Selvom man ikke har læst en
linje af Kafka,
kender enhver udtrykket kafkask.
Franz Kafka tilhørte det
assimilerede jødiske tysktalende mindretal i Prag,
skrev i en antisemitisk tid
og har aldrig kendt andet end fjendtlighed over for jøder.
Hvordan er Kafka
universel?
Og hvad kan dette kafkaske fortælle os i dag?
Hele oplægget er siden
- med tilladelse fra Birte Kont -
offentliggjort her på bloggen.
Læs det her.
Birte Kont fortæller om Kafka til festivalafslutningen.
Selv har hun skrevet bogen
"Skyldidentitet hos Franz Kafka
– en moderne jødisk
tvivlers livtag med loven"
(Nansensgade Antikvariats Forlag , 2002).
Birte Kont fortæller:
"Mit
syn på litteratur og sprog er farvet af den russiske litterat og kulturforsker
Mikhail Bakhtin (1895-1975). Bakhtin definerer sproget som en ”begivenhed”, der
inddrager sproglige, kulturelle og sociale elementer fra omverdenen. Her
spilles værdierne i menneskelivet og samfundslivet ud mod hinanden inden for et
særligt historisk rum. Sprog er verdenssyn.
Mit
syn på sproget og verden – og kønnet – er inspireret af feministen og
forfatteren Virginia Woolf (1882-1941). Woolf ser sproget som udtryk for et mandligt
verdenssyn, hvori den kvindelige forfatter kan komme til orde som en sproglig
og kulturel konstruktion i brændpunktet af en mængde forskellige synsvinkler.
Jeg
er optaget af det felt, hvor litteraturteori og psykoanalyse lapper ind over
hinanden: På trods af at den gode litteratur etablerer sin egen virkelighed,
bliver litteraturen fortsat til gennem sprog, der skrives af mennesker i
verden.
Mit
mangeårige og nyskabende arbejde med Franz Kafka (1883-1924) er et område for
sig, men hænger sammen med mine øvrige temaer.
Kafkas
sociale blik på individet og den moderne, bureaukratiske, sekulære verden peger
mod forfatterens baggrund i den tysktalende, assimilerede jødiske minoritet i
det antisemitiske Prag i de første årtier af 1900-tallet.
Kafkas
tre søstre døde i kz-lejr.
Arbejdet
med Kafkas forfatterskab har fra minoritetens synspunkt givet mig et særligt
blik for at finde nye og skæve perspektiver på det kendte – og omvendt."
Om romandebutten EN BY I RUSLAND (Gyldendal, 2011):
Hun vokser op i en jødisk
familie i skyggen af anden verdenskrig, hvor fortielse og ulmende jødehad
eksisterer side om side.
I hele sin barndom og ind i
ungdommen bliver hun holdt uvidende om, hvad der skete med jøderne under
krigen. Hverken hendes bedsteforældre, forældre eller onkler og tanter siger
noget, det er en stiltiende overenskomst i familien, at man vælger at være tavs
for at skåne. Men effekten bliver det modsatte. Det ufortalte vokser
sig stort og uhyggeligt i barnets fantasi.
søndag den 18. august kl. 13-16
i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat,
Dronningensgade 14, Christianshavn.
I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet til
Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6
- et par gader derfra.
