Lyt med på denne 5. festivalpodcast direkte fra åbningen
Bente fortæller om, hvordan det hele er kommet i stand. Michael fortæller om etableringen af bålstedet, der ligger lige midt i frugthaven. Erik fortæller om sit tidligere arbejde i Nørrebro MiljøPunkt, der har ført til mange spirende initiativer, der nu gør at han som pensioneret arbejder videre med andre miljøinitiativer i HF Sønderbro på Amager.
Åbningen
fandt sted fredag den 15. oktober 2021, hvor der blev plantet de 70 første træer. I ugerne bagefter blev der i alt plantet godt 300 træer og buske. Ikke bare æbler, men også forskellige sorter af pærer, blommer, figner, hassel, hindbær, ribs, solbær og stikkelsbær.
Frugthaven er et godt eksempel, hvordan et moderne fællesskab kan tager sig ud i en
nutidig kolonihave anno 2022.
Bente forklarer: "Der er mange, der ikke har troet på det..."
Bålplads-Michael er født og opvokset i haveforeningen og tog initiativ til at få anlagt en bålplads med hjælp fra frivillige i haveforeningen. Det var ikke altid lige let at få folk til at dukke op, da det praktiske arbejde skulle igang, men nu ligger bålpladsen der, og er tit i brug - og det helt naturlige samlingspunkt, når der - som denne dag i oktober - skal indvies en ny frugthave.
Miljø-Erik forklarer, at det startede med en frugtpresser. De var en gruppe, der mødes et par gange om året, og deres mål var at presse æbler, pærer og vindruer. Bagefter opstod der en vinklub, og nu arbejder de to grupper sammen.
"Jeg er slået ind på at bygge fællesskaber allerede for 40 år siden. Det har jeg arbejdet på lige siden. I et fællesskab skal man afbøde sine holdninger mod andres og det betyder at man får flere vinkler, og det kan løse mange udfordringer."
Om baggrunden, fortæller han: "Min mor havde en syklub, og den var jeg med i, og min far var formand for den lokale sejlerklub. Det der med at man ikke lavede det alene, men sammen med andre, har jeg helt naturligt derfra."
Om lysten til fællesskab, fortæller han: "Der har været meget fællesskab her i haveforeningen i gamle dage, men jeg tror, at der har været et generationsskifte, men nu er det begyndt at komme tilbage. Men fællesskab er jo mange ting. Der har i hvert fald været nogle år, hvor de gamle døde ud, og der er vigtigt, at man byder ind med noget fælles. Det, der er pointen i fællesskab, er ikke at man skal sidde og sige, at sådan gjorde man i gamle dage. Pointen i at lave fællesskaber, og det gælder både politiske fællesskaber og personlige fællesskaber, er at du sætter et mål, som ingen andre har sat før. Som fx. en frugthave. Det er ikke noget, der er tradition for, derfor er der ikke en masse holdninger til det, så der kan dannes nye holdninger. Der skal en ny kurs til. Men det skal være realistisk, for det skal kunne omsættes til handling. Det kan få en ny proces i gang. Det skal være et nyt mål, så der ikke er nogen, der har noget på nogen, for det er jo ikke prøvet før. Det er noget jeg har tænkt over og arbejdet med gennem mange år. Men efter mange år kan der komme rutiner ind, og så det er vigtigt at lade det falde, som ikke kan stå, så det nye kan vokse frem."
