Her er den indledende tekst:
FORSKUDT
Jeg har sådan en mærkelig
følelse af at være forskudt
- af mig selv
Sådan en følelse af at stå ved
siden af mig selv
Bare sådan en ... lille forskydning
som gør, at der som er inde imig
det kan ikke komme ud
Foto: Maiken Kildegaard.
Vi bliver taget med på en rejse igennem kroppen. Vi bliver inviteret til selv at deltage. Det sker først ved håndsoprækning, derefter bliver vi opfordret til at skrive nogle ord, en tanke, en følelse, en fornemmelse eller bare et udsagn, som Lotte Arnsbjerg bagefter læser højt, udsynger, hvisker eller får andre tilhørere til at læse højt. Nogle bliver til sangtekster, som hun invitere os til at synge med på. Til sidst bliver vi bedt om at rejse os og med armene bevæge os til musikken.
Det sker altsammen med et varmt og klart blik for, hvad der skal til for at gribe øjeblikket. Denne improvisationskunst har Lotte Arnsbjerg dyrket gennem mange år og gjort til sit særkende. Med Art of Transformation er det noget som hun har arbejdet frem mod. Dels sammen med den amerikanske pianist Carmen Moore - et smukt samarbejde, der resulterede i forestillingen GIRL OF DIAMOND MOUNTAIN. Dels nu med Christoffer Høyer, hvor hun befinder i et mindst lige så varm erfarent musikalsk favntag.
Foto: Maiken Kildegaard.
Musikken imellem de to er som en flod, der oversvømmer os alle. Musikken svulmer op og løfter os. Lotte Arnsbjergs formidlingskunst løftes af orkestreringen og det musikalske arrangement. Det er selvfølgelig Lotte Arnsbjerg, som vi primært møder, men det er musikken og de flotte musikalske arrangementer, der bærer hende frem mod os. Ubesværet skiftes der fra guitar til klaver og videre til harmonium. Selv små forstærkede lyde frembragt på et trommeskind, som elskovslyde nede fra bunden af tilfrosset sø puffer os ind i en anden verden.
Det var sådan det startede. Deres samarbejde startede der ude på isen, hvor de begge gik hundeture ved Utterslev Mose. Ordene og musikken har bragt dem langt siden.
Foto: Maiken Kildegaard.
De beskriver selv deres musik som en "interaktiv musikperformance om liv med psykisk sårbarhed og indre pres" og at der "...skabes et kunstnerisk rum, hvor de tilstedeværende inviteres til at opleve et fællesskab som kan rumme skrøbelighed og svære livserfaringer - og samtidig vække livsmodet og følelser af tilknytning."
Det skønne ved deres vellykkede samarbejde er, at det kan opleves på så mange måder. Deres indstilling er så favnende og inkluderende, at det både inkluderer mennesker med udpræget sårbarhed, men også alle andre. Både med og uden psykisk sårbarhed. Vi bliver alle taget med uden omklamring. Alle kender til denne forhøjede følsomhed, men det er ikke alle, der er ramt og tynget af den, men vi kender og genkender den. For nogle er det en gene, mens det for andre er en umulig og uoverkommelig hindring, men ingen efterlades. Alle kan være med på hver deres måde.
Dette er den første times tid, hvorefter der er en pause. Derefter inviteres til en samtale, der forsøger at sætte ord på forholdet mellem kunst, skabelse og sårbarhed. I går var samtalegæsten sangerinden og forfatteren Kira skov. I dag er det musikeren og musikproduceren Simon Muscinsky. De er begge sammen med psykolog og Ph.d Anders Sørensen. Samtalerne faciliteres af forfatter og forsker Lars Geer Hammershøj.
Foto: Maiken Kildegaard.
DET ER DERFOR JEG SKÆLVER
af The Art of Transformation
BRØG - Brønshøj Kulturhus
21. & 22. november 2026
Tekst: Lotte Arnsbjerg
Musik: Christoffer Høyer
Maskespil: Evi Arnsbjerg Brygmann
Samtalegæster:
21.11.: Psykolog og Ph.d Anders Sørensen, sangerinde og forfatter Kira Skov.
Facilitator: forfatter og forsker Lars Geer Hammershøj.
22.11.: Psykolog og Ph.d Anders Sørensen, musiker og producer Simon Muschinsky. Facilitator: forfatter og forsker Lars Geer Hammershøj.
DRAMA SLAM
Teater Blaagaard
21. november 2026
Det startede så godt.
Da vi kom ind i teatersalen, var der sat en pult op til disjockyen ude i højre side. I midten var der et bord til de tre dramatikere og yderst i venstre side var der sat tre skamler til skuespillerne.
Nanna Berner, der var den ene af de tre deltagende dramatikee, indledte - og fortalte om DRAMA SLAM, der startede i Warszawa i Polen og havde bredt sig til Månteatret i Lund og derefter havde været rundt i hele Sverige - og nu kunne vi opleve det i København.
De tre dramatikere: Frederik Timm, Aleksa Okanovic og Nanna Berner blev med publikums mellemkomst hver tildelt en karakter, der bagefter blev givet til en af tre skuespillere:
Özlem Saglanmark skulle give stemme til karakteren Uffe Elbæk som Frederik Timm skulle skrive.
Anders Budde skulle give stemme til karakteren Lars von Trier som Aleksa Okanovic skulle skrive.
Christopher Nallo skulle give stemme til karakteren Jokeren som Nanna Berner skulle skrive.
Det tildelte sted var Bremen Teater.
Det foregik sådan, at dramatikerne først fik 10 minutter til at begynde at skrive, hvorefter skuespillerne begynde at sige deres replikker. Den skrevne dialog blev vist på en stor skærm midt på scenen og var også synlig på en mindre skærm foran skuespillerne. Derefter skrev dramatikerne om kap med hinanden og skuespillernes oplæsning af teksten. Hele set-uppet var mere end lovende.
Der var en næsten fuld sal og stemningenvar høj. Det var tydeligt, at det ville blive godt - og så skete der... ingenting.
Dialogerne var gumpetunge og løftede sig ikke. Det kom ikke til at handle om noget. Men blev bare småplat og ligegyldigt.
Vi var et par stykker, der stod og talte om, hvad der var gået galt, da vi mødes for at få vores overtøj i pausen, før vi gik.
Vi blev meget nysgerrige efter, hvad der havde gjort det til en så stor succes i Polen og Sverige. Det var i hvert fald noget, som vi ikke havde haft mulighed for at opleve. Det var ikke mangel på talent og kunnen, for de medvirkende burde have kunnet gøre det til en oplevelse, men måske var det hurtigheden, der dræbte det. Dramatikernes tekster skulle skrives så hurtigt, så det blev til noget makværk. Det skulle gå hurtigt, så de tre figurers dialog fik ikke tid til at klinge sammen. De forsøgte hver især efter bedste evne at forsøge at få noget i gang. Bevares, der var mange grin fra salen, men rigtig morsomt blev det aldrig.

Alligevel havde det noget. For hurtigheden gjorde at dialogerne fik en naturlig konfushed, der minder meget godt om den distræte tone, der kommer når man taler sammen et larmende sted. Nogle gange fandt dialogerne sammen, men mest faldt de til jorden. Det virkede selvfølgelig meget ægte og naturligt, men da det aldrig knyttede sig sammen, var det umuligt for skuespuillerne at få teksten til at løfte sig.
De gjorde virkelig deres bedste, men uden den fornødne tekstammunition var det svært at give det krop. Forhåbentlig blev det meget bedre efter pausen.
Sådan er det med eksperimenter og improvisationer. Der skal være plads til at det ikke altid lykkes. Måske bliver det en stor succes næste gang - hvis der bler en næste gang i København. Alligevel var det dejligt, at Teater Blaagaard med teaterleder Alexander Mayah Larsen, der styrede det digitale lykkehjul, der fordelte karakterne og stedet i starten, lagde hus til eksperimentet. Bedre held næste gang!
DRAMA SLAM
Teater Blaagaard
21. november 2026
Dramatikere:
Frederik Timm, Nanna Berner og Aleksa Okanovic.