Det allerførste Sammenføringsgilde var tænkt som noget helt andet

*

15.000 har læst beretningen fra #sammenføringsgilde i december hos Paul på Amager. Men hvordan startede det egentlig? Katrine fra Nordjylland har sendt mig denne beretning, hvor også Fawaz og Mads er nøglepersoner. Så velkommen til den varme og muntre beretning om det første sammenføringsgilde, der egentlig var tænkt som noget helt andet..

*.

Katrine beretter:

"Der var en der på et tidspunkt spurgte, hvordan idéen opstod og hvordan man holdt et sammenføringsgilde... Mads bad mig svare: Ja, hvad gjorde jeg, Mads? ...der er jo sådan set ingen opskrift på det, jeg tror bare at jeg var der. Helt lavpraktisk er idéen egentlig meget-meget simpel, man inviterer nogle mennesker hjem til sig selv, spiser sammen og donerer det man, hver især kan undvære til de uledsagede mindreårige. Det er ikke en konkurrence om hvem der kan undvære mest eller hvilken middag der samler flest penge ind, det handler udelukkende om at mødes -om at være sammen om en fælles sag. Derfor bliver de individuelle beløb heller ikke offentliggjort nogen steder. Det her er nemlig noget vi alle sammen skal kunne samles om. Jeg gjorde det til "min" middag, at jeg lavede en åben invitation i venligboerne Aalborg, med #sammenføringsgilde. Jeg lavede simpelthen et opslag hvor jeg fortalte hvor mange gæster jeg havde plads til, hvilken by og hvilken dato. Derefter blev pladserne besat efter "først til mølle" princippet. Da alle pladser var væk oprettede jeg en "begivenhed" for middagen hvor jeg skrev adressen, og hvor vi kunne kommunikere med hinanden. For at undgå det akavede i at gå rundt med en raslebøsse under selve middagen blev "begivenhedsgruppen" i dag også brugt til at informere om mobilepay nummeret og kontonummeret til donationerne.

Det var det praktiske, men historien begynder egentlig for et par måneder siden.

Foto: Daniel Hjorth

 

Jeg har fulgt venligboerne på sidelinjen et stykke tid, og jeg blev pludselig opmærksom på den stramning af familiesammenføringsreglerne der betyder at børn der er tilkendt opholdstilladelse og familiesammenføring i Danmark selv skal finde ud af at skaffe penge til deres families billet. De skal betale for at være sammen med deres forældre. Uretfærdigheden i at behandle børn på den måde var overvældende for mig. Jeg er selv både datter og mor.

Nogenlunde samtidig var Mads Nygaard mfl., i gang med en stor litteraturindsamling, og jeg havde også set et opslag hvor Mads nævnte noget om nogle koncerter. Så jeg tænkte "mad og musik kører meget godt i spænd, jeg er ikke forfatter så det kan jeg ikke bidrage med, men jeg er ret god til at lave mad... og mad kan man altid sælge, det kan være min måde at hjælpe de her børn".

Jeg skrev til ham at hvis han på et tidspunkt kunne bruge en til at lave noget mad, evt. i forbindelse med en koncert, så ville jeg rigtig gerne hjælpe.

Det jeg mente med beskeden var ikke det Mads forstod, og på den måde opstod det private #sammenføringsgilde.

Det opstod ud af en lille (åbenbart dårligt formuleret) besked der blev delt i venligbo-grupperne i København og Aalborg. Beskeden blev udviklet af os alle sammen, og den fik et navn. Derfor tilhører idéen ikke nogen -der er ingen ophavsmand. Sammenføringsgildet er opstået ud af (miskommunikation) krænket retfærdigheds følelse og ren og skær medmenneskelighed.

Nu er der jo mange måder at lave mad på, sammenskudsgilde, snobrød på bål, brunch, kaffekomsammen eller hvad man nu kan finde på. Man kan vælge at invitere folk man kender, eller man kan gøre som mig og ende op med mennesker man aldrig har mødt.
Den eneste af mine gæster jeg havde bare en lille idé om hvem var, var Mads, men jeg havde aldrig mødt en eneste af mine gæster.

Jeg havde faktisk forestillet mig at jeg skulle lave maden selv (det er mit fag), men der skete bare det at Fawaz en af gæsterne meldte sig frivilligt som kok. Selvom at jeg har et meget anstrengt forhold til at dele mit køkken med nogen som helst, kunne jeg jo ikke sige nej til Fawaz (og hvor er jeg i dag bare glad for at jeg ikke gjorde det, han er en formidabel kok og et helt igennem fantastisk menneske).

Ingen af os ville træde den anden over tæerne, så ingen havde taget teten. Det betød at da jeg (45 min. for sent) samlede Fawaz op var der ingen plan for menuen. Men efter flere længere diskussioner, om hvidløg, om hvem der skulle betale og om hvem der skulle bære poserne lykkedes det at få handlet ind, og efterfølgende også at få lavet en ret fantastisk middag, der var klar da de VORES gæster ankom kl. 18.

Vi var en blandet flok... Mads og Fawaz der startede venligboerne, en ung mand fra Eritrea, en byrådspolitiker der snart skal være far, en utrolig dygtig digter der berigede arrangementet med oplæsning af sine egne digte og som lånte HC Andersens samlede værker. Et ungt ægtepar - de sødeste mennesker, der ved at Mads elsker grillkylling. En ildsjæl der brænder for musik, og som gav aftenens smukkeste donation... en brun pose med teksten sammenføringsgilde skrevet med røde blokbogstaver, den kom fra hjertet.
Men de der gjorde forskellen for middagen var Marta og Karen. De kom alene, og kendte absolut ingen, ikke engang mig, for ligesom jeg er de heller ikke "aktive" i venligboerne.

Det er de to kvinder der er de modige og som gør en forskel, Det er så vildt at deltage i en middag hvor man ikke kender nogen, hvor man udelukkende deltager på grund af formålet. Jeg sender dem al min taknemmelighed.”

***

Jeg var helt paf efter at have læst Katrines vidunderlige beskrivelse, og sad med et stort smil, mens jeg læste den - og tænkte bagefter at den må da videre ud i verden. Det var Katrine (samt Mads og Fawaz) med på. Så her er den. Tak til Katrine for denne hjertevarme og muntre beretning!

*

Læs udskrift med link til podcast på DRs hjemmeside
om Sammenføringsgildet på Amager,
fra "Klik" på DR P4 tirsdag den 9.1.2018.

 

Læs mere om de

kommende sammenføringsgilder

Sammenføringsgilde på DR P4

Hør samtalen som podcast på DRs hjemmeside - klik på programmet KLIK (det er udsendelsens første indslag).
&

Læs beretningen - der nu er læst af 14.000 -
fra sammenføringsgildet hos
                    Paul og Ditte ude på Amager                             

sammen med Lene, Inger, Majka, Nicolai og Anne 

                                       

UDSKRIFT:

-Et opslag på Facebook med ordene: ”Der sad 8 mennesker omkring et bord uden at kende hinanden.” Sådan skriver Michael Svennevig på Facebook. Hej Michael...

-Hej Maria.

-Du har været til et såkaldt Sammenføringsgilde, hvor 8 mennesker mødtes til middag –uden at kende hinanden og uden nogen bestemt samtaleagenda. De andre 7 var ankommet, da du kom. Det lyder som om at det godt kunne gå hen og blive sådan lidt akavet. Hvordan var stemningen?

-Da jeg trådte ind i rummet, blev der stille. Det gør der som regel, når man kommer ind i et rum, når der sidder nogen og kigger på én, men hvis det er nogen man kender, gør det ikke noget, men når det er 7 mennesker man ikke kender, er det næsten lige meget, hvordan stemningen er, for så føles det ubehageligt, ikk?

-Jo.

-Jeg kom ind og jeg satte mig, og jeg kiggede rundt. Det var nogle søde og smilende mennesker, der sad der, men jeg havde aldrig set dem før. Så det var da en lidt speciel stemning.

-Jeg tænker, at man skal bryde isen sådan lidt... hvad taler man med fremmede om, når man sådan lige har fået sat sig? Laver man den der sædvanlige... Nå, hvad laver du så? – eller hvad?

-Ja, det kan man gøre, hvis man sidder der to og to. Det ville virke meget naturligt, men hvis der sidder 7 mennesker omkring én og kigger på én, kan man ikke rigtig starte på dén måde.

-Hvad gør man så?

-Ja... der bliver en pause. Det blev der også dén aften. Det var ikke ubehageligt, men det var meget lyttende, for alle tænkte, hvad sker der nu? For ingen af os vidste, hvad det gik ud på. Jeg havde aldrig prøvet at være til det, der bliver kaldt et Sammenføringsgilde før. Det var i Venligbo-regi, så vi vidste at formålet var at vi bagefter donnerede et beløb til de uledsagede flygtningebørn, men inden da, var det bare meningen at vi skulle mødes, men vi vidste ikke, hvad vi skulle mødes om, og kendte ikke hinanden og havde heller ingen fælles reference overhovedet.

-Men I donnerede penge til de uledsagede flygtningebørn for at deltage i middagen, men så kunne i jo tale om det – eller hvad?

-Det kom vi også til, men du ved... inden man kom i gang med samtalen, sådan er det jo med alle samtaler – ligesom vores samtale nu – at de første sekunder afgør det hele. Er det sympatisk eller usympatisk. Hvordan føles stemningen?  Jeg er dramatiker og forfatter, så derfor er det spændende at møde mennesker. Det er dét vi alle tænker, for i løbet af et øjeblik har vi dannet os en fornemmelse af om det er én jeg kan lide eller ikke lide – ja, hvad er det for et menneske?

- Nu var I så 8, men hvad endte det med? Hvad vil du sige, når du kigger på det nu? Var det hyggeligt eller kedelige... eller bare pinligt?

-Nej, det var en FANTASTISK oplevelse. Det var fuldstændig mærkeligt at vi 4 timer efter gik fra hinanden, og følte at vi kendte hinanden. Det var så absurd, og det er jo også det der er så spændende ved at møde nye mennesker – og det der er hele kongstanken bag Venligboerne, at man møder nye mennesker. Det skal man turde!

-Skal I mødes igen, Michael?

-Det ved jeg ikke... for hele ideen var jo, at vi netop ikke kendte hinanden, men vi har snakket om det. Men det er jo lidt underligt, for så kender vi jo hinanden.

-Så er hele ideen gået fløjten?

-Ja, men der kommer selvfølgelig nogle venskaber ud af det. Det kommer der uvægerligt. Men jeg tror at det mest spændende ville være, hvis vi igen sad 8 ukendte over for hinanden – for at se, hvad der sker. For det ved man jo ikke!

-Og nu vil jeg sige dig tak for at du har fortalt om det her hos os i KLIK på P4, men jeg ved ikke om jeg tør at gøre det, efter hvad du har fortalt ...(ler).

-Det var en FANTASTISK oplevelse!

-Det var godt. Dejligt at høre – og tak for at du fortalte om det her. God fornøjelse næste gang du skal møde nogen du ikke kender!

***

Samtale om Sammenføringsgilde på DR P4 i programmet KLIK,

Tirsdag den 9.1.2016 kl. 14-15. Vært: Maria Hollænder

*

Læs også Katrines nordjyske beretning om det
allerførste Sammenføringsgilde

*

Læs mere om de
kommende sammenføringsgilder

*