.png)
Som at træde ind i et maleri. Sådan kan lokaliteten bedst beskrives, da vi efter en 20 minutters langsom vandring i samlet flok når frem til den ene af de tre små søer i det nedlagte kalkbrud ved Svogerslev uden for Roskilde. Vi sætter os i en halvcirkel på sandfyldte sækkeformationer og kigger ud over søens blå vand. Vinden laver krusninger i vandoverfladen. Vi kan fjernt høre suset fra bilerne, men det blandes med lydene fra de små transformatorer, der er lagt rundt i halvcirklen. I midten ligger 4-5 kvinder viklet uhjælpeligt ind i hinanden. Et hoved stikker frem, en arm, et ben. Liggende i en stor menneskelig bunke, som placeret og efterladt af højere magter. Der er noget mytologisk over sceneriet. Vi er trådt ind i et maleri uden for tid og rum. Tiden er taget fra os.
Vi sidder der i en uendelighed. Vi bare sidder, og der sker intet. Eller det gør der alligevel, for vi falder sammen inde i os selv. Vi gør os parate - uden at vide det - til det kommende. Langsomt, uendelig langsomt vækkes kropssalaten til live. Alt for langsomt. Sådan virker det. Det varer en evighed, så den enkelte tilskuers kamp for at blive hængende med sin egen bevidsthed er en del af oplevelsen.
Jeg bliver utålmodig. Kigger væk. Ser op. Solen er på vej ned. Lysstrålerne bag os kærtegner skyerne over os. Det er meget mere spændende at kigge på. Jeg mærker solen, vinden, vandets bevægelser - og til sidst også den opvågning som de fem nu er ved at åle sig igennem.
De er reduceret til menneskelige dele, der snor sig rundt om hinanden. Som én stor menneskelig masse uden bevidsthed. Det er længe før den menneskelige bevidsthed er vågnet. Vi befinder os i et animalsk univers. Midt i en universets ursuppe. Mit i en opvågning.
Først længe efter vrister de fem kroppe sig fri af hinanden og begynder at bevæge sig ned mod vandet. Som udklækkede skildpadder søger de ned mod vandet. Det er der, de kommer fra. Det er der, de skal hen. Deres kamp for at udklækkes er også en overlevelseskamp. Det er alles kamp mod alle, kun den der når vandet vinder.
Foto: Sam Moore
I det hele tagen hviler der er natskygge over forestillingen. Der er en mørk vinge, der slår ind over sceneriet, hvor de fem langsomt bliver sig selv. Fra at være en del af en ubevidst menneskelig masse ender de med at rejse sig og hæve hænderne mod himlen og hinanden. Er det en anråbelse? Er det umælende råb om hjælp? Men armene falder ned igen som stumme uartikulerede skrig.
Vi er i et dødsrige, hvorfra alt lys forsvinder. Hvis det endelig når dem, så opædes det indefra. Vi er vidne til en overlevelseskamp. En kamp for at blive til. Til at blive menneske. At rejse sig fra det animalske og blive til menneske. Men det lykkedes ikke rigtigt. Efter deres stumme skrig falder de sammen og tilbage ned i en passiv tilstand. De er adskilte fra hinanden, ladt tilbage i hvert deres univers, selv om de i momenter alligevel finder sammen som umælende dyr, der kun har hinanden.
Er det omfavnelser? Er det krig eller kærlighed? Er det elskov eller had? Det ene glider over i det andet, og efterlader os med menneskelige fragmenter af liv.
Egentlig sker der ikke noget, og alligevel sker der en masse. En flodbølge af fortællinger bruser ind over den afskrællede opvågningshistorie. Alt det der stumt artikuleres bliver til fortællinger i betragterens hoved. Det gør det for mig. Jeg ser motiver fra malerkunsten bølge forbi i min underbevidsthed. Jeg oplever, at scener fra filmklassikere projiceres op mod mit eget indre lærred. Jeg bliver trukket gennem en regn af billeder, der blander sig med oplevelsen af de fems kamp for at blive til.
Foto: Marie-Louise Stentebjerg. Prøvebillede fra SPACING OUT.
Der hviler en tung ensomhed over det hele. De er sammen, og alligevel når de aldrig hinanden. I hvert fald ikke i nogen bevidsthed om at være til for hinanden. Vi er er efterladt i et landskab, hvor den ene ikke ænser den anden. Ikke på noget bevidst plan. De gennemlever hver især en sjælløs vandring, som var vi draget med dem ned i Dantes "Guddommelige Komedie" eller fanget ind af Bergmans skakspil fra "Det Syvende Sejl" mellem ridderen og døden på stranden, eller efterladt i et forvredent surrealistisk maleri af Michael Kvium.
Deres tavse skrig bliver siddende. Dem taget vi med os. Det er altid det uartikulerede, som bliver siddende tilbage. Alt det, der endnu ikke har fundet sin endelig form, bliver en del af os, og det som vi må leve videre med. Men der er også en forsoning. Den ligger bare ikke i spillet, men landskabe giver den generøst tilbage til os. Ikke mindst i det sidste afsluttende billede, hvor vi, efter at have fået serveret et glas varmt urtete, kan betragte de fem rejse sig, som sig selv, ude af deres roller og adskilt gå tilbage op ad den skrænt vi selv er kommet nedad. Vi ser dem gå, som sig selv, men alligevel som en del af et nyt ritual, mens de bevæger sig fra den virkelighed, de har skabt til os og videre ud i verden, på samme måde som vi selv bevæger os videre ud i verden efter denne sært dragende oplevelse, skabt af Institute of Interconnected Realities og Åben Dans i Roskilde. Koreografien er af Marie-Louise Stentebjerg og Ida-Elisabeth Larsen. Den bliver fremført af Marie-Louise Stentebjerg, Ida-Elisabeth Larsen, Sara Gebran, Sarah Lee Armstrong, Olivia Rivière og Marie Topp. Riikka Thitz har været dramaturgisk konsulent. Musikken af S. Rieser lægger sig som lydflader om det hele. Kostumerne er af Maria Ipsen. Sandsække-installationerne er af Niina Tervo.
SPACING OUT
– en stedsspecifik forestilling ved Lynghøjsøerne i Roskilde
af Institute of Interconnected Realities
10.-13. maj 2023
90 min.
Idé og koncept: Institute of Interconnected Realities
Koreografi: Marie-Louise Stentebjerg, Ida-Elisabet Larsen
Dansere: Marie-Louise Stentebjerg, Ida-Elisabeth Larsen, Sara Gebran,
Sarah Lee Armstrong, Olivia Rivière, Marie Topp
Dramaturgisk konsulent: Riikka Thitz
Komponist: S. Rieser,
Kostumer: Maria Ipsen
Installation: Niina Tervo
Illustrator: Sam Moore
Producent: Gry Raaby
Produktionsleder: Madeleine Lind Hoppe
I residency hos Holstebro Dansekompagni, Metropolis Cph.
Støttet af Statens Kunstfond, William Demant Fonden
Co-produceret af Aaben Dans, Institute of Interconnected Realities
Mere om Institute of Interconnected Realities: https://iir.dk/
og Aaben Dans: https://abendans.dk/
Mødested: Stenen ved rundingen på stien ved rundkørslen, Lindenborgvej 51. Obs! Forestillingen er udendørs og er desværre ikke for gangbesværede. Påklædning lunt og efter vejret.
*
Se oversigten over de
Ingen kommentarer:
Send en kommentar