Noget af det mest spændende er, at præsentere tekster og monologer, der er skrevet direkte til Gammelfestivalen. Denne gang af Irene Pedersen, Rodolph Geraci, Gustav Foss og Michael Svennevig. På festivalen bliver de fremført af skuespillerne Ulver Skuli Abildgaard, Lise Kamp Dajlerup og Hans Henrik Clemensen, mens Gustav Foss selv læser sin tekst.
Uddrag af teksten og monologen af Rodolph Geraci og
Michael Svennevig er også med på den kommende Gammelfilm 2025, hvor de er indlæst af
Lise Kamp Dahlerup og Hans Henrik Clemensen (filmen får premiere lige op til
Gammelfestivalen – og vil blive lagt ud på YouTube, men mere om det senere).
Men lige her og nu er der mulighed for at læse uddrag fra alle fire tekster og
monologer:
”5. maj” – en monolog af Irene Pedersen,
fremføres på festivalen af Ulver Skuli
Abildgaard.
Kan opleves på 2. festivaldag,
lørdag den 25. oktober 2025.
Se program.
Læs et
uddrag:
"Åhhh,
jeg var så stolt af ham, da jeg var barn. Han var min helt. Han var med i de
vildeste aktioner, bare 19 år gammel, 19 år, hvad fanden lavede jeg, da jeg var
19 ... ikke noget jeg er stolt af, men min far ... min far afsporede tog og
sprængte ting i luften ... Bom ... så var der et par tyskere mindre. Han var
kommunist, blodrød, “Det er jeg sgu stadig”, sagde han med et grin,
men bag grinet lurede vreden. “De solgte os,” sagde han. “Vi
kunne bruges, da vi skulle redde Danmarks ære, men de lavede lister over os,
som de gav til tyskerne. “
Det red ham
som en mare ... forræderiet ... men efter krigen elskede alle modstandsfolkene,
kommunisterne fik masser af stemmer ved valget ...
Åh, han var så stolt.
Nu skulle
Danmark forandres. Nu skulle der blive retfærdighed ... og så skete der ikke en
skid. “De lukkede os ude fra indflydelse,” sagde han. “Lavede
aftaler udenom os, mødtes i korridorerne og aftalte, hvad der skulle siges og
stemmes. De var bange for os ... klassekampen blev
latterliggjort. Der var ingen klasser, man skulle bare klø på. Man var herre
over sin egen skæbne - og blev man ikke til en skid, så var det ens egen
skyld.”
Han forstod
ikke, hvad der skete. Men han forstod, at de lavede historien om."
”VITA” – en novellette af Rodolph Geraci,
fremføres på festivalen af Lise Kamp Dahlerup.
Kan opleves på 1. festivaldag,
fredag den 24. oktober 2025.
Se program.
Læs et
uddrag:
”Vita havde
sprøjtet de fleste af parfume-prøverne på sin underarm. Som en narkoman opdager
antydningen af en blodåre, som vil føre ham til den ønskede opstigning,
forsøgte hun at finde et sted fritaget af duft. Da hun gjorde det, sprøjtede
hun generøst. Hun førte sin arm til næsen og snusede i jagt af den seneste
aroma. Det var ikke let. Hun lukkede øjnene uden videre succes.
- Goddag,
frue, kan jeg hjælpe Dem? spurgte en smilende salgsassistent. Hendes
professionelt smil var egentlig en invitation til at gå.
- Nej, nej,
tak, det er meget venligt… du ved, jeg prøver lidt af hvert. Jeg har svært ved
at beslutte mig. I min alder… jeg er toogfirs… driller alting mig. Så snart jeg
vender ryggen til, ændrer alting sig, vrider sig eller forsvinder… sådan er det
også med mine tanker. Forleden dag…
Den smukke
kvinde fra parfumeafdelingen vendte sig om med en knap irriteret grimasse og
forsvandt bag sin disk. Vita fortsatte sin samtale med den søde assistent et
kort øjeblik indtil hun fandt ud af, at hun var forsvundet. Det var synd, hun
kunne have snakket i meget længere tid!
Vita havde en
stærk forkærlighed for stormagasiner. De virkede som en kæmpestor magnet på
hende. Selv om målet for hendes gåture var Kongens Have eller en anden park
førte hendes skridt hende uundgåeligt til et af disse magnetiske monstre.
Hun nød
lysene og spejlene, som stjal hendes silhuet for at projicere den et andet sted
hen. Hun beundrede alle disse farver og former af de utallige produkter og
artikler og spekulerede over deres nytte, oprindelse og levetid.
Hun morede
sig over de mennesker, der krydsede hinanden og vred sig for at antage en anden
form, over disse velkendte ansigter fra en anden tid,
men umulige
at placere. Vita levede i en verden, der var lige så blød og glat som
pottemagerens ler.
Hun ankom til
fødevareafdelingen. En mandestemme inviterede hende til at smage på hans oste.
Sikke et godt tilbud! Hendes mave knurrede. Havde hun spist morgenmad? Hun
tømte hele tallerken og takkede hjerteligt den gæstfri mand og forsikrede ham
om, at hun ville komme tilbage en anden dag. ”Det smagte fortræffeligt!” sagde
hun. ”Må jeg tage tandstikkerne?” Hun puttede dem i sin lomme, når manden
nikkede ”ja”.”
”Liv og død i Sydhavnen” – tekst af Gustav Foss,
som han selv læser på festivalen.
Kan opleves på 1. festivaldag,
fredag den 24. oktober 2025.
Se program.
Læs et uddrag:
”Hun grinede,
samtidig med at han tog hende om livet, og en lille flok stimlede sammen
omkring dem. Det mindede mere om en brudevals end en fødselsdagsfejring, selvom
de ikke klappede i takt. På et tidspunkt sluttede rundkredsen så tæt, at de
ikke havde plads til at danse i den. Så fik hun et trutkys og stak ham en flad,
og så stak han hende en flad, hvorefter alle jublede.”
”Måske slutter det aldrig” – en monolog af Michael Svennevig,
fremføres på festivalen
af Hans Henrik Clemensen.
Kan opleves på 3. festivaldag,
søndag den 26. oktober 2025.
Se program.
Læs et uddrag:
”Der var så
mange muligheder og så mange døre jeg kunne have åbnet, men når jeg tog i et
dørhåndtag, skete der ikke noget. Jeg havde troet at dørene var der, for at
blive åbnet. Langsomt forsvandt de – dørene og mulighederne.
Jeg havde
altid følt livet som en bølge jeg red på. Det var vildt store bølger, og så…
væltede de bare ned over mig. Det var egentlig ikke ubehageligt, men
overraskende. Pludselig befandt jeg mig UNDER bølgerne. Jeg elsker vand og hav,
så det gav endnu flere muligheder, troede jeg. Jeg var på vej nedad, og gik til
bunds.
Dernedefra
forsvandt den perlende fornemmelse, livet gav mig, nu var der bare mudder. Alt
det jeg troede på var gået under, og alligevel var der stadig denne lille perle
på havbunden. Dette lille spinkle håb som jeg bar med mig. Det oplyste en lille
spinkel vej ud gennem mørket. Den var snæver og alt, alt for lille og smal til
at jeg kunne gå ad den. Jeg ønskede så inderligt, at nogen ville høre mig.
Det lykkedes.
Jeg fandt tilbage, men jeg var ikke længere mig. Hvem var jeg da?”
_____
Læs mere om GAMMELFESTIVALEN II
|
PROGRAM
1. dag: fredag den 24. oktober 2025
2. dag: lørdag den 25. oktober 2025
3. dag: søndag den 26. oktober 2025
4. dag: mandag den 27. oktober 2025
Ingen kommentarer:
Send en kommentar