Miniportræt: Peder Barkholt Ovesen og Cathrine Nordseth

 

Ungdomsvenner

Studiekammerater

Kærester

forældre

uvenner

modsætninger

venner

sjælevenner

i musikken

spillekammerater

” Når alle tænker det samme, tænker ingen”

Et miniportræt af Peder Barkholt Ovesen og Cathrine Nordseth, og tråde om deres veje og vildveje.

 De mødte hinanden i ungdommen, siden da de begge to søgte ind på konservatoriet og sidst efter at være blevet godt voksne. Musikken har været en kær legekammerat for dem hver for sig og sammen.

De spiller til selve åbningen af den 17. festival VERDEN ER FULD AF VEJE.

De synger om kærlighed, forskellighed, protestsange, vuggeviserviser og Jazz på Dansk.

# Vi er alle sammen Forskellige # Bare følg med mig # Alting er lige langt ude # Dit dat dut # # Åh Susanne # En anden fugl i skoven # aftenskumringstid # Hvis ønsker og drømme dur´## Åkandemand # Hen under aften #

Tegning. Cathrine Nordseth.

Peder Barkholt Ovesen (født 1957) har spillet og spiller på rigtig mange instrumenter, fordi han er så nysgerrig og legesyg. Klarinet, cornet, trompet fløjter, guitar og klaver. Peder har spillet i forskellige sammenhænge indenfor jazz og freejazz. Peder skriver sange på dansk og med en mening om alt i livet.

Tegning. Cathrine Nordseth.

Cathrine Nordseth (født 1958), har også spillet på mange instrumenter, af nysgerrighed og legesyge. Guitar, El-bas, banjo, ukulele og kæbeharper (jawharpe) som er et traditionelt norskfolkemusik instrument, samt diverse percussion instrumenter. Cathrine skriver og synger sange på Norsk og Dansk, hun er født i Norge og er fuldblods norsk. 

Mød dem begge til festivalåbningen på Amager

og til festivalens Nachspiel i Husum.

Cathrine spiller også solo 

til festivalopvarmningen på Østerbro.

Hør Cathrines optræden til festivalåbningen sidste år.

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

Læs mere.

Anmeldelse: EN STIKLING AF MIN KÆRLIGHED af Orhan Dogru, digtsamling (2024)

 

Forsideillustration: Kirkan, İlos İlyas Elias. Layout og grafik: Dizgimizanpaj.com

I Orhan Dogrus debuterende digtsamling, ”En stikling af min kærlighed”, slås temaet fast allerede i de første indledende linjer:

"Jeg tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom mine digte også udfoldes på alle disse sprog. For mig er det største håb at væve en verden af drømme på disse fire sprog og en dag at kunne drømme på alle disse fire sprog i den samme drøm."

Nydanskerens dilemma er at drømme på ét sprog, tale på et andet og skrive på et tredje, så det hele ramler sammen i et fjerde sprog – sådan som det sker i teksten i denne digtsamling, hvor sproget klinger med en fremmed eksotisk tone, der måske nok skurrer lidt på dansk, men samtidig tilfører det også det danske sprog nogle tiltrængt nye dufte og følelser. Jo, det humper lidt, men det eksotiske giver det vinger, og så er det en smagssag, hvor langt man som læser har lyst til at gå med, men jeg synes, at det er en sproglig berigelse, selv om der også slås nogle skærver undervejs.

Det er som at lytte til lyrik læst op på dansk af andre tungemål. Det ærgrer, når der er noget, der lyder så fremmed at det kan være svært at tyde og forstå, men samtidig er det også en fornyelse af sproget. Jeg mener, at det er en tiltrængt fornyelse, for sproget er en levende størrelse og når det stivner, bliver følelserne også for glatte, for pæne og nogle gange også ganske ligegyldige. Det er en smagssag, men jeg tager imod de fremmede digte med stor og åben favn:

Mine digte er et fletværk 

mit sprog er vævet af trævlede tråde

 mine øjne græder tårer og blod, 

min forladte hjemby stiger op i øjnene

 min sjæl er splittet i tusind stykker. 

HIMLENS PIGTRÅD

Alt, der berøres på jorden, er ejet,

 Selv månen og Mars er underlagt ejerskab

 Men himlen, den er endnu ikke ejet, 

spontant fri, ville jeg sige, men; 

selv den er ejet af dem, 

der har trukket pigtråd hen over vores hoveder.

FRA TRÆKFUGL TIL STANDFUGL er et digt om trækfuglens længsel og om at finde til hvile fjernt fra hjemlandet, måske fordi det nye land er blevet til et nyt hjemland.

Alvoren slår ned i digtet:

TIL MIN PLAGEÅND    

Nok kan du flytte dit blik 

fra mit trælsomme slid som kuli 

men du kan ikke undgå 

at lugten af min sveds duft 

siver ind i din sorte samvittighed

I digtet SLÅ ROD gøres det nye tilhørsforhold endnu tydeligere.

MINE ØJNE ER PÅ HIMLEN handler om lykken og drømmen. Både om hele himmelrummet, men også specifikt om Damhussøen.

” at omfavne mangfoldigheden i regnbuens farver.” fra digtet VIDSTE DU DET, PALUDANUS? Om at føle sig som dansker i hjertet, meget mere end ”Paludanus” gør, når han ikke evner at omfavne mangfoldigheden. Det er en fin pointe.  

Jantes nyformulerede 10 bud kradser, men er meget præcise og sådan må det unægtelig virke for en udenforstående. Det er et hårdt, men retfærdigt blik på den verden vi lever i i Danmark - i hvert fald for majoritetens vedkommende.

Orhan Dogru er en produktiv herre. For to år siden roman-debuterede han med EN NYDANSKERS KONTRABOG. Ordene flyver skriften forbliver”. Sidste år gjaldt det oversættelsen og gendigtningen af kurdernes lyriske nationalepos, ”Mem og Zin” (1692) af den kurdiske filosof og digter Ehmede Xani. Nu er cirklen fuldbragt med dette tredje værk, der hylder de mange sprog som vi befatter os med. Tillykke med det!

 

Forsideillustration: Kirkan, İlos İlyas Elias. Layout og grafik: Dizgimizanpaj.com

 Orhan Dogru

 EN STIKLING AF MIN KÆRLIGHED  

(Digtsamling, TSDK Forlag, 2024)

Udkommer til festivalopvarmningen,

hvor Orhan Dogru og skuespiller Lise Kamp Dahlerup

læser op fra digtsamlingen,

torsdag den 1. august 2024 kl. 16-21 i Salonen, 

Østerbrogade 222, Østerbro

 *

Læs uddrag fra de øvrige anmeldelser:

Festivalanmeldelser (1:2)

Festivalanmeldelser (2:2)

 

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

 Læs mere. 

 

FESTLIG MAD OG DRIKKE PÅ FESTIVALEN 2023

  

Foto: Michael Svennevig.

På de 3 første festivaldage er der skøn grøn mad om aftenen. 

Til festivalopvarmningen og  festivalåbningen i HF Prøvestenen på Amager - samt på 2. festivaldag i GLOBAL Art Gallery i Vanløse står menuen på den spanske tomatsuppe GAZPACHO, der skal nydes kold i varmen. Den serveres med hjemmebagte nøddeboller.  Det er undertegnede, der står for det.

Til festivalåbningen er det i øvrigt Lena Gemzøe, der sørger for de hjemmebagte kager og for kaffe og te.

Velkomstdrikken alle tre dage er den kølige iranske sommerdrik: ”Sharbate Khiar”, bestående af citron, lime, mynte, rørsukker og agurk.

På 3. festivaldag i SALONEN på Østerbro har man selv mulighed for at købe drikkevarer og andet. 

Til afslutningen på Christianshavn er der -traditionen tro- min fasters drømmekage og Milles marokkanske myntete samt kaffe i pauserne.

Så, velkommen på festivalen, der åbner i dag. Der er gratis adgang til alle festivalarrangementer, og det koster ikke noget at spise med, og der kan ikke bestilles billetter i forvejen, så kom i god tid.

Foto: Michael Svennevig.

En stor tak til alle dem, der giver en hånd med, så det praktiske bare glider som det skal. Alice Maud Guldbrandsen har været med i mange år. Eva Billesbølle Tworek hjælper også med maden i Vanløse. Emmanul udlåner sin ladcykel, så jeg kan komme rundt med det hele (og hjælper også med at stille anlæg op!). 

Uden alle de mange ildsjæle kunne det slet ikke lade sig gøre at lægge op til så meget KÆRLIGHED, drømme og fællesskab.  Tak til jer alle. Sammen kan vi det hele!

Foto: Michael Svennevig.

Læs også Madame Garborgs hyldest til mad og digtning:

"Når suppen koger op, begynder jeg at digte"

*

Læs mere om festivalen 

FORVANDLING eller ej. 

Se festivalen på Facebook.

*

Markussen & Raabo: HOLBÆK STATION

 

Foto: Michael Svennevig. 

Albumdesign: Jes Wind Andersen (”Holbæk station”) & Ole Markussen (”In Time”).

Hør podcast 

YouTube

 

Mød duoen Markussen & Raabo, 

der afslutter festivalopvarmningen

 fredag den 4. august 2023 kl. 16-21

i HF Prøvestenen på Amager

 

På podcasten fortæller de om deres kærlighed til musikken, der har været imellem dem gennem 35 år. Det er blevet til 2 albums. Dels det engelsksprogede album, ”In Time” (2013) og det dansksprogede album ”Holbæk Station” (2022), der udkom på vinyl her i foråret.

 

Foto: Michael Svennevig

Uddrag fra anmeldelse :

Cd´ens arrangementer er umådelig smukke. Sangene har flere steder et lokkende vemod, der synges med et stort overskud. Ja, ligefrem en smittende glæde. Det giver kontrast og et stort spillerum, der udnyttes med stor fylde og dygtighed. Favoritten, ”The Sky”, rammer mig i et blødt ubeskyttet punkt. Den flyvende og svævende fornemmelse breder sig indeni, og kombineres med en æterisk lethed, der helt stikker af med én. ”…skin against skin…”. Kombinationen af tekst og musik er så smuk, at man kan bade i den. Lade den som et lyshav splintres mod kroppen. Samtidig er den gennemvædet af denne overjordiske dovenhed. Den er så intimiderende, at den nok mest af alt skildrer en seksuel formæling med ordene: ”…let me in…”.

Læs hele anmeldelsen 

af ”In Time” (2013)

 

Albumdesign: Jes Wind Andersen (”Holbæk Station”, 2022)

 

Uddrag af teksten fra titelnummeret

HOLBÆK STATION

 

Lyd af metal og regn

Neonlyset er virkeligt og hvidt

En onsdagsnat i oktober

Det er firserne

Hjemløsheden er ikke længere en metafor

Smerten er ikke opdigtet

Jeg er virkeligt bange

 

Midlertidig tryghed på Holbæk Station

Jeg kender det her sted så godt

Her ligger jeg i læ

Den her efterårsvind mod mit ansigt

Og et ubændigt ansvar for mig selv

Ingen steder at flygte hen og intet sted at vende tilbage til

 

Jeg kender den så godt den her angst

Den her angst som jeg har benægtet

Men som aldrig har forladt min krop

Jeg har holdt hovedet højt

Aldrig rigtigt til stede

Jeg har ladet som om

Men altid flydt ovenpå

Altid holdt overfladen intakt

Coverdesign: Ole Markussen.

Musikken på podcasten:

"In the sky" 

(fra albummet "In Time)

"Holbæk station"

"700 stive skjorter"

"Mit liv for et øjeblik"

"Kærlighed på Mars" 

(fra albummet "Holbæk Station")

samt

"10.000 Solsikker"

Al musik er af og med 

Markussen & Raabo.

Foto: Michael Svennevig.

 

* 

Mød duoen Markussen & Raabo

til festivalopvarmningen

 fredag den 4. august 2023 kl. 16-21

i HF Prøvestenen på Amager

  *

  

 

KÆRLIGHED?

Festival om drømme og fællesskab

5.-16. august 2023

5 bydele. 80 medvirkende

 

Læs mere på hjemmesiden 

og læs om tankerne bag festivalen.

#festivalkærlighed

 

*

Kathrine Syberg Ortega: I DAG ER JEG TYRKER

 

Fra sidste års optræden til festivalåbningen 

i HF Prøvestenen på Amager.. 

Foto: Tina Lindop..

 

Poetry slammer, total performer, sangerskriver og “rapper med mening“, kvinden Kathrine Syberg er tilbage igen. Sidste år gæstede hun festivalen med et par progressive rap poetry numre. Bedre kendt som ZenRapKat og Way back i 90 erne som Sexraptrine er på banen igen og   optræder med både sine gamle stadig relevante tekster samt en masse nyt spot-on levende givende energifyldt rap-poetry. Hun er nok Danmarks første og ældste kvindelige rapper og optræder både med og uden fede beats og har en lang baggrund med musikperformance, pædagogik og teateruddannelser og ikke mindst masser af undergrundssceneerfaring.

I dag er jeg tyrker 

Ikke svensk ik dansk ik kineser amerikaner eller ghaneser 

Nej 

Jeg er tyrker 

Tyrker med roligt blik

 brune øjne og sort 

veltrimmet hår 

som jeg er født med og 

som jeg har fra min mor 

li som jeg har fra 

min ældste bror 

I dag er jeg er her 

Og 

jeg bor her jeg ber her til min Gud 

som jeg altid har gjort 

Allah 

Som i dag på denne dag 

hvor citron theen dufter 

og hvor alkohol måske 

findes et sted 

jo jo !! , 

men uden at være en 

høj prioritets glæde 

her i vores tyrkiske 

by-højsæde-kultur 

I dag er jeg tyrker 

på alle præmisser 

For dagen for hyggen 

i skyggen 

for familien 

for fasten 

for dem jeg er nær. 

I dag er jeg tyrker med stolthed med 

traditionen tro 

med dyb ro 

med velvære på mine 

fine røde tæpper 

Og løbene henover 

de smukkeste tyrkiske 

stepper Oh ja 

Allah 

Uddrag fra 

Kathrine Syberg Ortegas 

raptekst 

"I dag er jeg tyrker"

Illustration: Kathrine Syberg Ortega.

Her er en lille tekst mere af

Kathrine Syberg Ortega:

Øjenhøjde 

Lighed og fred 

Alle kulturer har vilje 

styrke smukke traditioner 

Og en masse shit 

For den næste 

generations unge 

to tell to. 

Og vi må aldrig glemme at se os 

selv i spejlet når vi 

dømmer

Mød 

Kathrine Syberg Ortega

til festivalopvarmningen

fredag den 4. august 2023 kl. 16-21

i HF Prøvestenen på Amager,

Artillerivej 174/Kardinalgangen 3

Illustration: Kathrine Syberg Ortega.

*

KÆRLIGHED?

Festival om drømme og fællesskab

5.-16. august 2023

5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 

og læs om tankerne bag festivalen.

#festivalkærlighed

*

Rithva Landler: DANCE FIRST. TALK LATER!

 

Fotos: Michael Svennevig og MØLLER (portræt).

Hør podcast

YouTube

”Først brugte jeg mange år på at lære alt muligt, og bagefter brugte jeg lige så lang tid på at aflære det igen for at finde hen til mit eget udtryk.”

Rithva Landler (født 1969) er visuel kunstner og hverdagspoet med pop-up-galleri og atelier i Basement art Studio, Guldborgvej 12 på Frederiksberg. Rithva arbejder med genbrugskunst og klassisk billedkunst. Alt visuelt uden begrænsning – og har gjort det gennem 30 år. Rithvas farver er meget mættede, meget sanselige og farverige. Ja, nærmest sydlandske. Hendes værker griber ud efter beskueren. Man bliver ligefrem suget ind i hendes billeder.

”Kunst er et sprog uden ord. Mit sprog. Alle de valg jeg tager, materialer, strøg, farver… er min melodi, min passion, min livsholdning, der kommer til udtryk.”

Men Rithva arbejder ikke bare alene, men maler også kollaborationsværker sammen med jazzsaxofonisten Simon Spang-Hanssen, der har grebet penslen. På podcasten fortæller Rithva om, hvordan det i 2017 kom i stand – og hvordan de rent praktisk griber det an. For hvordan maler man et billede sammen, når man er så forskellige, som de to er i deres streg og deres motivvalg?

Rithva står for de figurmæssige elementer i billederne, mens Simon maler, som var det saxofonriff, malet i en meget hurtigere og mere glidende streg.

”I den proces lærer man noget om ydmyghed. Vi siger ja til hinanden og giver hinanden rum, men det er klart, at Simon har en fordel fra musikken, hvor han er vant til at improvisere sammen med en masse forskellige musikere.”

Der er i forvejen en masse musik og dans i Rithvas billeder.

”Jeg kan godt lide at danse, og har gjort det gennem mange år. Dance first. Talk later!

Jeg kan bedst lide kunst, der er sig selv, og som kan stå alene, hvor man ikke har brug for lange forklaringer. Det umiddelbare! At give plads til hinanden og at være opmærksomme og til stede i nuet, er nogle af de vigtigste livsværdier. Det er kunsten med til at skabe. Kunst skaber nærvær og kommunikerer. Man kan sige, at beskueren taler med sig selv via kunsten. Selvfølgelig afhængig af, hvad modtageren har i bagagen, og hvor meget man er villig til at gå i dialog med et værk. Man lægger meget af det man selv har med sig i et værk. Folk, der opsøger kunst, kan blive meget begejstrede for et værk, når de fornemmer en genkendelse. Det er kunstens største mål. Man udtrykker noget, og så ser man, hvad modtageren får ud af det.

Men jeg holder også meget af at lave genbrugskunst, og hopper gerne op i en container for at se, om der er noget jeg kan bruge der!”

Rithva Landler & Simon Spang-Hanssen.

Musikken på podcasten er fra Simon Spang-Hanssens nyeste album ”Green or purple”(2022) sammen med Mai Lan Doky. Det er et instrumentalt mellemstykke fra titelnummeret, der indgår i podcasten. Tak for lån af nummeret!

Mød Rithva Landler & Ole Bundgaard 

til festivalopvarmningen

fredag den 4. august 2023 kl. 16-21

i Hf Prøvestenen på Amager

*

Næste uges podcast:

14/7/23

Foto: Claus Lynggaard.

Hanne Kvist:

"Blomsten der elsker mig" og "Cold Hawaii" 

Forfatteren og illustratoren Hanne Kvist fortæller om sine to seneste bogudgivelser: billedbogen, "Blomsten der elsker mig", er for børn og "Cold Hawaii" er for unge. Bøgerne handler om at holde fast i sine rødder - og om at finde et ståsted i livet. Vi mødes i en lejlighed på Vesterbro  lige ud til banelegemet. Man kan høre suset fra den forbikørende trafik selv bag de dobbelte glasruder. Hanne Kvists billedbog ”Blomsten der elsker mig” er lavet i samarbejde med billedkunstneren Signe Parkins. Det er deres fællesværk. Den handler om en blomstrende plante, hvor blomsten bliver stående, mens planten hiver rødder op og går sin vej. Den er træt af den selvglade blomst, der kun kan tale om sig selv og sine egne fortræffeligheder. Selv om den ser sjov ud, handler det om at holde fast i det der betyder noget - og om at have venner. Det gør hendes ungdomsroman ”Cold Hawaii” også. Men også om at finde sig til rette i tilværelsen. Såvel personligt som seksuelt, men allermest som menneske.  Offentliggøres den 14. juli 2023.

*

Lyt også til:

1. Præsentationspodcast

 (YouTube). Læs mere.

2. Præsentationspodcast

 (YouTube). Læs mere.

3. Præsentationspodcast

(YouTube). Læs mere. 

&

4. Præsentationspodcast

(YouTube). Læs mere.

*

KÆRLIGHED?

Festival om drømme og fællesskab

5.-16. august 2023

5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 

og læs om tankerne bag festivalen.

#festivalkærlighed

*