fredag den 1. juli 2022

Anmeldelse: ASTA på Sophienholm

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Asta Nielsen (1881-1972) indleder sin erindringsbog "Den 10. muse" med at skrive: "Når jeg kaster et blik tilbage på mit liv, ser jeg en smal, solbeskinnet vej bugte sig igennem det. Den er myldrende fuld af små bitte blomster i yndige, sarte farver, en smal, hvid hånd blev aldrig træt af at beplante den, her står alle gode tings blomst side om side, de nikker til hinanden i varm forståelse, inderlige følelser, blideste tanker og dyb harmonisk glæde." (Gyldendal, 1945/46) Hendes datter, Jesta, er skrevet helt ud af bogen, men nævnes kærligt og undskyldende i efterordet, da bogen blev genudgivet i 1966.  


Foto: Per Morten Abrahamsen.

I Det Flydende Teaters opsætning (under Teatergrad), skrevet af Julie Petrine Glargaard, og instrueret af Pelle Nordhøj Kann, spilles Die Asta (som blev hendes tyske tilnavn) af Nana Cecilie Bang. Jannik Elkær har koreograferet den dansende forestilling, hvor handlingen bindes sammen af dans og musik, hvilket virker passende, når det er en af de største - og ikke mindst første - internationale stumfilmstjerner, der skal hyldes og skildres. 


Foto: Per Morten Abrahamsen.

Julie Petrine Glargaard skrev sidste år Det Flydende Teaters stykke "Valkyriens Kamp" baseret på Thit Jensens liv og virke. Året før gjaldt det "Annas verden" baseret på Anna Anchers liv og levned. Derudover har hun skrevet "Under Huden"(Mærkværk, 2020), der handlede om unges forhold til døden, og i 2018 skrev hun en af Teatergrads allerbedste og kuntnerisk stærkeste forestillinger ,"Udvandrerne" (der var i samarbejde med dansk/dansk).

Med rækken af stærke danske kvindeskikkelser gennem de sidste 100-150 år er Glargaard inde på mere roligt vand. Det er sommerforestillinger, der skal kunne trænge gennem træernes løv i den gudesmukke park ved Sophienholm. Det er underholdende, frisk og fyrigt.


Foto: Per Morten Abrahamsen.

"Afgrunden" fra 1910 er Asta Nielsens store gennembrudsfilm, instrueret af Urban Gad, som hun senere giftede sig med og blev skilt fra igen. Filmen varer 35 minutter og lider af fugtpletter, hvor filmstrimlens emulsion er gået i opløsning, så nogle af scenerne kan være vanskelige at orientere sig i. Mest berømt er gaucho-dansescenen med Poul Reumert. Asta Nielsen er nær 30 år, men ser meget yngre ud i filmen. 


Foto: Per Morten Abrahamsen.


Når forestillingen om Asta Nielsen er bedst, er den både gribende og meget musikalsk. Elkær og Nordhøj Kann er gode til at oversætte og erstatte ord med handling og fysiske optrin. De medvirkende slanger sig ud og ind af kostumeskift, sangnumre og en scenografi (af Lisbeth Burian), der forbinder det hele - og også giver mulighed for at spille oppe fra den bagvedliggende bro, der forbinder begge sider af indsejlingen, hvor scenen er anbragt i midten på et hævet ovalt plateau omgivet af vand. Bagved kan man se ud over søen. Et par endnu uudsprungne åkander bryder vandkanten, mens roere af og til glider forbi længere ude. Det er lutter idyl.


Foto: Per Morten Abrahamsen.


På trods af det indledende citat fra hendes erindringsbog, var Asta Nielsens liv ingen dans på roser. Det gør hendes kunstneriske opstigen endnu mere imponerende. Det er tydeligt, at stykket også nyder at hylde hende for hendes sejhed og stærke kvindelighed - i stil med teatrets lige så store hyldester til Anna Ancher, Thit Jensen og Grevinde Danner. Det er klart at sådanne historiske dramaer altid vil blive bærere af nutidige ideer. Således også denne, hvor Glargaard har indlagt en tale, hvor Asta Nielsen taler om, hvordan det vil være om 100 år. Det er selvfølgelig skrevet mere til os end det er skrevet om Asta Nielsen. På den vis bliver det en lidt skarp karakteristik af hende, men det er en rapfodet forestilling, der bevæger sig smukt afsted, mens Karen Duelund Gustavino, der har skrevet og komponeret musikken, selv fremfører den suppleret af spillerne. Især "Stumme læber" og nummeret til datteren blev fremført såre rørende og følsomt.


Foto: Per Morten Abrahamsen.


De er dejlige sammen, de tre skuespillere: Janus Elsig og Rolf Hansen flagrer rundt om Die Asta, som Nana Cecilie Bang får til at ligne Sally Bowles fra "Cabaret" (Eller rettere Liza Minnellis i rollen på film). Janus Elsig ligner selv en af figurerne fra en gammel stumfilm, som han står der med en lille moustace og med sommerlig stråhat. Som Urban Gad bliver han helt fysisk overtaget af Die Asta. Det er vældig morsomt. Rolf Hansen er fast genganger i teatrets forestillinger - og han er altid en glæde at opleve. Han er en god modsætning til Janus Elsigs Urban Gad, når han som den stolte og flotte russiske skuespiller Gregoric sætter Die Asta stolen for døren - og yder hende et reelt modspil - i forestillingens skarpeste scene, hvor det hele tilspidses, da Asta efter et møde med Hitler er klar over, at hendes storhedsdage i Tyskland er talte, for hvilke muligheder har hun så? 

Tidligre kunne ældre danske kunstnere få en biografbevilling på deres ældre dage. Sådan som filminstruktøren Carl Th. Dreyer fik, da han blev direktør for Dagmar Biograf. 13 ansøgninger skrev Asta Nielsen, men uden at det lykkedes for hende.   

Der er så meget at glæde sig over i forestillingen, der lever i sommervarmen og passer perekt til Sophienholm. Det er en smuk udflugt til dette grønne sted, hvor teatret kun gør det hele endnu bedre.


Foto: Per Morten Abrahamsen.


ASTA
Det flydende Teater
på Sophienholm
fra den 1.7.-6.8.2022


På og bag scenen:

Medvirkende: 
Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Julie Petrine Glargaard
Komponist og sangtekster: Karen Duelund Guastavino
Scenograf: Lisbeth Burian
Koreograf: Jannik Elkær
Lyddesigner: Janus Jensen
Lysdesigner: Flora Pelle Brandt
Kreativ producent: Christine Worre Kann

Produktionsleder: Josefine Hoejberg Bitsch
Instruktørassistent: Line Sofie Nilsson
Afvikler og lyddesigner på turné: Kiki Skovmand
Bygger: Nikolaj Heiselberg Trap
Skræddere: Maria Teudt + Sara Steen Andersen
Regnskabsfører: Jette Nielsen, JN Regnskab

Grafiker & PR: Nethe Ellinge
Fotograf: Per Morten Abrahamsen
Presse-, billet- & turnéansvarlig: Liv Hvalkof


*

Tidligere anmeldte TEATERGRAD-forestillinger:

2021:

2020:

2019:

2018:

2017:
(sammen med Cantabile 2)

2016:
(sammen med Familien)

2015:

*

Se også fortegnelsen over de øvrige 117 teateranmeldelser.

*


torsdag den 30. juni 2022

FORVANDLING: 4. præsentationspodcast

 

Maleri: Behnaz Larsen.

Lyt til uddrag fra de næste 5 festivalpodcasts
på denne 4. og sidste præsentationspodcast.
Også på YouTube.
Offentliggøres  lørdag den 2. juli 2022. 

Mød:

Foto: Michael Svennevig.

Tina Vehage Lorien:

"Skulpturerne har kun godt af at blive rørt ved!"

Tina Vehage Lorien viser rundt i Galleriet Lorien på Frydendalsvej på Vesterbro. Hun er i gang med at restaurere en bronzeskulptur. Med voks fjerner hun alt det snavs, der har sat sig på skulpturen: ”Faktisk har en bronzeskulptur kun godt af fingerfedt. Kunstnerne vil gerne have, at deres skulpturer bliver berørt. Her i galleriet må man røre ved dem alle!” Sin viden om bronzestøbning har hun fået gennem samararbejdet med den store danske billedhugger Jens-Flemming Sørensen (1933-2017), der boede i den italienske marmor-by Pietrasanta, hvor Tina var assistent for ham gennem 25 år: ”Jeg har altid følt mig forkert i Danmark. Alt for larmende, for gestikulerende, for begejstret og blev alt for let forelsket. Da jeg kom til Italien, følte jeg at det var fuldstændig normalt at være sådan. Det gjorde at jeg straks følte mig hjemme der.” Da hun kom tilbage til Danmark, startede hun to gallerier, dels på Bornholm og dels i København. Tina fortæller om sit syn på kunst. Hvad det er kunst kan, og hvorfor den er så nødvendig – og om nogle af de kunstnere hun præsenterer på galleriet bl.a. den dansk/iranske/amerikanske billedkunstner Behnaz Larsen (hør også selvstændig Behnaz-podcast den 27.7.). Læs mere. Hør podcastYouTube. Offentliggøres den 9/7/22.

 

Foto: Michael Svennevig.


Milas Storm:

"Jeg går mine egne musikalske veje"

Kom med i studiet, hvor Milas Storm er ved at indspille sit dansksprogede debutalbum, der udkommer til efteråret. Studiet er indrettet hos Steppeulven Stig Møller, der også er med på podcasten. De første 6 sange er allerede indspillet, men der mangler endnu nogle tekster, og undertegnede får et tilbud, der er umuligt at sige nej til. Det resulterer i to af teksterne til det nye album. Men primært handler podcasten om, hvordan man indspiller sit debutalbum, når man er Milas Storm: ”Jeg har lavet musik siden jeg var 4 år. Ingen af mine forældre var musikere, men min farfar var koncertpianist. Der er en del klassiske musikere på min fars side. Det ligger i blodet. Men jeg har gået mine egne veje. ” Offentliggøres den 16/7/22.


Foto: Michael Svennevig.

Peter-Bastian Halberg

Peter-Bastian Halberg debuterede med novellesamlingen ”MAN-AT-WAR BAY”, der udkom på Forlaget Silkefyret i 2019. Det er noveller, der skildrer mænd under pres. Mænd, der er flyttet ind i en ”fremmedhed”, der helt har bemægtiget sig dem. Det er mørke fortællinger, der udspiller sig i pressede situationer, hvoraf flere foregår i direkte krigszoner, hvor fejltagelser er dødelige: ”Jeg synes også, at der er meget humor. Men primært skildrer jeg, hvad der sker, når der opstår situationer, hvor hovedpersonerne skal agere under pres. Det er det, der interesserer mig, for hvad gør vi i de situationer? Det er sådanne situationer, som vi hele tiden ender i – også selv om vi lever ganske almindelige liv, uden krig. Livet er fyldt af pressede situationer.” Peter-Bastian Halberg har arbejdet for medier og internationale organisationer i Afrika, Caribien og Nær- og Fjernøsten. Senest har han været i Libyen. Bogens noveller er fiktive historier med afsæt i de steder, hvor PB har arbejdet. Offentliggøres den 23/7/22.

 

Foto: Michael Svennevig.


Behnaz Larsen

Billedkunstneren Behnaz Larsen har lige haft sin første danske soloudstilling i Galleri Lorien på Vesterbro. Hendes billedverden er på én gang både magisk og realistisk. Selv har hun det svært med begrebet identitet, for hvad er det egentlig? Selv har hun boet og arbejdet i 6 forskellige lande, og i flere af dem af flere omgange. Oplistet er det: Iran, Tyskland, USA, Danmark, Qatar, Kazakhstan, Qatar, Danmark, Qatar - og Danmark siden oktober 2021. Så identitet er blevet et flydende begreb for hende: ”Jeg har altid været god til at tegne og male. Jeg havde en lærer, der gav mig undervisning hjemme, for der fandtes ikke egentlige kunstskoler for børn. I stedet var der hårdværksundervisning i persisk malertradition eller i kalligrafi. Det var meget klassisk funderet. Men det gik galt, for jeg gad ikke male som de gamle mestre havde gjort. Det var typisk en appelsin eller en blomst, som jeg skulle tegne. Min lærer var ikke særligt begejstre for at undervise mig. Til sidst var lærerne gladest, når jeg helt holdt mig væk fra undervisningen.” Offentliggøres den 27/7/22.

 

Foto: Michael Svennevig.

Tom Sonntag

Tom Sonntags seneste cd-udgivelse med hans egne kompositioner udkom sidste år med titlen: ”The Man who Sleeps under Trees”. Naturen spiller en stor rolle for Tom, der er opvokset på en gård i en lille finsk landsby. Allerede som 9-årig fik han konstateret muskelsvind, så hans far sørgede for, at Tom i stedet fik musikalske muligheder og udfordringer. De spillede sammen til fester og baller, og da Tom mange år senere kom til København, blev han betaget af alle de muligheder, som den musikalske tilværelse i København kunne tilbyde ham. Tom maler, filmer, komponerer, spiller og synger. Selvfølgelig giver sygdommen begrænsninger, men umiddelbart er det svært at se, når Tom fortæller om sit liv og sin musik – samt de mange rejser. Offentliggøres den 30/7/22.

 

*

Den sammenbindende musikalske vignet er introen fra Milas Storms ”Sahara”. 

Desuden er der uddrag fra Charles Trénets ”Le Soleil et La Lune”, 

improvisation med trioen Rosenvinge, Christensen & Svennevig 

samt oplæsning af Lise Kamp Dahlerup.

*

Der offentliggøres en ny festivalpodcast hver weekend frem til august

Læs mere om festivalen FORVANDLING eller ej - også på Facebook.

*

mandag den 27. juni 2022

Anmeldelse: Harald Havsteen-Mikkelsen: BARE ET HVÆS (Amanda Books 2021)

 


Forfatteren Harald Havsteen-Mikkelsen (født 1975) inviterer med på en tur til Island i romanen "Bare et hvæs". Alene titlen har en dobbeltbetydning, for er det at hvæse eller et hvæs fra en smøg? Det kunne være begge dele, for historier, der helt og aldeles frit fabulende handler om en psykotisk far, der hvæser ad sine omgivelser. Samtidig er det sønnen, der har givet faren et hvæs af en forkert ”smøg”, som sætter gang i et skyldstema, der bevæger sig gennem denne opdaterede islandske saga. 

Vi starter i Danmark, hvor familien begiver sig til farmorens begravelse. Det er slet ikke så let og ligetil som det måske umiddelbart lyder. For de familiære forviklinger vrider sig rundt om de medvirkende og er flere gange ved at tage livet af dem. 

Der tages ikke med let hånd på tilværelsen. Humoren er meget grovkornet og replikkerne er skarpe som pile, men humoren har også noget forsonligt over sig. Eller rettere noget både forsonligt og dødbringende over sig.

Forfatteren har en god fornemmelse for dialog:

”Ja, undskyld jeg ikke er omklædt, Birger, vi røg ud i femte sæt, men godt at se dig.

Birgir hedder jeg, med to i´er! Islandsk!

Faren lader som om han skal til at tage Karstens hånd og laver så imaginære boksebevægelser.

-Haha, der snød jeg dig.

Karsten ryster på hovedet.

-Stadig lige barnlig, hva´?”( s. 19Ø)


Det er præcist og rammende, når moren siger:

”Har du gemt kvitteringen? Rosa er altså for gammel til Fætter BR.” (s. 18M)


Det siger meget om bogens tone med afsnit som dette:

”-Du har jo ret til et handicaptillæg, måske det kan bruges til at hyre en assistent.

-Jeg er ikke handicappet. Hvornår accepterer I det?

-Du er psykisk handicappet, indse det nu!”

 

Eller som i dette afsnit:

”-Bjarni, jeg er en tordnende succes. Jeg kan ikke rumme det.

-Hvad er problemet? Du har ligesom ikke fået nogen succes, og du brokker dig konstant over at ingen respekterer dig, så slap nu af.”(s. 199Ø)

 

Som i de islandske sagaer bliver der gået til stålet – og ingen går ram forbi. Harald debuterede med den socialrealistiske, men stadig groteske fortælling om en ”Svagpisser” i 2012. Bagefter fulgte børneromanen ”Bare en slacker-vikar” (2021) og nu er der kommet et hvæs mere fra forfatteren.

Selvfølgelig er det for meget, men det er ikke på en forkert måde. Det er helt som det skal være – også selv om det er for meget. Det er med vilje at det SKAL være for meget, og det er yderst gennemført, for vigtigst er, at den psykotiske far bliver fremstillet, så vi faktisk godt forstår ham. Om vi ligefrem holder af ham, er måske så meget sagt, for han er mildest talt belastende, men han er som den islandske natur. Han er utæmmelig, og han har mange evner, omend han mest bruger dem til at få sin vilje og få krammet på andre.

Tag med på rejsen til Island sammen med Harald Havsteen-Mikkelsen i ”Bare et hvæs”. Det er bestemt ikke kedeligt!


HARALD HAVSTEEN-MIKKELSEN

"Bare et hvæs" (Amanda Books 2021)

299 sider

 



Læs også festivalanmeldelsen 

af Harald Havsteen-Mikkelsens 

"Mig & min slacker-vikar"

 

*

Knud Vilby: BÅLTALE (og lykønskning!)

Foto: Michael Svennevig.

 

Forfatteren Knud Vilby (født 1942) har i det forgangne år kunnet fejre sin 80-årige fødselsdag. Igennem en menneskealder har han kæmpet for retfærdighed og givet sin stemme til kende, når der er blevet begået uret. Global udvikling, herunder fattigdom og miljø, optager ham brændende. Som talsmand og formand for en lang række betydningsbærende  institutioner (bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Forfatterforening) har han gennem årene med stor troværdighed og grundig tilbundsgående research i såvel sin journalistik som i sine bogudgivelser altid været en lødig og værdifuld betragter og kommentator af vor verden og de politiske bevægelser, der har præget den. Meget sigende hedder hans seneste bog "Udsat. Optegnelser om liv og nød". 

Knud Vilby indleder 3. festivaldag på Østerbro og holder den afsluttende båltale til festivalafslutningen på Christianshavn. 

Tillykke med fødselsdagen, Knud!

*


Her er et uddrag af Knud Vilbys båltale forud for festivalen:

"To ord om menneskers fundamentale vilkår har fået en ny betydning i Danmark og i Europa det seneste år. Ordene er krig og flugt.

Krig er - igen - blevet en nærværende realitet og trussel, også her.

Og flugt er blevet et vilkår for endnu millioner af mennesker. Europæiske mennesker.

Og danskerne har fået lov til at opføre sig menneskekærligt og humant, og de har vist, at det vil de gerne. I årevis har den danske regering spændt ben for humanisme og menneskerettigheder i flygtningespørgsmålet. Regeringen har givet næstekærlighed og gensidig menneskelig respekt meget dårlige vilkår. Men med ukrainerne fik danskerne lov til at hjælpe.

Lad os få lov til at tro på, at det giver muligheder, også for at vi som nation kan opføre os ordentligt overfor andre flygtninge og nødstedte i verden.

Lad os i det hele taget bevare den tro og det håb, som kunst og kultur og tusinder af positive enkeltindsatser inspirerer os til.

Vi lever – igen – i oprustningens tid. Men vi ved godt alle sammen, at uanset hvad verdens autoritære ledere siger og gør, så er vi nødt til at tro og håbe, både trodsigt og kærligt. Vi skal mødes og udveksle tro og tanker både lokalt og globalt, og vi skal turde tro på, at det gør verden bedre. Og vi skal som samfund samarbejde globalt om de helt store trusler. Klimaændringerne, sulten, fattigdommen.

Det er meget få problemer - om nogen overhovedet - der løses med militære midler. Og vor sikkerhed trues i dag af langt mere, end det generalerne er udlært til at tage sig af.

Derfor skal vi finde nye veje videre på trods. Derfor skal vi tænke og arbejde og synge og danse og mødes i alle mulige sammenhænge - for at skabe den nødvendige forvandling og for at styrke håbet og den gensidige kærlighed."



Foto: Michael Svennevig.


Mød Knud Vilby på 3. festivaldag på Østerbro, 

torsdag den 11. august kl. 19-21 i Salonen

Østerbrogade 222 


og til festivalafslutningenpå Christianshavn,

søndag den 14. august kl. 13-16


Hvis det udevejr bliver det i gårdhaven ved Dansk PEN, 

Dronningensgade 14 - og ellers bliver det i 

Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6 

- et par gader derfra. 


*


Hør podcast med Knud Vilby fra 2019, 

hvor han fortæller om Dansk Flygtningehjælps historie 

i bogen skevet til den fhv. generalsekretær Arne Piel Christensen. 

Læs mere. Læs festivalanmeldelsen af bogen.


Læs mere om festivalen 

FORVANDLING eller ej. Om at finde nye veje videre

#forvandling


*

fredag den 24. juni 2022

19: Harald Havsteen-Mikkelsen: ”Bare et hvæs”


 
Foto: Michael Svennevig.


Mød Harald Havsteen-Mikkelsen
(Offentliggjort den 25. juni).
Kan også høres på YouTube.


Foto: Harald Havsteen-Mikkelsen



Forfatteren Harald Havsteen-Mikkelsen fortæller om grænseløs fantasi, gammel overtro og islandske landskaber i hans 3. roman, ”Bare et hvæs” (Amanda Books, 2021). Det er en rablende skæv roman, hvor alting går fra værre til værst. Meget af det kan tilskrives landet, fortæller Harald: ”Der er et eller andet ved Island. Som om alting bliver maksimeret. Man ryger helt op og helt ned. Jeg har ikke oplevet noget lignende andre steder. Jeg er lige flyttet derop for en periode. Halvdelen af tiden vil jeg være her, og halvdelen af tiden vil jeg væk igen.” 



Fra romanens bagsidetekst:

"Dansk-islandske Bjarni er blevet sendt til Sjælland for at hente sin far og sin halvsøster, som skal med tilbage til Island for at deltage i en begravelse. Turen går langtfra som planlagt. En skæbnesvanger fejltagelse har ført til, at Bjarni får skylden for, at hans far er blevet psykotisk efter et dårligt trip, og konflikten mellem dem tilspidses under den dramatiske rejse"


"Som i de islandske sagaer, så bliver der gået til stålet – og ingen går ram forbi. ...

Selvfølgelig er det for meget, men det er ikke på en forkert måde. Det er helt som det skal være – også selv om det er for meget. Det er med vilje at det SKAL være for meget og det er yderst gennemført, for vigtigst er, at den psykotiske far faktisk bliver fremstillet, så vi faktisk godt forstår ham. Om vi ligefrem holder af ham, er måske så meget sagt, for han er mildest talt belastende, men han er som den islandske natur. Han er utæmmelig og han har mange evner, om end ham mest bruger dem til at få sin vilje og få krammet på andre."


Foto: Michael Svennevig.


Harald beretter om sit skriveforløb: ”Det er som at blive besat. Det bombarderer én. Man vågner midt om natten. Det har ligget som en ramme, man ikke har kunnet slippe ud af. Ikke som et fængsel, men som en fodlænke. Man føler sig ikke helt fri, før man kommer ud af det.” 




Harald Havsteen-Mikkelsen har senest været med 
på festivalen  ÆG & HÅB  i 2021 i Global Art Gallery i Vanløse
med oplæsningen fra børneromanen 
"Mig & min slacker-vikar" (Byens Forlag, 2021).
På podcasten er der er uddrag derfra 
(hør hele optagelsen, hvor Harald er med 3:26:26-3:35:34).
 
Læs festival-anmeldelsen af romanen.

På festivalen BILLEDER AF LIV i 2018 læste Harald op fra 
manuskriptet til "Bare et hvæs" i HF Prøvestenen. 
Hør hele optagelsen, hvor Harald er med 2:21:22-2:40:09.




Harald var også med i antologien "Livets gang i HF Prøvekluden" (Epigraf, 2019), hvorfra han læste et uddrag fra sit bidrag "Shapshots" på festivalen. Der er også et uddrag fra teksten med på podcasten,



Foto: Harald Havsteen-Mikkelsen


Mød Harald på  den kommende festival FORVANDLING eller ej 
hvor han er med til festivalåbningen
lørdag den 6. august  i HF Prøvestenen på Amager


*

Næste uges podcast:


Hør den 4. præsentationspodcast,
hvor der er uddrag fra de sidste 5 podcasts,
der offentliggøres frem mod festivalen

Offentliggøres den 2. juli 2021.

Der offentliggøres en ny festivalpodcast hver weekend frem til august

Læs mere om festivalen FORVANDLING eller ej - også på Facebook.

*