lørdag den 6. april 2024

Pia Sigmund: "Fortæl en historie!"

 


"Jeg har gået mange veje i løbet af mit liv. En af dem er fortællingens vej. Den giver så megen glæde. Mundtlig fortælling er den måde, mennesker på enklest mulig vis kan mødes på og skabe fællesskaber på. Mundtlig fortælling kan skabe opmærksomhed, forståelse og empati.




Husker du din skoletid? Husker du en lærer, der fortalte historier? Min dansk- og religionslærer, hr. Bjørnvig, fortalte historier, så alle vi 36 unger i klassen på Holsteinsgades skole glemte tid og sted. Vi rejste med ham og Niels Holgersen gennem Sverige, vi rejste med ham til fjerne østlige riger, hvor David og Josef og Benjamin blev vores gode venner, vi fulgte med ham ind i myter og folkeeventyr. Vi kunne så tydeligt se alle stederne for os. Vi levede os ind i alle disse forskellige måder at være menneske på.




De seneste 25 år har jeg fortalt historier mange steder, for små og for store. En dag blev jeg inviteret til at fortælle nordiske sagn på en skole på Nørrebro. Eleverne sad på række og rad i et stort lokale. Det vil sige … mellem cirka hver tredje elev sad en voksen. Skoleinspektøren fortalte mig, at det var meget urolige elever. Han kiggede bekymret på mig. Jeg gik i gang med at fortælle om Tor og hans venner, og der var ikke gået mange sekunder, før alles øjne fulgte mig, og jeg kunne mærke opmærksomheden og lydhørheden i rummet. Der var slet ikke brug for de mange voksne. Jeg har også fortalt for tosprogede småbørn næsten uden sprog. De allerfleste af dem bliver alligevel hurtigt grebet af fortællingen. Måske er det rytmen i sproget, måske fanger børnene nogle ord og sætninger og danner deres egen historie ud af dem. I al fald er jeg gang på gang blevet slået af, hvad fortællingen kan.




Som fortæller – og gammel folkeskolelærer – er jeg overbevist om, at danske børn trænger til at lytte til historier i skolen, og at de trænger til også selv at lære at udtrykke sig mundtligt. Skolen har alt for længe været for skriftlig og for baseret på passiviserende og ensidige skærme og portaler. Når vi fortæller, skærper det opmærksomheden og koncentrationen; de, der lytter, tænker med og danner sig deres egne billeder og tanker, og der opstår et fællesskab omkring historien. Vi får en fælles historie.

Jeg har samlet – hovedsagelig – international viden og dokumentation for, hvad der sker, når børn (og voksne) lytter til en fortælling. Læs korte omtaler af de vigtigste artikler på Fortællere i Danmarks (FIDAs) hjemmeside her.


Foto: Tina Lindop 
(fra KÆRLIGHED, Festival om drømme og fællesskab, 2023)

Vi har ikke megen dokumentation for mundtlighedens gode sider fra Danmark. Derfor har FIDA taget initiativ til et pilotprojekt ”Svendborg som fortællende kommune”, der netop er vel overstået og dokumenteret i en rapport fra Syddansk Universitet, ”Fortællinger i grundskolen”, 2024. Børnene på tre skoler i kommunen har lyttet til masser af historier af fortællere fra Svendborg Fortællekreds, fire måneder i vinteren 23-24, og en studerende fulgte dem. Rapporten er entydigt positiv. Eleverne har koncentreret sig og indlevet sig i fortællingerne, og de har vist stor nysgerrighed og spørgelyst efter fortællingerne. Næsten alle fortællinger blev fulgt op af en god dialog mellem eleverne og fortælleren. Det ser ud til, at klassens læringsrum og elevernes engagement og indlevelse kan udvides med fortælling, og det lægger op til at bruge mundtlig fortælling også i undervisning i fagene. Vi arbejder på at blive en del af undervisningen i folkeskolen.

Vi kan måske hjælpe nogle børn og unge til bedre trivsel med at skabe det rum af koncentration og lydhørhed, som en god fortælling lægger op til. Vi tror på, at mundtlighed, både lærernes og elevernes og indbygget i de fleste fag kan bidrage til at løse en del af den krise, som folkeskolen er i lige nu. Måske kan vi være med til at løse skolens trivselskrise indefra og nedefra med et enkelt greb – fortæl en historie!"

Pia Sigmund, marts 2024



OM PIA SIGMUND

Hør podcasten, "Det er sådan et liv skal ende!" (2018):

Pia Sigmund fortæller om, hvordan historie og historier har været styrende i hendes 84-årige liv. Som lærer mærkede hun behovet for nye historieundervisningsbøger. Efter at have skrevet 11 bøger i serien af fortællinger om børn op igennem Danmarkshistorien (illustreret af Charlotte Clante), og efter universitetsstudier i det mellemøstlige fulgte bøger med fortællinger fra alverdens lande i serien "Historiebazaren". Som fortæller fandt Pia endnu en platform, hvor hun kunne kombinere de ting hun havde beskæftiget sig med gennem et helt liv - og i mødet med Venligboerne faldt det endnu mere på plads.

Hør podcasten fra 2018 i forbindelse med festivalen Billeder af liv.

Læs også Pia Sigmunds Reportage fra Palæstina fra 2023, 

der indgik i sidste års festival om Kærlighed.


 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*


torsdag den 4. april 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Rose Marie Tillisch

Fotos: David Blazek & Michael Svennevig.


Hør podcast







Skuespiller, præst og forfatter Rose Marie Tillisch tager os med ud i junglen.  Derud, hvor man bliver helt stille indeni, mens man padler ned ad floderne omgivet af krokodiller og knevrende papegøjer.  "Den oplevelse sidder dybt inde i mig, for det var så anerledes end alt andet jeg havde erfaret. Det er stadig inde i mig, selv nu - 28 år efter." 
Rose Marie fortæller om sit arbejde med at erindre. Helt tilbage til barndommen, hvor hun lærte tekster udenad i skolen. 
"Jeg ville være forfatter. Det vidste jeg allerede som 12-årig, men jeg har altid kunnet og villet  meget og landede altid imellem flere forskellige stole." 
Efter at have gået på Café-Teatrets Dramaskole, lavede hun "Sanseudviklinger", der var en performance, hvor hun var viklet ind i elastikbind fra top til tå, og det var den, som billedkunstneren og filminstruktøren Jytte Rex så, før hun valgte Rose Marie til at spille den stumme hovedrolle i filmen "Den Erindrende".
Rose Marie har også været model for kunstneren Palle Nielsen og igen siden for hendes egne elever i Kvindegalleriet, der var et kollektivt drevet galleri, hvor Rose Matie holdt mange forskellige foredrag om kvindelige kunstnere gennem tiden. Fra i dag og helt tilbage til 1200-tallet, hvor især Hildegard af Bingen fascinerede hende. Men også mange andre.
"Jeg synes, at jeg henter styrke fra de her personer fra historien, der har klaret sig - og jeg har heller ikke tænkt mig at give op. Vi har brug for de gode historier, for de bringer håb."

*

Musik: Sophus Rosenvinge

Rose Marie læser to tekster: "Vaniljedrøm" & "Fylde
som hun har skrevet til antologierne:
"117 stemmer. Nær og fjern, om drømme og visioner" (Epigraf, 2013)
& "Gammelbogen 2, Sød og hygge på plejehjemmet" (Epigraf 2014)

Der er også et uddrag fra Jytte Rex´: "Den Erindrende" (1985)

*

CD-cover: Layout: Shohreh Shahrzad. Foto: Nina Tin Rasmussen.


Hør også Rose Maries bidrag til cd´en: 
"22 stemmer fra Festival om drømme og visioner 2013"
Lyd & tilrettelæggelse: Michael Svennevig
Redigering & Mastering: Shohreh Shahrzad
(Udgivet med støtte fra Lilli Zingels Fond).



Se reportage fra Rose Marie Tillischs tidligere festivalmedvirken:
 Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 4, 2016
på Betaniahjemmet på Frederiksberg.
Fotos: David Blazek.

 
Rose Marie Tillisch fortalte om kunstneren og videnskabskvinden Maria Sibylla Merian (1647-1717).
 
 
Bagefter illustrerede Rose Marie med sit Larveshow, hvilken forvandling som larven tilbagelægger før den bliver sommerfugl - en slags opdagelse af sanserne som publikum blev aktivt inddraget i.
 
 
 
Rose Marie havde en gæst med: Jytte Rex. De har sammen lavet to film:
"Sprænglegeme" og  "Den Erindrende", og de fortalte om deres samarbejde.
 
 

Rose Marie Tillisch lagde hus og have 
til opvarmningsarrangementet 

Billeshave fortæller 

    juli 2016  

- og indtil bålet brænder ud.


"Huset og haven står åbent. Ikke bare for naboer og venner, men også for verden udenfor.
Hvis vi skal åbne vore hjerter, skal vi starte med det nære. Træd indenfor og hør historien om Billeshave, der blander sig med historier ude fra verden. For det startede derude – i verden. Det er historien om, hvordan den vidtberejste store danske billedhugger Bertel Thorvaldsens værksted fik en bestilling på 12 relieffer til huset. Vi lader huset og reliefferne fortælle deres egen historie via ord og toner. Vi tænder bål i haven, sætter suppegryden over og inviterer venner fra nær og fjern til at fortælle historier om at komme udefra og finde hjem. Hør historier om Thorvaldsens relieffer og om hvordan det gik til at de havnede i Billeshave – og hør flygtningeberetninger om at finde hjem i det fremmede. For det hjemlige inspireres og defineres af mødet med den omgivende verden."
 
  Se mere:  
Sådan gik det!

*


Næste uges podcast:
Offentliggøres den 12. april 2024


Maleren HANS-PETER ENDER

Foto: Michael Svennevig.


Maleren Hans-Peter Ender blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland. 2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Peters opvækst. Hør hans varme beretning.


Musik: Sophus Rosenvinge

Offentliggøres den 12. april 2024.

 *


Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen på hjemmesiden.

#verdenerfuldafveje

*

søndag den 31. marts 2024

Anmeldelse: ONKEL ÅGES INDRE TÅGE og JES OG SKELETTET I SKABET af Erik Trigger

Foto: Peter Langvitzh Smith. Bogforside-illustrationer: 
Louise Johannesen og Peter Bay Alexandersen.



Onkel Åges Indre Tåge

Knager som en havelåge

Når han kyler stegt medister

Ud til sultne pensionister

 


Bogforside-illustration: Louise Johannesen..


I Erik Triggers billedbog ONKEL ÅGES INDRE TÅGE lader han børnerim træde dansen om demens, mens Louise Johannesens illustrationer danser med og løfter den barske virkelighed ned på et niveau, hvor alt det abstrakte bliver helt konkret og til at forstå for børn. Alt det uforståelige bliver for en stund ganske forståeligt. Sygdommens grusomhed og nådesløshed får sig en kajeryster, og bliver gjort til noget, der er til at tage at føle på.  Det lykkes at finde hoved og hale i den uforståelige tilstand, hvor virkeligheden glider én af hænde, når forstanden bakker ud og  fantasien tager over. Børnerimene er gode til at skildre den tilstand. Alt andet ville sikkert ikke være lykkedes så godt. Vi kommer til at holde af Onkel Åge, mens virkeligheden forsvinder og smuldrer mellem fingrene på ham, når fantasien tager over – og han midt i sin omtågede tilstand flyver afsted på rimenes brede viger til et sted, hvor han kan genfinder sin værdighed.


Onkel Åges falske tænder

Går tur på hans gelænder

Hvor de fløjter melodier

Hvis man giver dem en tier

 

Vi oplever Onkel Åge som et helt menneske, selv om forstanden er sejlet afsted ude på det store ocean. Vi bliver gjort opmærksom på, at mennesket stadig er der, selv om forstanden er tager afsted ud på de vilde våger. Menneskesindet går under, men rim og illustrationer fører os med videre ind i Onkel Åges sind – og vi rejser med ham ud på rejser, der går dybere ind i sindet. Vi rejser med på hans sidste rejser. Det er formidabelt, at det kan lade sig gøre at den nådesløse sygdom får et komisk skær og en leende lethed, der kun fungerer fordi dette er mestret med stor indlevelse og åbenhed. Det er på den ene side noget af det letteste, eftersom det er noget af det sværeste.


Under Åges hovedpude

Ligger der en sunken skude

Fuld af gode minder

Om alverdens skønne kvinder


Vi fornemmer alt det liv, der ligger bag Onkel Åges indre tåge. Han er der stadig – men på en anden måde. Eller rettere, han både er der og er der ikke. Det beskriver rimene på fineste vis. Illustrationerne er vilde og fulde af liv. De leger med og giver liv, kraft og farver til rimene. Louise Johannesens streg er på sin vis brækket, der er noget morbidt over tegninger af Onkel Åge. Den er ikke kun rar. Vi ved, at det er på det sidste. Det kan sagtes være den sidste tåge, der har sænket sig. Det er ikke bare en glad streg. Den har noget iboende indviklet og forviklet over sig, der passer som fod i hose med rimene. Umiddelbart har jeg en modstand mod stregen, men jeg kan slet ikke gardere mig imod den som bogen skrider frem. Den kryber ind under huden på mig, hvor den arbejder sig videre og finder frem til hjertet. Til sidst synker den helt ind i mig og går i ét med rimene. Det hele kommer til udtryk på omslaget, hvor Onkel Åges ansigt er omgivet af musicerende larver. De er sjove og finurlige. Jeg smiler, når jeg ser dem. Men Onkel Åges ansigt i midten er forundret, fortabt og hjælpeløst. Det er den samme modsætning, der går igen gennem bogen. Det er virkeligheden og fantasien, der træder dansen sammen. Det er lyset og mørket, der finder sammen lige der midt i tågen.

Måske er det lettere at finde den balance i rimene, for vi kender traditionen og de sproglige og rytmiske melodier fra Halfdan Rasmussen. De fleste elsker at lade sig opfange af rim og renser. Det minder om barndom, om lethed og leg. I ONKEL ÅGES INDRE TÅGE bliver det hele elegant afbalanceret, så ord og farver finder sammen, og genskaber den verden og den mening, der er brudt sammen for Onkel Åge. Det er udført på smukkeste vis, selv om det der reelt skildres er grumt. Onkel Åge er ved at forsvinde, men han genopstår på bogens sider, selv om sindet er stukket til havs og han kun er en skygge af den han engang var. Men han er der stadig – lige der foran os. Tåge eller ej.

 

Med de sidste klare tanker

Letter Onkel Åge anker

Og drøner så på fire hjul

Afsted afsted mod Liverpool

 

*

Bogforside-illustration: Peter Bay Alexandersen.


I JES OG SKELETTET I SKABET drager vi ikke bare ud i de vilde tåger. Med Jes, der er en ung knøs, der påmønstrer i Sønderho på Fanø, stikker vi afsted ud i den store vide verden. Da han fra sin udkikspost en dag får øje på det famøse skab, der rummer det skelet, der har navngivet fortællingen, får han skabet bjerget ombord, og det er dermed hans.

”Over dem og under dem, og hele vejen rundt om dem, lyder det som hylende hekse og brølende dæmoner, oven i hinanden. Det var som de var endt i en kæmpestor brusende brønd, i en rasende hvirvelstrøm fuld af søslanger og forhistoriske krybdyr. Himmel og hav var gået i et, som om horisonten var blevet udvisket, udslettet af stormens enorme kræfter.” (side 19).

Jes surrer sig fast til skabet, og da skibet synker, er han den eneste overlevende. Han bæres væk på bølgerne af sit nye skab. Det er et imponerende dobbeltopslag, tegnet af Peter Bay Alexandersen, hvor vi befinder os i orkanens øje, ombølget af hav og himmel, der står i ét. Det er et udsnit af tegningen, der også går igen på omslagets for- og bagside. På bogens næste illustration ser vi Jes stående på skabet. Han er bare en ung knøs, helt alene ude på det store hav omgivet af lutter uendelighed. Solen er lige stået op og har kastet et rosenfingret skær ud over det spejlblanke hav.  Han har et skønt udtryk i ansigtet. Jo, han er fortabt, men måske også fortryllet af alt det eventyrlige, der omgiver ham. Væk er uvejret, bølgegangen og uhyggen. Han står midt i alt det ukendte. Det er nu eventyret begynder. Bare han nu klarer den…

”Et spøgelsesskib tænker han. Han havde hørt om dem, alle de gamle søfolk havde talt om det, om hvor skræmmende de var. On Klabautermanden, om forbandelser og uhyrer. Om levende døde. Fordømte sømænd på forheksede skibe. Om hvordan de tog livet af alle dem der sejlede med dem.” (s. 28)

Det bliver også til fortællingen om ”Den Flyvende Hollænder”, spøgelsesskibet over dem alle. Jes ender med at blive landfast, men eventyret fortsætter. Ikke mindst da skelettet endelig slipper ud af skabet, men hvordan det går til – og hvad der videre sker, må man selv læse sig til. Eller rettere læse op for en eventyrlysten ung pige eller dreng, der er klar til at tage hele verden ind sammen med en mageløs fortælling fra de varme lande. Der er masser af løse romtørstende skeletdele og også en rejse til de dødes dag i Mexico. Hvad kan hjertet begære mere?

 



Erik Trigger: 
ONKEL ÅGES INDRE TÅGE
Illustreret af Louise Johannesen
 Anarki Aps 2022
Nomineret til Årets Bedste Billedbog 2023 
af Københavns Børnebiblioteker


Erik Trigger: 
JES OG SKELETTET I SKABET
Illustreret af Peter Bay Alexandersen
78 sider.
Anarki Aps 2022


Foto: Peter Langvitzh Smith.

torsdag den 28. marts 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: 2. Præsentationspodcast

 

Fotos: David, Blazek, Sara Galbiati og Michael Svennevig.


Hør uddrag fra de næste 4 podcasts:

Hør podcast


ROSE MARIE TILLISCH

 

Foto: David Blazek (fra Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet, 2014)

Skuespiller, præst og forfatter Rose Marie Tillisch tager os med ud i junglen. Helt derud, hvor man bliver helt stille indeni, mens man padler ned ad floderne omgivet af krokodiller og knevrende papegøjer.  Læs mere.


Offentliggjort den 5. april 2024.




HANS-PETER EDER


Foto: Michael Svennevig.


Maleren Hans-Peter Ender blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland. 2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Peters opvækst. Hør hans varme beretning.  Læs mere.

Musik: Sophus Rosenvinge

Offentliggøres den 12. april 2024.






CINDY LYNN BROWN

Foto: Michael Svennevig.


Den dansk/amerikanske digter Cindy Lynn Brown har været på lydkursus, og hør hvad der sker, når lyd og ord befrugter hinanden og skaber helt nye historier. Læs mere

Lydmontage: Cindy Lynn Brown

Offentliggjort den 19. april 2024.



ALEKSA OKANOVIC

Foto: Sara Galbiati,


Den dansk/serbiske dramatiker og nu også forfatter, Aleksa Okanovic, har skrevet en helt ulidelig, men også fantastisk debutroman, ”Mørkerædsel”, der foregår i og omkring en kz-lejr i Polen. Læs mere.

Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup 

Hans Henrik Clemensen

Musik: Michael Svennevig

Offentliggjort den 26. april 2024.



- samtidig offentliggøres også af festivalanmeldelsen af "Mørkerædsel".

*


Hør også den 1. Præesentationspodcasst:


 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen på hjemmesiden.

*