Festivallogo: Lena Gemzøe.
Læs mere om festivalen ÆG OG HÅB. Om at udklække nye drømme og håb. Forud for festivalen offentliggøres en lang række samtaler med festivalens medvirkende som podcasts. Lyt til uddrag fra de første 5 festivalpodcasts. Hver fredag er der en ny. Lyt med her
Apropos ÆG & HÅB
Tekster inspireret af festivalens tema om ÆG & HÅB.
Sheila Andersen har skrevet en drømmende fabel om æg og håb,
som læses af Trine Runge. Aleksandar Šajin har skrevet om håb, æg og festival i digtet:
"Festival" (som han selv har indlæst). Læs mere.
Hør podcast. Offentliggøres den 5. februar 2021
Mikkel Andersen & Casa De La Guitarra
Mikkel Andersen er uddannet klassisk guitarist, og har gennem de sidste 10 år drevet guitarskolen Casa De La Guitarra, der fornylig flyttede ind i egne lokaler i Østrigsgade på Amager. Mikkel fortæller om, hvordan han begyndte at spille guitar som 9-årig, men også om sit forsøg på at fange og rumme samtiden i sit spil. Læs mere. Hør podcast.
Offentliggøres den 12. februar 2021
Vibeke B. Arildsen: "Kats Bog"
Først kom ungdomsromanen "Hemmeligheder" (Eudor, 2018) og nu fortsættelsen "Kats Bog" (Eudor, 2020), hvor Vibeke B. Arildsen fortæller om den 16-årige Kat og den 29-årige Ingo. En fortælling om tro, sex og kærlighed. Vi er taget til stranden for at se solen stå op - ligesom i romanen.
Offentliggjort den 19. februar 2021.
Christine Tjalve: "Fugleflugt"
I romanen "Fugleflugt" (Brændpunkt, 2020) vender Thea hjem, efter at have været bosat i USA gennem flere år. Hun har gode minder fra barndomsårene hos mormoren i Ribe ved Vadehavet. Men mormoren er i mellemtiden død, og mens Thea overvejer om hun skal blive eller tage videre indhentes hun af uvejret. Læs mere. Læs anmeldelse. Hør podcast.
Offentliggjort den 26. februar 2021.
Thulla: "Mit hoved er et radioteater"
Thulla fortæller om sin nye roman "Mit hoved er et radioteater" (BogGalaxen, 2021). Vi dykker ned på teaterscenen for at høre mere om, hvordan det er at have et radioteater i hovedet. En samtale om Facebook-paralyse, usikkerhed, forførelse og spiritualitet. Om at acceptere et autentisk, mangelfuldt selv i en verden, der lefler for perfektion, succes og vækst. Læs mere.
Se anmeldelse. Hør podcast. Offentliggjort den 5. marts 2021
*
Den benyttede musik:
Agustin Barrios Mangoré (1885-1944):
"Le Catedral, Preludio"
spillet af Mikkel Andersen
taget fra cd´en: "Puerta de sol/Twilight" (Helikon, 2012)
Red Kite
"Pantomime"
komponeret af Esben Tjalve
taget fra cd´en "Theory of colours" (Jellymould, 2019)
Thulla
"Namo daiji henjo kongo"
fra Thulla/ArtManMantrA (2020)
*
Lyt til uddrag fra de første 5 festivalpodcasts.
Hver fredag er der en ny. Lyt med her
på Facebook
Fotos: Michael Svennevig
*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar