Serien om Magda er en varm og kærlig serie, der kredser om aftaler og regler, og som er helt solidarisk med barnet og dets leg. Magda stiller ofte forældrene spørgsmål, som de ikke kan svare på. Spørgsmål, der understrejer, hvor uretfærdigt det er at være barn, der bare skal indordne sig. Så det gør Magda kun sjældent, altså indordner sig. Det er forfriskende læsning, men hårdt for forældrene!
MAGDA VIL SELV BESTEMME
På en måde kan de voksne godt være temmelig besværlige, synes Magda. Legetøjet må ikke bare blive liggende, men skal ryddes op, hver gang hun er færdig med det, selv om det hos faren bare kan blive liggende i sofaen.
Det smager godt med syltetøj i sovsen, finder moren og datteren ud af.
Herlig sjov og ligetil børnelogik. Om voksne, der bor alene. Ellers i hvert fald indtil de finder en kæreste, men det er bare ikke så nemt. Sådan som en af de voksne fortæller.
Om voksne, der ikke rigtig kan tage til genmæle, børn er jo kloge på deres egen måde - og meget logiske. Om at gå med på barnets præmisser. Om at holde på en hemmelighed og at se verden fra en ny frisk side – i børneperspektiv.
Specielt kapitlet ”Byttedag” om at bestemme, hvor Magda får lov til a bestemme, hvad hun og Nisse (der rigtigt hedder Niels-Christian) skal lave, giver et godt indblik i, hvad det vil sige at være barn, når de voksne bestemmer det hele. Magda bestemmer, at de skal tage på strandtur, selv om det egentlig ikke er vejr til det, men de kan jo bare tage dynen med, så de bedre kan holde varmen. Desuden viser det sig, at de får hele stranden for sig selv.
HJEMME HOS MOR FÅR JEG ALTID SUSHI
Stakkels forældre – og stakkels far, for ligegyldigt, hvad han foreslår datteren, svarer Magda: ”Hjemme hos mor må jeg godt”, det resulterer i en masse, der ikke ender helt godt, og da Majda kommer tilbage svarer hun også moren: ”Henne hos far må jeg godt”.
Der er ingen løftede pegefingre. De fleste kender det godt. Der er ikke noget at sige til, at det bliver sådan. Sådan er det, når mor og far bor hver for sig, og når man som Magde bor på skift hos dem. Dejligt med en børnebog, der skildrer livet set fra dén vinkel.
MAGDA VIL HELLERE LEGE
MÅ JEG FÅ MIT GULVTÆPPE MED HJEM TIL MOR?
FAR SPØRGER OM DU VIL TAGE FLØDEBOLLER MED?
Magda kan det der, med at manøvrere mellem skiftevist at være hos faren og moren og udnytter med fynd og klem, at hun kan spille dem ud mod hinanden. Hun gør det egentlig ikke udspekuleret, det er vel snarere en slags ”Tak for sidst”, for til gengæld laver alle de voksne regler for alting, der gør alt så besværligt og kedeligt for hende. De bestemmer fx at man kun må gøre bestemte ting, bestemte steder i lejlighed. Bade på badeværelse og sove i sengen. De voksne er tit kedelige, men livet med Majda er aldrig kedeligt. Det sørger forfatteren Anne Sofie Hammer for. Bøgerne er naturalistisk og meget farverigt illustreret af Sira Stampe. Det er en varm streg fuld af liv. Faren er langhåret og langskægget. Moren er mere strømlinet og har en mørklødet kæreste. Der køres i cykelanhænger og spises pålægschokolade. Nisse (eller Niels-Christian) har tidligere arbejdet i Magdas børnehave og passer hende, når forældrene ikke kan. Henter hendes også en gang imellem fra børnehaven, og det er noget af det som Magda holder mest af, sammen med ham er der den tid som der sjældent er med forældrene. Nisse går med på hendes lege - og Stella på etagen nedenunder er nogle gange med. Magda har lovet IKKE at spørge om de er kærester, for det vil Nisse godt selv spørge om. Men en dag opdager Magda, at de sidder og kysser hinanden i sofaen.
Magda-serien:
Skrevet af Anne Sofie Hammer
Illustreret af Sira Stampe
MAGDA VIL SELV BESTEMME
HJEMME HOS MOR FÅR JEG ALTID SUSHI
MAGDA VIL HELLERE LEGE
MÅ JEG FÅ MIT GULVTÆPPE MED HJEM TIL MOR?
FAR SPØRGER OM DU VIL TAGE FLØDEBOLLER MED?
Høst & Søn 2017-2020
*
Mød Anne Sofie Hammer
til festivalåbningen
lørdag den 5. august 2023 kl. 12-21
i HF Prøvestenen.
Artillerivej 174/Kardinalgangen 3
på Amager
*
KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende
Læs mere på hjemmesiden
og læs om tankerne bag festivalen.
#festivalkærlighed
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar