Viser opslag med etiketten Christine Imbert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Christine Imbert. Vis alle opslag

torsdag den 24. juli 2025

Festlig mad og drikke på Sommerfestivalen 2025

 

  Foto: Michael Svennevig.

Til festivalåbningen på Amager og på 2. festivaldag i Vanløse vil der være den karakteristiske festivaldrik, den kølige, iranske sommerdrik: ”Sharbate Khiar”, bestående af citron, lime, mynte, rørsukker og agurk.


Til åbningen er det Lena Gemzøe (fra nabohaveforeningen, Nokken), der sørger for  hjemmebagte økologiske brownies med valnødder - og for kaffe og te. 

Der vil også være hjemmebagte nøddeboller med smør og ost.


På 2. festivaldag i Vanløse, vil det være Christine Imbert, der bager gulerodsmuffins med kanel og nødder til kaffen i  pause før den  afsluttende teaterforestilling.


Aftensmaden - både til åbningen på Amager og på 2. festivaldag i Vanløse - vil enten være den kolde spanske tomatsuppe, GAZPACHO, der skal nydes kold i varmen med hjemmebagte nøddeboller til. Eller også vil det være BOMBAY-gryde, alt efter hvor inspirationen fører det hen. Det er undertegnede, der står for maden sammen med en håndfuld hjælpere.






Mille Rode. Foto: Michael Svennevig.

Til afslutningen på Christianshavn er der - traditionen tro - min fasters drømmekage og Milles marokkanske myntete samt kaffe i pauserne.


Der vil også være noget at nyde til Festivalens Nachspiel - et hemmeligt sted i Husum, der først offentliggøres dagen før - men det er en dag, hvor alt kan ske, så derfor bør det ikke afsløres før. Men Jens er rigtig god til bagværk...


Så, velkommen på festivalen, der starter med åbningen på lørdag. Der er gratis adgang til alle festivalarrangementer, og det koster ikke noget at spise med, og der kan ikke bestilles billetter i forvejen, så kom i god tid.


Her er det Lena (til venstre) sammen med Benedicte (Tante Andante). 
Foto: Michael Svennevig.

En stor tak til alle dem, der giver en hånd med, så det praktiske bare glider som det skal. Uden de mange ildsjæle kunne det ikke lade sig gøre at lægge op til så mange drømme og så meget fællesskab.  Tak til jer alle. Sammen kan vi det hele!


Foto: Michael Svennevig.


Hør podcasts med Lena Gemzøe, 
hvor hun fortæller om arktisk inspiration 
til sine akvareller 
og om hvordan hun fik sit hus på Nokken.




Se og læs også om Christine Imberts fotos af marokkanske døre.

Foto: Michael Svennevig.

Hør podcast med Christina Svennevig, 
hvor hun fortæller om det, der aldrig blev talt om 

Det er Jens Christensen i midten. Foto: Lise Rønnebæk.


Jens Christensen udgør en tredjedel af trioen,
Lyt med på den seneste optagelse.


*


 

Læs mere om festivalen. 


*

søndag den 28. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Festlig mad og drikke på festivalen, 2024

Foto: Michael Svennevig.

Til festivalåbningen på Amager og til 2. festivaldag i Vanløse vil der være den karakteristiske festivaldrik, den kølige iranske sommerdrik: ”Sharbate Khiar”, bestående af citron, lime, mynte, rørsukker og agurk.


Til åbningen er det Lena Gemzøe (fra nabohaveforeningen, Nokken), der sørger for  hjemmebagte økologiske brownies med valnødder - og for kaffe og te.


På 2. festivaldag i Vanløse, vil der om eftermiddagen, i den første pause, være en ganske særlig sansemæssig oplevelse. Madame Garborg præsenterer det således:


"I pausen kan du tage et bind for øjnene og læne dig tilbage (tørklæde hænger på hver stol). Nyde lyde og dufte og lade fantasien rejse tilbage eller frem. Efter 5 min. er der en forfriskning og lidt sødt. Efter pausen fortsætter programmet som planlagt. " Det udføres af sanseteamet Strathe, Lindop, C. Svennevig og Garborg. 


Aftensmaden  - både til åbningen på Amager og på 2. festivaldag i Vanløse - vil enten være den kolde spanske tomatsuppe, GAZPACHO, der skal nydes kold i varmen med hjemmebagte nøddeboller til. Eller også vil det være BOMBAY-gryde, alt efter hvor inspirationen fører det hen. Det er undertegnede, der står for maden sammen med en håndfuld hjælpere.


Ydermere vil det i Vanløse være Christine Imbert, der bager gulerodsmuffins med kanel og nødder til kaffen i  pause før den  afsluttende teaterforestilling.


I Salonen, der jo er en café og et galleri, skal man selv betale for det, man ønsker sig. Dog sørger undertegnede for mad til de optrædende til opvarmningen. Der vil også være mulighed for at købe varm mad for øvrige gæster. 





Til afslutningen på Christianshavn er der - traditionen tro - min fasters drømmekage og Milles marokkanske myntete samt kaffe i pauserne.


Der vil også være noget at nyde til Festvalens Nachspiel - et hemmeligt sted i Husum, der først offentliggøres dagen før - men det er en dag, hvor alt kan ske, så derfor bør det ikke afsløres før. 


Så, velkommen på festivalen, der starter med opvarmningen på torsdag og åbningen på lørdag. Der er gratis adgang til alle festivalarrangementer, og det koster ikke noget at spise med, og der kan ikke bestilles billetter i forvejen, så kom i god tid.


Foto: Michael Svennevig.

En stor tak til alle dem, der giver en hånd med, så det praktiske bare glider som det skal. Uden de mange ildsjæle kunne det ikke lade sig gøre at lægge op til så mange drømme og så meget fællesskab.  Tak til jer alle. Sammen kan vi det hele!


Foto: Michael Svennevig.

Læs også Madame Garborgs hyldest til mad og digtning:

Hør podcasts med Lena Gemzøe, 
hvor hun fortæller om arktisk inspiration 
til sine akvareller 
og om hvordan hun fik sit hus på Nokken.

Se og læs også om Christine Imberts fotos af marokkanske døre.


*


Læs mere om festivalen. 

*

søndag den 2. juni 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Christines marokkanske døre

 

Fotos  Christine Imbert.

Christine Imbert, der er pensioneret folkeskolelærer, tog til Marokko, hvor hun tog de illustrerende fotos og beskrev det med disse ord:

”Jeg har tre gange været en uge i Marokko med “Marokko Indefra”. Rejsearrangørerne Marianne og Abdel, der organiserer rejser med forskellige temaer, bor dels på Sydfyn og dels i en lille landsby øst for Agadir - den største kendte by i nærheden er Taroudant.




På vejen ind i landet mod Oulad Tema ser man et skilt, hvorpå der står LAHMADATE. For enden af vejen ligger landsbyen, som mange andre i det sydlige Marokko. Det er her vores opholds base er midt i dette helt almindelige og helt ualmindeligt fantastiske, i Dar Lahmadate mellem marker med græskar, argantræer og tjørnebuske. I Soussdalen, mellem to forgreninger af Atlasbjergene, leves livet fra den ene dag til den anden, som man i generationer har gjort det. Der kaldes til bøn – et æsel skryder – lyden af børn, der er på vej til skole. I nabohuset bor Saadia, det er Abdels søster. Saadia har travlt i køkkenet, sammen med Malika og andre kvinder – de er ved at tilberede næste måltid, de flade brød bages over åben ild.




Jeg var været på grafikholdet og med mixed media. I 2017 satte vores kursusleder Ann Kerstina Nielsen os først på en opgave i landsbyen. Vi skulle både samle skrald op, dvs. papir af forskellig slags, der flød som affald, og som senere skulle indgå i kreativt arbejde, men vi skulle også fotografere stedets mange farver. Der var mange motiver, især mure og døre. Det var der min fascination af døre begyndte, men også af mure, trapper og vinduer. Jeg kunne ikke holde op igen og fortsatte med at fotografere, når vi var på ture eller ude ved havet.




Billederne jeg tog, er en vandring af de stier og veje jeg fulgte på rejserne i Marokko. Nogle gange går rejserne videre ud i verden og andre gange længere ind i én selv. Det var nok begge dele, der skete for mig, da jeg begyndte at fotografere i Marokko.”








*

Christine Imbert er en af festivalens hjælpende ånder, der allerede sidste år skrev og takkede for det hun havde oplevet på festivalen, og tilbød at hjælpe, hvis hun kunne. Christine foreslog selv, at hun gerne ville bage, så derfor er det hendes bagværk, der kan nydes på 

2. festivaldag i GLOBAL ART Gallery i Vanløse

Faktisk er vi så heldig at også Madame Garborg har meldt sig på bagefronten, så der bliver hjemmebag både om eftermiddagen og om aftenen. Hvor heldig kan man være! Stor tak til jer begge!

Som altid er er også fælles aftensmad kl. 18.00.


Læs mere.