Samlede anmeldelser til KULTURDAGE I ISHØJ 2026

 

Der er 7 nye boganmeldelser 

og 5 tidligere anmeldte bøger, 

der er med på 

KULTURDAGE I ISHØJ 2026

Det er 3 digtsamlinger, 3 romaner, 

1 novellersamling, 2 erindringsbøger, 

1 børnebog og 2 fagbøger. 

Mød forfatterne: 

Bente Høegh, Benthe Ploug, Erik Trigger, 

Gustav Foss, Jesper Lüzthøft, Karsten Bjarnholt, 

Katrin Otarsdóttir, Lone Kühlmann, 

Maria Lundborg, Nina Harboe, 

Qaali Schmidt-Sørensen og Thomas Bredsdorff 

– og hør dem fortælle og læse op fra deres bøger den 18. og 19. september i Brohuset i Ishøj.

Det er bøger, der forsøger at indfange, hvad det vil sige at være menneske. Nogle er vildt fabulerende, andre er digteriske overvejelser over liv og død og den skæbne, der rammer os, når det uventede sker. Eller personlige beretninger. Bøger er som prismer vi kan kigge ind i. Nogle gange ser vi os selv. Andre gange hinanden. Men det gør os ofte klogere på det liv, vi alle lever – hver for sig og sammen.

Bøger er som udstrakte hænder, der kan holde os fast og som vi nogle gange umuligt kan slippe. Nogle er som lette berøringer, mens andre sparker os omkuld. Ligegyldigt om du foretrækker det ene eller det andet, så kan du møde det hele på KULTURDAGE I ISHØJ. 

  

Læs uddrag af anmeldelserne her:

Foto: Elias Diini. Omslag: mellemgaard. Vignet: Lise Rønnebæk.

Qaali Schmidt-Sørensen

DEN TAVSE BYRDE

Digte. mellemgaard, 2026

"Den store fortjeneste ved at læse digtsamlingen ”Den tavse byrde”er alt det, der automatisk følger med, og som vi får oven i læseoplevelsen. Sproget bærer på så meget mere, end vi umiddelbart kan se. Dette dobbeltblik får os til at fundere og gennemtænkte alt det, vi bare tager for givet. For digteren er det ingen selvfølge – og det bliver det dermed heller ikke for læseren. Alene det er det hele værd. Det implicitte taler med og bærer sin egen tavse byrde."

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den  4.8.2026

Mød Qaali Schmidt-Sørensen på

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Foto: Hugin Eide. Omslag Jense & Dalgaard. Vignet: Lise Rønnebæk.

Katrin Ottarsdóttir

7

Noveller, Jensen & Dalgaard, 2026

"Sproget slår hul i den virkelighed, vi bliver præsenteret for. Der bliver slået hul ind til en fortabthed, der er betagende, men også skræmmende. Vi har at gøre med en forfatterinde, der er så modig, at det aftvinger respekt. Skriften er hudløs. Så hudløs, at det næsten ikke er til at holde ud, men det er også saliggørende godt, selv om det er meget barskt og svært at stå model til, for hvem kan holde denne vægt i sin favn? Det kan Katrin Ottarsdóttir."

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den 29.8.2026

Mød Katrin Ottarsdóttir på

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Foto: Christine Imbert. Omslag: Marie Hvid-Olsen. Vignet: Lise Rønnebæk.

Bente Høegh

SPIONENS HUSTRU

Roman, Forlaget Læselyst 2026

"På mig som læser slår hele romanens beretning en kolbøtte - og det er også meningen. Det er modigt med en sådan romanopbygning, men det lønner sig. Som læser kommer jeg ligesom hovedpersonen til at føle mig som offer for min egen godtroenhed, når tæppet bliver revet væk under én. Det er på sæt og vis en lidt flov følelse. Men det er meget velfungerende, og det giver en god nøgle til forståelse af hovedpersonen."

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 12. 9. 2026.

Mød Bente Høegh på

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Lone Kühlmann og Henning Kirk

AFSKAF ALDERDOMMEN 

Bliv i de voksnes rækker 

Debatbog, Gyldendal, 2012

Lige fra bogens forord får vi alle fordommene slynget tilbage i hovedet. Man skal ikke holde sig ung. Det er noget vrøvl. Man skal se at komme videre – og blive voksen. Bogens forfattere vil gerne gøre op med forældede forestillinger om, at alderdom er lig med affældighed. De slår fast, at det handler om fordomme, der bygger på uvidenhed. Alder er ikke en sygdom. Alderdommen håndteres forskelligt. Akkurat som vi hver især håndterer vores liv forskelligt. Som samfund kan vi enten anskue ældre voksne som en ressource eller en belastning. Som de skriver: ”Man holder ikke op med at udvikle sig fordi man bliver gammel. Man bliver gammel fordi man holder op med at udvikle sig.”

Læs anmeldelse.

Offentliggjort den 15. oktober 2025

Mød Lone Kühlmann på

KULTURDAGE I ISHØJ, fredag den 18. september 2026. 

Se dagens program.

Omslag: Peter H. Olesen med foto af  Karsten Bjarnholt. Vignet. Lise Rønnebæk.

Karsten Bjarnholt

DEN DYBERE MENING

Melodika, 2026

"At vandre gennem Karsten Bjarnholts seneste digtsamling er som at sætte sig i solen og lukke øjnene, mens solen varmen én og tankerne falder til ro. Han kombinerer de første og de sidste sansninger, sådan så liv og død bliver ét. Det er måske den dybeste mening!"

Læs anmeldelsen 

Offentliggjort den 4. 9.september 2026.

Mød Karsten Bjarnholt på

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Foto: Peter Langvitzh Smith. Omslag: Louise Johannesen.

Erik Trigger

ONKEL ÅGES INDRE TÅGE

Børnebog, Anarki Aps 2022

Nomineret til Årets Bedste Billedbog 2023 

af Københavns Børnebiblioteker

"I Erik Triggers billedbog ONKEL ÅGES INDRE TÅGE lader han børnerim træde dansen om demens, mens Louise Johannesens illustrationer danser med og løfter den barske virkelighed ned på et niveau, hvor alt det abstrakte bliver helt konkret og til at forstå for børn. Alt det uforståelige bliver for en stund ganske forståeligt. Sygdommens grusomhed og nådesløshed får sig en kajeryster, og bliver gjort til noget, der er til at tage at føle på.  Det lykkes at finde hoved og hale i den uforståelige tilstand, hvor virkeligheden glider én af hænde, når forstanden bakker ud og  fantasien tager over." 

Læs anmeldelsen.

Offentliggjort den 21. marts 2024.

Mød Erik Trigger på 

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Omslag: mellemgaard. Vignet: Lise Rønnebæk.

Nina Harboe

KAN JEG SYGEMELDE MIG HOS GUD?

- personlig beretning

mellemgaard, 2018

"I en latinamerikansk børnebog blev demens beskrevet som en rist oppe i hovedet på en påfugl. Når den rystede hovedet, faldt filteret på plads, så tanker, ord og følelser uhindret kunne passere igennem, men når filtret sad fast, var alting kaos. Det ene øjeblik kigger vi lige ind i sjælen, og det næste øjeblik er alting absurd som i ”Slutspil” af Samuel Beckett. Måske er Beckett en god reference, for der er ingen mening, og samtidig er der masser af mening, men vi skal selv finde den. Det gælder også for læseren af Nina Harboes personlige beretning KAN JEG SYGEMELDE MIG HOS GUD?"

Læs anmeldelse 

Offentliggjort den 1. september 2026.

Mød Nina Harboe på

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Omslag: Simon Lilholt/Imperiet. Foto: Alexander Banck-Petersen.

Gustav Foss

BOBLEN ER ET HELLIGT SYMBOL

Roman, Gutkind, 2025

"Hvis du holder af at læse noget, som du aldrig er stødt på før, så skal du læse, hvad Gustav Foss skriver, for det, der strømmer fra hans pen, ligner intet andet. Det er vildt, utæmmet og fandenivoldsk. Der er ingen bagkant på hans frit fabulerende tanker og ideer. Det er sjældent at møde en så uspoleret forfatter, der er sprunget ud i fri fantasi og jernhård grammatisk fylde."

Læs anmeldelsen.

Offentliggjort den 14. januar2026.

Mød Gustav Foss

 på 

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Omslag: Kirsten Puggaard. Vignet: Lise Rønnebæk

Benthe Ploug

MAGELØS MAGE I NUtIDENS INDIEN

Lemuel Books, 2026

"Bogen er fuld af magi, men ikke i nogen overlæsset sværmerisk forstand, for som Benthe Ploug selv skriver, så bestræber hun sig på at skildre det, hun møder så nøgternt som muligt, for at gengive det på den mest troværdige måde. Men meget af det ER placeret uden for vores normale vestlige forstand. Det er netop bogens ærinde at skubbe og puffe til os. Vi er dannet af den verden, vi lader opstå omkring os. Hvis vi selv inviterer det uvisse og uforståelige indenfor, og tør lade os være åbne over for det, så er bogen et smukt og sanseligt eksempel på, hvilke massive døre der åbner sig for os."

Læs anmeldelse

Offentliggjort den 13.9.2026

Mød Benthe Ploug på

KULTURDAGE I ISHØJ, fredag den 18. september 2026. 

Se dagens program.

Foto: Ninna Flora. Omslag: Thit Thyrring. Vignet: Lise Rønnebæk.

Maria Lundborg

BJØRG

Roman, Rød Panda, 2026

"Vi træder ind i et have- og blomsterunivers. Hovedpersonen Bjørg er enke efter Asger, der døde 5 år tidligere. Sammen har de døtrene Ida, der er den yngste og letteste og Rakel, der er den ældste og mest besværlige. I hvert fald er der knaster i relationerne imellem dem. Da Asger levede dannede han en slags bro mellem dem alle, men kræften tog ham. Ikke kræften alene, for der er også noget andet, der langsomt lander i læserens bevidsthed. Det er en roman, der bevæger sig. I starten virker det som en meget enkel historie, måske næsten FOR enkel, men langsomt som vi bevæger os ind i den, uddybes den mere og mere. Det er et godt fortællergreb. Sproget er umiddelbart meget blomsterbesmykket – i konkret forstand, for der er mange naturbeskrivende passager, som er med til at give en klar klangbund for dramaet."

Læs anmeldelsen.

Offentliggjort den 27. august 2026.

Mød Maria Lundborg

på

KULTURDAGE I ISHØJ, lørdag den 19. september 2026. 

Se dagens program.

Portrætfoto: Michael Svennevig.

Jesper Lützhøft

DEN HAFNIENSKE DØDEBOG 

Digte, finkultur.dk, 2018.

"Jesper Lützhøft skriver: ”Da jeg indså hvor mange af mine tekster og digte, der kredsede om døden, forstod jeg, at jeg var nødt til at skrive det uafvendelige ned til et niveau, hvor det ikke længere stod i vejen for enhver udsigt. Det blev til denne "Dødebog", der i modsætning til den tibetanske er skrevet for de levende.”

Tonen bliver sat allerede med bagsideteksten: ”Denne bog er en selvhjælpsbog. ”Hvordan man lever evigt” spørger den. Svaret er enkelt, som alle svar på store spørgsmål er det. Vanskelige svar er forbeholdt videnskabsmænd og politikere. Så altså: Lad være med at dø – så lever du.”

Digtsamlingen er en forunderlig vandring gennem liv og død."

Læs anmeldelsen.

Offentliggjort den 10. oktober 2025.

Mød Jesper Lützhøft på 

KULTURDAGE I ISHØJ, fredag den 18. september 2026. 

Se dagens program.

Portrætfoto: Alexander Banck-Petersen.

Thomas Bredsdorff  

TØSNE OG FORSYTHIA 

Noget om livet med Alzheimers

Gyldendal, 2024

Efter at have læst første del af bogens tre dele, er jeg for længst sunket dybt ind i fortællingen. På bagsideteksten spørges der om, hvad et menneske er uden erindring? Bogens fortælling om forfatterens hustru, Lene Bredsdorff (en højt skattet litteraturmedarbejder i DR), der langsomt fortæres af Alzheimers, er knusende. Ligesom det er for den skrivende ægtemand og for hustruen. Det er en glidebane, der langsomt bliver mere og mere stejl. I begyndelsen handler det om at prøve at forstå det. Hvordan er det, når sindet giver op og ædes væk indefra. Udenpå er der intet at se. Mange funktioner er intakte. Den fysiske balance er også som den skal være, men langsomt går bevidstheden op i sømmene. Det sker så gradvist, at det er umuligt at se, hvornår og hvordan det egentlig begyndte. Formodentlig flere år tidligere end det blev konstateret. I starten skal der mange undersøgelser til, måske er der slet ikke noget, men den underliggende angst tager langsomt over, indtil det er umuligt at ignorere. Hvordan lever man med det? Hvordan gør de pårørende? Det er en skildring af en frygtelig sygdom, der virker nådesløs. Hvordan overlever man det? Og overlever man, selv om man lever videre?

Læs anmeldelsen

Offentliggjort den 21. oktober 2025.

Mød Thomas Bredsdorff på 

KULTURDAGE I ISHØJ, fredag den 18. september. 

Se dagens program.

Plakat: (cut & paint) Lise Rønnebæk.

Anmeldelse: BOBLEN ER ET HELLIGT SYMBOL af Gustav Foss

 

Omslag: Simon Lilholt/Imperiet. Foto: Alexander Banck-Petersen.

Gustav Foss romandebuterer i dag med BOBLEN ER ET HELLIGT SYMBOL på Forlaget Gutkind. I 2023 udkom hans novellesamling LÅN MIG DINE TÆNDER på Forlaget Rød Panda.

Hvis du holder af at læse noget, som du aldrig er stødt på før, så skal du læse, hvad Gustav Foss skriver, for det, der strømmer fra hans pen, ligner intet andet. Det er vildt, utæmmet og fandenivoldsk. Der er ingen bagkant på hans frit fabulerende tanker og ideer. Det er sjældent at møde en så uspoleret forfatter, der er sprunget ud i fri fantasi og jernhård grammatisk fylde.

Omslag: Simon Lilholt/Imperiet. 

”Der er længe til fyraften. Der er flere timer til frokost, og jeg er allerede sulten. Ved de andre kontorøer klaprer tastaturerne, og jeg splitter det ad, som ligger foran mig. Jeg piller tasterne ud, begynder at spise dem en for en.” (s. 10)

Foss bevæger sig fritsvævende i et meget kropsnært univers. Det gør han såvel i novellerne som i hans nye roman. Han virker ustoppelig og det er netop det fine ved ham. Han er totalt uforudsigelig – og hans fantasi slår flikflak hen over alt andet. Det er højt, vild og uhæmmet. Han er god til at bygge stemninger op og til at narre læseren helt tæt ind i sit univers – og er endnu bedre til at forløse det på overraskende måder.

Omslag: Simon Lilholt/Imperiet. Foto: Alexander Banck-Petersen.

”Billederne efter gymnasietiden er anderledes, jeg kan ikke forklare hvordan. Især dem fra vores rejse og dem efter dem. Det er, som om vi forsøger at holde fast i noget, som ikke er på billederne. For siden at give slip på alt, vi havde sammen.” (side 28)

Jeg må tøve, når det gælder om at genfortælle handlingen i hans bøger – ikke mindst i dagens romanudgivelse, selv om udgangspunktet er enkelt og let at håndtere: den ca. 35-årige hovedperson er gennemtræt af sit kontorarbejde, hvor han snylter sig igennem. Han er en total fiasko, der er ingen som helst succes nogen steder. Sådan er det i Gustav Foss´ universer. Det er sort med sort på, men når det er allermest sort, er der alting stjerner til at lyse op. I det her tilfælde er det fantasien, der kommer krybende ind og torpederer normaliteten. I romanen bliver det for meget for hovedpersonen. Hans Kafkaske univers bryder sammen, og i en hævnakt myrder han sin plageånd – eller gør han? Da han senere søger tilbage til åstedet, finder han i stedet en ”skabning”, som han tager til sig. Er det et menneskeligt væsen, er det et dyr eller blot noget i hans egen fantasi? Det ved læseren ikke, men langsomt bydes vi indenfor i den verden, der opbygges mellem skabningen og hovedpersonen. Det ene fører til det andet, og de rejser afsted – eller rettere flygter til Rudkøbing, men ikke til det eventyrlige, historiske Rudkøbing på det idylliske Ærø, men snarere tilbage til det Rudkøbing, som hovedpersonen forlod for aldrig at ville vende tilbage, men det er netop dertil, han rejser hen med skabningen. Alting er groet til, naturen har taget over og det forladte sted vrimler med skabninger. Det bliver til et opgør med barndommen og opvæksten. Det er alt sammen holdt i en sort, sort meget humoristisk tone, der fint matcher det bagvedliggende drama. På overfladen er det en rejse tilbage til det rene ingenting, men et tilbageskuende afsnit viser med al tydelighed, at det samtidig er mødet med en umulig opvækst, der næsten har været ved at tage livet af hovedpersonen. Man kan hævde, at den faktisk gjorde det - og at det er den døde, der vender tilbage til døden. Ja, hvis det lyder tungt, så tilføj en djævelsk humor, der slår alt omkuld.

Omslag: Simon Lilholt/Imperiet. 

”Gadelygterne brænder, og der er næsten ingen mennesker på gaden. De spiser alle indenfor, simreretter med alt godt fra havet. Madosen siver fra bliktagenes bukkede skorstensrør, ruderne dugger. De små fiskerhuse ligger hulter til bulter som legoklodser på et børneværelse, som inkaruiner på en bjergside, og er karakteristiske for denne del af øen.” (s. 94)

Vi er, som læsere, draget ud på en uendelig rejse, hvor hver side er en fryd, for denne gennem-redigerede historie emmer af stemning og mysterium. Læseren er ikke den samme efter at have bevæget sig gennem bogens univers. Det er for meget. Alting er for meget – både for hovedpersonen og for læseren. Det er netop det skønne ved det. Sproget er meget stramt, og humoren er sort som natten, men uhyre præcis og rammende. Man har lyst til at le, hvis det ikke gjorde så ondt, men både humoren og alvoren danser en danse macabre på fineste vis. Det går lige lukt ned ad bakke, men det sker så veloplagt og velturneret, at det er en fornøjelse at danse med.

”Her sidder jeg så og tysser på mig selv, og inden jeg ved af det, er jeg sunket ned i en komalignende tilstand, der minder om velvære, men ikke er det.” (s. 14)

Rejs med på denne rejse ind i mørket. Humoren slår gnister, og lyser det hele op. God fornøjelse - og tillykke til den romandebuterende forfatter. Det er en imponerende roman!

 

Omslag: Simon Lilholt/Imperiet.  

Gustav Foss

BOBLEN ER ET HELLIGT SYMBOL

Roman, 289 sider. 

Gutkind 2026

Udkommer i dag, 15. februar 2026

*

Hør podcasten med Gustav Foss (fra 2022), hvor han fortæller om det, der året efter udkom som LÅN MIG DINE TÆNDER på Rød Panda.

Se listen over de øvrige 348 anmeldelser.

*

Monologer og tekster skrevet direkte til Gammelfestivalen III

 

Fotos: Ditte Amanda Pedersen, Alan Pary, Tina Lindop og Louise Windfeldt.

Noget af det mest spændende er, at præsentere tekster og monologer, der er skrevet direkte til Gammelfestivalen. Denne gang af Irene Pedersen, Rodolph Geraci, Gustav Foss og Michael Svennevig. På festivalen bliver de fremført af skuespillerne Ulver Skuli Abildgaard, Lise Kamp Dajlerup og Hans Henrik Clemensen, mens Gustav Foss selv læser sin tekst. 

Uddrag af teksten og monologen af Rodolph Geraci og Michael Svennevig er også med på den kommende Gammelfilm 2025, hvor de er indlæst af Lise Kamp Dahlerup og Hans Henrik Clemensen (filmen får premiere lige op til Gammelfestivalen – og vil blive lagt ud på YouTube, men mere om det senere). Men lige her og nu er der mulighed for at læse uddrag fra alle fire tekster og monologer:

Foto: Ditte Amanda Pedersen.

”5. maj” – en monolog af Irene Pedersen, 

fremføres på festivalen af Ulver Skuli Abildgaard.

Kan opleves på 2. festivaldag,

lørdag den 25. oktober 2025.

Se program.

Læs et uddrag:

"Åhhh, jeg var så stolt af ham, da jeg var barn. Han var min helt. Han var med i de vildeste aktioner, bare 19 år gammel, 19 år, hvad fanden lavede jeg, da jeg var 19 ... ikke noget jeg er stolt af, men min far ... min far afsporede tog og sprængte ting i luften ... Bom ... så var der et par tyskere mindre. Han var kommunist, blodrød, “Det er jeg sgu stadig”, sagde han med et grin, men bag grinet lurede vreden. “De solgte os,” sagde han. “Vi kunne bruges, da vi skulle redde Danmarks ære, men de lavede lister over os, som de gav til tyskerne. “

Det red ham som en mare ... forræderiet ... men efter krigen elskede alle modstandsfolkene, kommunisterne fik masser af stemmer ved valget ...

Åh, han var så stolt.

Nu skulle Danmark forandres. Nu skulle der blive retfærdighed ... og så skete der ikke en skid. “De lukkede os ude fra indflydelse,” sagde han. “Lavede aftaler udenom os, mødtes i korridorerne og aftalte, hvad der skulle siges og stemmes. De var bange for os ...  klassekampen blev latterliggjort. Der var ingen klasser, man skulle bare klø på. Man var herre over sin egen skæbne -  og blev man ikke til en skid, så var det ens egen skyld.”

Han forstod ikke, hvad der skete. Men han forstod, at de lavede historien om."

Foto: Alan Pary.

”VITA” – en novellette af Rodolph Geraci, 

fremføres på festivalen af Lise Kamp Dahlerup.

Kan opleves på 1. festivaldag,

fredag den 24. oktober 2025.

Se program.

Foto: Tina Lindop.

Læs et uddrag:

”Vita havde sprøjtet de fleste af parfume-prøverne på sin underarm. Som en narkoman opdager antydningen af en blodåre, som vil føre ham til den ønskede opstigning, forsøgte hun at finde et sted fritaget af duft. Da hun gjorde det, sprøjtede hun generøst. Hun førte sin arm til næsen og snusede i jagt af den seneste aroma. Det var ikke let. Hun lukkede øjnene uden videre succes.

- Goddag, frue, kan jeg hjælpe Dem? spurgte en smilende salgsassistent. Hendes professionelt smil var egentlig en invitation til at gå.

- Nej, nej, tak, det er meget venligt… du ved, jeg prøver lidt af hvert. Jeg har svært ved at beslutte mig. I min alder… jeg er toogfirs… driller alting mig. Så snart jeg vender ryggen til, ændrer alting sig, vrider sig eller forsvinder… sådan er det også med mine tanker. Forleden dag…

Den smukke kvinde fra parfumeafdelingen vendte sig om med en knap irriteret grimasse og forsvandt bag sin disk. Vita fortsatte sin samtale med den søde assistent et kort øjeblik indtil hun fandt ud af, at hun var forsvundet. Det var synd, hun kunne have snakket i meget længere tid!

Vita havde en stærk forkærlighed for stormagasiner. De virkede som en kæmpestor magnet på hende. Selv om målet for hendes gåture var Kongens Have eller en anden park førte hendes skridt hende uundgåeligt til et af disse magnetiske monstre.

Hun nød lysene og spejlene, som stjal hendes silhuet for at projicere den et andet sted hen. Hun beundrede alle disse farver og former af de utallige produkter og artikler og spekulerede over deres nytte, oprindelse og levetid.

Hun morede sig over de mennesker, der krydsede hinanden og vred sig for at antage en anden form, over disse velkendte ansigter fra en anden tid,

men umulige at placere. Vita levede i en verden, der var lige så blød og glat som pottemagerens ler.

Hun ankom til fødevareafdelingen. En mandestemme inviterede hende til at smage på hans oste. Sikke et godt tilbud! Hendes mave knurrede. Havde hun spist morgenmad? Hun tømte hele tallerken og takkede hjerteligt den gæstfri mand og forsikrede ham om, at hun ville komme tilbage en anden dag. ”Det smagte fortræffeligt!” sagde hun. ”Må jeg tage tandstikkerne?” Hun puttede dem i sin lomme, når manden nikkede ”ja”.”

”Liv og død i Sydhavnen” – tekst af Gustav Foss, 

som han selv læser på festivalen. 

Kan opleves på 1. festivaldag,

fredag den 24. oktober 2025.

Se program.

Læs et uddrag:

”Hun grinede, samtidig med at han tog hende om livet, og en lille flok stimlede sammen omkring dem. Det mindede mere om en brudevals end en fødselsdagsfejring, selvom de ikke klappede i takt. På et tidspunkt sluttede rundkredsen så tæt, at de ikke havde plads til at danse i den. Så fik hun et trutkys og stak ham en flad, og så stak han hende en flad, hvorefter alle jublede.”

Foto: Louise Windfeldt.

”Måske slutter det aldrig” – en monolog af Michael Svennevig, 

fremføres på festivalen af Hans Henrik Clemensen.

Kan opleves på 3. festivaldag,

søndag den 26. oktober 2025.

Se program.

Læs et uddrag:

”Der var så mange muligheder og så mange døre jeg kunne have åbnet, men når jeg tog i et dørhåndtag, skete der ikke noget. Jeg havde troet at dørene var der, for at blive åbnet. Langsomt forsvandt de – dørene og mulighederne.

Jeg havde altid følt livet som en bølge jeg red på. Det var vildt store bølger, og så… væltede de bare ned over mig. Det var egentlig ikke ubehageligt, men overraskende. Pludselig befandt jeg mig UNDER bølgerne. Jeg elsker vand og hav, så det gav endnu flere muligheder, troede jeg. Jeg var på vej nedad, og gik til bunds.

Dernedefra forsvandt den perlende fornemmelse, livet gav mig, nu var der bare mudder. Alt det jeg troede på var gået under, og alligevel var der stadig denne lille perle på havbunden. Dette lille spinkle håb som jeg bar med mig. Det oplyste en lille spinkel vej ud gennem mørket. Den var snæver og alt, alt for lille og smal til at jeg kunne gå ad den. Jeg ønskede så inderligt, at nogen ville høre mig.

Det lykkedes. Jeg fandt tilbage, men jeg var ikke længere mig. Hvem var jeg da?”

_____

Læs mere om GAMMELFESTIVALEN II

Det er aldrig for sent at blive gammel! Alle er velkommen. Både med og uden demens. Man behøver heller ikke være gammel. Det handler om liv og død og om erindringer. Men først og fremmest handler det  om at være menneske.

                                                                                       

PROGRAM
1. dag: fredag den 24. oktober 2025
2. dag: lørdag den 25. oktober 2025
3. dag: søndag den 26. oktober 2025
4. dag: mandag den 27. oktober 2025