Ørkendrømme: Efter jubilæumsfestivalen

fredag den 31. august 2018

Efter jubilæumsfestivalen - et tilbageblik

Uglen flyver igen. Vinden var voldsom, men det lykkedes alligevel at få uglen op.

Shohreh Shahrzad er "ugle-mager" og billedet er fra festivalens 2. dag på Amager.

Sidste dag i august. Nu er både sommeren og festivalen ovre. Her er de 5 links til hver af de 5 festivaldage, hvor alle film, fotos og lydoptagelser er lagt ud. Endnu en festivalrejse er hermed ovre - og alt festivalmateriale er hermed lagt frem til dem, der måtte have lyst til at dykke ned i det. Det er samtidig også et årti, der er gået. Jeg kigger mig sjældent tilbage. Der er altid så meget andet forude. Jeg er mere spændt på alt det kommende. På de fjerne bjergtinder, der skal bestiges - og alligevel kan et sådant tiår ikke bare ignoreres, for det har været en fantastisk færd fuld af så mange oplevelser og møder med mennesker, der har bragt mig så meget - og det er noget af det jeg har gjort mit bedste til at give videre på festivalerne siden 2008.

Hamdi Jamas selfie fra hendes første møde med Somalia og familien der - 23 år efter at hun forlod landet. Det fortalte hun om på festivalens afrikanske arrangement: Afrikanske billeder af liv".

Vi har alle mønstre, der kan være styrende for os. Selv havde jeg det sådan som dukkemager og dukkefører (det føles næsten som om det var i et andet og tidligere liv) at jeg nåede et punkt, hvor jeg syntes at jeg beherskede mediet og havde indfriet det som jeg havde sat mig for. Jeg har da været lidt ængstelig for at jeg skulle nå det samme punkt som festivalarrangør, men det er heldigvis ikke sket. Måske fordi jeg er blevet klogere (??) eller i hvert fald bedre til at passe på det jeg holder af. For mig er det fx. vigtigt at jeg de næste måneder overhovedet ikke nærmer mig noget, der bare smager af festival og arrangementer, for netop at sikre at jeg evner og igen har mod, lyst og energi til at tænde ilden i den fakkel som festivalarbejdet er for mig. Det er noget med at leve et andet liv i mellemtiden, og være langt mere privat og ikke have nødig at opleve verden og livet gennem festivalbriller.

Ulla Henningsen fremførte Stig Dalagers monolog "Jeg kunne ikke fortælle min historie" til festivalåbningen. Mika Filborne havde komponeret og spillede musikken til.

Foto: David Blazek

De sidste 12 dage har jeg lavet absolut ingenting, og det vil jeg blive ved med lang tid endnu, mens jeg langsomt gør mig parat til at møde mennesker - igen. For det er noget af det mest værdifulde - denne lysten til relationer. Jeg håber, at den altid vil være der, for den kræver intet og giver alt. Så tak for denne runde - en ring er sluttet.

Nogle år har jeg lavet flere festivaler, så gennem årene har der nok være omkring 1.000 kunstnere, der har givet alt, hvad de har i sig. Det har været som at stå i en gaveregn. Det er den smukkeste regn jeg nogensinde er blevet gennemblødt af.

Tak for de 10 år til alle der har medvirket, hjulpet og været med til at arrangere.

Tænk, hvad det er blevet til gennem årene.