32: Musikken på festivalen ÆG & HÅB

Illustration: Lena Gemzøe.

Lyt til denne 32. podcast, 

der er  en lydvandring gennem noget af musikken 

på festivalen ÆG & HÅB.

Offentliggøres til festivalåbningen,

fredag den 6. august 2021.

Lad musikken lede dig og vælg ud fra den, hvilke dage du helst vil være med på festivalen. Der er nok at vælge imellem. De udvalgte 14 musikalske smagsprøver er ikke engang dækkende for festivalen, for der er meget mere musik med, dette er blot et lille udvalg. 

Festivalåbningen: Enghave Kirke på Vesterbro 

(se program)

Foto: Michael Svennevig

1) Mika Filborne: ”In Silence” fra det kommende album ”Patience”(Musik: Mika Filborne). Medvirker også på  3. festivaldag i Vanløse.

Foto: David Blazek

2) Ulla Henningsen læser uddrag fra Michael Svennevigs prolog ”Den nye dag”.

3) Mika Filborne: ”In Silence” fra det kommende album ”Patience” (Musik: Mika Filborne).

4) Kathrine Heilesen/Valkyra: ”Birken lovede mig kvasten” fra cd´en ”Valkyrie”, 2006. (Tekst & musik: Valkyra & gammel folkemelodi). Medvirker også på  2. festivaldag på Amager.

2. festivaldag: HF Prøvestenen på Amager

(se program)

Foto: Majka Bjørnager

5) Jytte Abildstrøm: ”Jeg gik mig over sø og land”. Traditionel børnesang (ukendt oprindelse).

Foto: Majka Bjørnager

6) Iben Hasselbalch: ”Jeg har et hus ved havet” fra cd´en ”Drømme og nye sange”, 2016, (Tekst & musik: Iben Hasselbalch)

7) Rubens Ballade: ”Vi tænder lys – rækker ud”, 2021.  (Tekst & musik: Ruben Engelhardt).

Foto: Majka Bjørnager

8) Benedicte Riis/Tante Andante:” My feet don´t fit into high heels any more” fra cd´en “Bird in the sky”, 2016. (Tekst & Musik: Benedicte Riis). Medvirker også til festivalåbningen på Vesterbro.

Foto: Michael Svennevig

9) Blomstermusik i forbindelse med Niels Larsens og Thomas Emil Hansens medvirken (optaget af Louise Christine Larsen, 2021).

10) Tom Sonntag: ”Remenbering Them ” fra cd´en ”View”, 2017. (Musik: Tom Sonntag).

3. Festivaldag i Vanløse 

(se program)

11) Uddrag fra “Sult” af og med Madame Garborg. Guitarakkompagnement: Mika Filborne. (Tekst & musik: Madame Garborg & Mika Filborne). Instruktion: Naja Månsson. Madame Garborg medvirker også på 2. festivaldag på Amager. Mika Filborne medvirker også til festivalåbningen på Amager.

Foto: Michael Svennevig

12): Ulla Abildgaard: ”Stille, stille hjerte sol går ned” (Tekst & musik: Jeppe Aakjær & Thomas Laub) Fra Limbus Teatrets forestilling "Kære Far. Et sidste farvel".

4. Festivaldag på Østerbro 

(se program)

13) Mikkel Andersen spiller ”A Souls Journey», 1. sats. (Tekst & Musik: Louis Aguirre). Mikkel Andersen medvirker sammen med Hanne Skov på 2. festivaldag på Amager.

Festivalafslutningen på Christianshavn 

(se program)

Foto: Michael Svennevig

14) Thulla: ”Stay And Make My day” fra cd´en: “Colony Collapse Disorder”, 2019. (Musik & tekst: Thulla). Thulla medvirker også på 3. festivaldag i Vanløse.

*

Læs mere om festivalen ÆG & HÅB. 

Se festivalen på Facebook.

Hør de øvrige festivalpodcasts.

Læs mere på Festivalbloggen.

Anmeldelse: TEGNER AF TIDEN af Louise C. Larsen

Omslagsfoto: ”Københavnsk Morgen”, Klods-Hans, No. 51, 16. september 1910.

 

Som Louise C. Larsen (LCL) skriver: ”Valdemar Andersen arbejdede på tværs af kunst, kunsthåndværk og industri. På tværs af den tredeling og lagdeling i indbyrdes spændingsforhold, vi almindeligvis sætter op mellem de tre størrelser. Selv markerede han klart og entydigt sit standpunkt: Han var kunstner.”

Den kunsthistoriske gennemgang af Valdemar Andersens liv og værk har overskriften: Tegner af tiden, og undertitlen: Lethed og nærvær i Valdemar Andersens streg. For kunsthistorikeren med speciale i satiretegninger startede det hele for 11 år siden, da LCL modtog to store mapper med 1500 skitser, lærreder, prøvetryk og avisudklip fra hele Valdemar Andersens karriere. Mapperne var første gang dukket op i sønnen, tegneren, Ib Andersens atelier i Fredensborg i 2004. LCL var blevet tilkaldt for at lade indholdet tilgå samlingen af bladtegninger på Kort- og Billedsamlingen i Det Kgl. Bibliotek. Som LCL skriver: ”Alting vokser, mens vi er væk fra det” – og sådan gik det også med tilblivelsen af denne bog.

Valdemar Andersens aktive kunstnerliv strakte sig over en 30-årig periode fra 1998-1928, hvor han døde af leukæmi som bare 53-årig.

Illustration fra bogen: Plakat for Politiken, 1908, 

Danmarks Designmuseum.

”Han lavede ”tidstypisk Japan-Slyng” som tapetforlæg for C. Krügers Tapetfabrik og broderimønstre for Chr. Permin. Snart kom også plakater og bogbind til, foruden mængden af tidsskrifter, han bidrog til. Det første tiår efter 1900 synes hans produktion nærmest at eksplodere, og det kunne ligne en kroning af hans anstrengelser, da han blev ansat på Politiken i 1908.”  

Valdemar Andersen skabte de første forsider til søndagstillægget i Politiken. Det skulle med tiden blive en institution i dansk kultur. Det var ”originalværker, der blev skabt direkte til avisens læsere, som kvitterede med at hænge forsiderne op på deres vægge. Hans sidste værker skulle derfor vise sig at række videre til nye generationer af tegnere og deres beskuere.”

Det var værker som han signerede. Med en soloudstilling på Den Frie i 1912, sammen med Harald Moltke, cementerede han sit ståsted. Udstillingen sammen med hans mindeudstilling på Charlottenborg november 1928, er den vigtigste samlede dokumentation af hans livsværk.

Illustration fra bogen:

Zoologisk Have; Kirgiser-Karavane Direkte fra Asiens Stepper, 1900, 

Danmarks Designmuseum.

Som LCL skriver: ”Valdemar Andersen er der og er der alligevel ikke i dansk kunsthistorie. Hans navn dukker op igen og igen i oversigter over den danske kunst i det 20. århundrede, men gerne som navn og uden nærmere analyse. Hans livsværk falder hver gang uden for den valgte linjeføring for den pågældende oversigt.”

Zoologisk Have var en ophobning af visuelt materiale for Valdemar Andersen. Det er stærke værker fra hans hånd, der viser hans dybe forståelse og indlevelse i andre levende væseners væren. I det hele taget var han en venlig maler, der tegnede og illustrerede i en frustreret tid. Første verdenskrig skabte formuer herhjemme, indtil Landmandsbanken krakkede i 1922. Det betød mange udsmykningsopgaver for Valdemar Andersen, og derfor blev det så som så med papirarbejdet i de år. Til gengæld gav det mulighed for offentlige restaureringsopgaver og enkelte udsmykninger.

Det siger meget om ham og hans væsen, når det lykkedes ham at holde sg ude af kunstnerfejden eller bondemalerstriden i 1907, hvor ikke mindst Johns V. Jensen og Herman Bang stod stejlt over for hinanden som to af datidens mest betydelige kunstnere i en defineringskamp om det syge og det sunde, og om forskellige måder at forvalte sit kunstneriske talent på.  Både Bang og Brandes fortrak til udlandet. Valdemar Andersen formåede at holde sig gode venner med stridens bagmænd. Men det hjalp også at han var sygemeldt i perioden, så ingen krævede hans stillingtagen i konflikten mellem Karl Madsen og Gudmund Hentze, der kastede de første sten.

Illustration fra bogen: Johs. V. Jensen-portræt. 

(1905. Bly, gouache på ahornplade, 60 x 49 cm. Privateje.) 

LCL skriver om portrættet: ” Johannes V. Jensen positionerede sig som den gennemskuende. Den, som besidder indsigten, opnået gennem det koncentrerede blik, og hans portræt rummer det hele: Vi beskuere er dyr i Johannes V. Jensens verdensbillede, laverestående væsener, som endnu ikke har formået at gennemskue noget som helst.” (s.87) ) ”Dette er ikke alene et portræt af forfatteren Johannes V. Jensen, det er også en refleksion over, hvad det vil sige at agere portræt.” (side 89)

For samtiden var der med Valdemar Andersenen en kontrast mellem at være tegner contra maler, der vel stadig gør sig gældende, men selv virkede det ikke som om han var bærer af det, da han netop trivedes så fint på flere forskellige banehalvdele samtidig. I forbindelse med udstillingen på Den Frie i 1921, skriver LCL: ”Hvis man sætter kritikken op mod de bevarede værker fra udstillingen, fornemmes klart forskellen til en kunstkritik, filtret ind i ambitioner, frustrationer og higen, hvorfra kun sjældent noget kunne løses op. Det har kun gjort den tegner, der konstant fandt løsninger og syntes at besidde sjælefred oveni, så meget desto mere øretæveindbydende.”

Illustration fra bogen: Portræt af Henri Nathansen, 1911, 

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Der er en fin karakteristik af Henri Nathansen-portrættet, der var med på Den Frie. Portrættet blev bestilt med et ønske om at han skulle foreviges lige så smukt som Marie Krøyer blev det af gemalen på de samtidige Skagensmalerier:

”Sjældent har en model bidraget så bevidst i kompositionen af sit eget portræt.” s. 180

LCL har et smukt og smidigt sprog, og bogen er skrevet med en glødende indlevelse, der gør, at man kan se det levende for sig, som i beskrivelsen af ophængningen på udstillingen i 1912. Det er i sådanne passager, at vi mærker LCLs egen kunstneriske ånde: ” Valdemar Andersen måtte sætte i scene. Hans professionalisme lå i at tænke i rum, og de til udstillingen skabte portrætter af byens ansigter blev sat i spil, så Cavlings høje hat modsvarede Nansens hvide vest længere henne ad væggen, mens det bugtende lys i en våd bygade fandt sin modpart i en ligeledes bugtet vej op til et hus. Tilsvarende var portrætterne hængt op, så linjerne i de portrætteredes arme gentog sig eller spejlede sig i hinanden. Underspillede linjeforløb på hvert lærred fandt deres fortsættelse på billedplanet ved siden af sig.” s. 183 Det går igennem hele bogen. Ja, det er allerede til stede i bogens første og indledende sætning: ”Valdemar Andersen tegnede sin samtid, ligesom han skabte værker, der formede hans samtid.”

LCL citerer sluttelig Københavns anmeldelse af mindeudstillingen fra den 8. november 1928: ”Der er mange Ting paa denne Udstilling, der tyder paa, at denne Kunstner, hvis han havde kunnet holde sig den overfladiske Aktualitet helt fra Livet og havde faaet Tid til større Fordybelse, kunde være naaet til at give større og varigere Værdier.”, og slutter med avisens ord: ”Man giver sig ikke ustraffet Døgnaktualiteten i Vold.” (s. 255).

Det er en fornøjelse at følge LCL´s varme gennemgang af Valdemars liv og værk. Det har samtidig været en kunsthistorisk lystvandring gennem perioden. Det har været både berigende og appetitvækkende. Den meget fyldige gennemgang af kunstnerfejden i 1907 (også kaldet bonde-opgøret) virker først lidt for omstændelig, men det er svært ikke at se paralleller til vor tid i dag, hvor det måske stadig er den samme polarisering mellem land og by, der gør sig gældende?

Foto: Helle Sheffmann

Louise C. Larsen: Tegner af tiden. 

Lethed og nærhed i Valdemar Andersens streg.

Syddansk Universitetsforlag 2021

352 sider. Gennemillustreret.

 

 Mød forfatteren og kunsthistorikeren, Louise C. Larsen

på den kommende festival ÆG & HÅB, 

og hør hende fortælle og vise fotos fra bogen på 4. festivaldag, 

torsdag den 12. august 2021 kl. 19-21 i Salonen på Østerbro

 *

SULT af og med Madame Garborg

Madame Garborg:

Det er noget særligt at drømme. 

Men allerbedst er det, når drømmen går i opfyldelse.

Madame Garborg fortæller: "At få en drøm opfyldt er stort. Nogle gange kan det hænde, at vejen mod opfyldelsen viser sig at stråle mere end drømmen i sig selv. Men ej for mig. I 40 år har drømmen huseret i mig. Nu er det nu. Nu er det virkeligt, og jeg er ved at revne af gråd, glæde og stolthed.

Som perler på en snor åbner verden sig, i begyndelsen var det kun en drøm, der omsluttede mig, men nu er jeg inde i et fællesskab af drømmere og kunstnere, der bare gir og gir.

De har strakt deres arme ud, fulde af talent, kærlighed og musik. Jeg har lært at gribe, når nogen gør det, for nu bliver min drøm om at skabe, skrive og selv opføre ”mit eget” kammerspil til virkelighed, inspireret af stykket ”I morgen er jeg på vej”(på Det kgl. Teaters foyerscene i 1976). Det sker i GLOBAL ART Gallery i Vanløse som afslutning på 3. festivaldag. Med ufattelig flid og tålmodighed har Mika Filborne og Naja Månsson hjulpet, skubbet og gentaget ”om igen”, ” men nu er vi på vej. Nu er jeg på vej…"

Foto: Søren Strathe.

Madame Garborg debuterede med kortprosa-samlingen ”Alt var kun en drøm” (Epigraf, 2018). Året efter, i 2019, iscenesatte og fremførte hun Khaled Hosseinis digtroman ”En bøn til havet” i Apostelkirken på Vesterbro – og nu har hun taget skridtet fuldt ud med ”SULT”, der afslutter 3. festivaldag i Global Art Gallery i Vanløse, hvor hun i cabaretform synger og fortæller om havregryn og overlevelse. Endnu engang er hun dykket ned til barndommen for at nærme sig en forståelse af den, hun er blevet i dag.

- SULT -
Af & med Madame Garborg
Akkompagnement: Mika Filborne
Instruktion: Naja Månsson.

Et lille uddrag fra "SULT" er med på den kommende podcast "Musikken på festivalen", der offentliggøres samme dag som festivalåbningen, fredag den 6. august 2021. Men lyt også til de to tidligere festivalpodcasts med Madame Garborg, der begge er med på TOP  10-listen over de mest lyttede podcasts:

3: Madame Garborg: ”Bare en skål, tak!” (Mød Verden, 2019)

Madame Garborgs nye monolog er et styrtdyk ned i barndommen, hvor der ingen hjælp var at hente, men det berettes med så stor hudløshed, at det kommer til at virke umådelig ærligt og ligetil, men det svier. Ofte mere end personen selv er klar over. Men når det gør allermest ondt, kommer humoren som forløser. Læs mere. Hør podcast.

Maleri: Hanne Svennevig. Design: Shohreh Shahrzad

2: Madame Garborg: ”Alt var kun en drøm” (Billeder af liv, 2018)

Madame Garborgs debutudgivelse "Alt var kun en drøm" er en samling kortprosatekster om en voldsom opvækst til tonerne fra radioens "Giro 413". Fortalt med lige dele alvor og humor. Madame Garborgs mor sang altid, og sangens ord og melodier knytter sig uløseligt sammen i datterens erindring og væver sig også igennem bogen, der rummer en befriende fandenivoldskhed.  Hør podcast.

Foto: Michael Svennevig

Christina Munk: Jeg drømte om...

Foto: Michael Svennevig.

"Min drøm var, at jeg enten ville være filmanmelder eller filminstruktør. Det har jeg altid vidst. Men vejen har været lang og fuld af huller. Psykisk har jeg været udfordret og er slået af banen mange gange. Så derfor betød det noget særligt, da jeg kom med i bestyrelsen i Romansk Filmklub og var med i en periode på fire år. Der var månedlige filmvisninger, hvor der kom film- eller teaterfolk og fortalte om film, der betød noget særligt for dem. For mig var det ikke bare en fritidsinteresse. Det betød også noget særligt for mig. Det var det, der hele tiden fik mig tilbage på sporet, for jeg væltede så let omkuld, og det var også svært, for det var heller ikke altid, at jeg kunne være med i filmklubben.

Der var en periode, hvor jeg havde det rigtig, rigtig svært. Jeg gik på en uddannelse, hvor mit stressniveau var så højt, at jeg ikke kunne børste tænder om morgenen, fordi jeg ikke kunne synke – og jeg kastede op, inden jeg skulle afsted.

Men jeg har altid været god til at finde de mennesker, der var gode for mig. Min kæreste siger, at jeg er et af de modigste mennesker han kender.

Vennerne anbefalede mig at stoppe på studiet og i stedet gå på det her kursus, hvor jeg selv siden blev underviser.

Jeg har altid været god til at hjælpe andre mennesker, men har også sagt, at jeg aldrig ville blive lærer. Men jeg fandt ud af, at det mest naturlige i verden var at tage den autoritetsrolle på mig, som det jo er, for jeg har altid elsket at fortælle og holde foredrag. Men jeg har bare forbundet det med at stå og fortælle noget til nogen, der ikke gad høre efter. Jeg forbandt det simpelthen med min egen folkeskoletid, hvor jeg altid var den eneste, der hørte efter."

                                              

Foto: Michael Svennevig.

Da Christina var med på festivalen i 2019, fortalte hun om de første sejre på en svær vej, men siden er det blevet til flere. Hør podcasten med Christina, fra 2019, der er en af de mest lyttede, og hør hvordan det siden er gået. Det vil hun fortælle om i 

Global Art Gallery i Vanløse på festivalens 3. dag, 

tirsdag den 10. august kl. 15-21. 

Se programmet for dagen.

Kom og hør en modig beretning, når Christina fortæller om, hvordan hun taklede sin egen psykiske sårbarhed og har lært sig at leve med den og derved generobre sig selv, men også om de daglige kampe, det krævede for at få sine drømme indfriet.

Hør podcasten ("Om at leve med sin sårbarhed") med Christina fra 2019, der er blandt de 10 mest lyttede podcasts. Læs mere.

Foto: Christina  Munk.

"At fotografere er en af mine største passioner, særligt blomster og træer. Fotoet her er taget sidste år i smukke Wittenberg. Indtil nu har jeg brugt kameraet på min mobiltelefon, men jeg har for nylig købt et rigtigt kamera, som skal hjælpe mig videre på min kunstneriske færd."

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

27: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB sammen med TANTE ANDANTE

 

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 27. festivalpodcast 

med Benedicte Riis 

- også kaldet TANTE ANDANTE.

Her er 1. del.

2. del offentliggøres den 30.7.2021.

Foto: Michael Svennevig.

Sidste sommer besøgte Tante Andante, eller Benedicte Riis som hun også hedder, for første gang HF Prøvestenen, og allerede da fik hun en ide, for hun drømte om at lave æg, som man kunne være inde i og som man skulle udklække med nye drømme og håb. Deraf årets festivaloverskrift ÆG & HÅB. Siden da er det føget med ideer hid og did, og nu er de ved at samle sig, så det bliver en ganske særlig festivalfejring, når Tante Andante kommer sejlende fra Fyn og helt exceptionelt har fået tilladelse til at lægge til ved Nokken. Derfra kommer hun op til Prøvestenen og omdanner festivalpladsen sammen med sine medhjælpere til et stort legende æg - eller måske er det en magisk have eller en slags labyrint fyldt med forunderlige ting og sager, som man skal igennem for at nå frem til festivalteltet i midten. Det gælder både børn og voksne. Efter hver afdeling i teltet vil der være musik og historiefortælling rundt på pladsen, hvor der skal leges og sanses for at finde vejen frem til de æg, der skal udklækkes omkring os - og inde i os selv. Det er ikke spor farligt, selv om æg sagtens kan gå i stykker, når de klemmes for hårdt. Slå sanserne ud og tag imod alverdens vinde fra syd og fra nord, når Tante Andante slår sig ned på festivalpladsen i Prøvestenen.

Inden da havde jeg mødt Benedicte i Dragør Havn, hvor båden har ligget for anker. Båden købte hun i Cape Town i Sydafrika, for Benedicte er også kvindelig eventyrer, forfatter og musiker. På festivalen får vi mulighed for at opleve det hele. Men kom med om bord på denne podcast fra Dragør Havn, hvor Benedicte inviterer indenfor.

Foto: Michael Svennevig.

Mød Benedicte Riis som TANTE ANDANTE

til festivalopvarmningen, onsdag den 4. august kl. 15-19,

hvor der er sang & musik, bespisning og etablering af 

det store æggelandskab, der åbnes på 

2. festivaldag i HF Prøvestenen, lørdag den 7. august,

hvor TANTE ANDANTE også synger og spiller i teltet.

Men også til festivalåbningen,

fredag den 6. august i Apostelkirken på Vesterbro

er der mulighed for at høre TANTE ANDANTE

*

NÆSTE PODCAST

28: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB

sammen med TANTE ANDANTE

- 2 . del -

hvor lydentreprenørerne 

Niels Larsen og Thomas Emil Hansen 

også medvirker.

Offentliggøres den 30. juli 2021

- en uge før festivalåbningen.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

26: Anders Bircow: Med humoren som overlevelse

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 26. festivalpodcast 

med Anders Bircow.

Foto: Michael Svennevig.

Med baggrund i et langt og succesrigt sceneliv 

fortæller Anders Bircow om humorens nødvendighed 

- især efter et år, hvor der ikke har været meget at grine af. 

For hvad er det humoren kan?

Gennem årene har LINIE 3 lavet utallige versioner af 

og nogle gange også parodier 

på alverdens forskellige musikgenrer.

På podcasten er der små musikalske citater 

fra deres versioner af:

Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (The Beatles)

It´s Been A Hard Day´s Night (The Beatles)

Bohemian Rhapsody (Queen)

Come Together (The Beatles)

No Matter What (Boyzone)

- arrangeret af Jan Glæsel -

Mød Anders Bircow 

til festivalafslutningen 

søndag den 15. august 2021 kl. 13-16

i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat, 

Dronningensgade 14 på Christianshavn.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet 

til Dansk Forfatterforenings lokaler, 

Strandgade 6 (- et par gader derfra).

*

LINIE 3. Verdens ældste drengeband (1979-2021).

*

NÆSTE PODCAST

27: Om bord på TANTE ANDANTE 

sammen med Benedicte Riis

Offentliggøres den 23. 7. 21 

- samtidig med offentliggørelsen af 

festivalens opvarmningsarrangement 

i HF Prøvestenen på Amager.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

Anmeldelse: INGEN HAR ORDET af Birte Kont

 

INGEN HAR ORDET er en imponerende kortprosasamling udgivet på Forlaget Brændpunkt i indeværende år. Undertitlen er en pårørendefortælling.

Det starter med en lynlås, der har sat sig fast (s. 9) og ”som om ingen verdens ting.” Jeg-fortælleren skriver om sin syge mand, der er læge: ”…jeg ville være flyttet med dig til verdens ende, hvis den fandtes. Verdens ende findes.” (s. 10).

Det ordløse spiller en stor rolle i fortællingen, som når der er ”flere undersøgelser, mere ventetid, mere uvished, alt for meget af det, der har stukket sin kile ind imellem os.” (s. 13)

Det er tematisk for samlingen, når jeg-fortælleren skriver: ”Jeg har ikke lært det endnu. Jeg er ingen, mit navn er Pårørende.” (s.17)

Verden har ændret sig fuldstændig: ”Døden er blevet stamgæst til måltiderne nu…” (s. 21).

Næsten midtvejs inde i bogen vender verdens ende tilbage igen: ”Jeg ligger i mørket og lytter til din søvn. Jeg har set verdens ende, jeg vil ikke se det, men jeg kan ikke slukke for det, alle de tanker, en krig indeni, jeg kæmper på alle fronter, drone, guerilla, skarpladt, jeg falder.” (s. 26)

Humoren er sine steder ætsende. Den er både til gården og galgen: ”Foran et udstillingsvindue med luksusdobbeltsenge på udsalg står jeg helt stille, på skiltet står der, at der er femten års garanti.” (s. 27) eller mere spiddende: ”Efter fem narkoser mere kan du snart bruges til sæbe, siger du og overgiver dig til sondekost.” (s. 68)

Det er tematisk, når der står: «Hvor svært og ensomt det kan være at være rask i parforholdet. Når den anden ikke er det.” (s. 35)

For hvad betyder det egentlig at være pårørende, og hvad har man brug for som pårørende? Birte Kont illustrerer det, når hun om en anden skriver ”at hun giver mig eksistens” (s. 37)

Hendes egen situation skildrer hun meget kortfattet med ordene: ”… jeg er fuld af glasskår” (s. 41) eller ”jeg græder glasskår.” (s. 56)

Der er i det hele taget mange glasskår i fortællingen. De glimter i solen og skærer sig ind. Ja, nogle af dem sætter sig fast og bliver usynlige. Men de skærer sig hele tiden dybere ind.

Birte Kont mestrer den kortfattede fortælling. Det destillerede og fortættede og især det usagte, der på smukkeste vis blev beskrevet i gennembrudsromanen ”En by i Rusland” (Gyldendal, 2011). Det er stadigvæk den jødiske identitet, der er tilstede, selv om skyldkomplekserne ikke længere er tilstede som de var i afhandlingen, ”Skyldidentitet hos Franz Kafka” (Nansensgade Antikvariat, 2002). Og alligevel er der en jødisk tone, der går gennem teksterne. Ikke mindst i de opsummerende livsreflektoriske udsagn, som: ”Det er svært at være ene om at være to, men det er sværere at være dig. Det er svært at være menneske.” Det rimer lidt på det, som Primo Levi skrev, men er anderledes lyst funderet, for der tros på, at der er håb forude, selv om det holder hårdt. Det er der stadig, og der er udsigt til morgenluft. Men det har sin pris. Og den er ikke billig.

Men der er også redningsplanker: ”I poesien finder jeg øjeblikke af ro og kan føle mig som en del af menneskeligheden.” (s. 59). Netop i dette citat kommer tekstens karakteristiske dobbelthed til udtryk, for rent sprogligt er det hele beskrevet meget enkelt. Sådan ser det i hvert fald umiddelbart ud, men enkelhed er altid noget af det sværeste. Enkelthed er det man kommer frem til, når alt det øvrige er skrællet væk. Det er derfor en fornøjelse at læse denne lysende tekst, der sine steder er sort som natten, men som alligevel insisterer på lyset.

Bogen kunne let være et indlæg i det kommunale forsøgsprojekt, som hovedpersonen omtaler og medvirker i, og det er gennem arbejdet i den gruppe, at hun første gang får oplevelsen af, at al hendes ”forkerthed” endelig bliver ”rigtig”, fordi hun får bekræftet at der også skal være plads til hende som pårørende på sine egne betingelser. Det beskrives med ordene: ”Hvis jeg tager over nu, svigter jeg dig, men hvis jeg ikke gør det, svigter jeg mig selv.” (s. 67)

I bogens sidste del er vi tilbage ved begyndelsen: ”Jeg har set din verdens ende...” (s. 70) mens det mere profane: ”Men vi ved ikke en skid…” står og runger ud over teksten, men som læser føler jeg mig meget klogere efter endt læsning, og det takket være INGEN HAR ORDET af Birte Kont. LÆS DEN!

 Foto: Heléne Hernflo

INGEN HAR ORDET af Birte Kont

Forlaget Brændpunkt, 2021

83 sider.

Omslag: Søren Klok med et foto af Heléne Hernflo

Medredaktør: Christina Ingerslev