Viser opslag med etiketten erindringsværksted. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten erindringsværksted. Vis alle opslag

tirsdag den 9. februar 2010

Efter det sidste suk... rapport fra Gammelfestivalen


Der er noget med humor og alvor, der passer godt sammen. Til festivalens åbningsarrangement blev der i hvert fald grint meget. Det blev en både spændende og intens aften.
Hjertet i festivalen er de gamles egne historier. Alderspræsidenten, der fortalte i Erindringsværkstedet var 103 år. Det var fascinerende at høre disse levede fortællinger.
I Mødestedet blev der fortalt om at blive gammel i Letland, Angola, Indien og Iran. Det var personlige beretninger fra andre kulturer der både gjorde verden meget større - og samtidig understregede at vi alle er forbundet af liv og død.
Herman Bangs "Irene Holm" dansede sin sidste dans i Vester Vov Vov, og dagen efter var det festivalens sidste to suk på Teatret ved Sorte Hest. Om eftermiddagen med samtaler om at rejse, om at møde en tiger og om at sidde på et dødsleje. Der var også et eventyr om Ældrebyrden og et afsluttende causeri, der kunne tage vejret fra de fleste.
Til monologerne om aftnen var publikum så meget på dupperne, at det næsten var umuligt at få dysset dem ned. Jeg har aldrig oplevet en sådan stemning før.
Der har været en næsten euforisk stemning omkring festivalen. Jeg ved ikke, hvorfra den er kommet. Muligvis fordi festivalen gav lejlighed til at åbne ind til alt det lukkede inde i os. Indtil alt det som vi normalt ignorerer eller fortrænger.

Jeg følte mig meget priviligeret, da jeg gik og pakkede sammen ude på teatret forleden aften, mens der blev interviewet til ÆldreTv på scenen og til P1´s Eksistens, i foyeren. Seniorradio har også været på banen ved flere af festivalens arrangementer.
Her bagefter er det stadig overrumplende at det hele er gået så godt. Men jeg har jo haft nogle fantastiske sparringspartnere. Tak til alle jer, der har bidraget under festivalen!
At festivalen som en luftballon er steget så smukt op i luften, og har afstedkommet så stor interesse og opmærksomhed, er vidunderligt.
Der har været fulde huse til alle arrangementer på nær til det mest eksperimenterende i Apostelkirken. Det var alligevel for spændende med kisten, stearinlysene og orgelspillet. Ikke desto mindre blev det nok festivalens blideste, stærkeste og mest spirituelle arrangement.

Selv om festivalen kom ind på centrale emner i forhold til liv, død og alderdom, skabte det også en let og munter tone, der paradoksalt nok skabte rum til alvoren. Det har måske netop været festivalens fortjeneste. Og hvad er der så bagefter det sidste suk? Ingenting... et ingenmandsland... eller bare en pause inden det hele begynder igen?
Jeg tror på det sidste. Måske tørrer sukkene ud og bliver til perler på den forståelseskæde, der binder livet og døden sammen, og giver det hele mening, og bekræfter rigtigheden i og nødvendigheden af at lave Gammelfestivaler og udgive Gammelbøger...

Mange glade hilsner
Michael Svennevig

festivalarrangør

torsdag den 18. juni 2009

Sommerfestivalen Stemmerne omkring os - 2009


Sommerfestivalen
STEMMERNE OMKRING OS
Hør lyde fra det fjerne give ekko i din by
på Vesterbro og Christianshavn fra den 1.- 9. august 2009
med film, teater, udstilling, debat-arrangementer,
jernalderboplads, erindringsværksted og skriveworkshop


Festivalopvarmning i biografen Vester Vov Vov med den franske musiker, komponist og cirkusartist Saxi og den franske film ”Min Onkel” (Jacques Tati, 1958).

Festivalåbning i Apostelkirken om ”Humor og Fordomme” med trylleri, gøgl og meninger om, hvad der er sjovt – og hvad der ikke er. Mød bl.a. Jesper Klein.

Jernalderboplads i et kulturelt udfordrende område på Vesterbro og erindringsværksted for ældre og gamle, samt kunstudstillingen ”Smertens kunst” om hvordan kunsten (Art Brut) kan bruges til at give det usagte stemme.
Der er også Skriveworkshop fra 10 år og op om at være her – nu, og
den sjove og sprælske familieforestilling ”Ouverture” med Teatergruppen Batida.
Arrangementet ”Råb og Hvisken” giver stemme til nogle af de eksilkunstnere, der bor iblandt os. Hør stemmer fra Somalia, Usbekistan, Irak og Bosnien-Hercegovina. Mød også bl.a. Palle Mikkelborg.

På Christianshavn i gårdhaverne hos Dansk PEN og Dansk Forfatterforening vil en række kunstnere bidrage med deres ”Drømme og visioner”. Hør sang og musik, se teater, mød fotografer, billedkunstnere, filminstruktører, forfatterne og digtere.

STEMMERNE OMKRING OS
Samarbejdspartnere:
Dansk PEN, Dansk Forfatterforenings og Danske Skønlitterære Forfatteres Internationale Udvalg,Danske Dramatikere, Romansk Filmklub i Vester Vov Vov, New Times, Vesterbro Bykirke, Apostelgården og Vesterbro Naturværksted

Kontaktpersoner::
Michael Svennevig, tovholder/koordinator (forfatter/dramatiker), micsvennevig@msn.com , Tlf.: 3526 0564
Niels Nymann Eriksen, koordinator (indvandrerpræst i Apostelkirken), nielsnymann@yahoo.com , Tlf.: 2348 0481


Se det opdaterede program her:
http://danskpen.web.surftown.dk/index.php?option=com_eventing&task=view&id=43