Anmeldelse: BLÅ KORAL: TYS TYS DOLLAR på Teater Får302

Foto: Søren Meisner.

Der er teater - og så er der teater. Der er ikke noget bedre, end når det lykkes. Sådan som det sker i forestillingen BLÅ KORAL: TYS TYS DOLLAR på Teater Får302. Peter-Clement Woetmann har skrevet den sprøde tekst som Lene Skytt har instrueret med Petrine Agger og Sophie Zinckernagel på scenen omgivet af Siggi Óli Pálmasons hårde hvidevarer. Hannah Schneider er musiker og komponist, der fra scenen iført Siggi Óli Pálmasons og Camilla Linds overdådige kostume bliver ét med havet og den flod og ebbe, der fører alt med sig videre. Bølgeslag efter bølgeslag. Alting udviskes og får ny form. Ingenting ændres og alt opløses. Det er frydefuldt at opleve. En anden teatergænger sagde bagefter: "Hvor var det skønt, men jeg ved ikke, hvad det handlede om!"

Foto: Søren Meisner.

Teatret har denne transformerende kraft, alting slynges op i luften og falder ned over os som lava. Måske er det også grunden til, at der ikke findes noget så forfærdeligt som teater, der ikke lykkes. Det kan være pinefuldt at sidde igennem, for hvis det ikke løfter sig, er det dødt. Jo, det kan være interessant, det kan være morsomt, det kan være dramatisk og nysgerrigt, men enten fungerer det eller også gør det ikke. Som musik. Enten swinger det eller også gør det ikke. Det kan ikke "næsten swinge". På samme måde med teatret, enten drager det én med sig eller også gør det ikke. Det er en fryd at være med til - sådan som det for tiden sker på Teater Får302.

Foto: Søren Meisner.

Men hvad er det så? Jeg ved det heller ikke! Men det betog mig og gjorde noget ved mig. Bagefter følte jeg mig ekstatisk, flyvende og let.  Petrine Agger og Sophie Zinckernagel spiller overvældende stærkt som moren og datteren i en lejlighed omgivet af hårde hvidevarer. Deres liv er at tænde og slukke for forskellige maskiner. De har glemt sig selv, hinanden og livet. Livet er noget de andre lever. De er efterladt i en boble, hvor luften er ved at slippe op. Ja, det lyder umuligt - og er det også. 

Foto: Søren Meisner.

Peter-Clement Woetmanns tekst er et billede på tilværelsen - og på livet. Det hele er stukket til havs og handler om bølgeslag, alger og blå koraller. På en eller anden måde finder havet og bølgeslagene ind imellem de hårde hvidevarer og gør dem bløde. Alt den teknik som bløde kroppe kan slå sig på bliver blødgjort af havet. Publikum bliver selv til rullesten i strandkanten, der uafladeligt føres frem og tilbage i brændingen. Uden mål og med. Helt viljesløse, indtil vi er blevet helt runde og glatte. Indtil vi igen er blevet mennesker. Der er masser af håb, selv om verden står i flammer. I teater Får302 får du troen tilbage på det hele. Selv om den også bliver taget fra dig. Igen og igen.

"Der er lys der er stilhed

Verden forvandler sig nu

Den er allerede borte

Og jeg tager mit koralhjerte ud"

Foto: Søren Meisner.

BLÅ KORAL: TYS TYS DOLLAR

på Teater Får302

25. februar - 25. marts 2023

Manuskript: Peter-Clement Woetmann

Instruktion: Lene Skytt

Medvirkende: Petrine Agger, Sophie Zinckernagel

Musiker og komponist: Hannah Schneider

Scenograf: Siggi Óli Pálmason

Kostumedesign: Siggi Óli Pálmason og Camilla Lind

Lysdesigner: Fabian Carvallo

Dramaturg: Tine Byrdal

Bygger: Karl Jes Jessen

Produceret af Teater FÅR302

Hjemmeside & billetter

Foto: Søren Meisner.

Se oversigten over de 

233 andre anmeldelser

KÆRLIGHED: 1. Præsentationspodcast

 

Fotos  af Hanne Apter Demsitz, Ilse Whitehead, Salim Abdali og Netka Elisabeth Bach & layout: Michael Svennevig. Selfies af Øyvind Kirchhoff og Rubens Ballade.

1.     PRÆSENTATIONSPODCAST

Uddrag fra de  5 første festivalpodcasts 

Lyt med her. (YouTube)

Festivaltekster om

KÆRLIGHED, DRØMME og FÆLLESSKAB

Rubens Ballade spiller og synger sin egen "Den dybe længsel".

Salim Abdali har skrevet "Omfavn mig kærlighed ", der læses af Øyvind Kirchhoff. Desuden medvirker Sheila Andersen med 

"Min længsel efter dig", der læses af Lise Kamp Dahlerup. 

Aleksandar Šajin har skrevet ”Min kærlighed til dig”, som han selv læser. Qaali Schmidt-Sørensen har skrevet "Mødte kærlighed igen", som læses af Pia Kolbe.

Læs mere. Hør podcast. (Også på YouTube). 

Offentliggjort den 17. februar 2023.

Pierre Beskow sammen med portrætbusten af August Strindberg af Carl Eldh (1873-1964) opsat på Place August Strindberg i Paris.

Pierre Beskow & August Strindberg

Hvorfor Strindberg?

Vi mødtes i Paris. Den danske maler Pierre Beskow (født 1945) havde sat mig stævne ved indgangen til Luxembourg-haven. Strindberg boede et par gader derfra, i 62, Rue D´Assas. Dengang hed stedet Pension Orfila, og Strindberg boede der, mens hans skrev ”Inferno”. Han var også alkymist og inspireret af esoterikeren og mystikeren Emanuel Swedenborg (1668-1722). Pierre havde været der én gang tidligere (i 2011) sammen med nogle studerende. Da det er privat beboelse, er der ikke offentlig adgang, men det var alligevel lykkedes dem at snige sig indenfor. Vi håbede på det samme og benyttede os af den åbne dør, da der i det samme kom én ud derfra. Hvad der skete inde i huset, kan man høre på podcasten, der er en direkte optagelse derfra, men at det ikke er ufarligt at trænge sig ind på fortidens store ånder, vidner efterspillet om, for Pierre blev bagefter sygere end nogensinde før.  

 Læs mere. Hør podcast. (YouTube). 

Offentliggjort  den 3. marts 2023.

 

Ilse Whitehead fotograferet af Michael Svennevig. 

Maleren Ilse Whitehead maler blomsternes intime liv

KÆRLIGHED TIL NATUR OG BLOMSTER

Maleren Ilse Whitehead får mange kommentarer, når hun udstiller sine malerier. Det er malede nærbilleder af blomsternes inderste støvdragere og frøkapsler. Nærbillederne er så intense og overrumplende i deres formater og farveglød, at det signalerer en overvældende sensualitet, det gør det til intime malerier, hvor vi ser noget, vi ikke plejer at se. Ilse tager os med ind i en hemmelig verden, hvor farver, flader og nuancer males tæt og glidende hen over hinanden. Men der er også landskabsmalerierne fra Sverige, Grækenland og Danmark. Det er ofte landskaber uden mennesker. Vi befinder os i en verden, hvor alting smyger sig om hinanden. Af og til kommer det tæt på det surrealistiske, så et af Dalis dryppende ure ville slet ikke falde ved siden af, for vi befinder os i et univers, hvor alting vender og vrider sig i nye former og farver. Alting er i forvandling Ligesom det er i naturen.

Læs mere. Hør Podcast. (YouTube).

Offentliggjort  den 10. marts 2023.

Netka Elizabeth Bach fotograferet af Michael Svennevig. 

NETKA & TRANERNE

Allerede som 25-årig begyndte Netka Elisabeth Bach at folde traner af papir. I gave havde hun fået en papirtrane, og da den gik i stykker, ville hun lære at folde en ny. På den japanske ambassade fik hun tips til, hvordan det skulle gribes an – og lige siden har hun foldet traner. Nogle gange af forgyldt tykt papir, og så mange, at hun også kunne lave uroer af dem.

Netka har også lavet papirklip, plakater og illustrationer. Men som ung var Netka ude for en alvorlig trafikulykke. Det betød, at der var nogle ting hun aldrig kunne tilegne sig, så derfor er det altid andre, der har opfordret hende til de forskellige opgaver. Det har ikke været let, men det har alligevel resulteret i et meget virksomt liv med priser og opgaver.

 Læs mere. Hør podcast (YouTube).

Offentliggjort den 17. marts 2023.

Hanne Apter Demsitz fotograferet af Michael Svennevig. 

Hanne Apter Demsitz

Farvernes kraft og fortællingens styrke

Hanne Apter Demsitz (født 1946) maler meget farveglade og umiddelbart varme malerier, men hvis man kigger nærmere på titlerne, er der også en anden og mere voldsom historie bag. ”Jeg er Holocaust-efterkommer” præsenterer Hanne sig med. ”Mange jøder er trådt frem med deres historie, men det har jeg aldrig gjort – før nu!!"

Hanne har lagt en mappe på bordet mellem os. Der er et bryllupsbillede af forældrene på omslaget. Under billedet har hun skrevet forældrenes fangenumre fra Theresienstadt. De overlevede og kom tilbage til Danmark efter krigen i Bernadottes hvide busser, men krigen fulgte med. Også selv om det blev fortiet. Hør hendes beretning.

   Hør podcast.  (YouTube). Læs mere. 

Offentliggjort den 24. marts 2023.

*

Det instrumentale nummer, "Longing", der kæder de fem podcastuddrag sammen, er komponeret og spillet af Rubens Ballade.

KÆRLIGHED?

Festival om drømme og fællesskab

5.-16. august 2023

5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 

og læs om tankerne bag festivalen.

#festivalkærlighed

TANKER OM FESTIVALEN: Jeg har altid en særlig fryd i kroppen...

 

Jeg har altid en særlig fryd i kroppen.

før en ny festival lanceres. Det er et stort korthus, der skal fungere og holdes sammen af de bedste ønsker og intentioner, men det skal også have energi og kærlighed. I år er det netop KÆRLIGHED, der er i centrum. Efter sidste års festival om FORVANDLING føltes det, som om vi skulle et spadestik dybere. Vi skulle derned, hvor det hele starter, ned hvor frøene lægges til det, der senere spirer frem. Men jeg var også nervøs for at gribe fat i det store emne, for det kan blive så stort, at det falder ud af hænderne på én. Ville det ske denne gang, eller ville festivalskibet også denne gang sejle igennem? Det er nu på 16. år, så selve konstruktionen har vist sig bæredygtig, men derfor er det alligevel en satsning hver gang. Ved at sætte temaet i spil sammen med drømme og fællesskab, føltes det, som om bolden var givet op til noget, der måtte blive godt og nærende.  Allerede i efteråret havde jeg ideen murrende i kroppen, men ville det kunne holde? Var det noget, som ville kunne fungere som bærende ide? Ligegyldigt hvad man laver, skal man finde sin egen vej ind i det. Jeg fik samlet en masse kunstnere, som jeg tænkte, at det var vigtigt at få med. Der skal altid være 20-30 nye stemmer, det sikrer et frodigt vækstlag. Nogle er bare med én gang, mens andre fortsætter. Nogle kunstnere skyder så mange knopper, at de kan blive ved med at være med, men på et tidspunkt skal der ske en fornyelse, det giver ofte helt sig selv. Overraskende hurtigt viste det sig, at jeg havde fået samlet de 80 kunstnere, der kunne være med, større skal det heller ikke være, selv om der i år er kommet en ny bydel med (Husum), og at der også senere offentliggøres et opvarmningsarrangement. Der skal stadig ske noget nyt hvert år, hvis festivalen skal bevare sin spændstighed og sin egen måde at se verden på. Langt mere konkret var det at få samlet de tekster, der skulle med i en podcast, hvor temaet blev ridset op. Det var på den måde årets tema blev lanceret, derfor skulle det være de helt rigtige tekster. Det er ikke altid lige let at få andre til at levere noget, der skal passe til noget helt bestemt, men det virkede som om det nærmest faldt på plads af sig selv, nærmest som om det skabte sig selv – med dygtig hjælp fra de involverede forfattere og skuespillere (forteksterne skulle jo også indtales), og det hele blev kædet sammen af den helt rigtige sang. Dén podcast kom lykkeligt i kassen, og indikerede at festivalrejsen var kommet godt fra start. Også optagelsen og redigeringen af de første knap 10 podcasts gik over stok og sten. Det gik samtidig op for mig, hvordan det er lykkedes at bevare glæden som festivalarrangør. Jeg elsker mennesker, og disse intense podcastmøder nærer og inspirerer mig – samtidig er det baggrunden for de samtaler, der er en så stor og vital del af festivalen. Så velkommen til den kommende festival. Der er en ny podcast hver uge. Den første er lige lagt ud.

Hør festivalsangen  og den opvarmende festivalpodcast, 

og den opvarmende festivalpodcast. 

Også på YouTube: sangen & podcasten.

 #festivalkærlighed

Om KÆRLIGHED, DRØMME og FÆLLESSKAB. Festivaltekster

Fotos (øverst fra venstre): Pia Kolbe fotograferet af Ulla Stenlund, Rubens Ballade - selfie, Sheila Andersen f. a. Jonas Andersen, Øyvind Kirchhoff - selfie. (Nederst fra venstre): Salim Abdali f. a. Michael Svennevig, Aleksandar Sajin - uden kreditering, Lise Kamp Dahlerup f.a. Michael Svennevig, Qaali Schmidt-Sørensen f. a. Morten Corneliussen.

Tekster inspireret af festivalens tema om

KÆRLIGHED, DRØMME og FÆLLESSKAB

Rubens Ballade spiller og synger sin egen "Den dybe længsel" (1. del).

Salim Abdali har skrevet "Omfavn kærlighed igen",

der læses af Øyvind Kirchhoff.

Sheila Andersen har skrevet "Min længsel efter dig",

der læses af Lise Kamp Dahlerup.

Aleksandar Šajin har skrevet ”Min kærlighed til dig”, 

som han selv læser.

Qaali Schmidt-Sørensen har skrevet "Mødte kærlighed igen",

som læses af Pia Kolbe.

Rubens Ballade spiller og synger sin egen "Den dybe længsel" (2. del).

Hør podcast.

Også på YouTube.

Rubens Ballade. Foto: Sune Tølløse.

Rubens Ballade

Den dybe længsel 

(Tekst & musik: Ruben Engelhardt)

Som et ensomt skib

på et åbent hav

der har mistet kursen

mistet sit ror

Helt fortabt i stormen

Helt fortabt i stilhed

En der ikke længer’

ved hvad hun tror

Som et skib

der venter på vinden

At vinden vender

og bringer håb

En længsel

Som de dybeste tanker

Som hjertet der banker:

Åh hør mit råb!

(1. del)

  

Salim Abdali. Foto: Michael Svennevig.

Uddrag fra 

Salim Abdali

OMFAVN KÆRLIGHED IGEN

I kærlighed 

kan jeg ånde

vil omvælte angstens mur, og

forene de adskilte verdener

mit ego higer efter den

hjertet savner dit favntag

svag er det forladt i brystet uden dit kærtegn

I profeter!

I kunstnere! 

I poeter, syng mig ordene 

der overkommer tyngdekraften, og løfter mig 

som forårsduft, højt

højt 

hvor jeg øjner én planet

blot et fælles folk

mennesker og mennesker sammen med

mennesker

det kan jeg turde at drømme nu.

 

Den dansk/irakiske digter Salim Abdali er også oversætter - og forsker.  Salims poesi formår at løfte sin læser op i de øverste luftlag. Helt derop, hvor luften indeholder en ganske særlig kraft og fylde - og hvor få ord kan rumme det hele. Den seneste udgivelse er "Alfabetmageren" (Det poetiske bureaus forlag, 2019). På festivalen læser Salim op fra sin nyudgivne digtsamling på dansk. Den udkom først på arabisk, og opnåede stor bevågenhed ved udgivelsen i Cairo i efteråret 2022. Til festivalafslutningen den 13. august 2023 kl. 13-16 på Christianshavn vil danseren Peter Vadim improvisere til Salims oplæsning. Det foregår udendørs i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14, og hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6 - et par gader derfra.

Salim Abdalis OMFAVN KÆRLIGHED IGEN

er indlæst af skuespilleren Øyvind Kirchhoff

Øyvind Kirchhoff

Øyvind Kirchhoff er skuespiller og fotograf. Sammen med dramatikeren/instruktøren Lotte Faarup og administratoren Charlotte Ringdom udgør de kernen i Det Olske Orkester, der slet ikke er noget orkester, men en teatergruppe, der holder til på Forsøgsstationen på Søndre Boulevard på Vesterbro. Øyvind og Lotte medvirkede på festivalen i 2021, hvor de fortalte om deres forestillinger "Hvem er det der banker?" & "Det førerløse menneske" - og bogudgivelsen om deres arbejde, "Rundt om ilden. Teatret som kunstnerisk, politisk og socialt mødested". Læs mere og hør podcast.

Sheila Andersen.

 Sheila Andersen

Min længsel efter dig

Jeg ser billedet og smiler ved tanken om første gang, jeg åbnede mig. Jeg åbnede mig i mødet, jeg blev undfanget og vi blev skabt. Kærligheden opstod i mødet, da jeg åbnede mig og nu mærker jeg den, jeg mærker den inderst inde. Når jeg er helt stille og lukker mine øjne, så åbner jeg mig og ser dig for mig. Du og jeg, vi har hængt sammen lige siden, mere eller mindre og nok uden at vide det og alligevel vidste jeg.

Livet gjorde, at jeg lukkede mig og jeg glemte mig selv og jeg glemte dig, selv om du var lige foran mig, som et spejlbillede, jeg ikke så. Jeg mødte livet, jeg mødte mennesker, tonerne i musikken, troede jeg, men jeg mødte dem egentlig ikke. Jeg var lukket og du var lukket ude, jeg beskyttede dig fra mig, det var det jeg kunne, indtil en dag, hvor jeg begyndte at lede efter dig, jeg lovede, at jeg nok skulle finde dig.

---

Sheila Andersen er talehørekonsulent med en PD i Dansk som andetsprog (Pædagogisk Diplomuddannelse inden for børn med et andet modersmål end dansk) og offentliggjorde her på bloggen i 2018 et essay om arbejdet, dengang som sprogpædagog for tosprogede børnehavebørn på Midtsjælland. Læs KLODS DANSK. Arbejder i dag som talehørekonsulent i Ringsted Kommune. Sheila har bidraget til flere bøger: GAMMELBOGEN II (Epigraf, 2014) og LIVET GANG I HF PRØVKLUDEN (Epigraf, 2019) (indsamling af børne- og ungdomsstemmer). I forbindelse med sidste års festival ÆG & HÅB (2021) skrev Sheila ligeledes en eventyrlig fabel, der blev indlæst og udgivet på podcasten Apopos ÆG & HÅB og oplæst på festivalen af Trine Runge.

Sheila Andersens Min længsel efter dig

er indlæst af skuespilleren Lise Kamp Dahlerup 

Lise Kamp Dahlerup. Foto: Michael Svennevig.

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup og forfatteren Birte Kont har gennem flere år medvirket på festivalerne. Blandt andet har de optrådt i Global Art Gallery med en gribende monolog baseret på Birte Konts kortprosa-samling ”Ingen har ordet”, en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sidste år fortsatte de samarbejdet i Global Art Gallery. Men Lise medvirkede også på 3. festivaldag i Salonen på Østerbro, hvor hun læste tekster af Qaali Schmidt-Sørensen og Stig Dalager. I år kan hun igen opleves i Salonen på Østerbro, på 

3. festivaldag, torsdag den 10. august 2023 kl. 19-21, hvor hun læser tekster af Qaali Schmidt-Sørensen og Samuel Beckett.

Aleksandar Šajin 

Aleksandar Šajin

MIN  KÆRLIGHED TIL DIG

Hvem er du? Undskyld jeg var så længe om at spørge. Alt er sket så hurtigt. En dag sad du på hug midt i en bøgeskov. Du rørte med en pind i den fugtige jord, der med blege og afrevne græsrødder holdt vaklende sammen på de frodige muldklumper og de mavedansende regnormes fingrede kroppe. Du stirrede ned i skovbundens tilslørede jord, med bøjet ryg og nakke og med bøjede drengebarns knæ. Hvilende med hele din tyngde på fødderne. Hjertet pumpede blodet gennem den lille krop på spring. Det var dig, mit unge mig, på udflugt i skoven på bjerget. For kun 50 år siden.

Hør nu her, det er ikke for sent – skub kloden fra dig, jeg er på den anden side af Jorden. Lad os svinge dette mægtige pendul i gang. Mærk vinden i ansigtet og tyngden i kroppen. Det er trods alt kun et liv der skiller os ad.

Undskyld, er der nogen der spørger om kærlighed? Om jeg elsker dig? Hvem er du? Kan du være noget andet end mig selv? Kan du findes andre steder end dybt inde i mig selv? Alt det som jeg så håbløst elsker i dig, har altid boet lige her, inde i mig. Du er mig og jeg er dig. Hvad mere kan vi sige om den sag. Det er ikke så svært at forstå. Jeg er mig selv. Ligesom dig.

---

Den dansk/eksjugoslaviske  digter Aleksandar Šajin er også oversætter og forfatter. 

Aleksandar debuterede med digtsamlingen "Tiden - tiderne" (Museum Tusculanums forlag, 2003) og har siden bl.a. skrevet romanen "Ivan Blank" (2008, Gladiator). Har medvirket utallige gange på festivalen. Sidste år bidrog han med digtet "Forvandlingsmesteren", der blev læst af skuespilleren Poul Storm til den opvarmende podcast. (Læs det her)

Til festivalen ÆG & HÅB (2021) skrev han digtet "Festival" som han indlæste på podcasten "Apropos ÆG & HÅB". I 2020 skrev han digtet "Regnbuen" til festivalen HVOR REGBUEN ENDER (læs digtet). Aleksandar har også bidraget til flere festivalbøger: "117 Stemmer" (Epigraf, 2012), "Med og uden smykker" (Epigraf, 2016), "Ja tak, til kaffe" (Epigraf, 2017) og "Billeder af liv" (2018).

Qaali Schmidt-Sørensen. Foto: Morten Corneliussen.

Uddrag fra:

Qaali Schmidt-Sørensen

MØDTE KÆRLIGHEDEN IGEN

Jeg sejlede væk fra mit land, ud på det store åbne indiske hav, mens jeg så kysten langsomt forsvinde i horisonten. Tilbage var kun delfinerne, der legede omkring den lille fiskerbåd jeg sad i.

Jeg troede, at jeg havde mistet alt jeg elskede og holdt af. Mit elskede land og mennesker jeg kendte.

Omkring mig var der kun store blå bølger og solen der ramte vandet og den blå himmel. Alting var stille og alt havde jeg forladt. Jeg troede, at Gud havde forladt mig, og at jeg nu var alene ude midt i det indiske hav. Da jeg ikke længere kunne se kysten, lukkede mit hjerte sig og min hjerne faldt i søvn.

Jeg vågnede først op ved nabolandets kyst og gik ufrivilligt ind i et asylcenter. Mit hjerte lukkede sig mere og mere, min hjerne stoppede med at tænke, mit håb for fremtiden var væk. Med tiden blev jeg sendt til et nyt fremmed land mod Nord og fik at vide, at jeg var heldig og nu skulle få et nyt liv som flygtning.

Der var ingen jeg kendte. Jeg var uden håb for fremtiden, og havde ingen forestillinger eller fantasi om, hvad der nu skulle ske, alting var hørt op. Om det var Guds eller menneskets skyld, vidste jeg ikke, men det var også lige meget, for jeg kunne mærke, at mit hjerte og min hjerne var gået helt i stå.

---

Den dansk/somaliske forfatter Qaali Schmidt-Sørensen har været med utallige gange på festivalen. I 2021 skrev hun første del af den humoristiske beretning om "Den snobbede afrikaner", som blev læst af Rebecca Langley i Salonen på Østerbro. I 2022 blev endnu et afsnit af beretningen læst af Lise Kamp Dahlerup. 3. del kan høres i Salonen på Østerbro, torsdag den 10. august kl. 19-21 og læses igen af Lise Kamp Dahlerup.  Qaali beviser med fortløbende satiriske historier om "Den snobbede afrikaner", at humoren kan nå ind på steder, hvor alle andre må give op. 

Humoren manifesterede sig første gang i teksten "Fejlfarvet kvinde til vejledning", som Qaali skrev til festivalen i 2020, hvor den blev læst af Rebecca Langley (læs uddrag).

Qaali er uddannet Cand. Soc. fra Aalborg Universitet. Hun er også translatør og debuterede med romanen ” På taget af dommedag” (CDR-Forlag, 2008). I 2018 rejste Qaali tilbage til Somalia, og genså landet for første gang siden flugten efter borgerkrigen. Det fortalte hun om på festivalen - og på podcasten "Den usynlige krig".

Qaali Schmidt-Sørensens MØDTE KÆRLIGHEDEN IGEN

er indlæst af skuespilleren Pia Kolbe

Pia Kolbe. Foto: Ulla Stenlund.

Pia Kolbe er sanger og skuespiller med scenisk baggrund inden for snart sagt al teater og sang. Startede med at studere på Hellerup Tekstil seminarium med maskinstrik som hovedinteresse og læste bagefter kunsthistorie på KUA. Arbejder for tiden med at færdiggøre sin første digtsamling, der udkommer inden festivalen. Pias faglighed spænder vidt. Som hun selv siger: "Jeg er på en Camino der aldrig stopper." 

Rubens Ballade. Foto: Sune Tølløse.

Rubens Ballade

Den dybe længsel 

(Tekst & musik: Ruben Engelhardt)

Som den dybe længsel

efter ømhed og omsorg

efter et smil

efter en udrakt hånd

Den dybe længsel

at bli’ mødt med tillid

så hjertet tør åbnes

og tør sprænge hvert bånd

Som et skib

der venter på vinden

At vinden vender

og bringer håb

En længsel

Som de dybeste tanker

Som hjertet der banker:

Åh hør mit råb!

Rubens Ballade er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen, og derudover komponist og tekstforfatter. Ruben spiller i to bands, men gennem de sidste år har han skrevet sange, såsom ”Den dybeste længsel" skrevet til festivalen. 

Det er 3. gang, at Rubens Ballade er med på festivalen. Med sin optræden spreder han både varme og glæde, ligesom han gjorde med nummeret "Vi tænder lys - rækker ud”, der umiddelbart er let at gå til med sin ligefremme og smittende taktfaste rytme. Sangen er båret frem af et flygtningeengagement, næret af lysten til forandring gennem kontakten med asylansøgere på udrejsecentrene og mødet med Bedsteforældre for Asyl. 

Oplev Rubens Ballade på 2. festivaldag, tirsdag den 8. august 2023, kl. 15, hvor han indleder i GLOBAL Art Gallery i Vanløse.

 

*

Næste uges podcast (24. februar 2023):

1. præsentationspodcast

med uddrag fra de 5 første festivalpodcasts

KÆRLIGHED?

Festival om drømme og fællesskab

5.-16. august 2023

5 bydele. 80 kunstnere

#festivalkærlighed

Anmeldelse: TURBO på Forbrændingen & THANK YOU HAVE A NICE DAY i Dansekapellet

Fotos: Kasper Nybo Photography og Rumle Skafte.

 

Foto: Kasper Nybo Photography

THANK YOU HAVE A NICE DAY

i Dansekapellet

14.-25. februar 2023

Vi bliver budt indenfor i Center for Eskapisme. På scenen lyser et gult Smiley-ansigt op i mørket, mens der hypnotisk tælles ned til rejsens afgang og til Gunilla Lind Danseteaters opgør med livet, stående på randen af verdens undergang.

”Føler du også at virkeligheden bliver for meget?

Er dine skuldre vokset dig over hovedet?

Gemmer du dig i dine egne skørter?”

Det lyder umiddelbart voldsomt, men det groteske presser sig på – og danser med på scenen i form af to overdrevent smilende ”lykkevejledere”, men let er det ikke, når virkeligheden hele tiden presser sig på. Tryk avler modtryk, og den første kunde på klinikken er helt fastlåst i sine bevægelser, der er svære at få blødt op. Det bliver langsomt bedre, men helt godt bliver det aldrig. Scenografen Kirsten Victoria Lind har helt konkret lavet to dragter, hvor skuldrene er vokset ejeren over hovedet. Det er i samme kulørte storblomstrede stof som de øvrige tre danseres dragter. Det er festligt på en pralende, forløjet måde, der er med til at sætte forestillingens tone. Musikken er udtryksfuldt lagt i hænderne på Kristoffer Rosing-Schow. I starten virker musikken næsten anmassende, for senere at blive helt kælen. Der er indlagt grin, latter og klapsalver. Vi er helt ude på overdrevet i den visuelt overdådige forestilling i Dansekapellet. Bag det hvide snorgardin, der omkranser scenen, kan der anes store skikkelser, der bevæger sig forbi i røg og damp. Er det underbevidstheden, der trænger sig på? Det er i hvert fald betagende med disse forbiglidende skikkelser fra en anden verden, der trækker forbi på bagscenen delvist skjult  bag de agerende.

Foto: Kasper Nybo Photography

Det er med til at forstærke fornemmelsen af, at vi kigger på et postuleret rum, som var livet et stort Tv-show eller måske snarere et realityprogram. På et tidspunkt synker de fem på scenen sammen i et fælles passivt TV-kiggeri, alt imens de uden afbrydelse æder og propper sig. Det er slik og skuespil til folket.

Foto: Kasper Nybo Photography

Koreografen Gunilla Lind er ikke sådan at sætte i boks. Sidste jeg var i Dansekapellet til forestillingen, LOVEU2ND (2019),  blev jeg helt slået bagover. Bagefter anede jeg ikke, hvad jeg havde set – og det var først den efterfølgende morgen, at jeg begyndte at begribe, hvad jeg var blevet udsat for. For det var sært, overrumplende og meget mærkværdigt, men også fascinerende. THANK YOU HAVE A NICE DAY er langt fra så gådefuld og underlig, men stadig rundet af samme store lyst til med dansende billeder at bevæge sig tæt ind på livet af os. Gerne med overrumplende tableauer, overraskende drejninger, stor visuel poesi og massiv musik. Der bliver gået til stålet, selv om THANK YOU HAVE A NICE DAY er  blidere, og alligevel kunne dansernes overdrevne smil også dræbe. Det skal man ikke tage fejl af. Det er forunderligt, for netop den mandlige lykkedanser formåede faktisk at smile så afvæbnende, at det så helt tilforladeligt ud, selv om vi vidste, at de var ude på en selvmordsmission. Eller rettere gjaldt det os, for vi var draget med ud på denne mission sammen med danserne Jacob Schrøder, Marcus Alexander Roydes, Raphaël Eder-Kastling, Ruth Rebekka Hansen og Shuli Nordbek.

Foto: Kasper Nybo Photography

”Læn dig tilbage. Træk vejret dybt. Du er nu nået ind i venteværelset på Center for Eskapisme. Benægtelsernes højborg, hvor du lærer at leve godt, mens skibet går ned. Men måske virker behandlingen ikke helt som den burde?”

Foto: Kasper Nybo Photography

THANK YOU HAVE A NICE DAY

IDÉ OG KONCEPT: Gunilla Lind

KOREOGRAF: Gunilla Lind

DANSERE: Jacob Schrøder, Marcus Alexander Roydes, Raphaël Eder-Kastling, Ruth Rebekka Hansen, Shuli Nordbek

SCENOGRAF: Kirsten Victoria Lind

KOMPONIST: Kristoffer Rosing-Schow

DRAMATURG: Josefine Elna Ibsen

PRODUCENT: Shuli Nordbek

GRAFISK DESIGN: Tilia Lind Hasselager

Danseforestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, A. P. Møller Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Beckett-Fonden og Københavns Kommune.

Hjemmeside   & billetter  

*

Foto: Rumle Skafte.

TURBO

på Forbrændingen

14. - 25. februar 2023

(spilles også på P44, Sydhavn Teater og i Høje Gladsaxe)

Scenen på Forbrændingen i Albertslund er meget velegnet til den debuterende dramatiker Frederik Timms stærke og meget mundrette tekst i forestillingen TURBO, der er et joint adventure mellem Mungo Park og Sydhavn Teater. Det er en stærk oplevelse om forbrændingen af et menneske og de drømme, der ikke længere er relevante, når livet pludselig snører sig ind og tager vejret fra én. Mungo Parks Søren Birch Plum og Alexander Mayah-Larsen mødes på scenegulvet med Sydhavns Teaters Malik Grosos og Maria Carmen Lindegaard. Det er Mille Maria Dalsgaard, Sydhavns Teaters afgående kunstneriske leder, der har instrueret, så det er en fryd at opleve de fire veloplagte spillere stramt styret og sluppet endnu friere løs i forestillingen, der har dampen oppe hele vejen igennem.

Foto: Rumle Skafte.

Med en produktionstid på bare tre uger er det knald eller fald, og resultatet er  opløftende. Selv om stykket og dets karaktertegning af de fire personer er en nedstigning i mørket. Det virker symbolsk, at man skal klatre ned ad mange trin for at komme til scenen og tilskuerpladserne, for også forestillingen er en nedstigning, men det sker så veloplagt og  humoristisk, at det er umuligt ikke at blive forført af spillernes stærke energi og dynamiske sammenspil.

Foto: Rumle Skafte.

Det er meget slapstick og klovneri i forestillingen, men det bliver styret med stram hånd og bliver derved et stærkt kunstnerisk greb. Især Søren Birch Plum og Malik Grosos har en fabelagtig god kemi og energi sammen, der slår gnister. De er totalt for meget, men det passer så godt til deres karakterer, der i forestillingen kaldes ”Svampen” og ”Pelikanen”.

Foto: Rumle Skafte.

Teatret kalder det en street-absurdistisk komedie om en ung machomand, der rammes af en altopædende sygdom. I programmet forklares, at ”hormondyr” betyder veltrænet person. At ”sorte skejs” betyder penge, der ikke er blevet betalt skat af. At ”wifey” betyder kæreste med potentiale til at blive kone, og at ”gribbe” betyder kvinder, som efter ens opfattelse kun er ude efter penge. Og dermed er scenen sat.

Foto: Rumle Skafte.

Hovedrollen som Turbo spilles af Alexander Mayah-Larsen, og han gør det skræmmende godt. Det er overraskende at opleve både ham og Søren Birch Plum (begge fra Mungo Park) spille så diamentalt modsatte roller af det, de senest har spillet i på Mungo Parks musikalske ”Ingenmandsland”, men i TURBO er der væsentlig mere drøn på turbinen, og de er meget stærkere her som Svampen og Turbo. Maria Carmen Lindegaard har en voldsom scene, hvor hun binder Turbo til en stol, mens hun skiftevist hudfletter ham med medfølelse og indædt had. Det er stærkt spillet.  

Foto: Rumle Skafte.

Forestillingen spilles på Forbrændingen i Albertslund, i Høje Gladsaxe og på Sydhavn Teater og kommer derved rundt og møder et andet publikum, end den ellers ville have fået. Den får de unge i tale og gør det så godt, at publikum kvitterer med tilråb og taktfast jubel. Det er skønt at opleve.

TURBO 

Medvirkende: 

Søren Birch Plum, Alexander Mayah-Larsen, Malik Grosos, Maria Carmen Lindegaard

Instruktør: Mille Maria Dalsgaard

Lysdesigner: Brian Larsen

Dramatiker, forfatter: Frederik Timm

Producent: Mungo Park

Co-producent: Sydhavn Teater

Arrangør: Sydhavn Teater

*

FORBRÆNDNINGEN

PREMIERE 

Tirsdag 14. Februar kl. 20

Onsdag d. 15. Februar kl. 20

Torsdag d. 16. Februar kl. 20

P44

Fredag d. 17. Februar kl. 20

Lørdag d. 18. Februar kl. 17

Mandag d. 20. Februar kl. 20

Tirsdag d. 21. Februar kl. 20

Onsdag d. 22. Februar kl. 20

Torsdag d. 23. Februar kl. 20

GLADSAXE

Fredag d. 24. Februar kl. 20

Lørdag d. 25. Februar kl. 20

Hjemmeside  & billetter  

*

Se oversigten over de 

233 andre anmeldelser

*