torsdag den 16. februar 2023

Om KÆRLIGHED, DRØMME og FÆLLESSKAB. Festivaltekster




Fotos (øverst fra venstre): Pia Kolbe fotograferet af Ulla Stenlund, Rubens Ballade - selfie, Sheila Andersen f. a. Jonas Andersen, Øyvind Kirchhoff - selfie. (Nederst fra venstre): Salim Abdali f. a. Michael Svennevig, Aleksandar Sajin - uden kreditering, Lise Kamp Dahlerup f.a. Michael Svennevig, Qaali Schmidt-Sørensen f. a. Morten Corneliussen.


Tekster inspireret af festivalens tema om
KÆRLIGHED, DRØMME og FÆLLESSKAB


Rubens Ballade spiller og synger sin egen "Den dybe længsel" (1. del).

Salim Abdali har skrevet "Omfavn kærlighed igen",
der læses af Øyvind Kirchhoff.

Sheila Andersen har skrevet "Min længsel efter dig",
der læses af Lise Kamp Dahlerup.

Aleksandar Šajin har skrevet ”Min kærlighed til dig”, 
som han selv læser.

Qaali Schmidt-Sørensen har skrevet "Mødte kærlighed igen",
som læses af Pia Kolbe.

Rubens Ballade spiller og synger sin egen "Den dybe længsel" (2. del).


Hør podcast.
Også på YouTube.



Rubens Ballade. Foto: Sune Tølløse.

Rubens Ballade

Den dybe længsel 
(Tekst & musik: Ruben Engelhardt)



Som et ensomt skib
på et åbent hav
der har mistet kursen
mistet sit ror
Helt fortabt i stormen
Helt fortabt i stilhed
En der ikke længer’
ved hvad hun tror


Som et skib
der venter på vinden
At vinden vender
og bringer håb
En længsel
Som de dybeste tanker
Som hjertet der banker:
Åh hør mit råb!

(1. del)

  
Salim Abdali. Foto: Michael Svennevig.

Uddrag fra 

Salim Abdali

OMFAVN KÆRLIGHED IGEN

I kærlighed 

kan jeg ånde

vil omvælte angstens mur, og

forene de adskilte verdener

mit ego higer efter den

hjertet savner dit favntag

svag er det forladt i brystet uden dit kærtegn

I profeter!

I kunstnere! 

I poeter, syng mig ordene 

der overkommer tyngdekraften, og løfter mig 

som forårsduft, højt

højt 

hvor jeg øjner én planet

blot et fælles folk

mennesker og mennesker sammen med

mennesker

det kan jeg turde at drømme nu.

 


Den dansk/irakiske digter Salim Abdali er også oversætter - og forsker.  Salims poesi formår at løfte sin læser op i de øverste luftlag. Helt derop, hvor luften indeholder en ganske særlig kraft og fylde - og hvor få ord kan rumme det hele. Den seneste udgivelse er "Alfabetmageren" (Det poetiske bureaus forlag, 2019). På festivalen læser Salim op fra sin nyudgivne digtsamling på dansk. Den udkom først på arabisk, og opnåede stor bevågenhed ved udgivelsen i Cairo i efteråret 2022. Til festivalafslutningen den 13. august 2023 kl. 13-16 på Christianshavn vil danseren Peter Vadim improvisere til Salims oplæsning. Det foregår udendørs i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14, og hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6 - et par gader derfra.


Salim Abdalis OMFAVN KÆRLIGHED IGEN
er indlæst af skuespilleren Øyvind Kirchhoff

Øyvind Kirchhoff



Øyvind Kirchhoff er skuespiller og fotograf. Sammen med dramatikeren/instruktøren Lotte Faarup og administratoren Charlotte Ringdom udgør de kernen i Det Olske Orkester, der slet ikke er noget orkester, men en teatergruppe, der holder til på Forsøgsstationen på Søndre Boulevard på Vesterbro. Øyvind og Lotte medvirkede på festivalen i 2021, hvor de fortalte om deres forestillinger "Hvem er det der banker?" & "Det førerløse menneske" - og bogudgivelsen om deres arbejde, "Rundt om ilden. Teatret som kunstnerisk, politisk og socialt mødested". Læs mere og hør podcast.



Sheila Andersen.

 Sheila Andersen

Min længsel efter dig

Jeg ser billedet og smiler ved tanken om første gang, jeg åbnede mig. Jeg åbnede mig i mødet, jeg blev undfanget og vi blev skabt. Kærligheden opstod i mødet, da jeg åbnede mig og nu mærker jeg den, jeg mærker den inderst inde. Når jeg er helt stille og lukker mine øjne, så åbner jeg mig og ser dig for mig. Du og jeg, vi har hængt sammen lige siden, mere eller mindre og nok uden at vide det og alligevel vidste jeg.

Livet gjorde, at jeg lukkede mig og jeg glemte mig selv og jeg glemte dig, selv om du var lige foran mig, som et spejlbillede, jeg ikke så. Jeg mødte livet, jeg mødte mennesker, tonerne i musikken, troede jeg, men jeg mødte dem egentlig ikke. Jeg var lukket og du var lukket ude, jeg beskyttede dig fra mig, det var det jeg kunne, indtil en dag, hvor jeg begyndte at lede efter dig, jeg lovede, at jeg nok skulle finde dig.

---


Sheila Andersen er talehørekonsulent med en PD i Dansk som andetsprog (Pædagogisk Diplomuddannelse inden for børn med et andet modersmål end dansk) og offentliggjorde her på bloggen i 2018 et essay om arbejdet, dengang som sprogpædagog for tosprogede børnehavebørn på Midtsjælland. Læs KLODS DANSK. Arbejder i dag som talehørekonsulent i Ringsted Kommune. Sheila har bidraget til flere bøger: GAMMELBOGEN II (Epigraf, 2014) og LIVET GANG I HF PRØVKLUDEN (Epigraf, 2019) (indsamling af børne- og ungdomsstemmer). I forbindelse med sidste års festival ÆG & HÅB (2021) skrev Sheila ligeledes en eventyrlig fabel, der blev indlæst og udgivet på podcasten Apopos ÆG & HÅB og oplæst på festivalen af Trine Runge.


Sheila Andersens Min længsel efter dig
er indlæst af skuespilleren Lise Kamp Dahlerup 

Lise Kamp Dahlerup. Foto: Michael Svennevig.


Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup og forfatteren Birte Kont har gennem flere år medvirket på festivalerne. Blandt andet har de optrådt i Global Art Gallery med en gribende monolog baseret på Birte Konts kortprosa-samling ”Ingen har ordet”, en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sidste år fortsatte de samarbejdet i Global Art Gallery. Men Lise medvirkede også på 3. festivaldag i Salonen på Østerbro, hvor hun læste tekster af Qaali Schmidt-Sørensen og Stig Dalager. I år kan hun igen opleves i Salonen på Østerbro, på 
3. festivaldag, torsdag den 10. august 2023 kl. 19-21, hvor hun læser tekster af Qaali Schmidt-Sørensen og Samuel Beckett.



Aleksandar Šajin 

Aleksandar Šajin

MIN  KÆRLIGHED TIL DIG


Hvem er du? Undskyld jeg var så længe om at spørge. Alt er sket så hurtigt. En dag sad du på hug midt i en bøgeskov. Du rørte med en pind i den fugtige jord, der med blege og afrevne græsrødder holdt vaklende sammen på de frodige muldklumper og de mavedansende regnormes fingrede kroppe. Du stirrede ned i skovbundens tilslørede jord, med bøjet ryg og nakke og med bøjede drengebarns knæ. Hvilende med hele din tyngde på fødderne. Hjertet pumpede blodet gennem den lille krop på spring. Det var dig, mit unge mig, på udflugt i skoven på bjerget. For kun 50 år siden.

Hør nu her, det er ikke for sent – skub kloden fra dig, jeg er på den anden side af Jorden. Lad os svinge dette mægtige pendul i gang. Mærk vinden i ansigtet og tyngden i kroppen. Det er trods alt kun et liv der skiller os ad.

Undskyld, er der nogen der spørger om kærlighed? Om jeg elsker dig? Hvem er du? Kan du være noget andet end mig selv? Kan du findes andre steder end dybt inde i mig selv? Alt det som jeg så håbløst elsker i dig, har altid boet lige her, inde i mig. Du er mig og jeg er dig. Hvad mere kan vi sige om den sag. Det er ikke så svært at forstå. Jeg er mig selv. Ligesom dig.

---

Den dansk/eksjugoslaviske  digter Aleksandar Šajin er også oversætter og forfatter. 
Aleksandar debuterede med digtsamlingen "Tiden - tiderne" (Museum Tusculanums forlag, 2003) og har siden bl.a. skrevet romanen "Ivan Blank" (2008, Gladiator). Har medvirket utallige gange på festivalen. Sidste år bidrog han med digtet "Forvandlingsmesteren", der blev læst af skuespilleren Poul Storm til den opvarmende podcast. (Læs det her)
Til festivalen ÆG & HÅB (2021) skrev han digtet "Festival" som han indlæste på podcasten "Apropos ÆG & HÅB". I 2020 skrev han digtet "Regnbuen" til festivalen HVOR REGBUEN ENDER (læs digtet). Aleksandar har også bidraget til flere festivalbøger: "117 Stemmer" (Epigraf, 2012), "Med og uden smykker" (Epigraf, 2016), "Ja tak, til kaffe" (Epigraf, 2017) og "Billeder af liv" (2018).


Qaali Schmidt-Sørensen. Foto: Morten Corneliussen.


Uddrag fra:

Qaali Schmidt-Sørensen

MØDTE KÆRLIGHEDEN IGEN


Jeg sejlede væk fra mit land, ud på det store åbne indiske hav, mens jeg så kysten langsomt forsvinde i horisonten. Tilbage var kun delfinerne, der legede omkring den lille fiskerbåd jeg sad i.

Jeg troede, at jeg havde mistet alt jeg elskede og holdt af. Mit elskede land og mennesker jeg kendte.

Omkring mig var der kun store blå bølger og solen der ramte vandet og den blå himmel. Alting var stille og alt havde jeg forladt. Jeg troede, at Gud havde forladt mig, og at jeg nu var alene ude midt i det indiske hav. Da jeg ikke længere kunne se kysten, lukkede mit hjerte sig og min hjerne faldt i søvn.

Jeg vågnede først op ved nabolandets kyst og gik ufrivilligt ind i et asylcenter. Mit hjerte lukkede sig mere og mere, min hjerne stoppede med at tænke, mit håb for fremtiden var væk. Med tiden blev jeg sendt til et nyt fremmed land mod Nord og fik at vide, at jeg var heldig og nu skulle få et nyt liv som flygtning.

Der var ingen jeg kendte. Jeg var uden håb for fremtiden, og havde ingen forestillinger eller fantasi om, hvad der nu skulle ske, alting var hørt op. Om det var Guds eller menneskets skyld, vidste jeg ikke, men det var også lige meget, for jeg kunne mærke, at mit hjerte og min hjerne var gået helt i stå.

---

Den dansk/somaliske forfatter Qaali Schmidt-Sørensen har været med utallige gange på festivalen. I 2021 skrev hun første del af den humoristiske beretning om "Den snobbede afrikaner", som blev læst af Rebecca Langley i Salonen på Østerbro. I 2022 blev endnu et afsnit af beretningen læst af Lise Kamp Dahlerup. 3. del kan høres i Salonen på Østerbro, torsdag den 10. august kl. 19-21 og læses igen af Lise Kamp Dahlerup.  Qaali beviser med fortløbende satiriske historier om "Den snobbede afrikaner", at humoren kan nå ind på steder, hvor alle andre må give op. 
Humoren manifesterede sig første gang i teksten "Fejlfarvet kvinde til vejledning", som Qaali skrev til festivalen i 2020, hvor den blev læst af Rebecca Langley (læs uddrag).
Qaali er uddannet Cand. Soc. fra Aalborg Universitet. Hun er også translatør og debuterede med romanen ” På taget af dommedag” (CDR-Forlag, 2008). I 2018 rejste Qaali tilbage til Somalia, og genså landet for første gang siden flugten efter borgerkrigen. Det fortalte hun om på festivalen - og på podcasten "Den usynlige krig".


Qaali Schmidt-Sørensens MØDTE KÆRLIGHEDEN IGEN
er indlæst af skuespilleren Pia Kolbe

Pia Kolbe. Foto: Ulla Stenlund.


Pia Kolbe er sanger og skuespiller med scenisk baggrund inden for snart sagt al teater og sang. Startede med at studere på Hellerup Tekstil seminarium med maskinstrik som hovedinteresse og læste bagefter kunsthistorie på KUA. Arbejder for tiden med at færdiggøre sin første digtsamling, der udkommer inden festivalen. Pias faglighed spænder vidt. Som hun selv siger: "Jeg er på en Camino der aldrig stopper." 



Rubens Ballade. Foto: Sune Tølløse.


Rubens Ballade

Den dybe længsel 
(Tekst & musik: Ruben Engelhardt)


Som den dybe længsel
efter ømhed og omsorg
efter et smil
efter en udrakt hånd
Den dybe længsel
at bli’ mødt med tillid
så hjertet tør åbnes
og tør sprænge hvert bånd


Som et skib
der venter på vinden
At vinden vender
og bringer håb
En længsel
Som de dybeste tanker
Som hjertet der banker:
Åh hør mit råb!



Rubens Ballade er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen, og derudover komponist og tekstforfatter. Ruben spiller i to bands, men gennem de sidste år har han skrevet sange, såsom ”Den dybeste længsel" skrevet til festivalen. 
Det er 3. gang, at Rubens Ballade er med på festivalen. Med sin optræden spreder han både varme og glæde, ligesom han gjorde med nummeret "Vi tænder lys - rækker ud”, der umiddelbart er let at gå til med sin ligefremme og smittende taktfaste rytme. Sangen er båret frem af et flygtningeengagement, næret af lysten til forandring gennem kontakten med asylansøgere på udrejsecentrene og mødet med Bedsteforældre for Asyl. 
Oplev Rubens Ballade på 2. festivaldag, tirsdag den 8. august 2023, kl. 15, hvor han indleder i GLOBAL Art Gallery i Vanløse.
 



*

Næste uges podcast (24. februar 2023):

1. præsentationspodcast
med uddrag fra de 5 første festivalpodcasts


KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 kunstnere

#festivalkærlighed



Anmeldelse: TURBO på Forbrændingen & THANK YOU HAVE A NICE DAY i Dansekapellet


Fotos: Kasper Nybo Photography og Rumle Skafte.


 
Foto: Kasper Nybo Photography


THANK YOU HAVE A NICE DAY

i Dansekapellet
14.-25. februar 2023

Vi bliver budt indenfor i Center for Eskapisme. På scenen lyser et gult Smiley-ansigt op i mørket, mens der hypnotisk tælles ned til rejsens afgang og til Gunilla Lind Danseteaters opgør med livet, stående på randen af verdens undergang.

”Føler du også at virkeligheden bliver for meget?

Er dine skuldre vokset dig over hovedet?

Gemmer du dig i dine egne skørter?”

Det lyder umiddelbart voldsomt, men det groteske presser sig på – og danser med på scenen i form af to overdrevent smilende ”lykkevejledere”, men let er det ikke, når virkeligheden hele tiden presser sig på. Tryk avler modtryk, og den første kunde på klinikken er helt fastlåst i sine bevægelser, der er svære at få blødt op. Det bliver langsomt bedre, men helt godt bliver det aldrig. Scenografen Kirsten Victoria Lind har helt konkret lavet to dragter, hvor skuldrene er vokset ejeren over hovedet. Det er i samme kulørte storblomstrede stof som de øvrige tre danseres dragter. Det er festligt på en pralende, forløjet måde, der er med til at sætte forestillingens tone. Musikken er udtryksfuldt lagt i hænderne på Kristoffer Rosing-Schow. I starten virker musikken næsten anmassende, for senere at blive helt kælen. Der er indlagt grin, latter og klapsalver. Vi er helt ude på overdrevet i den visuelt overdådige forestilling i Dansekapellet. Bag det hvide snorgardin, der omkranser scenen, kan der anes store skikkelser, der bevæger sig forbi i røg og damp. Er det underbevidstheden, der trænger sig på? Det er i hvert fald betagende med disse forbiglidende skikkelser fra en anden verden, der trækker forbi på bagscenen delvist skjult  bag de agerende.


Foto: Kasper Nybo Photography



Det er med til at forstærke fornemmelsen af, at vi kigger på et postuleret rum, som var livet et stort Tv-show eller måske snarere et realityprogram. På et tidspunkt synker de fem på scenen sammen i et fælles passivt TV-kiggeri, alt imens de uden afbrydelse æder og propper sig. Det er slik og skuespil til folket.


Foto: Kasper Nybo Photography


Koreografen Gunilla Lind er ikke sådan at sætte i boks. Sidste jeg var i Dansekapellet til forestillingen, LOVEU2ND (2019),  blev jeg helt slået bagover. Bagefter anede jeg ikke, hvad jeg havde set – og det var først den efterfølgende morgen, at jeg begyndte at begribe, hvad jeg var blevet udsat for. For det var sært, overrumplende og meget mærkværdigt, men også fascinerende. THANK YOU HAVE A NICE DAY er langt fra så gådefuld og underlig, men stadig rundet af samme store lyst til med dansende billeder at bevæge sig tæt ind på livet af os. Gerne med overrumplende tableauer, overraskende drejninger, stor visuel poesi og massiv musik. Der bliver gået til stålet, selv om THANK YOU HAVE A NICE DAY er  blidere, og alligevel kunne dansernes overdrevne smil også dræbe. Det skal man ikke tage fejl af. Det er forunderligt, for netop den mandlige lykkedanser formåede faktisk at smile så afvæbnende, at det helt tilforladeligt ud, selv om vi vidste, at de var ude på en selvmordsmission. Eller rettere gjaldt det os, for vi var draget med ud på denne mission sammen med danserne Jacob Schrøder, Marcus Alexander Roydes, Raphaël Eder-Kastling, Ruth Rebekka Hansen og Shuli Nordbek.


Foto: Kasper Nybo Photography


”Læn dig tilbage. Træk vejret dybt. Du er nu nået ind i venteværelset på Center for Eskapisme. Benægtelsernes højborg, hvor du lærer at leve godt, mens skibet går ned. Men måske virker behandlingen ikke helt som den burde?”


Foto: Kasper Nybo Photography


THANK YOU HAVE A NICE DAY


IDÉ OG KONCEPT: Gunilla Lind
KOREOGRAF: Gunilla Lind
DANSERE: Jacob Schrøder, Marcus Alexander Roydes, Raphaël Eder-Kastling, Ruth Rebekka Hansen, Shuli Nordbek
SCENOGRAF: Kirsten Victoria Lind
KOMPONIST: Kristoffer Rosing-Schow
DRAMATURG: Josefine Elna Ibsen
PRODUCENT: Shuli Nordbek
GRAFISK DESIGN: Tilia Lind Hasselager

Danseforestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, A. P. Møller Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Beckett-Fonden og Københavns Kommune.



*


Foto: Rumle Skafte.

TURBO
på Forbrændingen

14. - 25. februar 2023
(spilles også på P44, Sydhavn Teater og i Høje Gladsaxe)


Scenen på Forbrændingen i Albertslund er meget velegnet til den debuterende dramatiker Frederik Timms stærke og meget mundrette tekst i forestillingen TURBO, der er et joint adventure mellem Mungo Park og Sydhavn Teater. Det er en stærk oplevelse om forbrændingen af et menneske og de drømme, der ikke længere er relevante, når livet pludselig snører sig ind og tager vejret fra én. Mungo Parks Søren Birch Plum og Alexander Mayah-Larsen mødes på scenegulvet med Sydhavns Teaters Malik Grosos og Maria Carmen Lindegaard. Det er Mille Maria Dalsgaard, Sydhavns Teaters afgående kunstneriske leder, der har instrueret, så det er en fryd at opleve de fire veloplagte spillere stramt styret og sluppet endnu friere løs i forestillingen, der har dampen oppe hele vejen igennem.


Foto: Rumle Skafte.


Med en produktionstid på bare tre uger er det knald eller fald, og resultatet er  opløftende. Selv om stykket og dets karaktertegning af de fire personer er en nedstigning i mørket. Det virker symbolsk, at man skal klatre ned ad mange trin for at komme til scenen og tilskuerpladserne, for også forestillingen er en nedstigning, men det sker så veloplagt og  humoristisk, at det er umuligt ikke at blive forført af spillernes stærke energi og dynamiske sammenspil.


Foto: Rumle Skafte.


Det er meget slapstick og klovneri i forestillingen, men det bliver styret med stram hånd og bliver derved et stærkt kunstnerisk greb. Især Søren Birch Plum og Malik Grosos har en fabelagtig god kemi og energi sammen, der slår gnister. De er totalt for meget, men det passer så godt til deres karakterer, der i forestillingen kaldes ”Svampen” og ”Pelikanen”.


Foto: Rumle Skafte.


Teatret kalder det en street-absurdistisk komedie om en ung machomand, der rammes af en altopædende sygdom. I programmet forklares, at ”hormondyr” betyder veltrænet person. At ”sorte skejs” betyder penge, der ikke er blevet betalt skat af. At ”wifey” betyder kæreste med potentiale til at blive kone, og at ”gribbe” betyder kvinder, som efter ens opfattelse kun er ude efter penge. Og dermed er scenen sat.


Foto: Rumle Skafte.


Hovedrollen som Turbo spilles af Alexander Mayah-Larsen, og han gør det skræmmende godt. Det er overraskende at opleve både ham og Søren Birch Plum (begge fra Mungo Park) spille så diamentalt modsatte roller af det, de senest har spillet i på Mungo Parks musikalske ”Ingenmandsland”, men i TURBO er der væsentlig mere drøn på turbinen, og de er meget stærkere her som Svampen og Turbo. Maria Carmen Lindegaard har en voldsom scene, hvor hun binder Turbo til en stol, mens hun skiftevist hudfletter ham med medfølelse og indædt had. Det er stærkt spillet.  


Foto: Rumle Skafte.



Forestillingen spilles på Forbrændingen i Albertslund, i Høje Gladsaxe og på Sydhavn Teater og kommer derved rundt og møder et andet publikum, end den ellers ville have fået. Den får de unge i tale og gør det så godt, at publikum kvitterer med tilråb og taktfast jubel. Det er skønt at opleve.


TURBO 

Medvirkende: 
Søren Birch Plum, Alexander Mayah-Larsen, Malik Grosos, Maria Carmen Lindegaard

Instruktør: Mille Maria Dalsgaard

Lysdesigner: Brian Larsen

Dramatiker, forfatter: Frederik Timm

Producent: Mungo Park

Co-producent: Sydhavn Teater

Arrangør: Sydhavn Teater

*

FORBRÆNDNINGEN
PREMIERE 
Tirsdag 14. Februar kl. 20
Onsdag d. 15. Februar kl. 20
Torsdag d. 16. Februar kl. 20

P44
Fredag d. 17. Februar kl. 20
Lørdag d. 18. Februar kl. 17
Mandag d. 20. Februar kl. 20
Tirsdag d. 21. Februar kl. 20
Onsdag d. 22. Februar kl. 20
Torsdag d. 23. Februar kl. 20

GLADSAXE
Fredag d. 24. Februar kl. 20
Lørdag d. 25. Februar kl. 20


*

Se oversigten over de 

233 andre anmeldelser

*

tirsdag den 14. februar 2023

Festivalsangen DEN DYBE LÆNGSEL af & med Rubens Ballade

Foto: Ole V. Wagner.

Forud for offentliggørelse af den første podcast 
kan du høre den nykomponerede festivalsang 
"Den dybe længsel
skrevet til festivalen af Rubens Ballade



Sangen er inspireret af de fire tekster skrevet til festivalen af 
Salim Abdali, 
Sheila Andersen, 
Aleksander Sajin 
og Qaali Schmidt-Sørensen
- og er med på den opvarmende podcast, 
der offentliggøres i overmorgen. 

Ruben Engelhardt siger tak for inspirationen til forfatterne.
 
Sangen indleder og afslutter teksterne, 
der bliver læst af Aleksandar Sajin selv 
og af skuespillerne:
Lise Kamp Dahlerup
Øyvind Kirchhoff
og Pia Kolbe.

Hør podcast.
Også på YouTube.

Foto: Ole V. Wagner.
 

Rubens Ballade

Den dybe længsel 
Tekst & musik: Ruben Engelhardt


Som et ensomt skib
på et åbent hav
der har mistet kursen
mistet sit ror
Helt fortabt i stormen
Helt fortabt i stilhed
En der ikke længer’
ved hvad hun tror


Som et skib
der venter på vinden
At vinden vender
og bringer håb
En længsel
Som de dybeste tanker
Som hjertet der banker:
Åh hør mit råb!


Som den dybe længsel
efter ømhed og omsorg
efter et smil
efter en udrakt hånd
Den dybe længsel
at bli’ mødt med tillid
så hjertet tør åbnes
og tør sprænge hvert bånd


Som et skib
der venter på vinden
At vinden vender
og bringer håb
En længsel
Som de dybeste tanker
Som hjertet der banker:
Åh hør mit råb!



Rubens Ballade er kunstnernavnet på den syngende og guitarspillende Ruben Engelhardt. Ruben har altid beskæftiget sig med musik. Det er gennem musikken, at han orienterer sig i verden. Til daglig er han musiklærer i folkeskolen, og derudover komponist og tekstforfatter. Ruben spiller i to bands, men gennem de sidste år har han skrevet og komponeret sange, såsom ”Den dybeste længsel" kreeret til festivalen. 

Det er 3. gang, at Rubens Ballade er med på festivalen.  Med sin optræden spreder han både varme og glæde, ligesom han gjorde med nummeret "Vi tænder lys - rækker ud”, der umiddelbart er let at gå til med sin ligefremme og smittende taktfaste rytme. Sangen er båret frem af et flygtningeengagement, næret af lysten til forandring gennem kontakten med asylansøgere på udrejsecentrene og mødet med Bedsteforældre for Asyl. 

Oplev Rubens Ballade på 
2. festivaldag, tirsdag den 8. august 2023, kl. 15
hvor han indleder i GLOBAL Art Gallery i Vanløse.
 



Oplev Rubens Ballade på denne filmoptagelse 
fra festivalåbningen i 2021.




torsdag den 19. januar 2023

Anmeldelse: THE MIRROR PROJECT i Dansekapellet og TRO, HÅB & GORGONZOLA på Teater Vestvolden

Fotos: Jan Vesala/Ingrid Riis.

To forestillinger, der næsten ikke kan være mere forskellige, fortæller om at finde mening i tilværelsen - eller drive med ud på det dybe vand, hvor alting ophører og bliver til noget nyt. TRO, HÅB & GORGONZOLA på Teater Vestvolden giver et rørende og varmt indblik i barnets forvirrende verden, hvor det er svært at forstå de voksne. THE MIRROR PROJECT i Dansekapellet tager os med ud på de dybe våger, hvor alting opløses og forsvinder. To stærke visuelle forestillinger om at finde veje og forstå det uforståelige.


Foto: Jan Vesala.

 

THE MIRROR PROJECT

i Dansekapellet

En mand og en kvinde bevæger sig langsomt baglæns ind på scenen i Dansekapellet i Antoinette Helbings "The Mirror Project". Skridt for skridt. Ganske langsomt. Det tager lang tid. Over dem hænger to spejle næsten på størrelse med scenen. Min 25 årige ledsager og jeg sidder på første række. Vi betragter de to skikkelser og træder med dem ind i en anden verden. Langsommeligheden i deres bevægelser gør at vi glider ind i en tilstand, hvor alt andet ophører. De tager os med sig hinsides. Jeg ser deres refleksion oppe i spejlet, og snart efter kryber mit blik op og hæfter sig fast på dem - i spejlet. Virkeligheden forsvinder,  oppe i spejlet bliver alt vendt på hovedet. Perspektivet forsvinder, mens verden forsvinder under mine fødder, og snart efter befinder jeg mig i et lige så grænseløst univers som de to dansere/performere Cecilie Schyth Kjær og Taneli Törmä. Mine øjne og mit sind vænner sig lidt efter lidt til at alting forstyrres og vendes på hovedet -  bogstavlig talt. 


Foto: Jan Vesala.


Efter længe at have betragtet de to i spejlene sker der noget i min underbevidsthed. En lem åbnes og jeg falder og falder. Dansernes bevægelser i spejlene får dem til at blive til alt muligt som kun fantasien sætter grænser for. De bevæger sig som plankton i vandet. Blødt, glidende og pludselig afbrudt af rystelser som var det en bølge, der kastede dem ud af kurs, hvis der altså er nogen, for vi befinder os i et grænseløst run. Hid og did i en evig glidende bevægelse. I evig forandring og i et uendelig hav af vilkårlighed. Det er, hvad det er, men oppe i spejlet sker der noget. Det kaster mig dybere ind i mig selv. Deres bevægelser spejles og kastes ud til mig som en evig bevægen sig på må og få. Det trækker tæppet væk under mig - og jeg flyder med længere og længere ud på et uendeligt hav. 


Foto: Jan Vesala.


75 minutter er lang tid, men pludselig er det ovre. Jeg oplever at tiden er smuttet fra mig. Det kan da umuligt have varet 75 minutter! "The Mirror Project" har stjålet tiden fra mig. Jeg er faldet ned i en tidslomme - og kan ikke komme op igen. Bagefter står vi vi tøvende. Det er svært at genvinde balancen efter denne glidende, formløse og strømmende oplevelse. Det er alt og ingenting. Det er et hop ud i intetheden.


Foto: Jan Vesala.


Måske er det mere en undersøgelse end det er en forestilling. Måske er det en fælles afsøgning af, hvad der sker, når det intet sker. Eller rettere, hvordan reagerer sindet sat overfor det myldrende liv, der aftegner sig i en regndråbe, sådan som HC Andersen beskriver det i et af sine eventyr. Det er selve vores blik, der vendes rundt og bliver sat på hovedet. 


Foto: Jan Vesala.


Det er blikket der ser, der afgør det sete. Sådan er det også i "The Mirror Project", der er koreograferet af Antoinette Helbing sammen med danserne. Kasper Svenstrup Hansen har skabt scenografien - det vil sige spejlene og den konstruktion, der kan få dem den til langsomt at vendes. Når de via snoretræk i siden, som danserne trækker i, sænkes en anelse forskudt af hinanden, opstår der brudflader, hvor refleksionen af danserne afbrydes på midten. Pludselig bliver dansernes kroppe halveret, hvilket kun gør det endnu mere surrealistisk. Ida Elisabeth Larsen har stået fra dramaturgien. Carina Backman har været ansvarlig for lyset, der bølger om dem, mens Mads Emil Nielsen har skabt det musikalske computergenereret lydspor, der består  lyde, der væver sig sammen til enorme klangflader. Fra det tyste og blide til det irriterende pågående. Nogle gange lyder det som radiobølger, der brydes på scenen. Andre gange er det som stråler af lyd, der rammer de dansende som impulser fra det hinsides.


Foto: Jan Vesala.


Måske er vi under vand. Svømmende, flydende eller flyvende. Som om vi ser de dansende nede fra bunden af en swimmingpool, mens de svømmer forbi oven over os. Perspektivet er revet løs fra virkeligheden og oppe i spejlet bliver de til i en forvirret ny verden, hvor alting forandres.

Teater, kunst og dans kan give os nye øjne at se verden med. Det kan forstyrre os og gøre os klogere. Det kan stille spørgsmål uden svar. Svarene må vi selv finde. Det formår "The Mirroir Project" til fulde. Svøm med ud på det dybe vand - hvis du tør!

                                 

Foto: Jan Vesala.


THE MIRROR PROJECT

 i Dansekapellet



Concept: Antoinette Helbing
Choreography: Antoinette Helbing 
 in collaboration with the performers 
 Dance: Cecilie Schyth Kjær and Taneli Törmä
Scenography: Kasper Svenstrup Hansen
Dramaturgy: Ida Elisabeth Larsen
Light design: Carina Backman
Sound: Mads Emil Nielsen

Length: 75 min

Past Performances
30 November - 1 December 2022 at Holmegaard Værk

Upcoming Performances
19-21 January 2023 at Dansekapellet Copenhagen


Læs mere


*

Foto: Ingrid Riis.


TRO, HÅB & GORGONZOLA

på Vester Vestvolden

Anton bor alene med sin mor, der er byens ostehandler. Anton er mors ”lille mand”, men hun drømmer alligevel om ”en høj mand med overskæg og stærke lange arme, der kan nå de øverste hylder i ostebutikken”. Sammen ser de hver onsdag tv-serien ”Tro, håb & Amore”, og moren er vild med mesterdetektiven Don Amore. Mens de sidder og ser fjernsyn, siger moren noget mærkeligt: ”Det var en sådan mand, man skulle have!”


Foto: Ingrid Riis.


Anton vil gerne hjælpe sin mor, og sammen med vennen Molly lægger de planer om at finde den rette mand til moren. Det går dog ikke helt som de planlægger. Molly er fuld af gode ideer og er hurtig til at få dem udført. Måske lidt for hurtig…


Foto: Ingrid Riis.


Lars Daneskovs roman af samme navn er af Anna Panduro bearbejdet til teater. Bogen illustrator, Pernilla Lykkegård, har skabt en masse illustrationer til historien som Frederik Lindgren har animeret og sammen med scenografen Signe Krogh har de genskabt bogens univers i en 2D-animeret udgave, hvor det lykkedes at lave en flydende og glidende overgang fra det animerede til den fysiske scenografi. Det har resulteret i en filmisk iscenesættelse som Kasper Sejersen smukt har styret i havn med god og smidig hjælp fra de fire skuespillere.


Foto: Ingrid Riis.


Anton spilles af  Andreas Forné, der med drenget charme er Anton med hud og hår. Han har et fjæs og en mimik, der er overdrevet skøn. Det er svært at spille barn. Hvis det ikke er ramt lige på kornet, er det slet ikke til at holde ud. Men det er det her. Endda med en sødme og en charme, der går gennem hele forestillingen. 

Vi er med Anton hele vejen på cyklen gennem byen og videre gennem resten af historien. Molly spilles af Christina Bech, der også er moren og Lola Star. Rundt om dem jonglerer  Max-Emil Nissen og Kristian Holm Joensen med figurerer og gestik, så det er en fryd. Både som umulig elskovssyg skolelærer, lidt kikset pizzabager og action-politibetjent. Det er sandt som det er sagt: intet er som på tv, men måske er virkeligheden meget bedre, for alting er lidt forskruet på tv. Det er fup og gorgonzola det hele!


Foto: Ingrid Riis.


Der er et matchende lys- og lyddesign af Maria Pi og Jonas Jørgensen. Nynne F. Hedal har komponeret musikken og Inge Mikkelsen har skabt kostumerne til. Forestillingen, der er en co-produktion mellem Teatret Masken fra Falster og Teater Vestvolden, er en charmerende og varm forestilling som børn og voksne kan glæde sig over sammen. Den flotte animerede scenografi skifter med et knips. Det er elegant og overraskende. Det er meget arrangement og teknik i forestillingen, det må have været et hestearbejde at få alting til at passe så godt sammen, for det fremstår enkelt og ligetil. Det er en fornøjelse at nyde den appetitlige pizza-forestilling. Både med og uden gorgonzola!

 

TRO, HÅB & GORGONZOLA

på Vester Vestvolden

SPILLEPERIODE

14. januar – 4. februar 2023

SPILLEDAGE

Tir 9.30 & 11.30. Ons 9.30, Tor 9.30 & 11.30, Fre kl. 18, Lør kl. 15

ALDER

Fra 6 år (0-5 klasse)

VARIGHED

45 min. (uden pause)

 

MEDVIRKENDE
Max-Emil Nissen, Christina Bech, Andreas Forné og Kristian Holm Joensen

SCENOGRAF
Signe Krogh

DRAMATIKER
Anna Panduro

INSTRUKTION
Kasper Sejersen

ANIMATION
Frederik Lindgren

ILLUSTRATOR
Pernille Lykkegård

LYSDESIGN
Maria Pi

LYDDESIGN
Jonas Jørgensen

KOMPONIST
Nynne F. Hedal

KOSTUMIER
Inger Mikkelsen

DRAMATURG
Anne Nymark

SCENEBYGGER OG TEKNISK PRODUKTIONSLEDER
Niels Kragh

ØVRIG TEKNIK/AFVIKLING
Søren Knud, Gert Christoffersen og Mikkjal Galan

FORFATTER
Lars Daneskov

CO-PRODUKTION
Co-produceret i et samarbejde mellem Teatret Masken i Nykøbing Falster og Teater Vestvolden i Hvidovre.

Hjemmeside  & billetter  

*

Se oversigten over de 

233 andre anmeldelser

*