Anmeldelse: FRONTLØBERNE på Teater Grob

 

Klimakampen udkæmpes tappert på Teater Grob, hvor Mærkværk gæstespiller med Alexandra Moltke Johansens FRONTLØBERNE. Alexandra er uddannet som dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2016. Men allerede flere år inden oplevede jeg en reading på hendes monolog ”Menneskekongen” som Jens Jørn Spottag fremførte i Vesterbro Naturværksted. Det var på teaterfestivalen Teater i Træstubben i 2012. Allerede dengang var det tydeligt, at Alexandra havde en stærk og direkte stemme, der passede godt til teatret, men også en fandenivoldskhed, der slår igennem i FRONTLØBERNE, der er skræddersyet til de unge. Jeg oplevede forestillingen sammen med en 7. og en 9. klasse, og det er ingen let sag at holde de 13-15 åriges opmærksomhed fanget.

FRONTLØBERNE er teater til teenagere og skabt til ”teenagerne og de voksne omkring dem” og er blevet til i et samarbejde mellem dramatikeren og holdet. Optakten til forestillingen var en aktion på Kongens Nytorv, hvor den ene af forestillingens medvirkende lænkede sig fast til en båd på bedste klimakamps vis.

Både Jacob Teglgaard og Anne Gry Henningsen er iført guldtøj, og omgivet af skrald og plastik (scenografien er af Siggi Óli Pálmason). Næppe er de gået i gang, før de stiller spørgsmål til de unge i salen, om de overhovedet er interesseret i andet end sig selv og hinanden, og om det ikke bare handler om bumser og menstruation i disse år? De satser hele butikken på at engagere de unge – og det lykkes flot. Det sker i 10 forskellige scener, intenst instrueret af Petra Adlerberth-Wik. Anne Gry Henningsen er kunstnerisk leder af Mærkværk og var også på scenen i den lige så vellykkede STRÆBER, der ligeledes spillede på Grob i 2017.

Fotograf: Per Morten Abrahamsen

Selv når klodens status bliver skitseret, som var det en fortælling fra en børnebog, går pointerne rent ind. Måske netop derfor. Stærkt er det, da de fremskriver hele debatten og opfører scener fra en nær fremtid, om hvordan det snart kan komme til at se ganske anderledes ud end det gør i dag. De involverer de unge ved gentagne gange at udvælge enkelte blandt publikum, som de billedligt drager ind i forestillingen (bare ved at bruge deres navne eller henvise til dem) og foregive, at de spiller med på scenen, og det sikrer  en stor genkendelighed for de unge. Det er temmelig slidte teatertricks, men netop slidte, fordi de virker – og det gør det også denne dag på Teater Grob.

Fotograf: Per Morten Abrahamsen

Der er mange brud og skift, der giver forestillingen en stand-up-form. Et dygtigt og velkvalificeret overspil får de unge til at snappe efter vejret i en scene om klimadepression, hvor Jacob Teglgaard spiller klimadeprimeret, mens Anne Gry Henningsen  er kapitalismen, der har kortvarige løsninger på det hele. Aleksandras absurde greb om klimakampen virker skræddersyet til problematikken.

Det er i løbet af de næste fem år, at vi stadig har mulighed for at gøre noget, hvis vi skal nå det. Der er ingen tvivl om forestillingens aktualitet. Efter forestillingerne er der hver dag en ny ung repræsentation for en af de mange miljø(ungdoms)bevægelser, der fortæller om deres engagement, og hvad der er mulighed for at gøre, når man står sammen. Denne dag var det Terese fra Extinction Rebellion.

Fotograf: Per Morten Abrahamsen

Alexandra Moltke Johansens FRONTLØBERNE er ligesom Line Knutzons LIVSTIDSGÆSTERNE to aktuelle teaterbud på, hvordan vi gennem det absurde kan genfinde og genopdage os selv midt i en brydningstid. Begge forestillinger formår at etablere teatret som det sted, hvor kampen udspiller sig. Det er som at begive sig ind i tidsmaskiner, der tager os alle steder og ingen steder. Det er som at nå ind til det, der virkelig batter, mens alt det øvrige skrælles af. Det beviser stærkt, at teatret som kommunikationsmiddel er ganske unikt og forførende, når det bliver lagt i hænderne på originale dramatikere, der formår at slå os i hovedet og at vække os op til os selv, hinanden og samtiden.

Vi må ofte helt ud på overdrevet – som det sker i de to forestillinger – for at komme tæt på det egentlige. I FRONTLØBERNE sker det også i en afsluttende dødeligt ironisk scene, hvor hovedpersonerne bogstavelig æder sig ihjel af lutter velvære, mens verden forfalder og går under omkring dem, uden at de opdager det.

FRONTLØBERNE

En forestilling om at gå forrest imens isen smelter

Teater Grob

30. september – 9. oktober 2020.

60 minutter

Medvirkende: Jacob Teglgaard & Anne Gry Henningsen 
Instruktør: Petra Adlerberth-Wik
Dramatiker: Alexandra Moltke Johansen & holdet
Scenograf: Siggi Óli Pálmason
Lyddesigner: Inuk Thomsen
Lysdesign: Jari Matsi
Dramaturg & instruktørassistent: Signe Regitze Berg
Forestillingsleder: Karen Zenia Hal Hermansen
Konsulent i bæredygtigt teater: Whitney Byrn
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Grafiker: Robin Neil Hart
PR, presse og turnésalg: Janne Hovmand Storm
Producent: Karoline Michelsen 
Idé: MÆRKVÆRK

*

Hjemmeside  og billetter  

Læs også anmeldelsen af Mærkværks tidligere forestilling STRÆBER.

Se oversigten over de øvrige 117 teateranmeldelser

*

 

Anmeldelse: STRÆBER på Teater Grob

Foto: Per Morten Abrahamsen
 

Scenerummets bagvæg og gulv består af orange plader, og forrest på scenen står der fem mikrofonstativer, som de tre spillere, iført gule overtræksdragter, kæmper om. De er hvidsminkede, og bærer hvide tynde elefanthuer, så kun mund, rød næse og sortsminkede øjne er synlige. Skiftevist hiver de elefanthuerne op eller ned, alt efter om de har været hen at trykke på knappen til det store ur, der bestemmer hvornår LØBET går i gang. STRÆBERLØBET. Forestillingen spilles i to sideløbende tempi. Dels i et hasarderet overkill-tempo, hvor det er alles kamp mod alles. Dels i et langsomt og inderligt bekendelsesspor. Modsætningerne passer godt sammen, for rytmen kalder på langsommeligheden og omvendt, og dermed udgør et samlet hele. De fem unge spilles dækkende af Anne Gry Henningsen, Mikkel Reenberg og Marie Mondrup, fermt instrueret af Petra Søe ("Drømme om noget andet") efter manuskript af Julie Maj Jakobsen i samarbejde med instruktør og spillere, baseret på ide af Anne Gry Henningsen, der også er MÆRKVÆRKs leder. Forestillingen er en samproduktion mellem MÆRKVÆRK og Teater Nordkraft i Ålborg.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Teatret har holdt workshops med de unge for at finde ud af, hvordan det er at vokse op i en verden af muligheder. Om rusen, når det lykkes, og om skuffelsen, når forventningerne er så høje, at de ikke når i mål. Om stædigt at kæmpe mod alle odds. Om liv, kærlighed og venskab. Deres refleksioner og personlige historier er grundlaget for forestillingen, der er bygget op som et darwinistisk udskilningsløb, men også om, hvad der sker, hvis man slipper og giver fanden i præstationer, valg og mål, sådan som to af dem gør i slutningen. I hvert fald minder de os ved deres exit om, at det måske slet ikke er nødvendigt at være med – og om at give så helt og fuldt slip på sig selv, for at være med i det store fælles stræber-løb. Der er fortsat håb.

 

Foto: Per Morten Abrahamsen

 

Det er svært ikke at blive rørt og grebet af sårbarheden, der træder frem i de scener, hvor det øvrige klovneri helt forsvinder. Det er ikke nogen stor forestilling, og det er det så måske alligevel, for lige bag det meget enkle og tilsyneladende karikerede gemmer der sig et svælg af oplevelser og et dyb af følelser, der suger én ned i et frit fald. For enkelheden giver både rum og mulighed for at historien og karaktererne kan brede sig og få den fylde som de skal have.

 

Foto: Per Morten Abrahamsen

 

Der er noget sært afvæbnende ved børne- og ungdomsforestillinger. De får mig til at sætte mig anderledes til rette på stolen. Måske ligefrem til at sidde lettere. Det sætter noget frit i måden at opleve teater på. Måske fordi det virker så umiddelbart og intuitivt. Jeg er lykkelig, at jeg ikke er ung igen, for jeg hadede det. Det minder forestillingen mig om. Om alt det, som var umuligt at håndtere. Ingenting passer sammen. Livet er enten for småt eller for stort. Selv passer man ikke til den verden, der omgiver én. Præcis sådan som forestillingens unge føler sig. Tiden står stille, intet ændrer sig. Det har aldrig været som det er nu, men det har vi altid sagt. Men passer det? I dag er den omgivende verden meget mere fragmenteret, for det har altid været ubærligt med følsomheden og den smerte og glæde, som er forbundet med den. Det er historien om, hvad der gemmer sig bag avisernes beskrivelser af 12-talspigerne og taberdrengene. Om hvordan det er at stå parat ved startstregen, og om hvor lidt og hvor meget, der adskiller vinderne fra taberne i løbet. STRÆBERLØBET. Forestillingen skildrer så fint ønsket om at ville vælte verden og ende med selv blive væltet omkuld - af et knips. Om venner og kærester, og om det ene øjeblik at føle sig så tæt på hinanden, for i næste at konstatere at man er helt alene. At den udvalgte slet ikke føler det samme. Om at skabe en verden inde i hovedet og føle, at alting smuldrer på et sekund, når virkeligheden alligevel ikke lever op til det.

 

Foto: Per Morten Abrahamsen

STRÆBER

- en samproduktion mellem MÆRKVÆRK og Teater Nordkraft

gæstespil på Teater Grob fra den 6. – 18. november 2017

 

Medvirkende: Maria Mondrup, Mikkel Reenberg og Anne Gry Henningsen

Idé: Anne Gry Henningsen

Manuskript: Julie Maj Jakobsen og Petra Søe i samarbejde med holdet

Instruktør: Petra Søe

Instruktørassistent: Jonas Østergaard Pedersen

Dramaturg: Trine Wisbech

Scenograf: Lisbeth Burian

Rekvisitter: Naja Haugaard Brimer

Lysdesign: Mathias Hersland

Hjemmeside og billetter

Læs mere om MÆRKVÆRK - teater til teenagere