Foto: Per Morten Abrahamsen
Scenerummets
bagvæg og gulv består af orange plader, og forrest på scenen står der fem mikrofonstativer, som de tre spillere, iført gule overtræksdragter, kæmper om. De er hvidsminkede, og bærer hvide tynde elefanthuer, så kun mund, rød næse og sortsminkede øjne er synlige. Skiftevist hiver de elefanthuerne op eller ned, alt
efter om de har været hen at trykke på knappen
til det store ur, der bestemmer hvornår LØBET går i gang. STRÆBERLØBET. Forestillingen
spilles i to sideløbende tempi. Dels i et hasarderet overkill-tempo, hvor det
er alles kamp mod alles. Dels i et langsomt og inderligt bekendelsesspor. Modsætningerne
passer godt sammen, for rytmen kalder på langsommeligheden og omvendt, og dermed udgør
et samlet hele. De fem unge spilles dækkende af Anne Gry Henningsen, Mikkel
Reenberg og Marie Mondrup, fermt instrueret af Petra Søe ("Drømme om noget andet") efter manuskript af
Julie Maj Jakobsen i samarbejde med instruktør og spillere, baseret på ide af Anne
Gry Henningsen, der også er MÆRKVÆRKs leder. Forestillingen er en samproduktion
mellem MÆRKVÆRK og Teater Nordkraft i Ålborg.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Teatret
har holdt workshops med de unge for at finde ud af, hvordan det er at vokse op i
en verden af muligheder. Om rusen, når det lykkes, og om skuffelsen, når
forventningerne er så høje, at de ikke når i mål. Om stædigt at kæmpe mod alle
odds. Om liv, kærlighed og venskab. Deres refleksioner og personlige historier
er grundlaget for forestillingen, der er bygget op som et darwinistisk
udskilningsløb, men også om, hvad der sker, hvis man slipper og giver fanden i
præstationer, valg og mål, sådan som to af dem gør i slutningen. I hvert fald
minder de os ved deres exit om, at det måske slet ikke er nødvendigt at være
med – og om at give så helt og fuldt slip på sig selv, for at være med i det store
fælles stræber-løb. Der er fortsat håb.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Det
er svært ikke at blive rørt og grebet af sårbarheden, der træder frem i de scener,
hvor det øvrige klovneri helt forsvinder. Det er ikke nogen stor forestilling, og
det er det så måske alligevel, for lige bag det meget enkle og tilsyneladende karikerede
gemmer der sig et svælg af oplevelser og et dyb af følelser, der suger én ned i
et frit fald. For enkelheden giver både rum og mulighed for at historien og
karaktererne kan brede sig og få den fylde som de skal have.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Der
er noget sært afvæbnende ved børne- og ungdomsforestillinger. De får mig
til at sætte mig anderledes til rette på stolen. Måske ligefrem til at sidde lettere. Det sætter noget frit i måden
at opleve teater på. Måske fordi det virker så umiddelbart og intuitivt. Jeg er
lykkelig, at jeg ikke er ung igen, for jeg hadede det. Det minder
forestillingen mig om. Om alt det, som var umuligt at håndtere. Ingenting
passer sammen. Livet er enten for småt eller for stort. Selv passer man ikke
til den verden, der omgiver én. Præcis sådan som forestillingens unge føler
sig. Tiden står stille, intet ændrer sig. Det har aldrig været som det er nu,
men det har vi altid sagt. Men passer det? I dag er den omgivende verden meget
mere fragmenteret, for det har altid været ubærligt med følsomheden og den smerte
og glæde, som er forbundet med den. Det er historien om, hvad der gemmer sig bag
avisernes beskrivelser af 12-talspigerne og taberdrengene. Om hvordan det er at
stå parat ved startstregen, og om hvor lidt og hvor meget, der adskiller vinderne
fra taberne i løbet. STRÆBERLØBET. Forestillingen skildrer så fint ønsket om at
ville vælte verden og ende med selv blive væltet omkuld - af et knips. Om venner
og kærester, og om det ene øjeblik at føle sig så tæt på hinanden, for i næste
at konstatere at man er helt alene. At den udvalgte slet ikke føler det samme. Om
at skabe en verden inde i hovedet og føle, at alting smuldrer på et sekund, når
virkeligheden alligevel ikke lever op til det.
STRÆBER
-
en samproduktion mellem MÆRKVÆRK og Teater Nordkraft
gæstespil
på Teater Grob fra den 6. – 18. november 2017
Medvirkende:
Maria Mondrup, Mikkel Reenberg og Anne Gry Henningsen
Idé:
Anne Gry Henningsen
Manuskript:
Julie Maj Jakobsen og Petra Søe i samarbejde med holdet
Instruktør:
Petra Søe
Instruktørassistent:
Jonas Østergaard Pedersen
Dramaturg:
Trine Wisbech
Scenograf:
Lisbeth Burian
Rekvisitter:
Naja Haugaard Brimer
Lysdesign:
Mathias Hersland
