Foto: Per Morten Abrahamsen
-Hvis I sætter skoene
herude, så tag sandalerne på. Tag en kop te, mens I venter - og følg så bagefter
med mig.
Her midt i vinterens mørke var det en stor sanselig glæde at drage med danskdansk ud på denne glødende erotiske odyssé instrueret af Petra Berg Holbek. Med scenografi af Mie Riis. Alene stedet i sig selv, Hammam & Spa, Tomgårdsvej 23C, var det hele værd. Et smukt sted, der var ideelt for denne sanselige teaterrejse.
Der var 23 kvinder og 6
mænd. Vi mænd fulgte efter den kimono-klædte kvinde (Sandra Yi Sencindiver) ind
til omklædningen. Hun så ikke på os, mens vi skiftede. Det kunne hun ikke, for
hun havde bind for øjnene. Først da vi
havde klædt om til badetøj, tog hun bindet af og læste op fra Ovids ”Elskovskunsten”.
Bagefter blev vi ført ind i den tilstødende stue, hvor vi blev bænket i
store magelige lædersofaer, mens to kvinder i sorte kimonoer (af Yolanda Bluff) skiftevist læste
højt fra Régine Deforges´ ”Marie og Marguerite”. Det blev en dialog for to
om kærligheden, der brænder ud, eller som brænder så skævt at de involverede
forbrændes af flammerne. Imens fik vi tilbudt vand, blodappelsin og druer.
Bagefter blev vi vist nedenunder, hvor der var sang og musik. Marie Louise von
Bülow havde komponeret og spillede til, mens hun sang sammen med bl.a. Signe
Mannov. En mand og en kvinde spillede sammen på én og samme kontrabas, mens en
kvinde sad og gennemvædede sin krop med vand fra en svamp. Den kvindelige sanger
gik i clinch med hende og endte med at ligge elskovsslukket tilbage på gulvet,
før den første kvinde rejste sig og efterlod hende der.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Bagefter havde to mandlige
tilskuere en samtale, hvor de sagde replikker som de blev tilhvisket.
Det endte også i et seksuelt møde (altså i fortællingen som de vævede omkring os).
Inde i dampbadet fik vi
udleveret drikkevand og en skål med scrub – en blanding af salt, sukker og væde.
Vi skrubbede os selv og vore sidemænd – og damer, før vi skyllede os af. Ovenpå
var der flere historier, både i sofaerne og i omklædningsrummet, hvor Pelle
Nordhøj Kann kravlede ind i et discoblinkende garderobeskab og fremsagde en
monolog af Line Mørkeby, der måske var en af aftenens mest træffende tekster.
Den handlede ikke specifikt om forførelse, men mere om den første store
forelskelse og en mildest talt generende og tiggende erektion, der gav navn til
teksten, ”Enhjørningen”. Det var en god lektie i at det mest erotiske måske er
det pirrende, frem for det mere eksplicitte.
Vi var 7 personer, der
blev ledt ind i et lille aflukke, hvor Hassan Preisler sad på en stol i ført
skjorte og jakke - og underbukser. De øvrige blev placeret tre på hver side og
overfor på en taburet blev jeg anbragt foran en opdækning med brød, olivenolie
og vand. Hvad jeg først troede var en lille flad lighter viste sig at være remoten
til den vibrator som skulle aktiveres i forskellige tempi under hans oplæsning
af ”Pornoworld” af Tarat Mourat. Hassan sagde med en gestus mod sit hjerte, at
den ikke var anbragt dér. Så var det ellers op til fantasien at forestille sig,
hvor han havde anbragt den. Jeg bestemte
hastigheden ved et let tryk og ved at retningsbestemme remoten mod Hassans skridt. Hassan
udstråler noget meget gemytligt, så selv om det var grænseoverskridende,
virkede det ikke ubehageligt. Måske fordi de øvrige tilstedeværende var ”anonymiserede”.
Måske glemte jeg at sige at de alle var blevet iført niqab – altså sorte kvindelige
hovedtørklæder, der gjorde at kun deres øjne var synlige.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Nedeunder i hamammen var
der mere sang og musik. Et smuk og meget
kærligt møde af to elskende (fremført af et par blandt publikum) foldede sig ud,
mens der blev sunget til dem og kælet for deres sanser, så det endte med store
dybe og inderlige kys.
Hele seancen kulminerede i
et dionysisk tabernakel med en tyregud og halvnøgne mennesker med guldmasker.
Vi fik bind for øjnene, og måtte lade det hele udspille sig i fantasien. Buldrende
trommerytmer ekkoede imod os fra hamammens vægge, før vi fik
noget lagt i bukserne, der senere viste sig at være Shakespeare-citater og fik
noget fugtigt i hænderne, der mest af alt føltes som lun margarine. For det størknede ligesom margarine gør. Samtidig blev vi – stadig med bind for
øjnene - smurt ind i mudder fra Det Døde Hav - eller var det fra Nordvest?
Forestillingen jeg
overværede var den sidste ud af 9 opførelser som har fundet sted først i
Sjællandsgade Bad, derefter i Sofiebadet på Christianshavn og sluttelig i
Hamman & Spa i NordVest. Forestillingen genopsættes til sommer under Copenhagen
Stages.
Teatret bød indenfor med
ordene: ”Velkommen. Det overrasker dig måske, men det er ikke (kun) en
teaterforestilling – men en udvidet kurbadsoplevelse med udgangspunkt i den
erotiske verdenslitteratur. Vi håber, du nu vil lægge hverdagens stress fra
dig, gå i omklædningsrummet, tage bad og iføre dig badetøj. Når du træder ud i
kurbadet, vil vi opfordre dig til at læne dig tilbage, lytte, mærke og dufte –
i momenter kan du selv vælge, hvilken vej du lader dig føre, i andre håber vi,
at du lader dig forføre. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.”
I 2014 etablerede danskdansk sammen med Det Flydende Teater byrumsteatret Teatergrad med det sigte at bringe teater ud i byens rum. Teatergrad modtog i 2014 Dansk Teaterjournalisters Initiativpris.
Medvirkende:
Sandra Yi Sencindiver, Hassan Preisler, Pelle Nordhøj Kann & Signe Mannov + musiker Marie Louise von Bülow
Instruktør: Petra Berg Holbek
Scenografi: Mie Riis
Skrædder: Yolanda Bluff
Tekst: Ovid, Shakespeare, Anaïs Nin, Sheik Nefzaouis, Pablo Neruda m.fl.
I 2014 etablerede danskdansk sammen med Det Flydende Teater byrumsteatret Teatergrad med det sigte at bringe teater ud i byens rum. Teatergrad modtog i 2014 Dansk Teaterjournalisters Initiativpris.
Medvirkende:
Sandra Yi Sencindiver, Hassan Preisler, Pelle Nordhøj Kann & Signe Mannov + musiker Marie Louise von Bülow
Instruktør: Petra Berg Holbek
Scenografi: Mie Riis
Skrædder: Yolanda Bluff
Tekst: Ovid, Shakespeare, Anaïs Nin, Sheik Nefzaouis, Pablo Neruda m.fl.
