søndag den 16. august 2020

HVOR REGNBUEN ENDER: Programnoter til festivalafslutningen 2020

Sådan gik det! Hør alle medvirkende på podcasten fra festivalafslutningen

Program:
 
Kl. 13

Fernando Gabriel Massino (tromme & sang)

Foto: Michael Svennevig


Fernando Gabriel Massino, Claudia Adeath & Nicol Savinetti fortæller om henholdsvis Sonamos Latinoamérica/Lyden af Latinamerika og IMMART. To kunstnernetværk, der skaber bånd mellem kunstnere.



Linne Windfeldt Valling Rasmussen står på tærsklen til at tage beslutninger om, hvad hun vil med sit liv. Sidste år fortalte hun om arbejde med NOAH Ungdom. Siden har landbruget taget over...

                                                                                                               Foto: Majka Bjørnager, 2019


Anne Hansen fortalte om sin vej til Chile og om arbejdet med at samle børnebøger ind.

Foto: Michael Svennevig


Cindy Lynn Brown læser sit langdigt om digtere og udsyn. Det er et geografisk digt, der fortæller om menneskelige forskelle og ligheder med lige dele alvor og humor.


 
Kl. 14 
Mogens Godballe, leder af Nordfyns Højskole i Bogense, fortæller om de japanere og kinesere som han møder via sit højskolearbejde.

Fernando Gabriel Massino (tromme & sang)


Foto: Michael Svennevig

Jette Drewsens seneste roman ”Døden er en mester” er en svær, men spændende roman, men det er også et blik på kulturen og det vi er rundet af. 


Foto: Anne Marie Busch-Petersen


Rose Marie Tillisch er præst og forfatter, og fortæller om sit liv med Bertel Thorvaldsen, for hun har ham helt tæt inde på livet i det daglige.




 
Kl. 15
Frederik Drescher Kluth debuterede med digtsamlingen, ”Lov mig at du læser det”, og det er den han læser højt fra.


Pressefoto



Kasper Hoffs ungdomsroman ”Sniper” kombinerer en spændende historie med læren om moral og etik. Det er en svær balance, men det lykkes.


                                                                                                                  Foto: Michael Svennevig


Nynne Billesbølle Tworek er klar til at debutere med digtsamlingen ”Glasdøren” som hun læser højt fra. Den handler om forholdet til storesøsteren, der er født med et kromosom for meget.

Fernando Gabriel Massino (guitar & sang)


Foto: Majka Bjørnager, 2019


Bent Melchior vil traditionen tro binde en sløjfe rundt om hele afslutningen og festivalen på den måde, som kun han kan gøre det. 


Fernando Gabriel Massino (tromme & sang)


Sådan gik det! Hør alle medvirkende på podcasten fra festivalafslutningen

onsdag den 5. august 2020

Felix Schumann & Martin Bolow: "Rugemaskinen"



Mød Felix Schumann & Martin Bolow på 3. festivaldag i Vanløse.Felix Schumann & Martin Bolow: "Rugemaskinen"

Her er to af den kommende bogs illustrationer:


Felix fortæller:

"Bogen hedder “Rugemaskinen“, og den handler kort fortalt om, hvordan forældre i en nær fremtid ikke længere har tid til at opfostre eller opdrage deres børn selv, så de opfinder en maskine som kan gøre det for dem. Bogen fortsætter så med at fortælle, hvad der sker en dag, da en lille dreng slipper ud af maskinen, og kommer ud til en kedelig voksenverden uden slik eller legetøj, men ender med at overbevise de voksne om, at de ikke kan undvære deres små børn." 


Felix Schumann & Martin Bolow: Rugemaskinen

Læs mere om festivalen

søndag den 2. august 2020

Lilian Frederiksen: Fra emballagedesign til clairvoyance

Foto: Michael Svennevig.


Mød Lilian Frederiksen 
2. festivaldag i HF Prøvestenen på Amager.


"Jeg er vant til at arbejde med ideudvikling og grafisk design, men pludselig skete der en ændring i mit liv. Via et besøg i Amazonas regnskov kom jeg til at tænke i helt andre baner. Derfra kom der en masse nye impulser ind i mit liv. Det var noget jeg hovedkulds stødte ind i og blev introduceret til af fremmede mennesker jeg aldrig havde mødt før.”


Foto: Michael Svennevig.


”Jeg åbnede først døren på klem ind til en helt anderledes verden, hvor jeg måtte sadle mit liv om. Alt det som jeg tidligere havde været vant til og været stolt af smuldrede. Jeg havde været i toppen af erhvervslivet, hvor alting kører på de højeste nagler, og hvor alting er toptunet og funktionsdygtig. Så det var noget af et chok, da jeg fx. ganske uforvarende blev opfordret til at søge et arbejde, hvor jeg skulle arbejde med døvblinde - og fik det! Jeg havde aldrig mødt handicappede før, for de eksisterende ikke i min gamle verden, men det kom de til - sammen med alt det andet nye og anderledes.”


Mød Lilian Frederiksen 
på 2. festivaldag i HF Prøvestenen på Amager.

Læs mere om festivalen

*

Stig Dalager & Sue Hansen-Styles: "The Dream"



Mød Stig Dalager fra helt nye sider på denne 26. festivalpodcast.

Mød Stig Dalager & Sue Hansen-Styles 

Stig Dalagers teaterstykke "Drømmen" eller "The Dream" har spillet på Odense Teater med Birgitte Fiederspiel i den centrale rolle som Elisabeth i dette kammerspil om 3 kvinder i tre generationer. Men stykket har også spillet i Moskva og i New York, hvor det var Bergman-skuespilleren Bibi Anderson, der havde den bærende hovedrolle som den syge og døende kvinde, der ser tilbage på sit liv. For hvad er det egentlig der sker? Er det hele én stor drøm, der foregår i Elisabeths underbevidsthedhed? Drømmene er helt centrale i Dalagers forfattergerning både som lyriker, forfatter og dramatiker. Drømmesporet går også igen i Stig Dalagers nye roman "Kaos og verden", der udkommer senere på måneden. 


På podcasten her, men også op den kommende festival, er det det den engelsk fødte, men dansk bosatte skuespiller Sue Hansen-Styles, der læser uddrag fra "The Dream". Sue Hansen-Styles er også kunstnerisk leder af The Why Not Theatre, der seneste spillede forestillingen DANCE WITH ME på Teatret ved Sorte Hest, hvor Sue var alene på scenen i Solbjørg Højfeldts fine instruktion.

På podcasten er der et nykomponeret nummer, "Land of Shadows", af Jens Rugsted med tekst af Stig Dalager. Den er et bud på en titelsang til en muligt kommende amerikansk filmatisering af Dalagers roman af samme navn. Eller som den hedder på dansk: "Skyggeland". Hvem der synger? Ja, det er en overraskelse.

Mød Stig Dalager & Sue Hansen-Styles  på den 26. festivalpodcast

Mød Stig Dalager & Sue Hansen-Styles 

Læs mere om festivalen

*

Ingrid Tranum Velásques:"Vi er norden" & "Unfinished Tales"

Foto: Michael Svennevig.

Mød Ingrid Tranum Velásques 
på 3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse,

Ingrid fortæller om at rejse ind i koloni-kroppens følsomme landskab. Om at arbejde med sceniske formater, der stiller sig til rådighed og faciliterer lokale og nordiske debatter. Om at skabe rum, hvor fortællinger mødes på tværs. Om at bryde tavsheden. Om unge, der skal finde deres identitet mellem de uskrevne sider i historiebøgerne og de sorte huller i samvittigheden. Om sårbarhed og anspændthed. Om at træde varsomt.


Foto: Julie Støp Husby. Fra Dramatikkens Hus i Oslo.


hvor hun fortæller om sit arbejde som koreograf og danser
- og om sine mange undersøgelser af verden omkring sig igennem kroppen, der filtrerer det hele til form og udtryk. Jeg mødte Ingrid, da jeg sidste år anmeldte forestillingen HERFRA MIN VERDEN GÅR, der var en undersøgende forestilling om, hvordan vi til alle tider har flyttet os rundt - og stadig gør det. Om flugt og forsøg på at finde hjem. Ikke mindst for dem, der er blevet fordrevet fra deres hjem. Hør mere på denne podcast med Ingrid Tranum Velásques fra sidste år.

I år på festivalen fortæller Ingrid, at arbejdet sker gennem embodiment, koreografi, film og performance via den nordiske kolonialismes foruroligende fodspor og arkiverer som afslutning det visuelle, koreografiske, skriftlige og auditive materiale i et udstillingsformat, målrettet skoler og uddannelsesinstitutioner."


Foto: Julie Støp Husby. Fra Dramatikkens Hus i Oslo: Ingrid Trannum Velasques 


Også i Norden handlede vi med menneskekroppe på tværs af kontinenter. Også i Norden splittede vi familier og lande i civilisationens navn. Også i Norden forbød vi sprog og kulturel praksis, og tvangsfjernede børn til racebiologisk forskning. Og vi har lært at håndtere det kollektive arvæv med tavshed. Vi overhører dagligt de postkoloniale traumer i Grønland og på Færøerne, lukker øjnene for den foruroligende aktuelle kolonisering af Sápmi og reproducerer den transatlantiske slavehandels sociale positioneringer. 
I værkerne VI ER NORDEN og Unfinished Tales, det sidste målrettet 13-18 årige, undersøger vi den nordiske kolonialismes nutidige skikkelse. I VI ER NORDEN søger vi gennem et dekoloniserende ritual at opløse kolonialismens nedarvede koreografier. Værket rejser rundt i nordens forskellige koloniale og postkoloniale terræner og stiller sig til rådighed som performativ situation i den lokale debat om dekolonisering. I Unfinished Tales mødes koreografer og unge fra hele Norden, Jomfruøerne og Ghana i udarbejdelsen af et tre-årigt værk. 

Foto: Julie Støp Husby. 
Fra Dramatikkens Hus i Oslo: Ingrid Trannum Velasques  og Camara Lundestad Joof. 


Begge værker produceres og iværksættes af NextDoor Project og kunstnerisk leder, koreograf og danser Ingrid Tranum Velásquez i tæt samarbejde med kunstnere fra Grønland, Sápmi, Ghana, Jomfruøerne, Færøerne, Island, Norge, Sverige og Finland.


Foto: Michael Svennevig.

Læs mere på nextdoorproject.dk

Mød Ingrid Tranum Velásques 
på  3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse.

Læs mere om festivalen

*

Anmeldelse: SNIPER af Kasper Hoff



Kasper Hoff: SNIPER  (Gyldendal, 2015)


”Jeg hedder Christopher. Christopher Leboucher Larsen, men folk kalder mig Stoffer.”

 15-årige Christopher bor alene med sin mor. Han har to venner, Hassan og Emil. De mødes nede på pladsen bag idrætscentret, hvor de mest laver ingenting eller slås for sjovt, men det er nu mest Emil og Hassan. Christopher er varm på Petra fra klassen, men det er langt fra gengældt. Det længste Christopher kan drive det til, er at låne en blyant af hende. Men en dag får han et brev, der inviteret ham til et møde med en advokat, der overrækker ham en konvolut med en nøgle. Nøglen passer til en garderobeboks i lufthavnen, hvor der også befinder sig et gevær og et charteque med mordplaner. Christopher og hans to venner prøveskyder med geværet nede i den nærliggende mose, og da en afrikansk politiker med en blakket fortid kommer på besøg i København, tager Christopher med til klassens moddemonstration, men tager også geværet med – og går i aktion. Politikeren bliver dræbt. Det gælder også den næste på listen i chartequet. Da Christopher mødes med den 3. på listen, viser det sig at være hans forsvundne fars tidligere elskerinde. Den forsvundne far, som måske alligevel ikke er helt så død som han først troede.

I skolen prøver klasselæren at undervise i etik, og forsøger at anskueliggøre forskellen på at gøre noget godt, fordi man er nødt til det, eller fordi man vælger at gøre det. Christopher er i tvivl om man må slå ihjel, for hvis det nu tjener et større og højere formål?

På et tidspunkt konstaterer han: ”Retfærdighed er sgu noget mærkeligt noget”.
Bogen slutter med ordene: ”I virkeligheden tror jeg, de fleste er enig med mig i, at verden er et bedre sted uden mennesker som dem. Folk tør bare ikke sige det højt.”

Ligesom i Hoffs efterfølgende roman, ”Rygtet om hendes død” (Modtryk, 2016) er det igen en dreng med en manglende far, der udsættes for mangt og meget. Det er igen større etiske dilemmaer, der sættes i spil. Hvad kan man? Hvad skal man? Hvordan skal man leve bedst muligt? Hvordan gør man det på den bedst mulige måde?

Begge sønner i de to romaner presses ud i absurde situationer, men figurtegningen er så fin, at det ikke skorter på indre motivation. Hoff satser det hele og vinder, for han træffer den 15-årige pubertære knægt lige på kornet. Det er en fornøjelse at følge ham gennem bogens etiske dilemmaer, der er ekstra presserende i lige netop den alder, hvor alting skal stå sin prøve. Det giver et ekstra spændingslag til bogen.

Den umulige historie ender faktisk godt, og det er ikke synd at afsløre, for det er vejen dertil, der er det vigtige. Ikke udfaldet i sig selv. Det er en regulær spændingshistorie, der samtidig kommer til at fungere som en lære i etik. Det er flot håndteret.



Kasper Hoff: SNIPER  (Gyldendal, 2015)

Mød Kasper Hoff til festivalafslutningen

Læs mere om festivalen

*

Erik Trigger: "svajende som et flyttelæs"

Foto: Peter Langwithz Smith.



Mød Erik Trigger på festivalafslutningen

Tidligere havnearbejder og skolelærer, men altid digter og erklæret anarkist. Nu også forlægger, redaktør og omslagsdesigner på mit eget forlag ANARKI. Debuterede på fornemme Brøndums Forlag i 1991 og er pt. ansvarlig for 15 værker i genrerne digte, børnebøger, roman, noveller, koncerttekster og spoken word cd og sceneshow, sammen med illustratorer, musikere og billedkunstnere. Har internationalt deltaget i Struga Poetry Evenings (Makedonien) og (som første danske forfatter i øvrigt) ved Internacional festival de poesia en Medellin (Colombia). 



Her er et digt Erik Triggers nyeste samling, 
MØRKETS JOURNALER 


Du er en journal jeg bladrer i
en sen forsoning jeg synker igennrm
for at klæbe mig til dine cellevægge
og gøre hver af dine tanker
til en undergrund

Nordstjernen glimter
i kønshårenes tunge dråber
det susr i havstokkens strå
og der er ingen ende på dig

Atomerne forlader os
for at finde nye former
og havet skraber imod molen
som hjemløse katte

Jeg prøver at krydse dagen
balancerer over afgrunden
med skiftende mål i munden
svajende som et flyttelæs
imens mine hænder metodisk
foretager deres oceanografiske kortlægning
af det der afskiller os
drevet af befolkningstilvækstens vedvarende snuren
i nosserne



                         Mød Erik Trigger på festivalafslutningen

Læs mere om festivalen

*

Linne Windfeldt Valling Rasmussen på Mosegården



Mød Linne Windfeldt Valling Rasmussen
til festivalafslutningen på Christianshavn

Sidste år fortalte Linne på festivalen om 
at hun ville ud og arbejde i landbruget.
Hør hvordan det er gået siden da. 
Linne fortæller: 

"Siden sidst er jeg flyttet på landet. Jeg bor i et kollektiv, der driver et lille jordbrug, som leverer grøntsager til 85 husstande. Det hedder Mosegården. Jeg synes, landet er smukt og fascinerende og anderledes fra alt, jeg kender. Jeg kan virkelig godt lide det praktiske arbejde, at udrette noget konkret hver dag, der giver mennesker mad på bordet. Jeg kan også godt lide at blive klogere på planter og at bruge min krop og blive stærkere. At jeg er kommet på landet, er kommet i stand gennem en højskole, og på den måde har jeg mødt et hold af mennesker, jeg kan nørde landdrømme, planter, lugning og politik med."

Hør podcasten fra sidste år, hvor Linne fortælle om de valg hun står over for som ung, og det ansvar som hun også føler - og de tanker hun gør sig i den anledning.



Linne på festivalafslutningen i 2019. Foto: Majka Bjørnager


Mød Linne Windfeldt Valling Rasmussen
til festivalafslutningen på Christianshavn

Læs mere om festivalen
HVOR REGNBUEN ENDER

*