Oscar Vargas Maloney: Brasilien T/R
“Der er både skønheden i sproget og i naturen. For hold da op, sikke et sprog!” 22-årige Oscar Vargas Maloney har lige været i Brasilien, for første gang som voksen, for at besøge sin brasilianske familie:
Oscar fortæller om rejsen,
og hvad gensynet har betydet for ham og hans opfattelse af sig selv
på denne 9. festivalpodcast.
Findes også på YouTube.
”Jeg er i et vejkryds. Der er alle mulige veje at gå, hvis jeg skal definere mig selv som person. Det er en kæmpe dybde man får med sig, når man har en dobbelt nationalitet. Der er altid en masse underforståede ting, der glider med ind i ens opvækst, der får betydning for, hvordan man ser verden, hvordan man oplever ting og reagerer”.
Mød Oscar Vargas Maloney til festivalafslutningen,
Søndag den 14. August 2022 kl. 13-16
Frode Z. Olsen: ”København – Bagdad”
Hvad laver en dansk politimand i Bagdad? Krigsrøgen havde dårligt lagt sig, da kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen kom derned. Frode skriver om det, han har erfaret, men især om det, som aldrig kom med i politirapporterne. ”Jeg blev sendt til Irak i efteråret. På det tidspunkt havde Danmark, sammen med det som man kaldte koalitionen under ledelse af amerikanerne, angrebet Irak og væltet styret. Sadam var drevet på flugt. Der var stadig borgerkrig. Men hvorfor var vi der? Hvad kunne vi gøre? Rent historisk synes jeg, at det er vigtigt, at det er fastholdt på en eller anden måde. Derfor skriver jeg om det.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar