Lyriske festivalstemmer I

Foto: Majka Bjørnager.

Mød René Sandberg & Kirsten Marthedal

- der også er med i festivalbogen LIVETS GANG I HF PRØVEKLUDEN -

og som medvirker på 2. festivaldag i HF Prøvestenen på Amager

lørdag den 10. august kl. 12-21

To stemmer og en violin

"Drømmen griber bagud, genkendes som nostalgi, længslen efter tidligere tiders tabte rettigheder. Retten til at finde sin føde i paradisets træer og buske.

Drømmen rækker forud. Stykkes sammen af umiddelbare muligheder, drevet af ideen om kurs mod et særligt bestemmelsessted.

Drømmen er at generhverve det tabte lod af paradis, at kunne høste byens kemipåvirkede afgrøder.

Drømmen er en nyttehaveforening, anlagt på flere tons flyttet og forurenet jord."

Troldmanden René Sandberg og digteren Kirsten Marthedal har skrevet sig ind på hinanden og på kolonihavefænomenet. Det er blevet til en tekst om drømmen, og opretholdelsen af retten til liv og overlevelse. En rettighed, som hvis ikke den er mulig, må betegnes som en drøm. 

Mød Kasper Schultz & Soma Allpass 

- der medvirker på 2. festivaldag i HF Prøvestenen på Amager -

lørdag den 10. august kl. 12-21

Cello, sav, effekter og fortælling.

Fabulerende fortælling møder virtuos, syret cello.
Ud af det møde opstår noget nyt. “Brønshøj fortælling” er del af en række historier,
der foregår i Brønshøj og omegn. Historie og musik er delvist improviseret
og musiker og fortæller kan påvirke hinanden
og derved få historien et nyt sted hen.
Kasper Schulz: fortælling, sav. Soma Allpass: cello og effekter.


Flere Lyriske festivalstemmer:

I+II + III + IV + V

Læs mere om festivalen MØD VERDEN

Festivaltrailer

Mød Hanne Marie Svendsen

Omslag: Ida Balslev-Olesen

”Mellem Regndråber”

Forfatteren Hanne Marie Svendsen (født 1933) fortæller om savn og længsel, om asketåger og vågne drømme på denne 19. festivalpodcast, der er en hyldest til det fabulerende og drømmende, der løber som en rød tråd igennem forfatterskabet og ikke mindst i den seneste roman ”Mellem regndråber” (Gyldendal, 2019). Men også om, hvordan det startede, og om hvordan et møde med forfatteren og digteren Jens August Schade (1903-1978) kom til at betyde meget. Hanne Marie Svendsen fortæller om sit forfatterskab og den seneste roman "Mellem regndråber" og læser op fra: "Samtale med Gud og Fandens oldemor", (Gyldendal, 1982), "Rudimenter af R" (Gyldendal, 2009) og "Himmelsten" (Gyldendal, 2013).

Foto: Michael Svennevig

Anmeldelse af MELLEM REGNDRÅBER

Det er en fryd at læse ”Mellem regndråber”, der består af 13 selvstændige afsnit. Ellers måske er det snarere essays. Skønlitterære essay. Eller slet og ret en roman, sådan som bogen er benævnt på omslaget. Det er som at vandre imellem regndråber, for man bliver slet ikke våd. I Hanne Marie Svendsens selskab når man tørskoet frem. Måske til det hinsides – eller i hvert fald meget tættere på sig selv.

Jeg tror slet ikke at det er forfatterens svanesang, for selv om tekster bærer præg af at være skrevet af en forfatterinde med et langt liv bag sig med mange indhøstede erfaringer, er det som om at det hele vejen igennem også venter et smil. Nogle gange sørgmuntert, men hele tiden fuld af skælm og virkelyst. Det er en vågen tekst, der er til stede og som folder sig ud for læseren, der giver sig tid til at læse romanen. Man kan sagtens læse den på ingen tid, for der står ikke meget, eller det er netop, hvad der gør. Men det er beskrevet med få præcise ord, men til gengæld er indsigterne og erkendelser lige bag tekstens overflade fascinerende dybe. Ja, sine steder ligefrem afgrundsdybe. Det er som at danse med døden. Rundt og rundt på en ganske sprød overflade, der hvert øjeblik kan skride, men alligevel føler jeg mig så tryg i Hanne Marie Svendsens selskab. Det er en meget personlig beretning, der aldrig bliver privat.

Dansestemningen bliver slået an ordene: ”Efterhånden kender jeg flere døde end levende. Når jeg skal dø, vil jeg have en fest for dem alle, levende og døde. De skal danse med hinanden, le med hinanden, mens jeg står i en krog og kigger på.” (side 55).

Teksten er perlende, og svær at lægge fra sig. Hør bare dette afsnit, der gnistrer af veloplagthed: 

”Når jeg en sjælden gang tog ind til byen for at købe ind, mødte jeg gamle venner.

Jeg sad på en café og hvilede mig. Og ind kom Inger Christensen. Hun havde været i magasin for at købe et opvaskestativ og en røget makrel.

Abrikostræerne findes. Men også opvaskestativer og røgede makrel.” (side 63).

Men teksten er fuld af sorg, for hvordan kommer man videre, når ens elskede dør? Hvordan kan livet fortsætte forbi det uoverskrideligt kryds som døden efterlader dér, hvor ægtemanden plejer at være. Eller som Hanne Marie Svendsen beskriver det i romanen med rammende og overraskende billeder á la dette:

”Det siges, at Ruth Berlau gik rundt med sin gamle elsker Bert Brechts urne i sin håndtaske.

Jeg drømmer, at jeg har fået indopereret en urne i en kindtand yderst foroven.”

Man smiler uvægerligt, selv om det mere er tragisk end sjovt. Eller tragikomisk, i hvert fald.

Fortællingernes tone er klar og munter, sådan som den sammenstilles i f.eks. denne beskrivelse: 

”... marmorsarkofag omgivet af engle af nissemænd.” 

Man ser det straks for sig. Sådan er det hele vejen gennem. Jeg måtte rationere læsningen, for ikke at blive for hurtig færdig, men det var svært at vente. Til gengæld er det en bog som jeg straks fik lyst til at genlæse, da jeg havde vendt sidste side.

"Mellem regndråber", Gyldendal, 2019. 123 sider.

*

Det er tredje gang vi mødes for at tale om drømme, liv og litteratur.

Første gang indgik det i "Drømme og visioner. Portrætsamtaler om at ville og kunne" (Epigraf, 2011). Læs et uddrag.

Anden gang indgik det i "Ude på kanten. Portrætsamtaler om at turde" (Epigraf 2014). Læs et uddrag.

Denne tredje gang kan det høres på denne 19. festivalpodcast.

Derudover har Hanne Marie Svendsen  medvirket 

på Gammelfestivalen Det Sidste Suk (2010) 

og i den tilhørende Gammelbog I  

- samt på Gammelfestivalen Død og hygge på plejehjemmet (2014)

og i den tilhørende Gammelbogen II

Læs også det seneste: Ældst er bedst

Oplev Hanne Marie Svendsen på Gammelfilmen (2014)
sammen med Henning Carlsen, Lise Warburg, Lise Bidstrup 
og Kirsten Thorup.

Foto: Michael Svennevig

Mød Hanne Marie Svendsen 

til festivalåbningen af MØD VERDEN, 

fredag den 9, august 2019. 


Se festivaltrailer. 
Læs mere om festivalen 
- og festivalåbningen på  Facebook.

Mød Pia Sigmund og Mirza Cirkinagic

Pia Sigmund har skrevet bogen ”DANSKE UNGE. Gode historier om dansk mangfoldighed”, der udkom på Forlaget Ravnerock tidligere i år, hvor hun bl.a. taler med Mirza Cirkinagic:

”Min søster og jeg var de eneste udlændinge i vores folkeskole. Det var hurtig og konsekvent integration. Jeg kastede mig ud i at blive dansk nok”. 

Efter folkeskolen og med studentereksamen i bagagen rejste Mirza rundt i verden i 2 år. 

”Vandregenet i vores familie slog til. Jeg elsker at rejse og se andre steder og udvide min horisont. Når vi møder hinanden, kan vi bedre forstå hinanden, og vi bliver bedre til kulturudveksling.” 

Så snart Mirza var i Danmark igen, fik han job i rejsebureauet KILROY, og her var hans opgave at sende andre mennesker ud i verden. 

”Jeg er megaglad for mit arbejde, og det er blevet lidt af min personlige identitet. Og så var jeg så heldig at møde min kone der. Mit job har ført mig til mit livs kærlighed nummer 1 og nummer 2. ” 

Mirza giftede sig med Sepideh (med iransk baggrund) for et par år siden; og de har en lille søn, Emmet.

- uddrag fra "DANSKE UNGE".

Om bogen:

Jeg bliver glad og fortrøstningsfuld, når jeg læser om de tre familier som Pia Sigmund har valgt at fortælle om i ”DANSKE UNGE”. Den ene rejser mere end den anden. Den ene har mere vidtgående uddannelser end den anden. Den ene er mere optager af dansk kultur end den anden. Det er berigende læsning, og samtidig er det også en påmindelse om at man skal beholde sin egen kultur, sin egen religion og alt det der er ens egen, men samtidig være åben over for alt det danske. Vær åben over for det der er omkring os – Ja, det gælder jo os alle. Det er mønstereksempler på, hvad man kan gøre med integrationen, så det bliver en berigelse for alle. Jeg sidder tilbage med et stort smil og med en følelse af, hvor stort livet er, og hvor rummer det dog mange muligheder. Hvor er det dog nogle friske, initiativrige og løfterige fortællinger om, hvordan mangfoldigheden kan være en berigelse. Dertil er der masser af dokumentation for den succes som langt de fleste medier og politikere har valgt totalt at fortie. Det er forstemmende midt i glæden.

Mød dem begge til festivalåbningen af MØD VERDEN, og her er  et genhør med festivalpodcasten fra 2018: 

”Den kraft som fortællingerne har”, hvor den nu 79-årige forfatter og fortæller beretter om sit møde med de første flygtninge fra Østpreussen, da hun var barn. 

Men også om vigtigheden af at nogen fortæller de nyankomne, hvad man skal gøre, hvor man skal gå hen – og hvordan man har det i det her land.

”Når man fortæller andres historier er det væsentligt, hvilket forhold man har til sin egen historie”, fortæller Pia Sigmund i podcastsamtalen, der også er udgivet i bogen "Billeder af liv" (Epigraf 2018). 

Her er et uddrag fra bogen:

Pia Sigmund (PS): Jeg har været lærer i 20 år, men da jeg blev 50, begyndte jeg at læse videre.

Michael Svennevig (MS): Hvorfor det?

PS: Jeg drømte om det i mange år. Jeg ville så gerne læse historie. Det var det, jeg gik og tænkte på, mens jeg underviste i folkeskolen. At det var noget for mig. Jeg skulle nok have gjort det, allerede da jeg var ung, men det blev ikke til noget. Men det var måske også meget godt, for det at være lærer er et meget fleksibelt arbejde, så jeg f.eks. havde nedsat timeantal, da vores børn var små. Eller det var i hvert fald et fleksibelt arbejde dengang. Men så skulle det være.

MS: Men hvorfor historie?

PS: Det ligger så dybt i mig, så det kan jeg slet ikke forklare. Jeg tror, det er medfødt.

MS: Er det noget, du har fra dine forældre?

PS: Ja, min far var meget historisk interesseret. Absolut. Han var også familiehistorisk interesseret og lavede stamtræ, både for min mors og for hans egen familie. Jeg har altid lyttet meget til, hvad han fortalte mig. Han var historiefortæller – uden at vide det.

Læs mere.

En bøn til havet - af Khaled Hosseini

"En bøn til havet" af Khaled Hosseini er inspireret  af historien om den 3-årige kurdiske flygtning  Alan Kurdi, der druknede i Middelhavet på vej til et mere sikkert liv i Europa i september 2015.

Foto: Mika Filborne

2. pinsedag blev historien opført som en reading i Apostelkirken på Vesterbro.

Hør mere om det på denne 18. festivalpodcast, hvor der både er uddrag fra opførelsen i kirken og samtaler med de involverede om arbejdet med readingen og om tankerne bag.

Hanne Karin Garborg (eller Madame Garborg som hun hedder som forfatter) havde taget initiativet til det. Mika Filborne havde komponeret og spillede musikken på kirkens flygel til uropførelsen.

Ole Bundgaard havde været medkomponist og ledsagede oplæsningen på saxofon - og læste også  afsnit af fortællingen, der ellers blev læst af Madame Garborg.

Foto: Mika Filborne

Elisabeth Arnsdorf Haslund, UNHCRs talsperson, indledte.

Foto: Michael Svennevig

Niels Nymann Eriksen, Apostelkirkens indvandrerpræst, havde lagt rum til opførelsen.

I denne podcast medvirker de alle. Musikken er fra optagelsen i Apostelkirken 2. pinsedag.

Efterfølgende havde jeg en samtale med Hanne Karin Garborg og Ole Bundgaard, og besøgte bagefter Elisabeth Arnsdord Haslunf i FN-byen i Nordhavnen og mødtes med Niels Nymann Eriksen i Apostelkirken.

På denne podcast siger Mika Filborne ikke noget, men det gør han til gengæld på den solo-podcast, der blev offentliggjort tidligere på sommeren, hvor man kan høre mere af hans musik og om hans tanker bag kompositionerne. Læs og hør mere.

Elisabeth Arnsdorf Haslund kan man også høre fortælle mere på denne solo-podcast, hvor hun fortæller om baggrunden for "En bøn til havet" og hvorfor der på trods af alt stadig er grund til at være optimistisk. Læs og hør mere. 

Selv om "En bøn til havet" foreløbig kun kunne opleves ved uropførelsen i Apostelkirken, 

bliver der alligevel mulighed for at opleve et mindre uddrag 

som Elisabeth Arnsdorf  Haslund introducerer 

til festivalåbningen 

af MØD VERDEN 

fredag den 9. august 2019 kl. 19-22 

i Apostelkirken på Vesterbro.

Mød Kenneth Gomez, ildsjælen fra Solrød

Foto: Michael Svennevig

”Pludselig kom de her børn fra Syrien. Jeg spurgte min søn om vi ikke skulle gå over og spille med dem, for de så meget skræmte ud. Jeg kunne genkende noget i dem. Det her med at de var nogle sølle stakler, der kom til landet og skulle starte forfra. De var overladt til skæbnen, og jeg vidste, hvor meget de skulle igennem, og håbede bare at de ville overleve de første år af deres ungdom. Vidste også hvor meget de skulle kæmpe med fordomme og diskursen i samfundet, og mod volden, ikke mindst. Så min søn og jeg tog hinanden i hænderne og gik over til dem, og spurgte om de ville spille fodbold. Det ville de gerne, og efter den dag fandt vi ud af at vi skulle mødes igen, så vi udvekslede telefonnumre og vi snakkede om at det måske var noget som vi skulle gøre fast. Det slog vi op på Facebook, og lavede en gruppe så andre danske børn kunne være med og derefter gik det først rigtig stærkt.” Kennet Gomez fortæller om, hvordan mødet med de syriske flygtningedrenge i Solrød kom til at få en fast plads i hans hjerte efter at han og sønnen begyndte at spille fodbold med dem. Det er beretningen om, hvor enkelt det kan gribes an, hvis man gerne vil gøre en forskel. Men også om hvor stor betydning et så enkelt initiativ kan få for en hel kommune.

Streetsport og Kultur - sammen kan vi endnu mere.

"De her fantastiske drenge har jeg fået æren af at lærer at kende igennem Streetsport og Kultur. Og der er mange mange flere drenge og piger i vores forening. Jeg er utrolig stolt over at være formand og rollemodel for de her skønne unge mennesker. Vi træner som udgangspunkt hver søndag kl. 14.

Vores FB gruppe hedder Streetsport og Kultur og vi har 705 medlemmer. Vores hjemmeside hedder Streetsport.nu  Det handler ikke om at blive elitespiller, men det handler om at skabe fælles-kultur og vores vigtigste opgave er at støtte de unge. Hvis de går og er kede af det eller hvis de har problemer som de ikke selv kan overkomme, så samarbejder vi bla. med SSP Solrød."

Kenneth Gomez fortæller på denne 18. festivalpodcast om fodboldkampene med de syriske drenge, men også om hvordan han selv klarede sig igennem efter en barsk opvækst - og om hvorfor han kunne genkende sig selv i de syrske drenge, der lige var kommet hertil. 

Mød Kenneth til festivalåbningen af MØD VERDEN,

fredag den 9. august kl. 19-22 i Apostelkirken i Vesterbro.

Se festivaltrailer.

Læs mere om festivalen - og om festivalåbningen på hjemmesiden.

Læs mere om festivalen - og festivalåbningen på  Facebook.

---------------------------

Mød Katrin Ottarsdóttir, færøsk filminstruktør og forfatter

Foto: Hugin Eide.

Vi mødtes i Nordatlantens Brygge til visningen af Katrins debutfilm ”Atlantic Rhapsody” (1989), der var den første færøsk producerede film. Siden er det blevet til mange andre bl.a. ”Bye, Bye Bluebird” (1999), der er en roadmovie, der foregår på Færøerne, ”Ludo” (2014), der er et næsten ordløst kammerspil og tre portrætfilm bl.a. med den færøske digter Joanas Nielsen. 

Mød Katrin på den kommende festival - og på denne 17. festivalpodcast, hvor hun bl.a. fortæller om novellesamlingen ”43 Bagateller”, som Katrin debuterede med i efteråret, men faktisk er det den fjerde bogudgivelse, men den første som er skrevet direkte på dansk, mens de øvrige har hun oversat fra færøsk. 

”43 Bagateller” består af 43 korte fortællinger, der skærer sig dybt ind i kroppen. Et par er overraskende  muntre, mange er dobbelttydige og langt de fleste er begsorte og afgrundsdybe. Det er skæbnefortællinger, der med få ord opridser et helt univers for læseren. Det er ualmindelig stærkt skrevet. Med stor sproglig økonomi og med en afgrundsdyb menneskelig indsigt. Det er skræmmende godt præsteret. Vi mødtes for at tale om film, digt og prosa. Det blev til en samtale, der udspandt sig fra Nordatlantens Brygge og til Hedehusene med mange færøske afstikkere.

Den indledende lydmosaik er fra debutfilmen ”Atlantic Rapsody”, mens resten er fra soundtracket til ”Ludo”, der er komponeret af Sune Kølster, der har givet lov til at det kan blive gengivet på podcasten her.

Mød Katrin Ottarsdóttir 

på den kommende festival MØD VERDEN, 

hvor hun fortæller og læser op fra "43 Bagateller", 

når hun medvirker på festivalens 4. dag i Salonen på Østerbro. 

torsdag den 15. august kl. 19-21.

Facebook: 

MØD VERDEN   

- og den 4. festivaldag.

Minder fra rejser jeg aldrig har været på II

Den unge fyr, der vil sælge mig et kamera, rækker det frem mod mig. Han prøver at fange mit blik. Jeg spørger på engelsk, hvad det koster. Han viser mig 5 fingre. 50 kr. Foran ham på jorden ligger der nogle ekstra ting som han også forsøger at sælge. Det hele ser beskidt og tarveligt ud. Undtagen kameraet, men der er uden etui. Men hvor har han det fra? Er det stjålet, glemt eller bare smidt ud? 

Hjemme googler jeg mig til, hvilken batterioplader, jeg skal have. En uge efter får jeg den, og straks jeg får opladt batteriet, kan jeg åbne kameraet. Jeg tager memory-kortet ud og sætter det ind i min computer, og opdager at der ligger næsten 1.000 feriebilleder. 

De første billeder er fra Thailand. Jeg har selv været i Thailand, men ikke dér. Det er en familie. De er fire afsted. Jeg vil følge dem på deres rejse igennem Thailand. Følger deres rejseminder fra den rejse som jeg ikke selv har været på, men via deres billeder rejser jeg med dem. 

De indsamlede feriebilleder ligger gemt på kameraet som en ø som jeg kan svømme rundt om og kigge på. Jeg kigger billederne igennem, og de bliver indgangen til en fortælling. En fortælling, der tager afsæt i de fremmede fotos, men mest af alt kommer til at handle om mine egne rejser og de spor som de har afsat i mig. Om det flyvende og det rejsende og om at række ud efter det og gribe fat. 

Jeg rejser med andre ord med på de fremmede fotos. Jeg sætter af og løfter mig op i luften, bevæger armene op og ned, og svæver afsted på minder fra de rejser jeg aldrig har været på, mens jeg tænker på dér, hvor jeg faktisk har været.

-----------------------

MINDER FRA REJSER JEG ALDRIG HAR VÆRET PÅ

er en performance, der får premiere 
under den kommende festival MØD VERDEN.

Et uddrag kan opleves til festivalåbningen, 
fredag den 9. august i Apostelkirken kl. 19-22 på Vesterbro, 
mens det kan opleves i sin helhed som afslutning på 3. festivaldag 
i Global Art Gallery i Vanløse, tirsdag den 13. august kl. 16-21.

Thulla Wamberg har komponeret musikken

Shohreh Shahrzad har lavet visuals og danser

selv har jeg skrevet teksten som jeg læser

Læs mere om tilblivelsen