mandag den 27. juli 2009
Romansk Filmklubs 40. jubilæumssæson 2009
I denne sæson lægger vi ud med en fransk filmklassiker, men ellers er alting vendt rundt, for vi fejrer vores jubilæum med en lang række film, der overhovedet ikke er romanske, og har inviteret en række markante danske instruktører og kunstnere til at fortælle om deres egne film eller film, der betyder noget ganske særligt for dem.
Så velkommen til en ny og anderledes sæson i Romansk Filmklub
40. Jubilæumssæson 2009/2010 i Romansk Filmklub:
Lørdag den 1.8. kl. 13-16.00: Saxi fortæller om "Min Onkel" af Jacques Tati.
Lørdag den 5.9. kl. 13-16.00: Katia Forbert Petersen og Anette Mari Olsen fortæller om deres film "Mit Iranske Paradis"
Lørdag den 31.10. kl. 13-16.00: Jon Bang Carlsen fortæller om sin film ”Portræt af Gud”
Lørdag den 21.11. kl. 13-16.00: Christian Braad Thomsen fortæller om ”Touch of Evil” af Orson Welles
Lørdag den 9.1. kl. 13-16.00: Anne Marie Helger fortæller om Lars Andersens teater-filmatisering af "Irene Holm"
Lørdag den 1.8. kl. 13-16.00: Saxi fortæller om ”Min Onkel” af Jacques Tati.
Mød den franske musiker, komponist og cirkusartist Saxi, der er vokset op med Tatis film og er meget præget af dem. I ”Min Onkel” (af Jacques Tati, 1958) vandrer Mr. Hulot rundt i gaderne med sin karakteristiske pibe, hat og paraply og bukker høfligt for de mennesker, der passerer ham, flirter uskyldigt med underboens datter, drikker en øl på det lokale værtshus og tager sig af sin frække nevø. Hulots nevø bor med sine snobbede forældre i et hus, hvor selv køkkenskabene er automatiserede. Min Onkel vandt en Oscar for bedste udenlandske film og juryens særpris i Cannes 1958.
Arrangementet er i samarbejde med Sommerfestivalen STEMMERNE OMKRING OS - og filmklubbens 40. års fødselsdagssang spilles på basklarinet af Saxi.
lørdag den 18. juli 2009
Sommerfestivalen STEMMERNE OMKRING OS - 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)