Viser opslag med etiketten MAN-AT-WAR BAY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten MAN-AT-WAR BAY. Vis alle opslag

torsdag den 21. juli 2022

24: Peter-Bastian Halberg: "Man-at-War Bay"

 

Foto: Michael Svennevig.


Mød Peter-Bastian Halberg
(Offentliggøres den 22. juli).
Kan også høres på YouTube.
Men hør allerede nu et uddrag på den 4. præsentationspodcast
der blev offentliggjort tidligere på måneden.


Peter-Bastian Halberg debuterede med novellesamlingen ”MAN-AT-WAR BAY”, der udkom på Forlaget Silkefyret i 2019. Det er noveller, der skildrer mænd under pres. Mænd, der er flyttet ind i en ”fremmedhed”, der helt har bemægtiget sig dem. Det er mørke fortællinger, der udspiller sig i pressede situationer, hvoraf flere foregår i direkte krigszoner, hvor fejltagelser er dødelige.  


"Fotoet er fra Gaza i 2014 under krigen med Israel. 
Dengang var jeg hos UNRWA i Gaza."
Peter-Bastian Halberg


”Jeg synes også, at der er meget humor. Men primært skildrer jeg, hvad der sker, når der opstår situationer, hvor hovedpersonerne skal agere under pres. Det er det, der interesserer mig, for hvad gør vi i de situationer? Det er sådanne situationer, som vi hele tiden ender i – også selv om vi lever ganske almindelige liv, uden krig. Livet er fyldt af pressede situationer.” 




Uddrag fra titelnovellen fra ”Man-at-War Bay”:

"Alan ser ud gennem den runde vinduesåbning, henover vandet og sandet.
En høj palme duver i en brise i de højere luftlag, dens langsomme bevægelser blander sig med havets dovne dønninger.Under palmen og brisen er varmen brændende. Morgenlyset er hvidt og uden skygge. Varmen stiger fra jord  og skaber bølger i luften, bølger som reflekteres i det skarpe lys.
- Det ser ud som et gammeldags postkort. Kun det fredsommelige og eksotiske er med, utroligt. Et rundt glasbillede, klukker Alan for sig selv, mens han ser ud ad den lille ovale vinduesramme.
Sveden løber gennem hans øjenbryn, ned over ansigtet og drypper fra hagen.Langs vandet, hen ad stranden, går en dreng med en fiskekurv på hovedet.
-Det er sgu da helt perfekt, totalt illusorisk og uden hold i virkeligheden, det her runde, helt absurde postkort, triumferer Alan. Drengens gang danner en rytme, vægten øverst oppe på hans hoved sender bevægelsen afsted ned gennem kroppen og endelig ud i benene. Derfra videre over i palmerne og bølgerne.
-Rytmen! Hvad er det nu, der beskriver den bevægelse?
Alan bider sig i overlæben. Hvis han rykker sit hoved et par millimeter til den ene eller anden side, så kommer enten den udbrændte bil eller den sønderskudte sandsæk frem,  og postkortidyllen forsvinder fuldstændigt. Men hvad var det nu, der beskrev den rytme?"

*


Peter-Bastian Halberg har arbejdet for medier og internationale 
organisationer i Afrika, Caribien og Nær- og Fjernøsten. 
Senest har han været i Libyen. 
Bogens noveller er fiktive historier med afsæt i de steder, 
hvor Peter-Bastian Halberg har arbejdet. 


Peter-Bastian Halberg læser op fra "MAN-AT-WAR BAY"
til Dansk Forfatterforenings debutantarrangement 
hos de skønlitterære forfattere i 2020.

Musikken på podcasten:
 Der er uddrag fra Charles Trénets ”Le Soleil et La Lune”
En sang, der også henvises til i novellesamlingen.

*


Mød Peter-Bastian Halberg på 2. festivaldag 
tirsdag den 9. august kl. 15-21
i Global Art Gallery i Vanløse.

Læs mere om festivalen

*

onsdag den 29. juli 2020

Peter-Bastian Halberg: "MAN-AT-WAR BAY"

"Fotoet er fra Gaza i 2014 under krigen med Israel. Dengang var jeg hos UNRWA i Gaza."
Peter-Bastian Halberg

Mød Peter-Bastian Halberg på 4. festivaldag i Salonen på Østerbro.


Peter-Bastian Halberg stak af fra sit hjem som 12-årig for at drage ud i verden drevet af udlængsel og rastløshed.
Siden da har han arbejdet alt for mange år i krigs- og kriseområder som journalist og international rådgiver og forhandler.
I slutningen af 2019 debuterede Peter-Bastian Halberg med novellesamlingen ”Man-at-War Bay”.

På festivalen fortæller P-B om, hvorledes smerte bliver til kunst, når fiktion og virkelighed sættes sammen, og hvorfor han udsætter sine karakterer for de sorte og dødstruende situationer - som han selv har deltaget i..

Novellesamlingen er udgivet på forlaget Silkefyrets Silkeserie, og den tilhørende podcast er produceret af  Maerkvaerk. Her er link til både forlag og podcast.

Her er et uddrag fra titelnovellen fra ”Man-at-War Bay”:

"Alan ser ud gennem den runde vinduesåbning, henover vandet og sandet.
En høj palme duver i en brise i de højere luftlag, dens langsomme bevægelser blander sig med havets dovne dønninger.Under palmen og brisen er varmen brændende. Morgenlyset er hvidt og uden skygge. Varmen stiger fra jord  og skaber bølger i luften, bølger som reflekteres i det skarpe lys.
- Det ser ud som et gammeldags postkort. Kun det fredsommelige og eksotiske er med, utroligt. Et rundt glasbillede, klukker Alan for sig selv, mens han ser ud ad den lille ovale vinduesramme.
Sveden løber gennem hans øjenbryn, ned over ansigtet og drypper fra hagen.Langs vandet, hen ad stranden, går en dreng med en fiskekurv på hovedet.
-Det er sgu da helt perfekt, totalt illusorisk og uden hold i virkeligheden, det her runde, helt absurde postkort, triumferer Alan. Drengens gang danner en rytme, vægten øverst oppe på hans hoved sender bevægelsen afsted ned gennem kroppen og endelig ud i benene. Derfra videre over i palmerne og bølgerne.
-Rytmen! Hvad er det nu, der beskriver den bevægelse?
Alan bider sig i overlæben. Hvis han rykker sit hoved et par millimeter til den ene eller anden side, så kommer enten den udbrændte bil eller den sønderskudte sandsæk frem,  og postkortidyllen forsvinder fuldstændigt. Men hvad var det nu, der beskrev den rytme?"

Peter-Bastian Halberg læser op fra "MAN-AT-WAR BAY"
til Dansk Forfatterforenings debutantarrangement 
hos de skønlitterære forfattere tidligere på året.

 MAN-AT-WAR BAY er en samling sjælsrå noveller, der foregår i konfliktområder i Afrika og Østen: Historierne folder sig ud i politisk nedsmeltninger, hvor historiernes karakterer står fremmedgjorte og eksistentielt  udfordret af virkeligheder; der gennemlyser deres forestillinger om godt og ondt.

P-B Halberg har arbejdet for medier og internationale organisationer 
i Afrika, Caribien og Nær- og Fjernøsten. 
Han arbejder i øjeblikket i Libyen.


Læs mere om festivalen