fredag den 12. februar 2016

Glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 2 & 3

- Dag 2 -
Onsdag den 3. 2. 2016

- Fotos: David Blazek -
 

Dorte Karrebæk fortalte og læste op fra bogen "Ingenting her, ingenting der".
Læs blog.
 

Lise Warburg fortalte om ville finde ud af hvordan tingene hang sammen  - og fremviste den allerførste gobelin som hun vævede i Paris.


Adil Erdem (Tyrkiet) fortalte om sin far som han har skildret i bogen "Min far, Tefik".
 
 
Charlotte Strandgaard fortale og læste højt fra digtsamlingen "Ingenmandsland",
der markerer hendes 50-års forfatterjubilæum. Læs blog.
 
 
Efterspisningen var der "Stemmer fra Betania", hvor bl.a. Laust, Kirsten og Birthe medvirkede. Rasmus Pold læste op fra "Gammelbogen II".
 
 
 
 
Ellen Degn er dement. Filmen "Fyld mit hjerte du gyldne sol" (Fritz Hartz, 2002) skildrer hendes rejse fra Betaniahjemmet tilbage til barndomshjemmet i Jenle ved Viborg. Da hun ser sin gamle brudekjole begynder hun at huske.
 
På fotoet er hendes brudekjole (af faldskærmsstof) afbilledet mellem hendes datter, datterens søn og svigerdatter - og barnebarnet.
 
 
----------------------
 
- Dag 3 -
Torsdag den 4. februar 2016
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
Abdi Hedayat (Iran) fortalte om knogler og frihed.
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
Malene Fenger-Grøndahl fortalte om det fremmede og introducerede den roma-monolog som hun har skrevet og som blev fremført af Karin Bang Heinemeier.
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
 Karin Bang Heinemeier læste op fra Saida Benakrichs bog "Rejsen", der skildrer forfatteren rejse fra Marokko til Danmark.
 
Foto: Bent Dahl Jensen/Sameksistens.dk
 
Efter spisningen fortale Stig Hartkopf om at rejse rundt i verden på cykel. Viste lysbilleder som optakt og sluttede med sin filmen "Cuba på cykel". Læs blog.
 
 
 
 
Se flere fotos fra festivalens 2. & 3. dag.
 
Se også fotos fra: 
 
 
 

torsdag den 11. februar 2016

Glimt fra Festival om fortællinger & livshistorier - Festivalåbning


9 dage. 70 medvirkende. Se fotos fra festivalen og oplev eller genoplev stemningen  fra de intense dage fulde af historier og fortællinger. David Blazek har filmet og fotograferet under hele festivalen. Her er hans fotos.

Pernille Overø fortalte og dansede sin egen livshistorie. 
Bagefter sendte jeg hende disse linjer:
 
Det er en gave, når en kunstner stiller sig foran sit publikum og optræder. At optræde er at give en gave til publikum. Når det oven i købet bliver en meget personlig fortælling om, hvordan livet bevæger sig ind og ud af én, bliver gaven så meget større. Der var tidspunkter under din præsentation af dit liv og din dans, hvor de to størrelser vævede sig uløseligt sammen. Øjeblikke hvor det ene løftede det andet, og skabte en egen dyrekøbt harmoni som ikke kommer let. I din beretning eller snarere livsfortælling var det betagende at følge din kamp. Den som vi alle udkæmper, men som i din sceniske version kom til at virke så meget mere nærværende og tilstede. En dansende fortælling der bevægede sig på en knivsæg uden at blive hverken for lidt eller for meget. I stedet blev det en smuk, fascinerende, kærlighedsøgende, men også grum og inspirerende danset livsfortælling. Tak for den, Pernille!
 
Foto: Tommy Flugt
 
 
Ferniseringen på 2 udstillinger åbnede festivalen
 
 
 
Her er de to udstillere: Birte Vallentin Jensen (skrotsmykker) og Hanne Svennevig (malerier).


Samtidig var der fri bar, hvor Aase på 88 blandede cocktails. På ryggen af hendes lyserøde trøje står "Vi gir´ ungdommen baghjul", mens Kryzstina Vas Nørbæk & Naja Månsson spillede og sang bl.a. "Glemmer du, så husker jeg" og ikke mindst "Jacobsen".

 
Foto: Tommy Flugt
 
Samme dag udkom tre bøger, der alle blev præsenteret til åbningen:
Stine Bitsch-Larsen: "Svanevinger"
Henning Carlsen: "Memoria"
Henning Carlsen: "Mine meningers dumdristighed"
 
 
Manila Ghafuri fortalte om flugten fra Taliban i Afghanistan og viste billeder af sin familie.
Læs blog.
 
 
Foto: Tommy Flugt
 
 
Anne Leonora Blaakilde fortalte om fortællinger og livshistorie.
 
Foto: Tommy Flugt
 
Salim Abdali tog os med tilbage til barndommens Baghdad.
 
 
Thulla & Stine Bitsch-Larsen fremførte en musikalsk suite baseret på bogen "Svanevinger".
 
 
Egon Clausen fortalte om dengang hvor det hele skulle fortælles.
 
Foto: Tommy Flugt
 
Lone Rørly klar til at danse monologen om  LIV som Susanne Storm bagefter læste.
 
Foto: Tommy Flugt
 
Foto: Tommy Flugt
 
Hanne Marie Svendsen fortalte om evighed og huller og sprækker i tiden.
 
Foto: Tommy Flugt
 
Eftermiddagen sluttede med en livetransmission fra Johannesburg, Sydafrika, hvor Doris Bloom via Skype dansede og dansen blev projiceret op på Betaniahjemmets lærred, hvorunder et stort hvidt lærred blev belyst bagfra, hvor Shohreh Shahrzad (Iran) dansede skyggedans i det som havde titlen: Geografic liveline - Johannesburg/Copenhagen.
 
 
Læs mere om den dansende åbning.
 
Efter spisningen var der festivalåbningskoncert med Markussen & Raabo med Pia Trøjgaard Fredfeldt (kor/percussion). Forstærket med The Straight Allies: Holger Hye-Knudsen (keyboard) og Jacob Mundt (bas).
 
 
 
 
 
Der var fuldt hus i går og stemningen var meget varm, dansende og favnende.
Det var en vidunderlig dag - og meget smukt at kunne slutte med Henning Carlsens film "Erindring om mine bedrøvelige ludere" og de to nye bøger han har skrevet, der udkom samme dag - posthumt.
 
 
Jens Lohmann, Maria Grønlykke og Else Heidary-Carlsen indledte filmvisningen
- og bagefter var der champagne til alle.
 
Flere fotos fra festivalåbningen
 
Fotos fra de øvrige dage:
 
 
 

onsdag den 3. februar 2016

Dorte Karrebæk : ”Ingenting her, ingenting der”

Festival om fortællinger & livshistorier
Illustration: Dorte Karrebæk, 
fra fablen ”Udvandringen” fra ”Ingenting her, ingenting der” (Forum, 2002)

Illustrator og forfatter Dorte Karrebæk skrev og illustrerede ”Ingenting her, ingenting der” i 2002 på Forlaget Forum. Med undertitlen: ”Moderne fabler for dem der gider”. Det er svært ikke at gide og blive fascineret af bogen. Det er ikke til at sige, hvad det egentlig er. Den er ikke for børn, men måske er den for barnet i den voksne. Tonen, tegningerne og fablerne rammer et blødt punkt indeni.

Vi skal høre Dorte læse to af bogens fabler. Dels ”Faldet” om en død ven og dels ”Gaven” om en mystisk tegning, der giver mod og lyst til fortsætte. Nogle fabler er flere sider lange, mens andre er ganske korte som denne med titlen ”Udvandringen”, der lyder sådan: ”Og så mødte jeg en beduin, der var gået ud af ørkenen og i en forkert retning og var havnet i denne snavsede by, hvor han var sin egen evigt vandrende kamel”.

Billeder og tekst arbejder sammen på smukkeste vis, og det er svært at forklare, hvorfor det virker så stærkt og insisterende. I en samtale med Michael Svennevig fortæller Dorte om baggrunden for fablerne. Måske skyldes det noget af det samme som også gælder hovedpersonen i fablen om ”Sangeren”, der begynder sådan: ”Der var engang en sanger. Han sang så smukt, at alle mennesker i hele verden strømmede til for at høre ham. Selv om det var almindelige ord og almindelige sætninger han sang, så fik de ved hans stemme en ganske anden mening end den almindelige. Når folk gik hjem fra koncerterne, talte de om, hvad sangene egentlig handlede om. De der i sindet var triste sagde, at sangene handlede om at være trist. De mennesker der var fyldt af glæde, sagde at det var glæden han sang om, og de der altid havde sig selv og andre til bedste sagde, at sangeren gjorde grin med alt og alle. Men selv om folk var uenige om sangenes indhold, så kunne de altid blive enige om, at sangene ramte dem alle i hjertet…”
 

mandag den 1. februar 2016

"Ingenmandsland" af Charlotte Strandgaard.

Foto: David Blazek, fra Gammelfestivalen II (2014)
 
Forfatter Charlotte Strandgaard udgav for et par år siden erindringsromanen ”Drømte mig en drøm”(Sohn, 2012), der bestod af ”nedslag i et kvindeliv”. Ikke i et hvilket som helst kvindeliv, men i forfatterens.


 
Charlotte Strandgaard er en markant forfatter, der skærer ind til benet.
Det gjorde hun også i sit bidrag til Gammelbogen II med titlen: ”Alderdommen, rollatoren og mig”(Epigraf, 2014). Titlen skulle tages for pålydende. For efter længere tids sygdom var det der forfatteren var sammen med rollatoren. Men heldigvis var det forbigående. Digtet havde også seksuelle antydninger. Det spor er fortsat i de nyeste digtsamling, men inden da udgav hun bogen ”Hans” (Gladiator, 2014) om sin skizofrene søns liv og død.
Charlotte fejrer sit 50 års forfatterjubilæum med digtsamlingen ”Ingenmandsland” (Gladiator, 2015), hvor hun bl.a. skriver:
 
”Hvordan ser oldingens visdom ud /
 
Jeg prøver forgæves at se den for mig /
 
Jeg prøver forgæves at tegne den /
 
Jeg prøver forgæves at filme den //
 
 
Sandet i hænderne drysser fra mig /
 
Sandet er ikke til at holde fast /
 
Sandet er oldingens visdoms enæggede tvilling.”
 
 
 
Men Charlotte Strandgaard reflekterer også over sin egen historie og egne bedrifter som forfatter i frontlinjen. Og ikke uden triumf konstaterer hun, at ligesom hun var den første, der skrev poesi om menstruationsblod og nedbrød tabuer der, sådan nedbryder hun nu tabuer om kroppens nedbrydning og fordærv og blod i afføringen.
 
 
Oplev Charlotte Strandgaard læse op fra ”Ingenmandsland” på festivalen, onsdag den 3.2. kl. 17.30-18.00.
 
 

søndag den 31. januar 2016

Meget mere end bare ord.



Fortællinger & livshistorier er meget mere end bare ord.
Til festivalåbningen i overmorgen, tirsdag, er der  3 billedkunstnere, 2 dansere, 3 musikere og et band samt 2 film. For det at fortælle historier og lade sig fortælle er mange ting.
Oplev to udstillinger, hvor arktiske isfjelde glider sammen med skrotsmykker sat sammen af adskilte dele fra gamle ure og antikviteter, der repræsenterer hver deres tid og epoke. Mærk kroppens eget ordløse sprog, når tekst bliver omsat til dans, eller når det møder den moderne teknologi, når vi overfører bevægelser og sprog i en direkte transmission fra den anden side af kloden og omsætter det til et scenisk sprog på Betaniahjemmet, når kulturerne og deres sprog blandes i et rum, hvor der stadig er ord, men hvor det fysiske udtryk er så meget vigtigere.
Mærk hvad de gamle sange gør ved sindet og kroppen, men mærk også hvor helt nykomponerede lyde og lydbilleder bringer dig hen. Vi er sammen i et dirrende nu, hvor skabelsen bliver til, men vi befinder os også i et sprogløs verden, hvor der er muligt at åbne døren og vinduet ud til de mange andre virkeligheder, der drejer rundt om os. Så vær med, når hele festivalen slippes løs i overmorgen.
 

 

Festivalprogrammet er så vidtforgrenet at det tager pusten og overblikket fra de fleste, men kom til åbningen og mærk historierne omkring dig. Imellem dig og mig. Imellem os og verden. Både dem vi betragter og kun forsigtigt berører - og dem vi selv er en del af. Tag vel imod invitationen til at træde dansen. Både sammen med andre – og selv, når aftenen kulminerer med åbningskoncerten med Markussen & Raabo, hvor ”Looking in the sky” er en af mine favoritter. Efter en sving om  (der er åben bar) slutter aftenen med præsentation af 2 nye bogudgivelser, så der er også masser af ord. Faktisk er der hele 3 nye bogudgivelser:
 

Stine Bitsch-Larsens SVANEVINGER. En erindringsbog, hvor den 97-årige forfatter fortæller om barndommen, opvæksten, besættelsen og Afrika.
 
 

Henning Carlsens MEMORIA – om aftenens afsluttende film: ”Erindring om mine bedrøvelige ludere”. Filminstruktørens vidunderlige svanesang, der er en filmatisering af den colombianske forfatter og nobelpristager Gabriel García Márquez´ roman af samme navn.
 

Men også artikelsamlingen: MINE MENINGERS DUMDRISTIGHED, hvor Henning Carlsen kommenterer en større samling af sine artikler fra årene 1952-2014.

Som forfilm i festivalbio vises hver aften FESTIVALFILMEN med uddrag fra noget af alt det man opleve på festivalen: skrotsmykkedesigneren i sit værksted, uddrag fra den musikalske suite ”Svanevinger”, uddrag fra teaterteksterne ”Franz Pander” og ”Bare en flygtning”, en fortælling om barndommens Bagdad, en samtale om at danse til tekst og oplæsning fra romanen ”Støj og stilhed”. Så hvis du ikke har mulighed for at være med til selve festivalåbningen, så oplev alligevel en del af det på FESTÍVALFILMEN:
 
Her er et link til hele filmen.

Så der er nok at glæde sig til, når de fortalte historier og livshistorier træder dansen og bliver til bøger, film, musik og dans. Midt i al denne kunstneriske overdådighed bliver der også mulighed for at kunne spise mad inspireret af festivalens mangekulturelle program, når Betaniahjemmet eget køkken digter med og serverer mad inspireret af mange forskellige lande hver aften kl. 18-19, hvor et måltid med dessert (inkl. drikkevarer) koster bare 75,- kr. Det er det eneste, der koster noget under festivalen – med mindre man ønsker sig at erhverve sig et maleri, et skrotsmykke eller en af de nyudgivne bøger. Så hjerteligt velkommen til festivalåbningen i overmorgen – på tirsdag fra kl. 14-22.30.

Slå sanserne ud og mød suset fra verden omkring os.rcía Márquez

FB.

 

 

lørdag den 30. januar 2016

-Hvorfor ikke prøve at cykle en tur gennem Cuba?


"Lavede lidt research, og fik det indtryk hjemmefra, at det nok kunne byde på vanskeligheder, men at det var muligt. Snart stod jeg så i Havana lufthavn, klar til at skrue tiden 20 - 30 år tilbage.
Vejen ind til Havana var fyldt med huller og jernbanespor, politi og militær, jeps og ladaer. Det tegnede rigtig godt det hele. 5 dage senere var jeg klar til at drøne derudad. På gaden i Havana havde en flink ældre mand solgt mig sin gamle kinesiske "Forever Bicycle" for 35 US $. Med støttefod, ét gear og flotte kinesiske tegn på. Tung som en flodhest, men robust at se på."

Sådan fortæller instruktøren Stig Hartkopf.
 
 
 
"VÆRD AT SE... Ikke en rejsefilm, men en roadmovie.
En dansk produktion fra Det Danske Filmværksted vakte furore ved den internationale filmfestival i La Habana. Det var Stig Hartkopfs timelange "Cuba på Cykel".
Stig Hartkopfs første produktion hed meget betegnende "Jeg rejser for at overleve", om Den Transsibiriske Jernbane, Kina og Vietnam. Året efter besluttede han med fornødne spanskkundskaber at cykle Cuba igennem på en lokalt købt kinesisk cykel ($ 35), med dansk sparsomt ekstratilbehør og lappegrej samt et Hi-8-kamera."

Sådan skrev Carl Nørrested i Kosmorama, da filmen kom frem.
Senere er den blevet vist på et utal af festivaler rundt i verden.
 
 
 
Nu kan den opleves på den kommende Festival om fortællinger & livshistorier, hvor Stig Hartkopf introducerer filmen. Festivalen åbner på tirsdag, og strækker sig over 9 dage med 70 medvirkende. "Cuba på cykel" kan opleves på torsdag kl. 19.00 på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3 på Frederiksberg. Alle arrangementer på festivalen er gratis, men kom i god tid.
 
Se uddrag fra den kommende festival på FESTIVALFILMEN:
https://www.youtube.com/watch?v=Xl9EhBZbdjw&feature=youtu.be
 
 
 
Carl Nørrested slutter anmeldelsen med ordene:
 
”Havanafestivalen havde accepteret Hartkopfs skriftlige oplæg og en arbejdskopi uden instruktørens private kommentarer. Da de så den endelige version, fortrød de straks, men da var filmen allerede sat på programmet. Ved visningen blev den rykket over på festivalens mindste forevisningssal. UNEAC, kunstnersammen-slutningen, programsatte den dagen efter, hvilket førte til et TV-interview med den danske instruktør, hvor en censureret version af filmen blev vist. Det gav genlyd. Selveste den gamle instruktør Tomas Guiterrez Alea (”Jordbær og Chokolade” ), gav den det bedste skudsmål med på vejen. Aldrig har en dansk film vakt så meget postyr å Cuba."