efter at være blevet stukket tre gange i maven. Sønnen sidder foran computeren. Han siger, at han har været til fest og er kommet tidligt hjem. Moren taler efterfølgende med hans kammerater, der siger, at han slet ikke var med, og at det er længe siden, de har set ham. Da moren konfronterer ham med det, svarer han undvigende.
Foto: Per Morten Abrahamsen.
De står lige overfor hinanden, men med en afgrund imellem sig. Moren forsøger at nærme sig sønnen, der undviger. Når hun går ham på klingen, springer han væk. Pludselige slår han over i vredesudbrud, der skræmmer hende. Hun er i tvivl, om han taler sandt. Da hun griber ham i en løgn, eskalerer det. Ved hun overhovedet, hvad han går og foretager sig?
Foto: Per Morten Abrahamsen.
Det antydes, at der skete noget for et år siden, der gør, at moren egentlig har god grund til bekymring, men det er først meget senere, at vi finder vi ud af, hvad det er. Under hans seng finder hun en kniv. Han fortæller, at han ikke ser sine gamle venner mere. At han har fundet nye. Pludselig siger han noget, der får hende til at studse, for hvad mener han virkelig - og hvem er han egentlig? Kender hun ham overhovedet længere?
Foto: Per Morten Abrahamsen.
Scenografien, af Astrid Lindgreen Hjermind, med et hvidt telt midt på scenen, hvorpå der kan opprojiceres billeder og film, og som kan belyser fra mange sider, for til sidst at falde helt sammen, er enkelt, elegant og meget virkningsfuldt. Det tilhørende video- & lyddesign, af Jens Mønsted, fungerer flot sammen med og fuldendes af lysdesignet af Jesper Munk Jepsson.
Foto: Per Morten Abrahamsen.
Det udvikler sig gradvist. Først er det bare en lille sprække i tilliden mellem dem, hvorigennem mørket slipper ind, senere vokser det sig stadigt større. Som publikum sidder vi som forstenede - ligesom de to på scenen. Vi er draget med ud på en rejse IND I MØRKET, hvorfra ingen veje fører tilbage. Mørket er nådesløst. Det er netop det, der gør det så uafrysteligt. Begge personer, der spilles knugende af Anne Gry Henningsen og Rasmus Elbo, er umulige at affeje. Det samme gælder hele forestillingen om højreekstremisme og radikalisering, uden at det nævnes overhovedet. Vi er gået med ganske langsomt. Skridt for skridt er vi fulgt med ind i mørket. Mørket er bundløst og uforsonligt. Det er teater, når det er allerbedst.
Foto: Per Morten Abrahamsen.
IND I MØRKET
af Mærkværk og Teaterhuset Filuren
på Krudttønden
Medvirkende: Anne Gry Henningsen & Rasmus Elbo
Instruktør: Jonas Preben Jørgensen
Dramatiker: Julie Maj Jakobsen
Scenograf & kostumedesigner:
Astrid Lindgreen Hjermind
Video- & lyddesigner: Jens Mønsted
Lysdesigner & afvikler: Jesper Munk Jepsson
Scenemester & bygger: Claus Madsen
Rekvisitør: Linda Fallentin
Instruktør- & rekvisitørassistent:
Mille Rosenkvist Thomsen
Afviklere, Krudttønden & turné:
Viktor Holm Lauridsen og Emil Wardeh
Producent: Teaterhuset Filuren & MÆRKVÆRK
efter idé af Anne Gry Henningsen
Tidligere anmeldte forestillinger af MÆRKVÆRK:
Foto: Amogh Pant.
HVORFOR BLIVER DET NAT
af KORBO
i Den Grå Hal
Der er nogle teateroplevelser, jeg slet ikke ønsker skal slutte. HVORFOR BLIVER DET NAT af dansk/franske KORBO er en af dem. Det er noget af det smukkeste, mest poetiske og charmerende, jeg længe har set.
Efter at have taget skoene af, bliver vi ført ind i en sort telthule. Vi sidder ganske tæt på fire rækker omkring den opbyggelige mytefortælling om, hvordan mennesker og dyr i tidernes morgen var et og det samme. Nogle var dyr, andre var mennesker og de kunne skifte fra det ene til det andet.
Foto: Amogh Pant.
Der er en ravn og der er et hus. Der er en gammel mand og en datter. Der er et barn, der vokser op og en hemmelighed, der lidt efter lidt bliver åbenbaret. Der er et håb, der bliver født og der er et lys, der ser skinner ud over verden for første gang.
Den allegoriske fortælling er lille og alligevel stor. Det er skabelsesfortælling, der stammer fra et oprindeligt folk på den canadiske vestkyst, hvor vi synker ned i historien, der foregår i et lille hus mellem træerne i skoven gemt bag snedækkede bjerge. Det er der, vi møder både mennesker og dyr - og os selv. Det er det særlige ved myternes magi, for de handler ikke bare om verden rundt om os, de handler også om os selv og den måde vi er til i verden på.
Foto: Amogh Pant.
Der er tre på scenen. To skuespillere og musiker. Men David Tholander er også tryllekunstner, uddannet fra École Jacques Lecoq i Paris. Han er sammen med Léna Rondé, fransk skuespiller, sanger og instruktør, kunstnerisk ledere af Korbo. Claus Kaarsgaard akkompagnerer og spiller både kontrabas og cello. Uddannet fra The Royal Conservatory of the Netherlands. Sammen har de skabt denne lille perle af en forestilling, hvor trylleri, visuelt teater og musik genfortæller myten og tæmmer mørket.
Lyd (Rastko Lazic), lys (Martin Danielsen), konstruktion (Jesper Folke), billedkunst (Luc Perez), kunstnerisk sparring (Seimi Nørregaard). Det hele glider sammen i en magisk kombination, hvor det ene understøtter det andet, og opnår en fylde og et format, der gør denne lille forestilling til et betagende under. Kitt Johnson, der også står bag festivalen, som forestillingen er en del af, har haft øje og hjerte med udefra.
Foto: Amogh Pant.
Vi får forklaret verden. Alt det vi ikke forstår forsvinder, og tilbage står fortællingen om, hvordan verden er, som den er. De er alle tre klædt i sort, så det er kun deres ansigter vi ser. Det er betagende at betragte Davids Tholanders ansigt. Det er uudgrundeligt. Som magiker må det være utroligt at have et ansigt, der er så sigende. Der er noget lidt fortabt over ham. Han forekommer lidt stakkels og så alligevel ikke. Det ene øjeblik ligner han et månebarn og det næste øjeblik kan han trylle, så vi mister enhver fornemmelse for tid og sted.
Jeg er sikkert ikke den eneste, der har kedet mig grumt, når jeg er blevet præsenteret for diverse selskabstryllerier. Jo, der er overraskende, men også umådeligt kedsommeligt. Det er mange af de samme tricks, der indgår i forestillingen, men her bliver det vitterlig magisk, for i denne mytiske sammenhæng giver de mening og resonerer med historien, som de indgår i. Det hele får vinger og flyver afsted med os til de canadiske skove langt herfra.
Det er fortalt med stor nænsomhed og et sitrende nærvær, der forplanter sig til os. Historien er bearbejdet og komprimeret til det allermest nødvendige. Det er så godt, at jeg bare har lyst til at blive siddende.
Det kan opleves og nydes af alle fra 6 år og op. Det giver ingen mening at kaldet det en børneforestilling. Det er en forestilling om mennesker og dyr for mennesker. For unge såvel som for gamle. Det rammer lige i hjertet.
Foto: Amogh Pant.
HVORFOR BLIVER DET NAT
Idé, skabelse og performance: Léna Rondé & David Tholander
Medskaber og musiker: Claus Kaarsgaard
Outside eye: Kitt Johnson
Lyddesign: Rastko Lazic
Lysdesign: Martin Danielsen
Konstruktion: Jesper Folke
Billedkunstner: Luc Perez
Kunstnerisk sparring: Seimi Nørregaard
Indgik i festivalen C!CAF, der finder sted fra den 14.-24. april 2026
i Den Grå Hal i København.
"Copenhagen Circus Arts Festival er en biennale, der viser international cirkuskunst af høj kvalitet. Forestillinger, der griber dig lige der, hvor grænsen mellem cirkus og kunst udviskes. Hvor noget nyt og enestående skabes! En uimodståelig bastard!"
*
over de øvrige 261 anmeldelser.
*
