Viser opslag med etiketten Prøvestenen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Prøvestenen. Vis alle opslag

mandag den 2. august 2021

31: Malene Wilken: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB - 4. del

 

Foto: Michael Svennevig.

Lyt til denne 31. podcast med Malene Wilken.

Det er sidste del af en podcast i 4 dele.


Foto: Michael Svennevig.


Malene Wilken har skrevet fem bøger, er foredragsholder og historiefortæller. 
Malene elsker at sejle, og hendes debutbog "Skibet er ladet med eventyr - med båd gennem Europas kanaler" (Frydenlund, 2012) blev efterfulgt af "Sluserne åbner for nye eventyr - 2 år på Middelhavet" (Frydenlund, 2013)Begge bøger handler om de store rejser, som hun sammen med sin mand, Lasse og deres to børn på  2 og 5 år, drog ud på.
Malene er optaget af, hvordan vi får opfyldt vore drømme - og holder foredrag om det.
Hun mener ikke selv, at hun har drømme, som hun ikke har fået opfyldt.


Illustration: Johnie Rohwedder


Podcasten indledes og afsluttes med uddrag fra en kommende børnebog 
"Helle og Malle - et venskab på tværs af finner", som Malene har skrevet sammen  med Helle Børgesen. Bogens illustrationer er af Johnie Rodwedder.


Foto: Michael Svennevig.

Mød Malene Wilken sammen med Tante Andanse/ Benedicte Riis 
både til opvarmningen og på 2. festivaldag
 - begge dage i HF Prøvestenen på Amager.

På fotoet herover gælder det de indledende æggekonstruktioner,
der resulterer i et hønsenetopbygget æg beklædt med æggeskalsfarvet maling.
Herunder er resultatet, der blev bygget op over en fender.


Foto: Michael Svennevig.

Podcast i 4. dele:

I 1. del kom vi om bord på båden i Dragør Havn sammen med TANTE ANDANTE (eller Benedicte Riis som hun også hedder) til en snak om ÆG & HÅB, men også om at sejle på verdenshavene og drømme store drømme.
I 2. del fortsatte båden til lystbådhavnen ved Nokken ved siden af HF Prøvestenen på Amager, hvor lydentreprenørerne Niels Larsen og Thomas Emil Hansen steg om bord til en samtale om musik og sejlads, men allermest om drømme, udlængsel og om ÆG & HÅB.
I 3. del fortalte Emilie Mollenbach om de mandalaer som hun tegner sammen med børn og voksne på festivalens 2. dag i teltet. De er alle (inklusiv Malene) med på 2. festivaldag i HF Prøvestenen på Amager.

                                                                                     *

Musikken på podcasten: 
"Mazurka-Choro" af Heitor Villa-Lobos (1887-1939) 
spillet af guitaristen Mikkel Andersen fra cd´en "Un Buen Día"/"One Fine Day", (Helikon, 2017). Mikkel Andersen medvirker også på festivalen ÆG & HÅB - både på 2. dag på Amager og på 4. dag på Østerbro.

*


mandag den 20. juli 2020

Louise Christine Larsen: Satiretegnerne insisterer på det bedste i mennesket


Tegning: Mana Neyestani


Louise Christine Larsen fortæller på denne 14. festivalpodcast om, hvad der fascinerer hende ved satiretegninger før og nu:

”Moral er sådan et ladet ord, og det er ansvar måske også, men de tager ansvar. De tager ansvar for deres medmennesker, og de giver omsorg, for der er også en omsorg i tegningerne. Selv om den kan være meget smertefuld, så er der et lag under, der siger, at der er noget vi skal gøre på en anden måde. De tegner for at ændre verden".


Foto: Helle Scheffmann


Louise fortæller også om mødet med Fribytegneren Khalid Albaih, der de sidste 2 år har opholdt sig i Danmark. På podcasten er der uddrag fra ”The rest will follow”- en podcastsamtale med Khalid Albaih fra 2018, hvor han fortæller om, hvad der inspirerer ham til sine tegninger.

2. del af podcast i 2 dele.

Lyt også til podcastens 1. del, hvor Niels og Louise Christine fortæller om musik og lyd, om næsten umulige lydudfordringer, for hvordan optager man lyden af bier inde i en bikube, og hvordan optager man under vandet i sø – eller fra regnskoven i Amazonas. Men så langt skal vi egentlig slet ikke, for bare der i vindueskarmen er der allerede masser af lyd, når solen rammer planterne. Lyt med, når det sker.

*

Mød Louise Christine Larsen på 4. festivaldag i Salonen på Østerbro, hvor hun fortæller om og viser tegninger af den iranske satiretegner Mana Neyestani.

Lyt også til de tre præsentationspodcasts 
med uddrag fra festivalens første 18 festivalpodcasts. 

1. del , 2. del og 3. del

Læs mere om festivalen 

*

søndag den 4. august 2019

Kageportrætter. Mød Gemzøe & Garborg


Lena Gemzøe.

Vi har fået assistance fra Amager og Nokken, idet kagedamerne Madame Garborg og Lena Gemzøe igen stiller op med kager på festivalens 2. dag, på lørdag i HF Prøvestenen. De er efterhånden gamle kendinge eftersom det er 3. gang at Lena stiller op og 2. gang at Madame Garborg gør det.
Lena har bagt brownies og tager sin store industrikaffebrygger med og står for både te og kaffe - og Prøvestenen har 70 kopper, så vi sparer plastikservicet.


Madame Garborg. Foto: Michael Svennevig

Madame Garborg tilbød allerede for mange måneder siden at hun ville lave noget til jubilæet, og da hun samtidig er med i den nye havebog og skal læse det op på lørdag, var det oplagt at kombinere det med udgivelsesdagen, hvor festivalen løber af stablen. Hun har valgt at kalde det ”Jubilæumsknas” – og hvad det er, forbliver en hemmelighed til næste lørdag, men Madame Garborg har undervist 30 år på Hotel- og Restaurationsskolen, så hun kan sin metier.

Men begge har deres helt egen historie som jeg har fået lov at indfange på 4 podcasts.
Lena fortæller om, hvordan hun fik sit hus på Nokken i sin tid – og det er ikke for sarte sjæle, så hvis nogen troede at Prøvestenen er noget for sig selv, så prøv at lytte med her. Men Lena er også en blændende akvarelmaler, der gør det i nordatlantisk inspiration og i kæmpe formater. Der er format over Lena. Hør hende fortæller om det her – og se hende i aktion:


Madame Garborg er kok og forfatter. Her fortæller hun om debutbogen – og om sit sociale engagement, der er udsprunget af en opvækst med mange udfordringer som hun også har skrevet om i sin første bog. Kom med til udgivelsesreceptionen sidste år. Ole Bundgaard spiller saxofon til:


Men engagementet er ikke stoppet der, for det har ført til den musikalske reading ”En bøn til havet”.
Som man har mulighed for at opleve et uddrag fra til festivalåbningen på fredag i Apostelkirken.


Men her kommer først en frisk rapport fra køkkenregionerne hos Madame Garborg:

Madame Garborg: ”Jubilæumsknas til Prøvestenen er en hemmelighed. Jeg lover at det kommer til at smage guddommeligt. Mandler i store mængder er lige nu ved at blive til mel i min foodprocessor. Så fortæller jeg ikke mere. Håber vi ses.”

Vedr. kagerne til Vanløse, på festivalens 3. dag: ”Nu ligger mørdejen til Kalveøjne på køl. Massen til kransekagekanten er i røremaskinen. Marmeladen til det fyldet er kogt.”

Derudover står Madame Garborg også for den vegetariske aftensmad i Vanløse. Jo, der bliver noget at glæde sig til!

Fra køkkenregionerne på Nokken hos Lena forlød det forleden at første forsyning af hendes brownies var færdige – og at Lena nu gik og funderede over, hvad hun mere skulle lave, for der skulle laves mere end det. Hvad det bliver, kan man opleve og smage på lørdag.