Hør podcast
”Mine bøger handler om håb!”
Da
Kat kom op til mig på kvisten, havde hun en kat under armen. Ikke en rigtig
kat, men en katteskulptur. Hendes haveskulpturer er lige så finurlige som
hendes børnebøger. Sidste år udkom "Fru Kuk" (2022), der umiddelbart fremstår som
et farverigt og spøjst fantasyunivers, men bag den muntre overflade gemmer sig
en historie om sorg og savn, og hvordan man forholder sig til at miste.
I
2015 bidrog hun til stORDstømmens antologi med ”Jørgen” som skuespilleren Lise
Kamp Dahlerup har indtalt til podcasten. Jørgen handler om en mand, der har set
døden i øjnene og måske også taget afsked med livet, men døden udeblev, og
hvordan lever man så videre, når man har gjort sig klar til at gå døden i møde.
Kan man så stadig vende tilbage til livet?
Siden
er det blevet til børnebøger, bøger for teens og ungdomsbøger. Sidste år udkom
også ”Moderskab”- en antologi, der har to af Kats tekster med. Novellerne er
rettet mod et voksent publikum, og det med det voksne publikum er en side af Kats
forfatterskab, der nu er ved at blive åbnet yderligere op.
Hvornår
er man rigtig forfatter? tænker Kat stadig over, men som en nysgerrig kat
springer hun hid og did med sit forfatterskab, da hun ønsker at favne bredt og
være i konstant bevægelse i sin skrivning.
Farmorens
lænestol står centralt i hendes atelier for at ære mindet om farmoren, der
fortalte historier, og var med til at starte den strøm af historier, som Kat nu
bærer videre.
Børn
går som en tråd gennem hendes liv og værk. Både i hendes daglige virke som
børnehaveklasselærer, men også i de mange udgivelser for børn, unge og voksne
siden debuten i 2013.
Annemette Albrectsen:
Ballade i pauserummet
Annemette Albrectsen arbejdede først 25 år som kostumedesigner til teatrene, men lavede også haute couture og brudekjoler. Det var alt det, hun havde drømt op, men det var alligevel på tide at søge videre. To af pavillonerne ind til Kongens Have blev til galleri og teater. Det blev til 12 år der, og det hele blev samlet, da Annemette for 7 år siden overtog Salonen på Østerbrogade 222. Det blev til kombineret galleri og cafe – og stadig med plads til Verdens Mindste Teater. Men en dag var det igen tid at drage videre, og det er stående på tærsklen til denne nye rejse, at Annemette er med på denne podcast.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar