Anmeldelse: LAURAS BOG af Linette Valerie Storm

 

Foto: Storm Unnerup. Bogforside: Anne Mousten.

LAURAS BOG er som en besværgelse, som at træde ind i et ritual, hvor der hviskes og tiskes i krogene. Kærligheden slår med fuld kraft alt og alle omkuld. Laura er en naturkraft. Hun er alt og intet. Hun er betagende, besværgende, fortryllende og altødelæggende. Hun giver og tager liv. Fortællerens eget navn, som hun deler med forfatteren, meddeles først sent i den ”autofiktive kortroman”. Det er slet og ret en roman. Autofiktiv eller ej, er ligegyldigt for mig, for det er dét, der står på siderne, der afgør om teksten virker. Jeg er ligeglad med, om det er selvoplevet eller ej. Jeg spørger jo heller ikke en skuespiller om, hun selv har slået et menneske ihjel. Det, som teksten afsætter i mig, i læseren, afgør det. LAURAS BOG er som en besættelse. Jeg kunne ikke lægge den fra mig. Det var som at træde ud i mørket og så lade sig falde. Det er det samme, fortælleren beskriver, at der sker efter mødet med Laura. På sæt og uvis er det en ret almindelig beretning om en altfortærende kærlighed, der brænder alt af. Det er glæde og tilintetgørelse i én gigantisk orgasme, men måden det er beskrevet på, gør det til en næsten magisk oplevelse.

Hver gang jeg tror at jeg ved, hvad historien handler om, rykkes tæppet væk under mig. Det er skrevet af en ferm beretter, der docerer sit stof som en fortræffelig fortællerske.

Intet er som det først synes, så derfor er det også synd at referere for meget af handlingen, men udgangspunktet er mødet mellem fortælleren og Laura. Laura giver og tager liv. Pludselig forsvinder hun tilbage til Sverige, hvor hendes plejefamilie bor, men de første 8 år, inden hun kom i pleje, taler hun ikke om og med god grund – og det hænger selvfølgelig sammen med hendes forsvindinger.

Det er en roman, som det er godt at blive klog på. Der er meget at lære om menneskelig adfærd. Den handler om kærlighed på flere planer. Man kan godt sige, at de to hovedpersoner lever helt adskilte liv. I hver fald i starten. Fortællerens egen familiære historie er heller ikke uproblematisk, men beretningerne om, hvordan hun og hendes halvbrødre knytter sig til hinanden er rørende. Stedfaren tyranniserer hjemmet, og Linette bliver en slags reservemor for de to drengebørn, der ellers bare ville have været overladt til sig selv i en voldelig opvækst. Med disse sideløbende beskrivelser og relationen til Laura, er romanen en fascinerende beskrivelse af kærlighedens væsen – og uvæsen. Men det er selve den besværgende fortællestil, der bærer den sælsomme beretning. Hvis tekste blev klippet til, kunne den sagtens opføres som monolog. For det hele lever og ånder, det er let at se det for sig. Personernes glæde, sorg og smerte står lyslevende frem. Det er betagende læsning.

Lige så svært det er for hovedpersonen at frigøre sig fra Laura, lige så svært var det for mig at frigøre mig fra romanen. Den rækker ud til sine læsere og holder dem i et jerngreb, der er ingen nåde. Det ender ikke godt, men sådan går det, når besværgelserne slipper op. LAURAS BOG er en livskraftig besværgelse, selv om livet ebber ud af den.

Uddrag fra bogen:

”Laura fortæller min historie ude at fortælle mig. Jeg er ikke Laura, Laura er ikke Laura, vi er alle Laura, men kun Laura taler. Hun bølger om mig som lyserøde candyflossskyer efter den første aften jeg møder hende.” (s. 7)

”Jeg er ikke bange nu, jeg er ikke bange når hun løsner kæberne og slipper en lyd, ikke en stønnende lyd, ikke et ord men en tilståelse af at hun ikke vil slippe mørket før vi er igennem det, det vil vende tilbage med sin mission og vi vil ikke kunne slippe det næste gang, og hun elsker mig altid mest, bagefter.” (s. 116)

 

LAURAS BOG af Linette Valerie Storm

Rebel With a Cause, 2023

164 sider

Læs uddrag fra de øvrige festivalanmeldelser:

 Mød Linette Valerie Storm 

og hør mere om romanen på den kommende festival.

Læs mere om festivalen

VERDEN ER FULD AF VEJE: Forfatteren Aleksa Okanovic

 

Fotocollage: Michael Svennevig med portræt af Gaia Galbiati.

Hør podcast

Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen. 

Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup 

& Hans Henrik Clemensen. 

Musik: Michael Svennevig. 

Uddrag fra festivalanmeldelsen:

"Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker."

Læs hele anmeldelsen

Foto: Gaia Galbiati.

Uddrag fra romanen:

"EFTERSKRIFT

„At skrive poesi efter Auschwitz er barbarisk.“

THEODOR W. ADORNO

Denne roman er fiktion. Men den er baseret på begivenheder, der udspillede sig i Europa for ikke så længe siden, begivenheder, der med rette bliver kaldt det mørkeste kapitel i den europæiske historie: Det Tredje Rige og holocaust. I denne roman optræder der virkelige og fiktive personer. Og de er viklet ind i hinanden. De bliver sågar forelsket i hinanden. Nogle af begivenhederne er virkelige eller baseret på virkelige hændelser, de er ofte flyttet frem eller tilbage på den historiske tidslinje. Men det meste er digtet af mig. Digtning er ikke videnskab eller vidneberetninger, dagbøger osv. Til gengæld benytter digtning sig ofte af videnskab, videnskabelige undersøgelser og vidneberetninger. Faktisk er det nemmest for mig at forklare ved hjælp af en vidneberetning. Dette er et citat af Charlotte Delbo, den franske kvinde, der var fange i Auschwitz. I sin vidneberetning Auschwitz og efter skriver hun: ”I dag er jeg ikke sikker på, at det, jeg har skrevet, er sandt.

Jeg er sikker på, at det er sandfærdigt.” At beskrive rædslen er ikke at beskrive mennesker, som de virkelig var, og det, der skete, i et rent 1:1 forhold, men at beskrive dem, sådan som de optræder i mareridtet og i rædslens indre billeder. Til den læser, der søger efter en historisk fremstilling af Det Tredje Rige og holocaust, vil jeg ikke anbefale bestemte bøger. Der findes millioner. Jeg har selv brugt omkring tredive. Jeg synes, at alle mennesker, der er interesserede i holocaust og Det Tredje Riges forbrydelser, skal sammensætte deres eget lille bibliotek. Jeg anbefaler, at man gør det med hjertet.

ALEKSA OKANOVIC"

*

Læs flere festival-anmeldelser

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om fesivalen.

*

Anmeldelse: NATTERÆDSEL af Aleksa Okanovic

Fotocollage: Michael Svennevig med portræt af Gaia Galbiati.

Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat op til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker.

Romanen gav mig associationer til Kirsten Thorups ”Indtil vanvid, indtil døden” (2020, Gyldendal), der har samme ærinde og på samme måde bringer krigen og nazismen helt tæt ind på livet af læseren. Enhver distancering er umuliggjort. Det bringer os så tæt på, at det ikke er til at holde ud. Det er bøger, der tager livtag med mørket. Det er ikke muligt at undslå sig. Hvordan kan alt dette vederstyggelige være menneskeligt muligt?  Det kan det! Det er den chokerende lære, der står tilbage efter læsningen af begge romaner. I Aleksa Okanovics roman præsenteres vi for et strindbergsk ulykkesridt, som ægteparret Sebastian og Isabella gennemlever sammen med deres lille søn. De hidkalder en jødisk psykoanalytiker fra lejren, og han iværksætter forskellige undersøgelser af sønnen. Adam, der er den jødiske analytiker, har tidligere arbejdet sammen med Freud og forhandler sig frem til en betaling for sine behandlinger. Det løskøber midlertidigt jøder fra det allermest hårde arbejde i lejren. Hverken de eller Adam undviger deres endeligt, der venter forude. Det er som Scheherazades fortællinger, der lidt efter lidt, nat eller nat, forlænger livet lige en stund mere. Længere frist er der ikke tale om. Det er en morderisk plan beskrevet uden formildende omstændigheder i en djævelsk udspekuleret roman. Romanens undertitel er meget rammende: ”eller mennesker er dyr, der handler med hinanden”.

Først havde jeg fravalgt romanen, men en kollega introducerede mig for forfatteren og forklarede, at han var så rar, og det faldt jeg for. For det ér forfatteren, men ”den rare forfatter” har skrevet en roman, der aldrig bliver rar. Tværtimod.

NATTERÆDSEL er rædselsfuld god. Det er en bog, man ikke har lyst til at læse. Den er djævelsk velskrevet. Så god faktisk, at det næsten ikke er til at holde ud.

Uddrag fra romanen om at være ”normal” (samtale mellem Adam og Sebastian):

„Jeg har jo boet her i månedsvis,“ indledte Adam, „og jeg har betragtet Dem. Jeg har nedskrevet en del af mine observationer i en bog, der ligger i den kiste der. Rent fagligt er jeg blevet … hvordan siger man det … overrasket, ja, og skuffet.“

„Skuffet?“

„Jeg har ikke observeret noget, der virker sygeligt, jeg kan selvfølgelig tage fejl, eller jeg kan have overset noget, men jeg kan ikke se, at De udviser tegn på sygdom. Hvis der er noget, der har chokeret mig i løbet af de her måneder, er det, at De trodser alle tidligere antagelser om det onde. De er ikke ond i den gængse forstand, De har, så vidt jeg kan se, ingen sadistiske tilbøjeligheder, De slår heller aldrig Deres søn. De nærer en stærk antipati for mennesker, der udtrykker sig fjendtligt, eller som benytter sig af det, De ved gentagne lejligheder har kaldt for vulgær nazistisk retorik. Hvis De virkelig er interesseret i en strengt faglig vurdering, ja, så vil jeg konkludere, at De i det store og hele er normal.“

„Normal?“

„Ja.“

(side 311 M)

Foto: Sara Galbiati,

Aleksa Okanovic

NATTERÆDSEL

Roman

Gyldendal, 2023.

Hør også podcasten med forfatteren, 

der medvirker på den kommende festival.

Læs flere festival-anmeldelser

Læs mere om festivalen.

VERDEN ER FULD AF VEJE: Digteren Cindy Lynn Brown

Foto: Michael Svennevig.

Hør Podcast

Den dansk/amerikanske digter Cindy Lynn Brown har været på lydkursus, og hør hvad der sker, når lyd og ord befrugter hinanden og skaber helt nye historier!

"Jeg har læst op i mange år af mine tekster ved forskellige lejligheder, men det at skabe lydflader, der passer til den enkelte tekst, er nyt for mig - og en meget spændende udfordring. det skal jeg arbejde meget mere med."

Podcasten indledes med lydflade-digtet "Isolering", der er en af de tekster som Cindy arbejdede med på kurset i Dansk Forfatterforening,  hvor det især gjaldt om at skabe nye rum, hvor ord og lyd kunne udfordre hinanden - og hvor lyde udvider teksten med nye perspektiver.

Cindys medvirkende digte på podcasten:

"Isolering"

"Cat Lady"

"Samhør" (fra "Din lille Darling")

"Lost" (fra "Dealbreaker [hver nat smadrer jeg mit ansigt med bølger]")

"A til B Z til Fisk" ( uddrag)

"Du fortæller mig at du er bange" (fra "HearSay")

"Ord krydser grænser"

---------------

Digtet "Cat Lady" var det ene af de to digte som Cindy bidrog med til den indledende podcast med festivaltekster. Den anden  var "Stærk kvinde". De er begge fra en kommende portrætsamling.  

 

Hør podcasten med festivaltekster:

Hør også den første podcast med Cindy fra 2020:

Digteren Cindy Lynn Brown fortæller:

”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.

Hver af mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter."

Hør podcast (2020):

Foto: Michael Svennevig.

Desuden medvirkede Cindy sammen med lyrikeren Kenneth Krabat på denne podcast i 2 dele: ”Ljubljana. Tidlig sommer 2016, det er da, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa. Korte, nøgterne sætninger beskriver rejserne med detaljer og fakta om antallet af mennesker bag i varevognen, antallet af druknede på vej over Middelhavet, prisen for at krydse grænsen. Vi bliver i adskillige timer, nærstuderer hver og én af de meterlange plancher, fotograferer dem alle i så store bidder som afstanden til den anden væg tillader. Kortene bliver hos os, da vi går derfra.” 5 år efter resulterer det i et flugtkatalog. Et website med overskriften: ”HearSay HørtSagt”.

Hør podcast 

med Kenneth Krabat & Cindy Lynn Brown 

om "HearSay" (2022):

*

Næste uges podcast:

Offentliggøres den 26. april 2024

ALEKSA OKANOVIC

Foto: Sara Galbiati,

Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen.

Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup

& Hans Henrik Clemensen.

Musik: Michael Svennevig.

Offentliggøres den 26. april 2024.

- samtidig offentliggøres også af festivalanmeldelsen af "Mørkerædsel".

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

#verdenerfuldafveje

*

VERDEN ER FULD AF VEJE: Anmeldelser af 10 værker på festivalen (1:2)

Bogforsiderne til de anmeldte værker.

 

Som noget nyt er her en oversigt over og uddrag fra de anmeldelser af mange af de værker, der præsenteres på festivalen. 

Hvert år medvirker 30 nye kunstnere. Det er for at sætte ekstra fokus på de overvejende debuterende forfattere og digtere.

Indtil videre er der anmeldt 10 værker, der er med på den kommende festival.

Her er små uddrag/smagsprøver 

(og der kommer stadig flere til):

Anne Zenon

BALALAS FEST

”Balalals Fest” er skøn. Så enkelt kan det siges. Silles mor drikker og har fået sit liv slået i stykker efter at en marokkansk kæreste droppede hende. Sille prøver så godt hun kan at få det til at glide. Kommunen blander sig og kommer med et ultimatum: hvis moren ikke opgiver drikkeriet, kommer hun, Sille, i familiepleje. I skolen er Sille en af de seje. Faktisk så sej, at det er svært for hende at nå frem til sine mere menneskelige sider, og hun chikanerer nogle af de andre. Mia, hendes bedste veninde, er den eneste som hun tør tage med hjem, for rodet og de tomme flasker vil hun ikke have andre til at se."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse

Freja Bøgh Lassen

FOR AT GÅ MED DIG

"De tre fortællinger er centreret omkring smerten ved at miste. Om sorgen, der slet ikke passer ind nogen steder. Hvor går man hen med den? Der er ikke plads til den mellem mennesker. Vi er bange for den – og med god grund, for hvordan skal vi tackle den? 

Fortællinger rummer ingen svar, men stiller mange spørgsmål i Freja Bøgh Lassens stærke debut-udgivelse.."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse

Linette Valeri Storm

LAURAS BOG

"LAURAS BOG" er som en besværgelse, som at træde ind i et ritual, hvor der hviskes og tiskes i krogene. Kærligheden slår med fuld kraft alt og alle omkuld. Laura er en naturkraft. Hun er alt og intet. Hun er betagende, besværgende, fortryllende og altødelæggende. Hun giver og tager liv."

- er allerede offentliggjort -

Læs  anmeldelse.

Mem Alani

PARADISET LUGTER

"Mem Alani skriver godt. Sproget er veloplagt og spændstigt. I Cuba leder han efter glæden og finder den. I det efterfølgende afsnit om ”rettighederne” får vi en familiehistorie, der knytter sig tæt sammen med den kurdiske selvstændighedstanke. Selv om det er alvorligt,  beskrives det let og muntert. I det efterfølgende afsnit er vi tilbage i København, efter at hovedpersonen, der er Mem selv, har været ude for en trafikulykke, som han intet erindrer om. Men det er tydeligt, at han har været udsat for noget voldsomt, for han kan ikke længere bevæge sig."

- er allerede offentliggjort -

Læs  anmeldelse.

Aleksa Okanovic

NATTERÆDSEL

"Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat i stilling til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse, opslag & podcast.

Peter Madsen

VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG

"Fra starten af Peter Madsens debutroman VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG stiger vi til vejrs.
Vi følger Simon Kindred, der er kontorfuldmægtig i Ministeriet for Ansvar, Retfærdighed og Velfærd. Hans dagligdag er på alle måder meget velorganiseret og regelmæssigt. Anderledes er det med Adam, der er en flyvende supermand, der redder mennesker i nød i byen Sinus. Hvem har ikke drømt om at kunne flyve? Det er lige midt i den fascination, at forfatteren lader Adam sætte af, hæve sig op i luften og flyve afsted."

 - er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse, opslag & podcast.

Bente Clod

EMILY DICKINSON

"Romanen er en hyldest til en stor digterinde. I hvert fald har eftertiden givet hende den trone hun aldrig kom i nærheden af, mens hun levede, hvor kun enkelt anonyme gengivelser af hendes digte blev publiceret i diverse blade og aviser.

Det er skildring af en stolt sjæl. Der er noget majestætisk over hende. Hendes ånd forbliver i Bente Clods roman strunk til det sidste. Men der er en pudsig kontrast mellem alt det trivielle i tilværelsen som Emily befattede sig med og så hendes tankers himmelflugt. På sin vis levede hun nærmest som eremit, mens alle døre omkring hende lukkedes én for en."

Lucy Ludvigsen

KÆRLIGHED & KVINDEKAMP

"Romanens omslag og titel, KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP, lyder som et manifest, men det er faktisk en roman. Lucy Ludvigsen har skrevet en roman, der begynder som et manifest, men som gennem sine 315 sider får en betagende fylde. Det er en menneskeklog roman, der overordnet fortæller om tilværelsens mange forrevne veje, men også om, hvordan alting kan falde på plads - på den helt rigtige måde. Uden at der på nogen måde males et skønmaleri."

 - er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse, opslag & podcast.

 

Erik Trigger

ONKEL ÅGES INDRE TÅGE

&

JES OG SKILETTET I SKABET

"I Erik Triggers billedbog ONKEL ÅGES INDRE TÅGE lader han børnerim træde dansen om demens, mens Louise Johannesens illustrationer danser med og løfter den barske virkelighed ned på et niveau, hvor alt det abstrakte bliver helt konkret og til at forstå for børn. Alt det uforståelige bliver for en stund ganske forståeligt. Sygdommens grusomhed og nådesløshed får sig en kajeryster, og bliver gjort til noget, der er til at tage at føle på. Det lykkes at finde hoved og hale i den uforståelige tilstand, hvor virkeligheden glider én af hænde, når forstanden bakker ud og fantasien tager over. Børnerimene er gode til at skildre den tilstand. Alt andet ville sikkert ikke være lykkedes så godt. Vi kommer til at holde af Onkel Åge, mens virkeligheden forsvinder og smuldrer mellem fingrene på ham, når fantasien tager over – og han midt i sin omtågede tilstand flyver afsted på rimenes brede viger til et sted, hvor han kan genfinder sin værdighed."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse.

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*

VERDEN ER FULD AF VEJE: Maleren Hans-Peter Eder

 

Maleri: Hans-Peter Ender. Fotos: Michael Svennevig,

Hør podcast.

Maleren Hans-Peter Eder blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland.

2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Hans-Peters opvækst.

Hør hans varme beretning.

Foto: Michael Svennevig.

"Jeg er født lige inden krigen gik i gang. Min far havde en bagerforretning i udkanten af Nürnberg. Alle i bageriet boede tæt sammen, og jeg blev smittet med tuberkulose af en bagersvend. Mine forældre sendte mig op i bjergene, for at jeg kunne blive rask. De optog smalfilm og filmede min rejse. Det gør, at jeg kan huske meget af det, selv om jeg kun var 3 år. Men vi var heldige, for min far købte en hytte 30 km øst for Nürnberg, det var vores sommerhus, hvor vi boede under krigen, mens mine forælde kørte frem og tilbage hver dag med toget til Nürnberg. Ofte var der luftalarm, hvor de måtte ud af toget og søge dækning.  

Jeg havde fornemmelsen af, at vi boede 100 mennesker i hytten, for der var altid mange mennesker. Hytten lå på en skråning, og jeg husker, at der kom bombeflyvere fra Tjekkiet, og de fløj i samme højde, så vi kunne se piloterne inde i flyene. En gang så vi, at piloten udløste en bombe lige for øjnene af os. Jeg var 5-6 år på det tidspunkt. De ville bombe togstationen, men ramte den ikke. Det var meget uhyggeligt, men for mig som dreng var det også meget spændende.

Det er en del af mig, som jeg ikke skal glemme. Det varede 12 år, og det gjorde dybt indtryk på mig. Jeg har egentlig ikke ord for det. Senere var det litteraterne, der igen bragte det på bane, mens de fleste helst ville fortie det. Min far var også med i partiet, men jeg tror ikke, at han var nazist. Det var mere af nød for at kunne beholde sin bagerforretning.

Min far blev indkaldt til hæren som 40-årig. Han blev såret, og mens han lå på sygehuset, der blev passet af nonner, sagde de, at alle der overhovedet kunne, skulle skynde sig væk for ikke at komme i krigsfangenskab, nu da krigen sluttede. På vejen væk blev han taget til fange, og det var kun med snarrådighed og meget stort held, at det lykkedes ham at komme tilbage til os."

Foto: Michael Svennevig.

 Hans-Peter er konditor, og fik arbejde på et tysk bageri i Columbia. Senere uddannede han sig til psykoterapeut. Historien om, hvad det forårsagede det, er en historie helt for sig. 

Hør den muntre fortælling på podcasten.

Maleri: Hans-Peter Ender. Foto: Michael Svennevig,

Hans-Peter har vandret pilgrimsturen til Santiago de Compostela, og gik en måned ad gangen og brugte i alt 5 år på det. 

"At vandre skridt for skridt kan blive til en meditativ tilstand, men jeg gjorde det ikke af religiøse grunde, for jeg er ikke religiøs. Men hvis man tager på udflugt, så tager man bare ud og hjem, men jeg var nysgerrig. Jeg ville se og opdage, hvad der var på den anden side af horisonten. Jeg har altid været nysgerrig." 

Maleri: Hans-Peter Ender. Foto: Michael Svennevig,

Musik: 

Sophus Rosenvinge

"The Slowdown"

Foto: Michael Svennevig.

*

Næste uges podcast:

Offentliggøres den 19. april 2024

CINDY LYNN BROWN

Foto: Michael Svennevig.

Den dansk/amerikanske digter Cindy Lynn Brown har været på lydkursus, og hør hvad der sker, når lyd og ord befrugter hinanden og skaber helt nye historier. 

Lydmontage: Cindy Lynn Brown. 

Offentliggøres den 19. april 2024.

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

#verdenerfuldafveje

*