Send Flere Krydderier - MED OG UDEN SMYKKER (1.)

Tolerancen 3

MED OG UDEN SMYKKER 

1. blogtekst 

 

Med et glimt i øjet er der ophængt en plakat fra en indisk lufthavn med ordene ”Eating on carpet prohibited”. Jeg har sat mig til rette i VerdensKulturCentret med dagens lækre fiskeret med dal og pasta. Det er farverigt, velduftende og velsmagende.

Fredag den 3. juni var der åbningsreception for Send Flere Krydderier og derefter vil der ikke bare være eftermiddagsservering, men også aftenservering. Under den kommende festival er det Send Flere Krydderier der står for maden.

 

På hjemmesiden bliver det beskrevet sådan:

 

”Vores mål er at skabe arbejdspladser og integrere etniske minoritetskvinder på det danske arbejdsmarked. Det økonomiske overskud går i vores tilfælde til at ansætte flere kvinder og på sigt etablere køkkener i flere dele af København. For mange af kvinderne er det aldrig lykkedes at få et arbejde. Det vil vi hjælpe dem med at ændre på. Vi tror på, at alle kan være en ressource for vores samfund, hvis de bare får chancen for det. Vi vil derfor gerne skabe mulighed for, at disse kvinder kan få en fod inden for på det danske arbejdsmarked. Det gør vi ved både at opkvalificere og ansætte kvinderne i vores bæredygtige socialøkonomiske cateringvirksomhed samt bygge bro til andre arbejdspladser.”

 

 

 

Køkkenlederen Sara Stevens (ST) og jeg (MS) mødtes for nylig, hvor jeg fik Sara til at fortælle om Send Flere Krydderier:

 

ST: -Det er en socialøkonomisk forretning, der udspringer af Indvandrer Kvindecentret i Blågårdsgade, men i april rykkede vi over i VerdensKulturCentret. Vi er social-økonomiske i den forstand at vi bruger vores overskud på at ansætte kvinder af anden etnisk baggrund end dansk som har stået uden for arbejdsmarkedet i mange år og som er fantastisk gode til at lave mad.

 

MS: -Hvor mange nationaliteter er der i køkkenet?

 

ST: -Af de fastansatte har vi fire, der er fra henholdsvis Marokko, Somalia, Pakistan og Libanon. Derudover har vi et opkvalificeringsprojekt i samarbejde med Københavns Kommune fra jobcentrene i 6-7 måneder.

 

MS: -Er det jobtræning?

 

ST: -Opkvalificering er noget med at få nogle færdigheder inden for det danske jobmarked. Det er køkkenarbejde vi gør det i. Så de kommer og er med i køkkenet her og ovre på kvindecentret, har danskundervisning, hygiejneundervisning og gymnastik. De får en alsidig uge, der bliver skemalagt individuelt.

 

MS: -Hvem sammensætter menuerne?

 

Sara: -Det gør de selv.

 

MS: -Er der en fast kok eller skiftes de?

 

ST: -Der er tit én der står for dagens ret og en anden der står for sambussaer (somaliske samosaer) og små falafler. De har hver især en eller to ting som de mestrer. Men ellers kan alle stort set lave det der bliver lavet i køkkenet. Damerne der er i praktik får også af og til mulighed for at prøve kræfter med dagens ret. Det går efter tur.

 

 

MS: -Hvordan startede det, for nu har I jo også catering-virksomhed samt cafe i VerdensKulturCentret?

 

ST: -Vi startede i Indvandrer Kvindecentret, hvor vi begyndte at lave lidt mad til venner og folk i gaden og det udviklede sig til at blive en hel catering-virksomhed. Lidt efter lidt voksede vi ud af lokalerne og åbnede vores eget sted i Blågårdsgade.

 

MS: -Hvor kom ideen fra?

ST: -Selv var ikke med på det tidspunkt. Jeg startede i september 2015, men dem der var der dengang kunne se kvaliteterne i kvinderne og i deres køkkenarbejde. De lavede mad i Indvandrer Kvindecentret til dem der brugte stedet, til sig selv og til personalet. Det var tydeligt at der var en masse ubrugt potentiale i dem.

 

MS: -Hvem fandt på navnet: Send flere krydderier?

ST: -Det er der mange historier om, men det siges at det var Rahmat, der på et tidspunkt, da hun kom hertil i 80´erne, bad sin familie fra Pakistan om at sende nogle flere krydderier, fordi man ikke kunne få noget som helst i Danmark på det tidspunkt.

 

 

MS: -Hvad er din egen baggrund?

ST: -Jeg har en ernæringsfaglig uddannelse.

MS: -Hvordan er arbejdet organiseret?

ST: -Vores crew, alle vores damer, der laver maden, er på arbejde mandag til fredag i dagtimerne. Lærke og jeg er køkkenledere. Derudover er der også nogle frivillige, men også en del timelønnede som er på aften- og weekendvagter, for nu skal vi jo til at have aftenåben. Det er vi meget spændte på, så kik forbi. Det er åbent for alle.

MS: -Vil I lave den samme mad til festivalen som I laver til daglig?

ST: -Ja, det bliver en varm hovedret. Vi laver nogle ret gode tagine-gryderetter. Og så har vi jo altid nogle snacks, arabiske brødchips og humus. Der kommer ikke til at mangle noget.

 

 

 

 

Hver dag under festivalen præsenterer SEND FLERE KRYDDERIER dagens menu før spisningen kl. 18-19. Der bliver også lagt billeder af menuen ud på festivalens FB-side, fra morgenstunden af.

Dagens ret: 68,- kr.

Snacks: arabiske brødchips med krydderier og humus: 25,- kr.

Festival-tilbud: spisebillet til dagens ret - alle tre dage: 150,- kr.

 

Foto: Karen Juel Harmsen

 

 

Læs mere om Send Flere krydderier - FB

 

Læs mere om MED OG UDEN SMYKKER - FB

 

Se festivaltrailer

 

VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, 2200 København N.

Anmeldelse: DE STUERENE på Aveny- T

Foto: Palle Skov

 

Genial ide at lave en forestilling om Dansk Folkeparti og danskerne. Men hvordan gør man det? Man ser for sig, hvordan det kreative team bag forestillingen begynder at svede efterhånden som premieren nærmer sig. For hvordan lave en forestilling, der hverken hader eller elsker DF? Eller en forestilling som både hader og elsker DF?

Foto: Palle Skov

 

Stykkets prolog er skrevet af Pia Kjærsgaard, og den lyder fra højtalerne i foyeren, mens vi står udenfor og venter på at komme ind. Det er beretningen om partiet. Om hvordan det hele startede. Dele af det repeteres i selve forestillingen, men inden vi når så langt, modtages vi indenfor af partiets ungdomsforening (eller sådan kunne det godt virke). Dér står de, glade, smilende og gennemdanske og holder tallerkner med lune frikadeller med små Dannebrogsflag frem mod os. Jeg tager én. Den er lun, fedtet og lige til at gå til, men bagefter er man fedtet på fingrene. Ligesom man føler sig efter forestillingen. Man undgår ikke snavs på fingrene, når historien om Dansk Folkeparti skal fortælles.

Dramatikeren Line Mørkeby (i samarbejde med Jens Korse, Michael Schøt og Lasse Bo Handberg) har ladet anslaget for forestillingen være en skelsættende begivenhed i den unge hovedpersons private liv, og har ladet den efterfølgende usikkerhed og frustration være omdrejningspunktet i det videre forløb, der mange år senere fører til dannelsen af partiet - og i særdeleshed dannelsen af det, der bliver til Pia (som vi med årene naturligt kommer på fornavn med). Forestillingen er både en sejr og et nederlag for hovedpersonen. Partikvinden når til tops på sin egen dronningemaner, men forestillingen sætter også spørgsmålstegn ved, om alt dette blot har været for at bortmane den usikkerhed som startede da hovedpersonen var ganske ung. Har alt dette blot været en personlig vendetta? Et forsøg på at skabe orden med frygt og bæven? Og slet ikke den folkelige bevægelse, som partinavnet lægger op til?

 

 Foto: Palle Skov

 

Lad det være sagt med det samme. DE STUERENE af Mungo Park Kolding kan det hele. Både at hade og elske. Både at stryge med og imod hårene. Den sætter tænderne i partiet og bider til. Den aer og nuldrer, den sparker og snerrer.

Det geniale ved forestillingen er, at den både kan ses som en succeshistorie og en dommedagshistorie. Der bliver skudt med store kanoner, både når det gælder de flot opsatte musiknumre: den indledende ”Disco Tango” og 1. akts afsluttende ”Smuk som et stjerneskud”, der fortæller epokegørende om henholdsvis skabelsen af partiets forkvinde og om 11. september.

Teater er billeder, forførende tableauer, ord og bevægelser og ikke mindst poesi og overraskende vinkler på og greb om det som vi alle kender og henholdsvis hader og elsker – som f.eks. Dansk Folkeparti. Det er selvfølgelig en ordbåret forestilling som udgangspunkt, men iscenesætteren Kasper Sejersen har skabt billeder med teksten, der får den til at sætte af, løfte os højt op og slynge os rundt. De 5 skuespillere leverer et smukt teamspil. På scenen ser vi Maja Juhlin, Frank Thiel, Marie Nørgaard, Anne Vester Høyer og Carl-Christian Riestra.

Scenografien af Louise Beck er enkel og velfungerende, men også fræk og pågående. I loftet hænger de kæmpestore (blod)røde bogstaver, der danner de to ord: JEG ER. På scenen står og ligger lige så store bogstaver, der danner ordet D - A - N - M - A - R - K. Så enkel kan det gøres.

Foto: Palle Skov



Det allerbedste er skildringen af forholdet mellem de to gennemgående personer på scenen: Poul Nyrup Rasmussen er fortælleren, rørende spillet af Frank Thiel, og Pia Kjærsgaard er den spruttende og ligefremme spillet af Maja Juhlin, og er den som fortællingen drejer sig omkring. De to kæmper om, hvem der skal fortælle historien. Den ene repræsenterer drømmen og visionen om det bedre/bedste, mens den anden repræsenterer virkeligheden og den frygt og angst som det indebærer, når der ikke længere drømmes. Scenisk bliver det smukt og nuanceret forløst, for forestillingen undgår enhver stereotypi. Pia er ikke dum, enfoldig og éndimensionel. Poul er ikke bare klog og alvidende. De er begge fanget i deres eget spil i den fortælling, som er blevet os alle til del. Det er det som både gør forestillingen til en gnistrende succeshistorie, men også til en tordnende dommedagsfortælling. Velkommen i teatret!

 

Foto: Palle Skov

 

   Medvirkende:
Maja Juhlin, Frank Thiel, Marie Nørgaard, Anne Vester Høyer og Carl-Christian Riestra

Instruktør:
Kasper Sejersen
     
Dramatiker:
Line Mørkeby i samarbejde med Jens Korse, Michael Schøt og Lasse Bo Handberg

Scenografi:

   Louise Beck

     Lysdesigner:
        Morten Dorvin

Prolog:

     Pia Kjærsgaard

DE STUERENE gæstespiller for sidste gang i eftermiddag kl. 16 på Aveny- T under CPH Stage – og der er stadig billetter. Forestillingen kan endvidere opleves på turne rundt i landet fra den 1. november 2016. Læs mere.