mandag den 26. juni 2023

Anmeldelse: KUN NÅR DET BRÆNDER af Jakob Hero

 

Foto: Kirsten Hyldager. Omslag: Betina Drews.

Efter at have hørt forfatterens oplæsning til debutantarrangementet i Dansk Forfatterforening tidligere på året tænkte jeg, at jeg måtte finde ud af, hvad det egentlig var, der var på færde i Jakob Heros roman KUN NÅR DET BRÆNDER. Det føltes meget intenst og komplekst. Det lokkede mig i hvert fald nærmere.

Forleden lod jeg den 316 sider lange roman synke ned i skødet efter endt læsning – og følte mig kuldslået, og vidste egentlig ikke, hvilket ben jeg skulle stå på - så jeg sprang i havnen for at blive frisket op. Det trængte jeg til. 

I romanen skildres mødet mellem hovedpersonen, Simon, og hans udkårne, Dina. Det er en inciterende skildring. Frisk og ligepå. Den oser af drillende uskyld. Jeg havde brug for denne lyse og lette beskrivelse,  resten af roman er meget anderledes. Den er slet ikke til at holde ud. Ikke på den måde, at det ikke er til at læse, for jeg sad klistret til bogen. Den bruger mange krimi-virkemidler i sin opbygning og måde at spænde læserens forventninger på. KUN NÅR DET BRÆNDER er næsten ulidelig intens.  

I starten tænkte jeg, at det ville blive hård læsning. Bogen slår hårdt lige fra starten. Det bliver kun værre og værre, men der sker også noget andet. Nede under romanens afbrændte landskaber - og det er før romanen rigtig er antændt - er der mange afbrændte og forslåede følelser i spil for alle implicerede, men der er også en vej ud af mørket. Som læser blev vi ikke bare efterladt, der er sørget for en lidt skrøbelig vej videre ud og væk.  


Omslag: Betina Drews.


Romanen er dygtigt orkestreret, selv om der er mange pauker, mange skarpe lyde, skrig og blod. Det virker næsten  uforsonligt – og så alligevel...

Dina får konstateret cancer. Den er terminal. Det unge par, midt i 20´erne skulle have nydt livet og alt det, de var stillet i udsigt, men i stedet bliver det til, at de langsomt skal opleve og forlige sig med – eller forsøge at forlige sig med, at det bliver deres sidste måneder sammen. Den sidste sommer. Men inden de kan sige ordentligt farvel, er der flere ting, de skal have talt om. Simon har nogle barndomsoplevelser, han har fortiet. Det er meget mere end bare det. Det er helt liv han har udraderet af sin bevidsthed. Eller forsøgt at glemme, for det er der stadig, og det slår hårdt, da det bliver taget frem.

Hvem er Malin? Er hun en drømmefigur som bliver drømt frem af Dina, mens sygdommen langsomt kredser hende ind? Måske er Malin en engel, men i så fald er det en engel med en mørk fortid, hvor volden har slået hende med sin sorte vinger og gjort hende halt.

Bogen er velkomponeret og spændende som en krimi. Den er voldsom, men også voldsomt god - og umådelig klog. Den er næsten uudholdelig, men de største læseoplevelser kræver ofte, at man må bevæge sig ud over egne grænser. Det er en invitation, som det er værd at tage imod, og det er svært at give slip på Jakob Heros romandebut KUN NÅR DET BRÆNDER.


Foto: Kirsten Hyldager.


Jakob Hero

KUN NÅR DET BRÆNDER

Roman, 316 sider

Forlaget Lux


Uddrag fra romanen:

"Så gik vi ud af døren. Ud på græsset i den lune, tidlige eftermiddag. Der duftede af forår. Af mos og bark. Fuglene sang. Dagen var så smuk og sorgløs. Hvordan kunne den være det, når vi skulle kæmpe for livet? En svag nynnen nåede mig fra et sted dybt inde mellem træerne." (side 36)


*

Indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED.

Mød Jakob Hero til festivalafslutningen

søndag den 13. august 2023 kl. 13-16 på Christianshavn, 

i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14 

- og hvis det ikke er udevejr, bliver det i  

Dansk Forfatterforenings lokaler, 

Strandgade 6 

- et par gader derfra.


*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

*


torsdag den 22. juni 2023

KÆRLIGHED: 4. Præsentationspodcast

Fotos: MØLLER, Kasper Rebien og Claus Lynggaard.
 

Uddrag fra de 4 sidste festivalpodcasts

Lyt med her.




30/6/23
Foto: Kasper Rebien.


Lean Pejtersen: 
”Her er der ingen, 
der græder om fredagen”

Mød Lean Pejtersen, der debuterede sidste år med prosasamlingen, "Her er der ingen, der græder om fredagen", der består af andre folks tanker og ord, betroelser og refleksioner om deres forhold til det arbejde, de har.  

”Jeg kom fra Sønderjylland med kone og to små børn og skulle prøve at finde mig til rette arbejdsmæssigt i København. Det endte med mange små og mindre ansættelser mange forskellige steder, så jeg endte med at gå ind og ud af andres arbejdspladser, så derfor var det nogle tanker der optog mig: hvad er arbejde og hvad gør det ved os? Da jeg skulle lave en workshop for 150 kursister, valgte jeg det som temaet, så jeg opfordrede dem til anonymt at skrive om deres forhold til deres arbejde. De måtte skrive lige, hvad de ville. Det skulle også rumme en indrømmelse og også gerne en beskrivelse af, når de ikke syntes at de levede op til det. Jeg bearbejdede det og læste det op for dem. Igen var der en meget overraskende respons. Det var tydeligvis et emne, der satte meget i gang – og det berørte også både skam og noget tabueret. Hør mere om det på podcasten. Læs mere. Hør podcast (YouTube). Offentliggjort den 30 . juni 2023.



7/7/23
Foto: MØLLER.

Rithva Landler: 

“Dance first. Talk later!”


Billedkunstneren Rithva Landler fortæller i samtalen: "Dance first. Talk later!" om et liv med kunst, tegning og maling. Om genbrugskunst og om at aflære alt det, man har lært, for at finde ind til det egentlige. ”Kunst er et sprog uden ord. Mit sprog. Alle de valg - jeg tager – materialer, strøg, farver… er min melodi, min passion, min livsholdning, der kommer til udtryk.” Jeg kan bedst lide kunst, der er sig selv og som kan stå alene, hvor man ikke har brug for lange forklaringer. Det umiddelbare! At give plads til hinanden og at være opmærksomme og til stede i nuet, er nogle af de vigtigste livsværdier. Det er kunsten med til at skabe. Kunst skaber nærvær og kommunikerer. Man kan sige, at beskueren taler med sig selv via kunsten. Selvfølgelig afhængig af, hvad modtageren har i bagagen, og hvor meget man er villig til at gå i dialog med et værk. Man lægger meget af det man selv har med sig i et værk. Folk, der opsøger kunst, kan blive meget begejstrede for et værk, når de fornemmer en genkendelse. Det er kunstens største mål. Man udtrykker noget og så ser man, hvad modtageren får ud af det.
Men jeg holder også meget af at lave genbrugskunst, og hopper gerne op i en container for at se, om der er noget jeg kan bruge der!” Læs mere. Hør podcast (YouTube). Offentliggjort den 7. juli 2023.



14/7/23
Foto: Claus Lynggaard.

Hanne Kvist:
"Blomsten der elsker mig" og "Cold Hawaii" 

Forfatteren og illustratoren Hanne Kvist fortæller om sine to seneste bogudgivelser: billedbogen, "Blomsten der elsker mig", er for børn og "Cold Hawaii" er for unge. Bøgerne handler om at holde fast i sine rødder - og om at finde et ståsted i livet. Vi mødes i en lejlighed på Vesterbro  lige ud til banelegemet. Man kan høre suset fra den forbikørende trafik selv bag de dobbelte glasruder. Hanne Kvists billedbog ”Blomsten der elsker mig” er lavet i samarbejde med billedkunstneren Signe Parkins. Det er deres fællesværk. Den handler om en blomstrende plante, hvor blomsten bliver stående, mens planten hiver rødder op og går sin vej. Den er træt af den selvglade blomst, der kun kan tale om sig selv og sine egne fortræffeligheder. Selv om den ser sjov ud, handler det om at holde fast i det der betyder noget - og om at have venner. Det gør hendes ungdomsroman ”Cold Hawaii” også. Men også om at finde sig til rette i tilværelsen. Såvel personligt som seksuelt, men allermest som menneske. Læs mere. Hør podcast (YouTube)  Offentliggjort den 14. juli 2023.




21/7/23


Vicky Devi Smidt & Susanna Hartmann:
"Ramlas verden"



De har aldrig mødtes før, men det sker til festivalåbningen, hvor forfatteren Vicky Devi Smidt og illustratoren Susanna Hartmann fortæller om deres samarbejde i forbindelse med serien ”Ramlas Verden”, der foreløbig består af 4 bøger. Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup læser uddrag. Serien ”Ramlas verden” skildrer Ramlas møde med Danmark. Ramla kommer fra Tanzania og begynder i 3. klasse. Hendes modersmål er swahili. Hun har haft engelsk i skolen, men taler ikke et ord dansk. Vi følger hende på hendes første skoledag. På podcasten er der uddrag fra seriens første og foreløbig sidste bog: ”Skolestart og afrikansk samosas” og ”Politi og overtro”. Serien er udkommet på Forlaget Elysion i 2021. Illustratoren Susanna Hartmann (født 1952) vidste allerede som 2-3-årig, at hun ville tegne børnebøger. Det er nu blevet til over 400 titler, hvoraf hun selv har skrevet 23 af dem. Forfatteren Vicky Devi Smidt (født 1977) er uddannet skolelærer samt designer indenfor beklædning, men arbejder nu som skolebibliotekar i Odense. Skrivningen har siden barnsben givet hende ilt. Som 9-årig skrev Vicky i en dagbog, at hendes største drøm var at skrive bøger. Hun ville skrive bøger til de børn der boksede med livet, og til alle de voksne som ikke forstod. Offentliggøres den 21. juli 2023.



*

Den 5. og sidste podcast er en overraskelse! 

*

Musik: "Green or purple" 
af og med Simon Cato Spang-Hanssen
Ken Linh Doky · Anders Fjeldsted · David Besiakov · Mai Lan Doky

Oplæsning: 
Lise Kamp Dahlerup


*

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

 

tirsdag den 20. juni 2023

Anmeldelse: JORD, GIV MIG VINGER af Bente Høegh

 

Vignetter & forsideillustration: Ida Taarsted Clausen.

Ungdomsromanen JORD, GIV MIG VINGER er en lille genistreg, der er udkommet i serien Læselyst. Det er en lille bog med kun få sider, men det er en bog der rummer utrolige dybder med udsigter fra fjerne vidder. Der er afgrundsdybe svimlende indsigter.

Mihai fra Rumænien og Rebekka fra Færøerne mødes i Danmark, men det er også mødet med Silviu, der er vild omstrejfer. Ja, især mødet med ham i al sin ophidsende fremmedhed.

Mihai og Rebekka kommer fra meget forskellige baggrunde og kulturer, men de mødes i en drøm om at forene sig og nå livet og kærligheden – og ikke mindst hinanden. Men den drøm bliver forstyrret af, da Silviu træder ind i historien.Han repræsenterer alt det fremmede og vilde. Alt det forbudte. Alt det, der er svært at forholde sig til. Men Mihai følger efter, tiltrukket af drømmen om det farlige og kærligheden. Han følger efter vennen og er tæt på at opgive sine studier. Han forelsker sig i den rodløse, glemmer Rebekka, sætter af for at favne drømmen, for at favne livet og Silviu, der siger til ham: at han skal tage tilbage til sit eget liv, tilbage til sine muligheder, at han skal bruge dem.

Det er en vild historie. På en festival, der handler om kærlighed, drømme og fællesskab, er det en ideel bog, der netop favner det hele. Om lysten til at høre til og til at formæle sig med en elsket. Det er smukt og indfølt beskrevet. I den lille roman er det kærligheden, der giver størst mulighed for at svinge sig op og komme væk, men det gælder ikke "bare" om at komme væk, men lige så meget om at nå ind til sig selv. Det er skrevet i korte sætninger, og fortælleren skifter alt efter om det er Mihais eller Rebekkas synsvinkel. Der er virkningsfuldt. Der drysses ubesværet og legende visdom ud over siderne.  

Det er en stærk lille bog. Det er en historie med et bredt vingefang, der betager mig, selv om jeg er langt ældre end dem, som den er skrevet til. Den bringer mig lige lukt tilbage til dengang, hvor livet stod i flammer, og hvor alting var første gang. Dengang livet var her og nu, og det var så kæmpestort, at det overskyggede alt andet og slog benene væk under mig. Det er den følelse, det lykkes Bente Høegh at genskabe i JORD, GIV MIG VINGER.

 

Foto: Helga C. Theilgaard

Læs mere om bogen og forfatteren,
der fortæller om romanen på den kommende festival.
Indgår også i en digitale festivalserie

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

Bente Høegh: JORD, GIV MIG VINGER

 

Foto: Helga C. Theilgaard. Forsideillustration: Ida Taarsted Clausen.

Bente Høeg: 

"Jord, giv mig vinger"

- en ungdomsroman

 

Bente Høeg forklarer:

"Jeg ville skrive om modet til mangfoldighed. Børn vil helst være ens, være ligesom de andre, og den trang følger nogle igennem hele livet. Måske synes vi også at det skal gælde ikke alene for mig selv, men også for alle andre: de har saftsusemig at være lige så Ens som jeg er.

Sætningen ”sådan er det” bruges flere steder i bogen, både som svar på spørgsmål og som en konstatering. Men behøver det være sådan? Hvordan finder man ud af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert? Bliver man et frit menneske af at vende samfundet ryggen?

For Rebekka, der kommer fra en kristen bygd på Færøerne, og Mihai fra en storby i Rumænien, er svarene meget forskellige. Hun ser på grindedrab og spiser hvalkød, han vil redde hvalerne. Hvad sker der, hvis de to møder hinanden i København? Hvis de forelsker sig? og hvis der kommer en sansevækkende romadreng imellem dem? Mihai starter målrettet på sin uddannelse, ved hvad han vil. Rebekka tvivler og søger. Undervejs byttes rollerne om.  Hvem er mest rigtig? Behøver det at være sådan?"


ignetter & forsideillustration: Ida Taarsted Clausen..

Uddrag fra festivalanmeldelsen:

"Det er en vild historie. På en festival, der handler om kærlighed, drømme og fællesskab, er det en ideel bog, der netop favner det hele. Om lysten til at høre til og til at formæle sig med en elsket. Det er smukt og indfølt beskrevet. I den lille roman er det kærligheden, der giver størst mulighed for at svinge sig op og komme væk, men det gælder ikke bare om at komme væk, men lige så meget om at nå ind til sig selv. Det er skrevet i korte sætninger, og fortælleren skifter alt efter om det er Mihais eller Rebekkas synsvinkel. Der er  virkningsfuldt. Der drysses visdom ud over siderne ganske let. Det virker ubesværet og legende."

Læs hele festivalanmeldelsen.


*

 Indgår i den digitale festivalserie

ALVERDENS KÆRLIGHED

*


Foto: Helga C. Theilgaard

 

Om forfatteren:

Bente Høegh debuterede i 1977 som lyriker i det litterære tidsskrift Hvedekorn og deltog året efter i Poul Borums private forfatterskole. Hendes første digtsamling udkom i 1979, den anden i 2018, og hun håber stadig at skrive flere. Selvom lyrikken ligger hendes hjerte nær, skriver hun også prosa og afprøver gerne så meget forskelligt som muligt.  


Mød Bente Høegh på den kommende festival,

hvor hun er med på 2. festivaldag,

tirsdag den 8. august kl. 15-21

i GLOBAL Art Gallery,

Skelbakken 8A  i Vanløse,


*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

torsdag den 15. juni 2023

Anmeldelse: DEN SIDSTE UDFLUGT med Det Olske Orkester

Foto Miklos Szabo.

"Dav, jeg hedder Hans - og jeg er Hans´ medhjælper. Han sidder inde ved siden af og er blevet lidt genert over det store fremmøde..."

DEN SIDSTE UDFLUGT er en vandretur gennem Vesterbro og Frederiksberg, hvor Hans, siddende i en kørestol, bliver kørt tilbage gennem sit liv, med stop undervejs ved nogle af de steder, hvor der skete ting i hans liv, som nu rummer de minder han sidder tilbage med.



Jeg er vild med de 4 forestillinger, jeg har set med Det Olske Orkester, der slet ikke er noget orkester, men en teatergruppe, der holder til på Forsøgsstationen på Sdr. Boulevard, hvorfra vandreturen starter: "Hvem er det der banker?" (2020), "Det førerløse menneske" (2021), "Det kontaktløse forhold" (2022) og nu "Den sidste udflugt". De tre sidste udgør trilogien Overlevelse i nyere tid. "Det førerløse menneske" var en komedie om at miste livet, mens "Det kontaktløse forhold" var en syret udgave af H. C. Andersens "Nattergalen", og "Den sidste udflugt" er en smuk, lidt vemodig og kunstnerisk imponerende afslutning på en stor tænkt trilogi, der spænder over et helt livsforløb. Lotte Faarup har skrevet og instrueret. Øyvind Kirchhoff spiller medhjælperen Hans. På vandreturen har han en plejer med fra Hans´ plejehjem, spillet af Katrien van der Velden, der også spillede med i "Det kontaktløse forhold", selv om hun her bare danner bagtrup. 


Foto Miklos Szabo

Hvor trilogiens to første dele var meget stramt koreograferet og instrueret, er vandreturen gennem byen anderledes blødt og gemytligt lagt an. Øyvind Kirchhoff er perfekt som medhjælperen, der - som han siger - næsten kender Hans´ historier bedre end Hans selv gør, eftersom han har hørt dem så mange gange.

Rolf Søborg Hansen har bygget den legemsstore dukke, der er så livagtig, at hans blik kigger direkte på én, hvis man fanger hans blik. Der er en højtaler nederst på kørestolen, der gør, at vi går indsvøbt i et lydspor tilbage gennem Hans´ liv. Det starter med free jazz, fortsætter med lyrisk klassisk musik og slutter med løsluppen dansemusik.



Hans har egentlig ikke levet noget usædvanligt liv. Han har levet et almindeligt liv, men ved at insistere på hans livs historie, får vi fornemmelsen af, at ethvert liv har sin egen logik og sin egen musik. Mødet med Hans er som at sætte sig på en bænk ved siden af et fremmed mennesker, der fortæller sin livshistorie. Det er det samme, der sker, når mennesker mødes tilfældigt.


Foto Miklos Szabo

Det hele er grebet an med stor nænsomhed. Det er en vigtig historie, det her. Alle liv er vigtige - alle livshistorier har deres egen betydning. Dette er Hans´ historie. Denne tilsyneladende skødesløse måde at fortælle historien på fungerer, eftersom det modsvares af Øyvind Kirchhoff naturlige, afslappede sceniske autoritet. Han har den smukkeste stemme, der bærer fint igennem til de 20 publikummer, der er taget med på denne sidste udflugt.


Foto Miklos Szabo

Hans blev født på Sdr. Boulevard 106 i 1942. I nr. 107 boede kusinen, der blev dræbt under englændernes bombardement af Shellhuset i 1945, hvor Gestapo havde deres hovedkvarter. En af flyverne kom ud af kurs, og bomberne ramte i stedet ejendommen, hvor kusinen boede. Det var ved samme lejlighed, at Den Franske Skole fejlagtigt blev bombet. Hans ønskede at lægge en blomst ud for husets mindeplade. 11 af husets beboere døde dengang.


Foto Miklos Szabo


Derfra gik turen videre til en fodboldbane, hvor Hans spillede fodbold som dreng og ung. Det var et råt kvarter dengang. Hans var mønsterbryder. Han kom i gymnasiet og fik derved mulighed for at bevæge sig op i samfundet. En studenterfest afholdtes i en af de smukke store ejendomme bag Carlsberg bryggerierne. Godt nok fik de ikke lov til at komme ind i selve huset, men måtte nøjes med at feste ude i garagen. Turen slutter i Søndermarken, hvor Hans mødte sin tilkomne, Ella. Det blev hans livs kærlighed. Han drømte om at blive kunstner, men endte alligevel på et kontor. Det var slet ikke det, han ville, og alligevel var de en gruppe unge mennesker, der mødtes i Søndermarken, hvor de sad under træerne og læste digte højt for hinanden. Både deres egne og andres. Ligesom vi gjorde på denne sidste udflugt.

DEN SIDSTE UDFLUGT er noget at det varmeste og smukkeste, der kan opleves for tiden. Der er et stort bankende hjerte, der ligger bag en respektfuld teaterentusiasme. Det er lige teater efter mit hjerte.


Foto Miklos Szabo


DEN SIDSTE UDFLUGT

– en poetisk vandreforestilling om at tage afsked

15.-30. juni 2023

2½ time

med afgang fra Forsøgsstationen, 

Sdr. Boulevard 81, 1720 Kbh. V.

Koncept: Det Olske Orkester
Skuespiller og dukkefører: Øyvind Kirchhoff
Instruktør og dramatiker: Lotte Faarup:
Dukkemager: Rolf Søborg Hansen
Lyddesign: Jonas Jørgensen
Pr & formidling: Art Attack
Adm. og salg: Charlotte Rindom (tlf: 25373083)



*

Se oversigten over de 

253 andre anmeldelser

Cecilie Rosdahl: Kærlighed til motorcykler i kunstform

 

Fotos: Michael Svennevig.

Kom med til Cecilies motorcykelreception!

”Det er en gravid motorcykel… eller en gravid kvinde med en motorcykelbaby!”

Cecilie Rosdahl slår ud med hånden og peger på et af sine store malerier, der er placeret i motorcykelværkstedet på Sofievej i Hellerup. Der er maleri-reception med overskriften: ”Kærlighed til motorcykler i kunstform”.


Fotos: Michael Svennevig.

Det er aldrig til at vide, hvad der kommer fra Cecilie. Hun har bl.a. skrevet romanerne ”Tyrepose” (2013) og ”Pink” (2014), ungdomsromanen ”Skælvinger” (2017) og kortprosasamlingen ”Kolonihave” (2021).

Alle kunstnere har deres egne agendaer. Nogle beskæftiger sig med kærlighed, ytringsfrihed eller menneskerettigheder. Andre vil gerne udvide grænserne for, hvad vi kan forstå og acceptere. Nogle er modige. Andre er underholdende. Nogle kan begge dele. Ligesom Cecilie Rosdahl, der er en af de modige. I bog efter bog skildrer hun mennesker, der er ude på kanten. Mennesker, der ofte befinder sig i et frit fald. Hun er en eminent skildrer af disse frie fald inde i mennesker, når virkeligheden kolliderer med billederne, de har af sig selv og hinanden.


Fotos: Michael Svennevig.

Cecilie er omgivet af historier. Hun suger dem til sig. Til fest ender det altid med at alle de rå fyre sidder rundt om Cecilie, mens hun fortæller historier. Det er ikke til at vide, om hun egentlig ved, hvad det er, hun fortæller. Hun har ikke noget filter. Det er de vildeste historier. Det er svært ikke at bliver suget mod hende. For både i sine værker, hvad enten det er film, malerier eller bøger, og når hun fortæller historier, skildrer og fortæller hun så frejdigt, at det er umuligt ikke at blive overvældet og overrumplet af hendes ligefremhed. Hun er på én gang både genert og fandenivoldsk. Det er altid afvæbnende ligefremt.


Cecilie Rosdahl 

er desværre ikke  med 

til festivalåbningen.

Så heldigvis kan man i stedet 

opleve hende på podcasten her . 

  *


Hør også
med uddrag fra de første 5 podcasts.

med uddrag fra de næste 5 podcasts.

med uddrag fra de kommende 5 podcasts


*

  Næste uges podcast:

23/6/2023


Fotos: MØLLER, Kasper Rebien og Claus Lynggaard.

  4. præsentationspodcast

med uddrag fra de sidste 5 podcasts 

Mød Lean Pejtersen, der debuterede sidste år med prosasamlingen, "Her er der ingen, der græder om fredagen", der består af andre folks tanker og ord, betroelser og refleksioner om deres forhold til det arbejde, de har. Billedkunstneren Rithva Landler fortæller i samtalen: "Dance first. Talk later!" om et liv med kunst, tegning og maling. Om genbrugskunst og om at aflære alt det, man har lært, for at finde ind til det egentlige. Forfatteren og illustratoren Hanne Kvist fortæller om sine to seneste bogudgivelser: billedbogen, "Blomsten der elsker mig", er for børn og "Cold Hawaii" er for unge. Bøgerne handler om at holde fast i sine rødder - og om at finde et ståsted i livet. Forfatteren Vicky Devi Smidt fortæller om serien: "Ramlas verden", der handler om Ramlas møde med Danmark. Det er skildret med varme og nysgerrig undren. Der er 4 bøger i serien, der er illustreret af Susanna Hartmann, der også er med på festivalen. Den 5. og sidste podcast er en overraskelse! Offentliggøres den 23. juni 2023.

*


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

 

fredag den 9. juni 2023

Anmeldelse: HIDDEN SPACES i Ørestaden

 

Foto: Lars Lindegaard Gregersen.

Mødestedet er over for Vestamager Metrostation. William Schou Yazaki tager imod med et stort varmt smil. Han er forestillingens afvikler, men det er tydeligt, at han er mere end det. Til sidst er han også med på guitar og sang. Men han er først og fremmest vores vejviser på turen gennem Ørestadens arkitektur og natur. Han går forrest med cykelanhængeren og den sender, der forbinder vores høretelefoner med det lydlige landskab vi bevæger os igennem.

Allerførst vægrer jeg mig ved at tage høretelefonerne på, men jeg ved jo heller ikke, hvad jeg går ind til. For det viser sig at være det smukkeste og lyrisk musiske landskab, som lydscenografien i høretelefonerne lokker os stadig dybere ind i. Det er en lav dæmpet og blød lyd, der bølger os i møde.


Foto: Jonas Persson

William og den inciterende musik lokker os dybere ind i Ørestadens arkitektur. I starten er det legende børn, der ligger så lavt i lydbilledet, at det får os til at vende os for at se, om det er faktiske børn eller bare en del af den lydmæssige scenografi, vi er omgivet af. Vi vænner os hurtigt til, at det er lyde, der lægger sig blidt oven på den virkelige lyd, der samtidig er om os. Det ene udelukker ikke det andet, men samarbejder. Det er netop det raffinerede, for vi er både med i virkeligheden og helt uden for den. Det er et charmerende rum at befinde sig i, hvor alle lyde og sansninger kaster os i mange forskellige retninger. Ja, det virker så godt, at da der vitterlig er en cyklist, der ringer advarende med cykelklokken for at komme forbi, er der ingen, der flytter sig, for alle tror, at det er bluf.

En varm træfløjte lokker os med videre. Det hele er holdt i afslappende, nærmest meditative lyde og melodier, der flyder hen over os som en blid strøm. Camila Sarrazin har instrueret med varm og kærlig hånd.


Foto: Lars Lindegaard Gregersen.

Pludselig står hun foran os, Linette Stamp Christensen, iklædt en blodrød kappe. Men hun er meget høj, og det viser sig at være to i én, for pludselig kommer et par mandeben til syne. Hun bølger frem mod os, som en menneskelig orm, der undersøgende nærmer sig. Hun er nærgående og nysgerrig. Og mindst lige så nysgerrig som os. Min ledsager oplever hende som en krøbling, der tiggende rækker ud efter os. Mens jeg oplevede hende mere som foruroligende animalsk.

Tre ring på cykelanhængerens klokke, og vi bevæger os videre.

Da vi drejer omkring et hjørne, ser vi dem. Helt hvidklædte og med en snor imellem sig, der både forbinder dem og vikler dem uløseligt sammen. De cirkler omkring hinanden i en koreografi, der både er dansende og legende. Jakob Schnack Krog og Linette Stamp Christensen bevæger sig rapfodet omkring, mens Henriette Groth først bare sidder lidt afsides på en bænk i nærheden, klædt helt i sort med en påsat krave af fjer, der udgør en dramatisk kontrast til de hvidklædte dansere. Det er først lidt senere, at jeg ser, at hun er miket op og opdager, at sangen jeg hører, kommer fra hende. Hun har også komponeret den inciterende musik.


Foto: Lars Lindegaard Gregersen.

Det hele smelter sammen til en lydvandring i tid og rum. De hvidklædte dansere ifører sig senere hvide kapper og kommer til at ligne tyrkiske Dervish-dansere, sådan som de snurrer rundt. Og der er også lidt af samme spirituelle lyriskhed over dem.

I en forsænket revne midt i gaden, trænger naturen igennem, og der er anbragt små og store stenforhøjninger. Det ligner græske tempelrester, og så står de der igen, hvidklædte  som trådt lige ud af et græsk drama. Det er så enkelt og stilrent. Også når de på vejen ned til søen løber frem og tilbage mod hinanden, eller når de hvirvlende løber ind imellem os. Det er gennemført med en legende tilgang, der gør, at det får publikum til at smile. 


Foto: Jonas Persson


De er dejligt til stede i det, de gør. Det er noget, de laver sammen med os. De inviterer os med. Ikke mindst, da de på et tidspunkt lader snoren imellem sig glide rundt om de 20 publikummer, og begynder at springe rundt imellem os. Det er glædesdans - og det smitter.

Vi følger stierne ud af Ørestaden, hvor by og natur mødes. Pludselig er der er sø og græssende køer. Vi fortsætter videre endnu og ender oppe på en bakke med udsigt ud over det hele. Deroppe foregår den afsluttende dans, der ender i et tableau, hvor alle fire medvirkende står stille, indtil vi er klar over, at det er slut. Desværre. Det måtte gerne have fortsat  meget længere, for det var en fornøjelse at blive ført rundt i Ørestaden til dette lyriske akkompagnement af dans, lyd, arkitektur og natur.



Foto: Hjalte Gregersen.

HIDDEN SPACES

en iscenesat lydvandring

 i Ørestad og Naturpark Amager

af GLiMT Amager


SPILLEPERIODE 8. – 24. juni 2023 ·

Onsdag – søndag kl. 19:00 og 21:00

MØDESTED Vestamager Metrostation

VARIGHED 60-70 min – ruten er ca. 1,6 km

ALDERSGRUPPE Fra 14 år

Husk varmt tøj og godt fodtøj!

*

Medvirkende: 
Jakob Schnack Krog, Henriette Groth, 
Linette Stamp Christensen, William Schou Yazaki
Lyddesigner og dramaturgisk konsulent: 
Lars Lindegaard Gregersen
Instruktør: Camila Sarrazin
Komponist Henriette Groth
Producent: Anne-Maria Dobsa & GLiMT Amager
Arrangør: GLiMT Amager

Hjemmeside & billetter


*

Se oversigten over de 

253 andre anmeldelser