Mød Ghita Nørby på Gammelfestivalen

”Jeg er næsten 80 og har aldrig haft så travlt som jeg har nu!”, siger hun og ler.

        Fotos: Rolf Konow (filmstill fra "Stille hjerte" af Bille August)

Jeg har sendt hende ”Gammelbogen II” og opfordret hende til at være med på Gammelfestivalen og fortælle om de to kommende film som hun spiller med i, hvoraf den ene har premiere om få uger. Hun skrev tilbage at det ville hun rigtig gerne – og jeg ringer til hende.

”Hvad er det du vil have mig til?”

Hun ler og får det hele til at lyde så ukompliceret, men ved godt, hvad hun vil og ikke vil.

 

STILLE HJERTE 

Bille Augusts ”Stille hjerte” har premiere den 13. november og er en film, der handler om sygdom og aktiv dødshjælp. Hovedpersonen Esther, spilles af Ghita Nørby.

Tre generationer af en familie samles over en weekend. Søstrene Sanne og Heidi har accepteret deres syge mors ønske om at dø, før sygdommen forværres. Men som weekenden skrider frem, bliver morens beslutning sværere at håndtere og gamle konflikter dukker op til overfladen.

Fotos: Rolf Konow (filmstill fra "Stille hjerte" af Bille August)

 

NØGLE HUS SPEJL

 

Men der er en film mere på vej med Ghita Nørby i den bærende hovedrolle. Optagelserne til ”Nøgle hus spejl” begyndte sidst i april og filmen har forventet premiere den 15. januar 2015. Filmen er instrueret af Michael Noer, der har skrevet manuskript sammen med Anders Frithiof August, og er kendt for en filmstil, der er både autentisk og dokumentarisk.

Den 76-årige Lily flytter på plejehjem sammen med sin mand, Max, der har brug for professionel omsorg. På plejehjemmet møder Lily en yngre beboer, som alle kalder Piloten, og de indleder et hemmeligt forhold, der kaster Lily ud i et opgør med sin selvforståelse, hjemmets uskrevne regler og sine egne børn og familie. Langsomt, men sikkert, finder Lily ud af, at hun er ved at blive dement. Hun må derfor ikke forlade plejehjemmet uden opsyn, men Piloten er en forfører, der ikke nødvendigvis er interesseret i at kaste sin egen magelighed og egensindighed overbord for en nyvunden forelskelse. Lily må kæmpe mod tiden, sin familie og plejehjemssystemet for at forsvare sin individuelle frihed - og lyst til endelig at gøre med den tid hun har tilbage, som hun vil... før det er for sent.

Fotos: Rolf Konow (filmstill fra "Stille hjerte" af Bille August) 

 

*

På Betaniahjemmet, hvor det meste af Gammelfestivalen foregår, har beskeden om Ghita Nørbys medvirken på festivalen skabt røre. Hun er en person, der med sin tilstedeværelse giver noget ganske særligt. Det er næsten som at få royalt besøg. Med et 60-årigt sceneliv bag sig har hun bevæget sig gennem et hav af roller på teater, tv og film. Et film-, tv- og teaterliv som mange har fulgt hende i. Hun har gennem årene spillet sig ind i vores fælles bevidsthed. Alle ved hvem Ghita Nørby er. Der er kun én som hende.

”Jeg vil elske at være med på en Gammelfestival!”, siger hun og ler.

 

*

 

Mød Ghita Nørby på Gammelfestival Død og hygge på plejehjemmet til festivalafslutningen, onsdag den 15.10. kl. 14-14.30, hvor jeg har en samtale med hende.

Det foregår - ligesom det meste af festivalen - på Betaniahjemmet, Kong Georgs Vej 3, 2000 Frederiksberg. Der er gratis adgang for såvel unge som gamle - og dem ind imellem. Men kom i god tid.

Se det samlede festivalprogram: http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html og som PDF: http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf

 

STILLE HJERTE (af Bille August) har premiere den 13. 11. 2014.

NØGLE HUS SPEJL (af Michael Noer) har forventet premiere den 15. 1. 2015. 

Læs om hvordan det gik:

Festival-links:


Gammelfestivalen (2014) - i farver:
http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/gammelfestivalen-ii-i-farver-2014.html

Gammelfestivalen (2014) - i sort hvidt:  
http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/gammelfestivalen-ii-i-sorthvidt-2014.html

Baggrund, portrætter og reaktioner:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/baggrunden-for-gammelfestival-ii-2014.html

Mød Stine Bitsch-Larsen (født 1918):

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/md-stine-bitsch-larsen-fdt-1918.html

Mød Ghita Nørby:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/md-ghita-nrby-pa-gammelfestivalen.html
Halvvejs gennem Gammelfestivalen:
http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/halvvejs-gennem-gammelfestivalen-2014.html

Af børn og fulde folk...:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/af-brn-og-fulde-folk.html

Begravelser i Ghana:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/begravelser-i-ghana.html

Velkommen til Gammelfestivalen:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/velkommen-til-gammelfestivalen.html

Velkommen til Gammelfestivalen i næste uge:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/10/velkommen-til-gammelfestivalen-der.html

En fortælling om liv og død:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/en-fortlling-om-liv-og-dd.html

Jern ruster ikke!:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/jern-ruster-ikke.html

Havevandring med naturvejlederen:

http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/foto-alice-maudguldbrandsen-om-rustent.html

Rustent jern i grønne omgivelser:
http://msvennevig.blogspot.fr/2014/09/rustent-jern-i-grnne-omgivelser.html

Gammelfestivalen Det sidstesuk (2010):

http://www.forlaget-epigraf.dk/gammle.html


PRESSE-LINKS:
Frederiksberg Bladet:
http://minby.dk/frederiksberg-bladet/doed-og-hygge-paa-betaniahjemmet/
Frederiksberg Lokalavis:
http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/undersider/artikler/festival%20fejrer%20alderdom%2002.10.14.pdf   
Sydsjællandske Tidende:
http://www.sn.dk/vordingborg/vigtigst-er-hvordan-man-lever-livet/artikel/440278
Frederiksberg Lokalavis (2. gang): h
ttp://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1127/mobile/index.html
TV2/Lorry:
http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/10/14?video_id=96187
Herlev Bladet:
http://www.e-pages.dk/herlevbladet/390/html5/  (se side 27)
Sygeplejersken:   
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2014-12-34-1-Anmeldelser.aspx  

 

Velkommen til Gammelfestivalen, der åbner i næste uge!‏

                                                                                     Foto: Lars Andersen.

Af børn og fulde folk skal man høre sandheden....
                                          

 På onsdag åbner Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet og løber fra den 8.-15. oktober på Frederiksberg og i Charlottenlund med 35 medvirkende kunstnere. Med fri bar, Gammelbio, samtaler, fortællinger, musik & sang, mad, bogudgivelse, teater, udstilling, afdansningsbal og afterskiing.

Der er gratis adgang til alle festival-arrangementer, for såvel unge som gamle - og dem midt imellem.

  

Der er også 35 forfattere med i "Gammelbogen II", der udkommer til festivalåbningen.

Tre af Gammelbogens yngste medvirkende er Jonas (14 år), Maja (9 år) og Simone (11 år).

Læs mere om deres bidrag til bogen:

http://msvennevig.blogspot.dk/2014/09/af-brn-og-fulde-folk.html
 

Samtidig er der premiere på Gammelfilmen, der allerede er tilgængelig her: http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-2014.html

 

Der er med andre ord masser at være med til, hvis alderen trykker.

Men måske er det slet ikke så slemt at blive gammel?

Det forventer jeg i hvert fald at blive klogere på i løbet af Gammelfestivalen.

Kom og vær med! Kom og bliv klogere!

Med glad ældet hilsen
Michael

 

http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html

Som PDF: http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf
http://www.forlaget-epigraf.dk/page12.html

 

 

 

Både på Frederiksberg og i Charlottenlund kan man møde de ghanesiske musikere: Alfred Tamakloe (percussion)og  Sam Takyi (guitar). Fotos: Kim Churchill Matthai Lelland.  

 

 

Alfred Tamakloe fortæller om ghanesisk dødemode, hvor den afdøde bliver begravet under stor festivitas i kister med form som afdødes erhverv. Læs mere & se fotos: http://msvennevig.blogspot.dk/2014/09/begravelser-i-ghana.html

Der er  produceret 2 film til Gammelfestivalen: Dels "Gammelfilmen"  og dels "Familiealbum" af Ole Bundgaard, baseret på Stine Bitsch-Larsens familiebilleder, der er gengivet i filmen.

 

 

Her er Stine selv hos fotografen, da hun er et ½ år gammel - i 1918. Se filmen - og mød hende på festivalen! Filmen er også tilgængelig på nettet: https://www.youtube.com/watch?v=Tdbgtaul4Fs 

Af børn og fulde folk...

 

 

Af børn og fulde folk skal man høre sandheden.

Det gælder også den kommende Gammelbog II, hvor der går spor af børne- og ungdomsstemmer igennem bogen. Hør blot hvad Jonas, Maja og Simone har at sige om det:

 

Jonas (14 år) siger: ”Man er gammel hele livet. Selv når man er 3 år, spørger man osse, hvor gammel er du? Hvis man går rundt i en børnehave kan man godt føle sig gammel i forhold til dem.”

 

Maja (9 år) siger: ”Når man har fødselsdag og er blevet født bliver man altid ét år ældre. Når man er 80 er man gammel. Man får rynker og bliver ældre hvert år, når man har fødselsdag. Og når man bliver gammel, så dør man.”

 

Simone (11 år) siger: ”Man får rynker. Man går ikke i skole og har ikke lektier for. Man kan slappe af. Man arbejder ikke længere. Det er der man går på pension. F. eks. kan morfar gå til kajak og alt det der. Man kan komme på plejehjem og spiller bingo-banko! Alle de gamle der spiller banko. Det er der man får rynker.”

 

 

 

 

På de to fotos er det Jonas, Maja og Simone.

På det ene drømmer de om hvad de skal være, når de bliver store.

Jonas drømmer om at blive arkitekt, Maja vil gerne arbejde i et cirkus og Simone vil gerne være designer inden for indretning.

På det andet foto er de sammen med deres mor Sheila Anni Andersen og forsøger hver især at se så gamle ud som muligt. Billederne er taget deres far Lars Andersen.                  

Sheila har bidraget med indsamlingen af børne- og ungdomsstemmer til den kommende Gammelbog II, der udkommer den 8.10. på forlaget Epigraf og fejres med Gammelfestival Død og hygge på plejehjemmet på Frederiksberg og i Charlottenlund fra den 8.-15. oktober 2014.  

Læs mere om bogen: http://www.forlaget-epigraf.dk/page12.html
Se festivalprogrammet: http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html
Som PDF: http://www.betaniahjemmet.dk/Files/Layout/Brochure%20revideret-web.pdf

 

 

Anmeldelse: SYMPATI FOR DJÆVELEN på Teater Får 302

Fotos: Thomas Cato

 

 

Hvad er prisen for at sælge sin sjæl?

 

Vi møder Gustaf Gründgens (1899-1963), den store tyske Mephisto-fortolker, 30 år senere i Manilla. Nytårsaften. Hans sidste nytårsaften. Han var teaterchef og skuespiller. Opportunist, medløber, og en karismatisk kunstner, der forstod at belægge sine ord på rette måde. Et menneske der så stort på de andre mennesker som han nedlagde på sin vej mod karrierens tinder. Han siger at han ikke var nazist. Han siger så meget, men han var med helt i front da Det 3. Rige ville opbygge en helt ny kunst. Han forstod at sno sig. Han forstod at gøre karriere. Han er den store succes - eller rettere VAR. Men eftertiden har dømt ham, og det er mødet med eftertiden som er rammen om forestillingen i den 1½ time lange monolog, hvor rollen bliver gribende og gysende spillet af Pauli Ryberg, der er med i den faste kreds af skuespillere på det lillebitte teater med de kæmpe ambitioner i Toldbodgade.

 

 

 

Forestillingen er ypperligt instrueret af Kamilla Bach Mortensen. Smukt forfattet af Lucas Svensson. Det er dramatikerens 2. store forestilling på Får 302 efter "Smerten" med Ulla Henningsen. Endnu engang et fascinerende portræt af et menneske, der ikke sådan lader sig indfange. Det er krævende at være i selskab med dramatikerens figurer, for de slipper fra os. Teksterne er så righoldige, så nærende, så sprøde. Det er ordets teater. Dramatikeren elsker ord. Det føles som at befinde sig i orkanens øje. Der er helt stille lige der hvor vi er, lige nu i dette øjeblik, men rundt om pisker ordene op omkring os, og som publikum bliver vi slynget hid og did. Som dramatiker kredser han om brudfladerne. Men uden at forklare noget. Han lægger dem frem. I "Smerten" (der var en scenisk bearbejdelse af Marguerite Duras´ fortælling) var det instruktionen og skuespilpræstationen, der gjorde det til teater. I "Sympati for djævelen" har det på sin vis været den samme udfordring for instruktøren og skuespilleren. Måske er hemmeligheden netop at det slet ikke er teater, og at det derfor fremstår så righoldigt og sansemættet, når det bliver lagt i hænderne på stærke og kompetente teaterkunstnere. For dramaturgisk set er begge tekster ørkenvandringer. De er vidt forgrenede og babyloniske tårne, der hvælver sig op foran tilskuerne. De er mildest talt udfordringer for instruktørerne. Det er modige tekster, der insisterer på livets uigennemskuelighed, på dobbeltheden, på det flertydige, på det uforståelige. Alt det der gør livet til teater. Og teatret til levet liv.

 

 

 

For hovedpersonen i "Sympati for djævelen" er skillelinjen mellem liv og teater for længst udvisket. Er det dét, der virker så skræmmende og fascinerende? I og for sig har Pauli Ryberg slet ikke alderen til at spille rollen, men det glemmer vi, for han ER hovedpersonen.

Da Gustaf Gründgens efter en forestilling opsøges af "drengen", der siger "Lær mig op!", svarer han "Træd ind i min forestilling!". Det er det samme som vi som publikum gør. Vi træder ind i hovedpersonens liv, og bliver gjort til medskyldige. I forestillingen spilles der på livet løs. Vi tror at vi er vidne til selvrefleksion, men det er bare indstuderet teater. Sådan er teatrets væsen, du kan se det, røre ved det, og det er så virkeligt at man lader sig besnære og forføre.

 

    

 

En skuespiller, der spiller en skuespiller i et stykke, der blander teater og virkelighed er slet, slet ikke let at gå til, men jeg gik løftet fra forestillingen. Løftet og skræmt - og taknemmelig for at få lov til at kigge ned i det sugende svælg, der hele tiden truer med at fortære hovedpersonen. Anderledes kan det ikke være, når man sælger sin sjæl til djævelen. Gå ind og se forestillingen, der endnu engang viser at Får 302 er et af hovedstadens førende teaterhuse, der tør satse på store, svære og flertydige kunstneriske tekster, og samtidig får det til at fremstå såre enkelt. For dette er blot den sidste aften. Den sidste aften før døden. Døden har tidligere blot været en bifigur i hovedpersonens teater, men i aften er rollerne byttet om. I aften er det døden, der spiller hovedrollen. Men døden får kamp til stregen i mødet med denne garvede skuespiller og manipulator. Oplev denne dødskamp til det sidste. Det er gnistrende veloplagt, djævelsk velspillet - og en stor oplevelse.

 

 “Man kalder mig ….. for djævelens teaterchef,

men hvad man ikke ser, er, at jeg har spillet djævelen så ofte,

så meget, at jeg altid er et skridt foran djævelen,

altid, altid et skridt foran."

 

Danmarkspremiere
MED: Pauli Ryberg
DRAMATIKER: Lucas Svensson
INSTRUKTØR: Kamilla Bach Mortensen
SCENOGRAF: Nikolaj Trap
LYSDESIGN: Sonja Lea
OVERSÆTTELSE: Louise W. Hassing
LYDDESIGN: Jes Theede

Spilleperiode: 15.9 - 11.10 2014.

Læs mere om forestillingen på teatrets hjemmeside.
Trailer for forestillingen.

Velkommen til Gammelfestivalen

Død og hygge på plejehjemmet

                Fotos: Alan Pary

Hvad sker der når livet ender?

Digteren Benny Andersen mener ikke, at der er noget at frygte: ”At gå i barndom er ikke det værste”, for som han siger ”så havde han en dejlig barndom”. Forsvinder man brat eller udviskes vi gradvist? Er det som et lys, der gradvist går ud eller kommer vi herfra med bulder og brag, under stor smerte? Ingen ved det, og som filminstruktøren Henning Carlsen skrev i sine erindringer, 16 år inden han selv drog videre:

”… kan man med nogen ret mene, at det er lidt ved siden af at beskæftige sig med sin egen død i en bog, der har karakter af erindringer. På den anden side er det lidt sent, når éns død er noget, man er henvist til at tænke tilbage på. Jeg er kommet dertil, at jeg ikke nærer den mindste angst for at befinde mig på den anden side af livets grænse. Det er kun grænsepassagen og de omstændigheder, hvorunder den kommer til at foregå, der kan få det til at gyse i mig. Der er ikke megen trøst at hente i, at der jo er så mange før én selv, der er kommet igennem det. ”Der er endnu ikke nogen, der har taget skade af at dø,” fungerer ligesom ikke rigtigt. Når det kommer til stykket har vi jo vidst, om ikke fra starten, så dog længe, at på et eller andet tidspunkt skal vi på en eller anden måde lempes over denne grænse. Nogle bruger ligefrem hele livet på at forberede sig på det. Efter min mening er der ikke andet end at krydse fingre og håbe på, at det sker på en facon, så man ikke lægger mærke til det. Det er en forfængelig teori, når man fortæller sig selv, at det sikkert er værst for de efterladte. For nogle efterladte er det måske endda en lettelse, at man har forføjet sig bort. For resten skal de jo selv den samme vej før eller senere. Så mødes vi, og i tanken om det kan jeg finde en smule trøst, i tanken om vort fælles bidrag til det biologiske kredsløb, der i denne sammenhæng så nødigt omtales som fødekæden..”

Fra ”Gammelbogen II”, der igen er citeret fra Henning Carlsens ”Mit livs fortrængninger”(Gyldendal, 1998)

Henning Carlsen skulle have åbnet festivalen, men på en Gammelfestival er det ikke noget odiøst i at enkle af de medvirkende, ikke når at få åbningen med. Men Carlsen er stadig på programmet, for døden er ingen undskyldning. Paul Hüttel læser op fra ”Mit livs fortrængninger”, før visningen af Carlsens dokumentarfilm fra 1961: ”De gamle” (32 min.).

Gammelfestivalen holder fast, hvor andre slipper. Det er aldrig for sent at blive gammel.

HJERTELIGT VELKOMMEN til  Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet

 

Begravelser i Ghana

Gammelfestivalen præsenterer:

 

Hvordan kunne I tænke jer at blive begravet,  når sidste rejse mod det ukendte nærmer sig?

Med andre ord:  Hvilken type kiste kunne I forestille jer?

 

 

I Ghana er det på mode at de døde bliver begravet i specielt designede kister, der signalerer den afdødes økonomiske status eller håndværksmæssige snilde. Derfor kan man komme ud for at familier begraver deres kære i en kiste formet som en ølflaske, en bil, en flyvemaskine, en fisk, ja selv kister formet som forskellige former for frugter eller grøntsager, ser man også.

Alfred Tamakloe er herboende ghanesisk freelance journalist. Han vil komme nærmere ind på betydningen af begravelserne.

“Begravelser er et vigtigt aspekt af den ghanesiske kultur, for de afspejler dødens modsætnings-fuldhed. De er en integreret del af mange ghaneseres måde at møde verden på. For ghanesere er døden ikke menneskets sidste station: Den repræsenterer overgangen fra den kendte dødelige verden til den ukendte verden af forfædre.I døden udspilles ghanesernes kulturarv. Vi ser et mere eller mindre håndgribeligt sammenkog af politiske økonomiske og sociale værdier. Kreativitet og æstetisk sans er til stede i et hvert aspekt af døden: lige fra dødsøjeblikket til begravelsen. De afdøde skal fysisk forberedes på rejsen og på opholdet blandt forfædrene. Der ud over skal de også forberedes rituelt og finansielt. Og endelig skal de udstyres med nogle nødvendige remedier.
Man kan sige at den måde begravelser foregår på i Ghana, viser mangfoldighed i enhed.
Ghana har mere end 50 etniske grupper, som er organiseret i klaner, slægter, fælleskaber og familier. Ud over visse fælles træk som er synlige ved alle ghanesiske begravelser, er der særheder, der adskiller et etnisk fælleskab fra et andet.”

 

 

Prof. Irene K. Odotei & Lisa Meier: “Funeral Fashion in Ghana”.

Oversat til dansk af Ruth Sillemann.

 

 

Hør lyd-linket på festivalhjemmesidens oversigt, hvor man kan høre sørgemelodien "Damrifa due", der spilles  når en højerestående person dør i Ghana, f.eks en  præsident, en høvding eller en dronning. Nummeret bliver spillet af  Gameli Tordzro fra orkestret HESU fra deres album  "Spirit of Music". 

Find linket indsat i programoversigten, lørdag den 11.10. kl. 16-20 i Messiaskirken, hvor det er markeret med grønt. Vi har fået lov til at "citere" det i  Gammelfestivalsammenhæng:: http://michaelsvennevig.weebly.com/gammelfestivalen-program.html

 

En fortælling om liv og død

 Fotos: Birte Vallentin Andersen

 

– og om tiden der går, mens tingene består. 

 

 

Skotsmykkedesigneren Birte Vallentin Andersens smykker kan opleves under Gammelfestivalen på Betaniahjemmet på Frederiksberg, hvor de udstilles sammen med Alan Pays fotografier.
 

Hendes smykker er sammensat af alskens forskellige kasserede ting. De er som en tidslomme, for de består mest af dele fra gamle ure, klaverer, lamper og mekaniske reservedele. De forskellige ting bliver møjsommeligt skilt ad, rengjort og skåret i passende stykker og sat sammen på nye overraskende måder. (se illustrationerne). Selv fortæller hun om et af sine yndlingssmykker:

Det består af 3 tidsperioder i livet og kommer fra 3 typer ure – det har dele fra et meget gammelt stuevægur, fra et armbåndsur og fra et “nyere” køkkenur. Det fortæller mig noget om, at vi alle ser på tiden ligegyldigt, hvor vi er. Det er på en måde udtryk for tiden der er gået.

De enkelte dele til smykkerne finder jeg de mest besynderlige steder, når jeg fx cykler rundt eller går en tur. Jeg har øje for det og ser det overalt. Det er simpelthen umuligt for mig at lade det ligge og jeg ved jo, at hvis jeg ikke får det med hjem vil jeg gå og tænke på det alligevel – og ærgre mig. For de skal da genbruges, så de får nyt liv. Tænk på, hvad de kunne fortælle om det de har oplevet, hvis de kunne tale….

Hver ”fund” bliver sirligt lagt i orden efter emne, materiale, farve og form på mit arbejdsbord, og så skal de “bare” samles til en ny fortælling, som jeg kan digte på i timevis. Uden at tænke nærmere over det, dykker jeg ned i mine skrotdynger af ”guldfund” og fisker måske enkelte dele frem, fordi de siger mig noget og passer sammen, og det bliver tit begyndelsen på en ny historie.

En fortælling om liv og død
– og om tiden der går, mens tingene består.

Andre udstillinger på Gammelfestivalen:

Oplev Alan Parys fotoudstilling "Rustent jern i grønne omgivelser". Se fotos og læs mere : http://msvennevig.blogspot.dk/2014/09/rustent-jern-i-grnne-omgivelser.html

Alans fotos er taget i naturvejleder Lis Vallentins have i Haveforeningen Prøvestenen ved Nokken. Tag med på havevandring og hør mere om haven: http://msvennevig.blogspot.dk/2014/09/foto-alice-maudguldbrandsen-om-rustent.html 

Læs billedkunstner Alice Maud Guldbrandsens introduktion til de store rustne jernskulpturer, som hun og Lis Vallentin sammen har lavet og udstiller under festivalen: http://msvennevig.blogspot.dk/2014/09/jern-ruster-ikke.html